Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst   

Forord

Ærø Kommune ønsker at være et godt sted for børn: Et sted hvor børn vokser op i tryghed med fokus på udvikling såvel socialt som fagligt gennem et godt børneliv.

Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget en børnepolitik, der er blevet til i et prisværdigt samarbejde med alle grupper på Ærø, der har en indflydelse på og et ansvar for børns hverdag og trivsel. Børnepolitikken skal nu udmøntes i konkrete forslag over de næste år, så vi vedvarende kan sige, at Ærø er børnenes ø nummer et.

Vi er overbeviste om, at forældre og andre vil glæde sig over de mange konstruktive og positive tanker, der er indføjet i børnepolitikken på Ærø. Et trygt og godt børneliv er den bedste garanti for et lykkeligt ungdoms- og voksenliv. 

Carl Jørgen Heide
Formand for kultur- og Socialudvalget

Indledning

Med børnepolitikken ønsker vi at fremme og konkretisere Ærø Kommunes vision og mission på børn og ungeområdet om, at alle Ærøs børn og unge vokser op i trygge rammer og dannes og rustes til ungdoms- og erhvervsuddannelserne samt at ærøske børn og unge er sunde og socialt og fagligt kompetente.

Forældre, søskende og familien er de mest betydningsfulde personer i børns liv.

Nøgleordene i børnepolitikken er:

• leg og læring
• dannelse og uddannelse
• trivsel og udvikling

Med Børnepolitikken ønsker vi samtidig at styrke dialogen med børn, forældre og andre interessenter på børneområdet. Vi vil støtte en nytænkning, der kan matche øens udfordringer og fremme vore børnepolitiske mål. Børnepolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker.

Børnepolitikken er kvalificeret i samspil med kommunale og private forældre- og skolebestyrelser, personalegrupper, MED-udvalg og andre interessenter på området. Børnene selv har ikke været inddraget i formuleringen af politikken, men det er afgørende at de involveres når politikken skal omsættes i praksis i børnenes hverdagsliv i dagtilbud, skoler, klubber og foreninger

Børnepolitikken baserer sig på fire temaer:
En sund start på livet Dannelse i fællesskab Forældreansvar og –samarbejde Styrkelse af faglighed til gavn for alle

En sund start på livet

Værdier og børnesyn:

Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst, samt at blive anerkendt som dem, de er

Styrker

• Lille ø samfund, tæt nærmiljø med gensidigt kendskab på tværs af generationer
• Natur, der kan bruges og bliver brugt. Mange grønne flag
• Korte afstande mentalt og fysisk
• Rige traditioner, der involverer
• Attraktive dag og skole tilbud til børn og unge på Ærø. Overskuelige enheder, hvor børn og forældre føler sig velkomne
• Tryghed, der skaber læring
• Fokus på børnenes udvikling, herunder koordineret 3 års undersøgelse
• Tæt og tidligt tværfagligt samarbejde mellem kommende forældre, jordemødre og sundhedsplejerske
• Lav kriminalitet.

Det er en udfordring, at:

• Tilpasse dag og skoletilbud til udsving i børnetal
• Forventningerne ikke altid er afstemte mellem børn, forældre og medarbejdere ved børnenes overgange for eksempel fra hjem til dagtilbud eller fra dagtilbud til skole
• Motivere og engagere børn mentalt og fysisk i konkurrence med den digitale underholdningsindustri.

Vi har et helhedsperspektiv på barnets trivsel, læring og udvikling. Vi vil arbejde på at styrke de beskyttende faktorer omkring barnet, så som familie og familienetværk, dagtilbud med kvalitet, skoler med høj faglighed og trivsel, venskaber mellem børn og dannelse af medborgere, samt at

• alle børn på Ærø skal have muligheden for at træffe gode og sunde valg, der styrker dem på vejen i livet.
• sundhedsfremmende tiltag bliver en naturlig del i børns hverdagsliv og bliver hjulpet til, på et tidligt tidspunkt, at tage ansvar for egen sundhed og for eksempel spise sundt og bevæge sig
• relevante indsatser sættes i værk tidligt i dialog med forældrene, lige fra graviditeten og som tidlige indsatser hos spædbørn og med opfølgning, når vi uanset alder ser de første tegn på manglende trivsel
• børn gennem dagtilbud, skoler, klubber og foreninger får selvværd og bliver dygtigere, opsøgende og nysgerrige og prøver sig selv af
• fremme børns lyst til at lære, også i mere spontane og innovative aktiviteter styret af børn selv
• skabe gode og trygge rammer for børns læring, udvikling og trivsel gennem leg og bevægelse
• have opmærksomhed på og støtte børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom og misbrug.

Dannelse i fællesskab 

Værdier og børnesyn:

Alle børn skal inddrages, have indflydelse og føle sig hørt

Styrker

• At børnene tidligt indgår i trygge og sociale sammenhænge
• Vi ser værdien i børns forskelligheder
• Der er demokratisk lydhørhed i dagtilbud og skoler, så børnenes stemmer også høres
• Der er stærke generationsnetværk mellem børn, unge og ældre
• Der søges løsninger og udvises fleksibilitet i de almene tilbud for børn i sårbare positioner
• At der både er kommunale og private dag- og skoletilbud.

Det er en udfordring, at:

• indfange børns særlige interesser og have volumen til at gennemføre aktiviteter
• nogle børn ikke har nære relationer til jævnaldrende eller ikke føler sig som del af sociale fællesskaber i institutioner, skoler, klubber og foreninger
• udvikle børnenes digitale dannelse og skabe sociale færdselsregler på nettet.

Vi vil gennem forskellige indsatser give børn lige muligheder. Institutioner og skoler skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige og personlige resultater. Vi vil arbejde for at:

• børnene skal inddrages og have ansvar i deres hverdagsliv, børn dannes som demokratiske medborgere
• børnene skal lære at indgå i forskellige former for fællesskaber, og det skal være tydeligt for dem, at de bidrager til deres egen og andres udvikling
• der skal være udfoldelsesmuligheder for både den enkelte og for fællesskabet alle de steder, hvor børn møder andre på øen i al dens mangfoldighed
• den enkelte føler sig anerkendt, værdsat, accepteret og mødt ud fra egne forudsætninger sikre at alle børn i dagtilbud, skoler, klubber og foreninger får udbytte
• børn med særlige behov som udgangspunkt sikres støtte i de almene tilbud og kan profitere af det
• alle børn oplever accept i sociale fællesskaber på trods af forskellighed, der skal især lægges vægt på at børn med særlige behov bliver set, hørt og respekteret for de unikke bidrag, de bringer med ind i fællesskabet
• stoppe mobning i institutioner, skoler, klubber og foreninger  ”Ærø er mobbefri ø”
• udvikle børns evne til at se, høre og respektere andre, også i de digitale medier
• der arbejdes bevidst med kulturaktiviteter med børn som kultur skabere
• Ærø er et godt sted at vokse op.

Forældreansvar og -samarbejde

Værdier og børnesyn:

Forældrene er de mest betydningsfulde i barnets liv og grundlaget for et godt samarbejde om den kommunale indsats.

Styrker

• Korte beslutningsveje, mindre bureaukrati
• Forældre, der tager ansvar og bakker op om institutioner og skoler
• Nære relationer og kendskab på tværs af institutioner, skole og fritids- og foreningstilbud
• Velfungerende forældre- og skolebestyrelser
• Løbende dialog mellem forældre- og skolebestyrelser og Kultur- og Socialudvalget.

Det er en udfordring at:

• balancere nogle forældres ønsker med mulighederne
• håndtere sårbare børn, der er indadvendte og usynlige eller er udad reagerende og urolige
• at favne forældres meget forskellige opfattelser af opdragelse og grænsesætning, samt finde fælles tilgange.

Forældrene har ansvaret og er de mest betydningsfulde i barnets liv. Forældrene er helt afgørende for, at børn og unge vokser op som sunde børn, der trives, leger, lærer og udvikler sig.

Vi vil arbejde for at:

• forældrene engagerer sig i børnenes institutions-, skole- og hverdagsliv
• skabe en kultur der lægger op til, at forældrene accepterer familiernes forskelligheder og forskellige meninger
• at skærpe forældrenes opmærksomhed på børnenes indbyrdes omgangstone- og former
• samarbejde med forældre som en aktiv part og ressource i forhold til barnet og den unges trivsel, læring og udvikling i institutioner, skoler og foreningsliv
• børn og forældre oplever at der tages hånd om barnets behov og de ved hvor de kan få hjælp
• forældrene oplever at være en ressource og bliver mødt med et ønske om samarbejde og respekt om deres synspunkter
• yde en tidlig, forebyggende, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte for at imødegå større problemer på længere sigt.

Styrkelse af faglighed til gavn for alle

Værdier og børnesyn:

Alle børn skal udfordres af kompetente medarbejdere, så børnene bliver så dygtige, de kan.

Styrker

• Flad ledelsesstruktur og korte beslutningsveje
• Høj faglighed og prioritering af videreuddannelse
• Prioritering af efter- og videreuddannelse. Mange medarbejdere og ledere med diplomuddannelsesforløb
• Godt tværfagligt samarbejde og fokus på børn i vanskeligheder. Gensidigt kendskab mellem medarbejdere; sundhedspleje, pædagogik, undervisning og social indsats
• Lavt sygefravær både blandt børn og medarbejdere
• Velfungerende MED struktur.

Det er en udfordring, at:

• sikre den konkrete ekspertise i forhold til børns individuelle og særlige behov
• kønsfordelingen blandt medarbejdere på børneområdet er skæv
• forventningsafstemme mellem børn, forældre, medarbejdere, for eksempel i overgange mellem dagtilbud og skole
• balancere mellem leg og læring, hensyn og passende udfordringer
• få flere medarbejdere i fælles uddannelsesforløb samtidig med at løse de pædagogiske opgaver under uddannelsen.

Høj faglighed og kvalitet i tilbuddene skal give alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at udvikle sig og for at lære bedst og mest muligt. Vi vil arbejde for at:

• børnene skal føle sig trygge og på sikker grund, og samtidig udfordres, så de får mulighed for at udfolde deres potentialer, uanset baggrund
• børn og forældre skal opleve en rød tråd med helhed og sammenhæng i overgangene mellem de forskellige tilbud i børnenes hverdagsliv
• børn senere i livet har oplevelsen af at de er blevet hørt, set og hjulpet på kvalificeret vis.
• vurdere om de rammer, som dagtilbud, skole og fritidstilbud giver, matcher barnets og børnegruppens behov, herunder også børns særlige interesser og kreativitet.
• medarbejderne griber til handling ved bekymring for børns trivsel og udvikling
• medarbejderne er forpligtet til at samarbejde og søge relevant viden og sparring
• der i faglige og tværfaglige møder arbejdes systematisk med at samle effektfuld viden, herunder involvere de berørte børn og forældre, herunder fremme en refleksions- og evalueringskultur
• uddannelses- og kompetenceniveauet blandt medarbejdere og ledere prioriteres og er højt, herunder at kvalificere medarbejderne til at løse social- og specialpædagogiske opgaver i de almene tilbud
• fremme fælles værktøjer og tilgange, som for eksempel Børnelinealen, ”Integrated Children’s System” (ICS) og Forebyggelsestrekanten, som grundlag for dialogen med forældre og den tværfaglige indsats.

En sammenhængende børnepolitik og ungdomspolitik

Ærø Kommunes ungdomspolitik bygger på FN’s Børnekonvention, der gælder for alle børn under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste, bl.a. for at sikre:

• Børn og unges grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
• Børn og unges ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
• Børn og unges ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
• Børn og unges ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Ærø Kommune har efter den sociale servicelov en forpligtelse til at føre et generelt og konkret tilsyn med alle børn og unge i kommunen. Det dækker blandt andet tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år lever under. Desuden skal tilsynet føres på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt får kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.

Ærø kommune skal således sikre, at de tilbud og opgaver, der løses efter serviceloven, indgår i en samlet indsats over for børn og deres familier og på en sådan måde, at indsatsen fremmer børns og unges udvikling. Arbejdet skal tilrettelægges i samarbejde med forældrene og indsatsen skal så vidt muligt gives i de almene tilbud. Det gælder både i det forebyggende arbejde og ved den mere målrettede indsats.

Aktører

Børnepolitikken

• rækker ud mod børn, unge og forældre
• retter sig mod kommunens egen virksomhed: sundhedsområdet, dagpleje, institutioner og skoler, fritidstilbud, socialområdet, job- og voksencenter, samt øvrige administrative afdelinger
• appellerer til frivillige, klubber- og foreninger, samt private tilbud til børn med opfordring til samarbejde og koordinering
• er rammesættende for det lokalpolitiske arbejde i forældre- og skolebestyrelser, politiske udvalg og kommunalbestyrelse, samt mellem private og kommunale tilbud.

Ærø Kommunes overordnede mission og vision

Mission

Ærø Kommune skal understøtte, at Ærø udvikles som et attraktivt helårssamfund og en attraktiv turistdestination.

Vision

Ærø er det bedste alternativ til storbyen.

Ledetråde:

• Vi er en selvstændig kommune.
• Vi er et levedygtigt helårssamfund.
• Vi er Danmarks bedste ø at bo på.
• Vi vil det sunde liv.
• Vi er Danmarks uddannelses-ø.
•  Vi har havet og naturen som fundament.
• Vi har unikke muligheder for at samarbejde på tværs.

Børn og ungeområdet

Mission: Ærø Kommune skal medvirke til, at alle Ærøs børn og unge vokser op i trygge rammer, dannes og rustes til ungdoms- og erhvervsuddannelserne.                                        

Vision: Ærøske børn og unge er sunde samt socialt og fagligt kompetente.

Ledetråde:

• Alle børn bliver set, hørt og forstået
• Der er tæt samarbejde mellem alle omkring det enkelte barn og det enkelte unge menneske
• Vores skoleelevers faglige niveau ligger i Danmarks Top 10
• 95 % af vores unge får en ungdomsuddannelse
• Vores lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner er attraktive valg for både lokale og unge ude fra
• Ungdomsskole, musikskole, foreninger og erhvervsliv er en integreret del af børne- og ungdomslivet.

Ærø Kommunes Børnepolitik 2017 – 2020

• Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst, samt at blive anerkendt som dem, de er
• Alle børn skal inddrages, have indflydelse og føle sig hørt
• Forældrene er de mest betydningsfulde i barnets liv og grundlaget for et godt samarbejde om den kommunale indsats.
• Alle børn skal udfordres af kompetente medarbejdere, så børnene bliver så dygtige, de kan.

Ærø Kommunes erhvervspolitik 2019 – 2022 understøtter Ærø Kommunes udviklingsstrategi 2019 – 2022.

I erhvervspolitikken beskrives først Ærøs mission og vision, som er defineret i Ærø Kommunes udviklingsstrategi 2019 - 2022.

Erhvervspolitikken består derefter af en række korte afsnit, som giver en introduktion til erhvervspolitikkens indsatsområder nr. 1 til 20.

I bilaget er angivet de konkrete tiltag som Ærø Kommune blandt andet vil gennemføre i 2019 for at understøtte erhvervspolitikken. Der vil hvert år blive defineret en række konkrete opgaver, som understøtter erhvervspolitikken.

Mission for Ærø (fra Ærø Kommunes udviklingsstrategi, der ikke pt. er endelig godkendt)
Ærø er et attraktivt helårssamfund, som fremmer erhvervsudvikling og tilbyder beskæftigelse. Vi har velfærdsydelser af høj kvalitet og skaber rum og muligheder for en mangfoldighed af aktiviteter for både fastboende og besøgende.

Vision for Ærø (fra Ærø Kommunes udviklingsstrategi, der ikke pt. er endelig godkendt)
Ærø er et godt sted at være og et godt sted at leve.
På Ærø går udsyn, nytænkning og rummelighed hånd i hånd med respekten for Ærøs særlige DNA som ø-samfund og øens stærke traditioner og kulturelle og maritime rødder. Vi har fokus på grønne og digitale løsninger - sammen skaber vi muligheder for det gode liv – både i hverdagen og i fritiden.

Indsatsområder for Ærøs erhvervsudvikling
Ærø er en selvstændig ø-kommune med cirka 6000 fastboende med butiksliv, virksomheder, skoler, børnehaver, HF, navigationsskole, lægehuse, sygehus, plejehjem mv. Erhvervslivet på Ærø er mangfoldigt med landbrug, skibsværft, håndværkere, vognmænd, fødevareproducenter, restauranter, overnatningssteder, detailhandel, færger, foreningsliv og meget andet. Ærø Kommune er med andre ord en økonomisk bæredygtig kommune, der yder velfærd og service til sine borgere, virksomheder og besøgende. Ærø Kommune vil fortsat have fokus på at skabe gode vilkår for erhverv, fastboende og besøgende. Det er en vigtig forudsætning for tiltrækning og fastholdelse af virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. 
 

Indsatsområde 1:
Ærø Kommune vil have fokus på fortsat at være en selvstændig økonomisk bæredygtig kommune, der skaber gode vilkår for erhverv, fastboende og besøgende

 

Mange både fastboende og virksomheder vælger Ærø til grundet den unikke geografiske placering, Ærøs kultur og fordi vi er en økonomisk bæredygtig ø-kommune. På den anden side er det også afgørende for både turister, ærøboere og virksomheder, at de kan komme let og hurtigt til og fra Ærø. En tilstrækkelig færgekapacitet er derfor afgørende for Ærøs fortsatte udvikling.

 

Indsatsområde 2:
Ærø Kommune vil have fokus på at sikre en tilstrækkelig og stabil færgekapacitet til og fra Ærø.

 

Der er i tiden to samfundstendenser, som går i forskellige retninger. Den ene tendens handler om den fortsatte urbanisering, hvor folk ønsker at bo og arbejde i storbyen. Den anden tendens er båret af et modsvar til urbaniseringen, hvor folk ønsker at leve et liv i bedre balance med sig selv, hinanden og naturen.  Denne sidste tendens opleves allerede i dag på Ærø, hvor flere vælger Ærø til grundet ønsket om blandt andet mere tryghed, frihed og autenticitet. 
 

Indsatsområde 3:
Ærø Kommune vil have fokus på de mennesker, der går mod strømmen og flytter fra storbyerne og koble denne mod-urbanisering med en erhvervsvinkel, så arbejdsudbuddet, bosætningen og antallet af nye virksomheder øges.

 

Det er en generel og landsdækkende udfordring for danske virksomheder at tiltrække den nødvendige arbejdskraft og Ærø er ikke nogen undtagelse. På Ærø har vi jobs, der er mindst lige så spændende og udfordrende som andre steder og ærøske virksomheder er kendt for at have ansatte med høje kvalifikationer. Herudover kan Ærø tilbyde lavere leveomkostninger og det gode liv for både unge, ældre og børnefamilier. Dem der selv opsøger Ærø finder meget hurtigt ud af, at Ærø skiller sig positivt ud i forhold til mange andre kommuner. Fremover skal vi selv kommunikere mere proaktivt og bredt om mulighederne ved at arbejde eller have erhverv på Ærø
 

Indsatsområde 4:	Indsatsområde 5:
Ærø Kommune vil have fokus på at kommunikere proaktivt og bredt ud om mulighederne for at leve det gode liv såvel som erhvervsdrivende og som ansat.	Ærø Kommune vil have fokus på at yde en individuel og målrettet service og rådgivning til vores mange forskellige virksomheder, og vi vil give vores virksomheder en smidig og hjælpsom kommunal sagsbehandling.

 

På Ærø har vi alt lige fra meget små virksomheder, der lige er startet op, til større veletablerede virksomheder med mange år på bagen og inden for en lang række forskellige brancher med forskellige vilkår. Der er derfor stor forskel på virksomhedernes behov for service og rådgivning.
 

Ærø er en økonomisk bæredygtig kommune og med det store plus samtidig at være en ø. Men når vi som ø-kommune både vil være økonomisk bæredygtig og et helårssamfund, så stiller det skærpede krav til Ærø Kommunes udbudspolitik og til ærøboernes grad af lokale køb.

Indsatsomårde 6:
Ærø Kommune vil have fokus på løbende at kommunikere med erhvervslivet om udbud og sagsbehandling og vi vil blandt andet gennem information understøtte ærøboernes lyst til at købe lokalt.

 

På Ærø har vi en mangfoldighed af virksomheder. Turisterhvervet, det maritime erhverv og landbruget er blandt de største sektorer på Ærø. En stor del af vores virksomheder er enkeltmandsvirksomheder og mange virksomhedsejere har enten flere cvr-registrerede virksomheder eller leverer forskelligartede ydelser inden for samme cvr. Det kan fx være et landbrug, som også har et bed & breakfast eller en fødevareproducent, der også har et hotel og en restaurant. De ærøske håndværkere og vognmænd er eksempelvis afgørende for alle sektorer på Ærø og bryllupsturismen er med små 5000 bryllupper om året en stor del af erhvervet. De fleste ærøske virksomheder er med andre ord indbyrdes afhængige i højere grad end det i øvrigt ses i land- og bykommuner. Det er en styrke og afstedkommer mere samarbejde og synergi. Det stiller så også større krav til Ærø Kommune, der skal kunne matche det tættere samarbejde indenfor kommunegrænsen. Ærø Kommune har derfor fokus på dialog og samarbejder gennem blandt andet netværk.
 

Indsatsområde 7:	Indsatsområde 8:	Indsatsområde 9:
Ærø Kommune vil have fokus på de mange sammenhænge og synergieffekter i det ærøske erhvervsliv. Det vil fx ske gennem dialog og via netværksmøder med blandt andet håndværkere, vognmænd, handels- og erhvervsforeninger, landbruget, maritime virksomheder og turisterhvervet.	Ærø Kommune vil have fokus på at understøtte, at den ærøske bryllupsturisme kan fastholdes efter vedtagelsen af den nye lov om vielser af udenlandske par gældende fra den 1. januar 2019.	Ærø Kommune vil understøtte landbrugets fortsatte udvikling af alle produktionsformer. Det vil blandt andet sige arbejdet med digitalisering, moderne fødevareproduktion, energiproduktion, CO2 neutrale produktioner, miljøordninger samt udvikling af nye produktioner.

 

Ærø Kommune er blandt de førende inden for vedvarende energi og vi ønsker at reducere vores CO2-udslip til gavn for klimaet, det ærøske erhvervsliv og ærøboerne. 

Indsatsområde 10:
Ærø Kommune ønsker at fastholde vores førerposition inden for vedvarende energi og Ærø Kommune vil derfor blandt andet være CO2-neutral i 2025 og fossilfri i 2030

 

Ærø har en udbygget og stærk maritim sektor og denne markedsposition ønsker vi at styrke.
 

Indsatsområde 11:
Ærø Kommune vil have fokus på, at udvikle Ærø til et førende maritimt mekka med erhverv indenfor alt lige fra bevaringsværdige skibe til moderne skibe baseret på grøn energi. Herunder både produktion, viden og undervisning

 

På Ærø er der undervisningsinstitutioner, der drives på kommercielle vilkår og som er væsentlige for Ærøs helårssamfund hvad angår økonomi, arbejdspladser, velfærd mv. Aktuelt er der blandt andet Navigationsskolen Marstal, Ærø HF + VUC, Kunsthøjskolen på Ærø, Ærø Efterskole og Ærø Friskole.

Indsatsområde 12:
Ærø Kommune vil have fokus på, at skabe gode vilkår for undervisningsinstitutionerne på Ærø og vil herunder bringe undervisningsinstitutionernes tilbud og muligheder ind i Ærø Kommunes samarbejder med landets øvrige kommuner mv., hvor det er relevant.

Ærø Kommune har et veludbygget og kraftigt fibernet og Ærø Kommune er blandt Danmarks bedst dækkede med fibernet. Det giver mange fordele for erhverv og ærøboere. Mange på Ærø vil derfor med fordel kunne arbejde hjemmefra og andre vil kunne tage deres virksomhed med til Ærø og arbejde herfra. Det kan fx være virksomheder, der arbejder indenfor kommunikation, medie og finans.
 

Indsatsområde 13:
Ærø Kommune vil have fokus på, at der kommunikeres om de mange muligheder, som det veludbyggede og kraftige fibernet giver ærøske virksomheder.

De lavere priser for ø-færgerne uden for sommerhøjsæsonen har øget antallet af besøgende til de danske øer og samtidig øges antallet af turister generelt i Danmark. Klimaforandringerne og det mere ekstreme vejr i verden, den øgede terrortrussel mv. styrker denne udvikling, således at flere vælger ferie i norden. På Ærø har vi også et fortsat stigende antal turister. Men det er vigtigt, at vi fastholder det autentiske ved Ærø, så vi ikke ødelægger noget af det, som turisterne og ærøboerne i dag sætter pris på.
 

Indsatsområde 14:
Ærø Kommune vil holde fast i det autentiske Ærø og ærøboere skal kunne følge med udviklingen af turismen. Ærø Kommune vil have fokus på at øge turismen i månederne uden for sommer­ højsæsonen og samtidigfastholde turisme-niveauet i sommermånederne.

 

Ærø har en bred vifte af kultur- og fritidstilbud, som i højere grad med fordel kan indgå i tilbud og pakkeløsninger til vores besøgende. Dette kan medvirke til at skabe mere helårsturisme og hermed understøtte Ærø som et fortsat økonomisk bæredygtigt helårssamfund.

Indsatsområde 15:
For at øge turismen uden for sommerhøjsæsonen, vil Ærø Kommune have fokus på potentialerne indenfor blandt andet golf, vandring, cykling, lystfiskeri og andre tilsvarende helårs outdooraktiviteter samt de mange kultur- og fritidstilbud i øvrigt.

 

Der sker meget på Ærø, men det er ikke altid, at ærøboere og vores besøgende kender til de mange forskellige aktiviteter.
 

Indsatsområde 16:
Ærø Kommune vil have fokus på, at der informeres om de mange aktiviteter på Ærø i god tid og specielt via digitale kanaler. Der vil ligeledes være fokus på, at informationen er let tilgængelig, 24 - 7 og alle årets dage.

Den trykte turistinformation er fortsat et godt supplement til den digitale
 

Indsatsområde 17:
Ærø Kommune vil have fokus på, at vores trykte turistinformation er tilgængelig, der hvor folk naturligt opholder sig.

 

I sommer-højsæsonen er alt stort set åbent på Ærø. Det være sig butikker, spisesteder, overnatningssteder og seværdigheder. Uden for højsæsonen er åbningstiderne mere svingende, blandt andet fordi der er færre turister. For at tiltrække flere turister uden for højsæsonen, må vi derfor gøre noget særligt.

Indsatsomårde 18:
Ærø Kommune vil fokusere på, at skabe rammerne for en øget omsætning, så flere kan holde åbent året rundt. Vi vil sikre koordinering og samarbejder for at få flere dage, hvor der er åbent i butikker, spisesteder, overnatningssteder mv.

 

Markedsføringen af Ærø har i en periode drejet sig væsentligst om Ærø som turistdestination og i mindre grad om mulighederne ved at bosætte sig på Ærø og ligeledes i mindre grad om mulighederne for at drive virksomhed på Ærø.
 

Indsatsområde 19:
Ærø Kommune vil understøtte, at kommunikationen om Ærø både handler om Ærø som feriedestinationen, erhvervslivet og bosætningen samt de indbyrdes sammenhænge og med fokus på det gode liv

 

Den 1. januar 2019 træder den nye erhvervsfremmelov i kraft. Det betyder blandt andet, at der etableres statslige erhvervshuse, som skal samarbejde med den kommunale erhvervsrådgivning om erhvervsservice til virksomhederne. Der etableres et statsligt erhvervshus Fyn, som dækker Fyn og øerne.  Erhvervshus Fyn vil samarbejde med Ærø Turist- og Erhvervsforening.  Herudover betyder loven, at der etableres statslige destinationer for turismefremme. Det nuværende Destination Fyn fortsætter og vil samarbejde med Ærø Erhvervs- og Turistforening om turismefremme.
 

Indsatsområde 20:
Ærø Kommune vil have fokus på, at det nye erhvervsfremme system, der træder i kraft den 1. januar 2019, implementeres i Ærø Kommune til gavn for Ærøs erhvervsliv.

 

Godkendt af Ærø Kommunalbestyrelse den 19. december 2018

Ole Wej Petersen	Allan K. Filtenborg
Borgmester	Kommunaldirektør

Den underskrevne erhvervspolitik kan hentes som pdf. via dette link

4. Ærø Kommunes målsætninger for idrætsforeninger (Leg, bevægelse og idræt)

Åbne kulturarrangementer

• Kulturkoordinering,kulturråd
• Økonomi!!!
• Spredning over årstid
• Kan koordineringen ske fra turistkontoret ( Koordineringen er bedre tjent at være på frivillig basis, interessen driver værket)
• Koordinering er vigtig, for at vi ikke ”dræber” hinanden.
• Kulturmesse
• Kommunen skal meget mere på banen, også kulturelt!!!
• KOORDINERING
• Kultur er for lavt prioriteret fra kommunens side!!! Mange folk er interesseret
• Kulturkoordinator, Daglig leder,en fra kommunen med eneste opgave.
• Intranet,ideen,god til planlægning af ideer og datoer
• eventuelt benytte ”Det sker”.
• Vi vil ikke prioritere rækkefølgen, så den er ikke gældende!!!
• Ildsjælene skal støttes og støtte hinanden
• Navnene på de kulturelle arrangører skal samles, så man kan sende en samlet mail. For eksempel en database/register.
• En samlet mailliste…
• Kan Anders Dragkilde bruges som samler af info.
• Vi mangler ungdom!!!

Andre foreninger

1. Etablering af et kulturelt samråd
2. Samlet sæsonstartmesse for foreninger (kultur- og foreningsmesse)
3. Aktivitetskalender med information om medlemsaktiviteter
4. ’Spot-aktiviteter’ for børn og unge (interessebaseret og medlemsuafhængigt)
5. Gratis og bedre offentlig transport
6. Kommunal støtte til bedre adgangsforhold for handicappede
7. Varmtvandsbassin/svømmehal
8. Samarbejde med venskabsbyer og nabobyer
9. Debat- og diskussionsforum
10. Ferieaktivitetstilbud til fritidsbrugere, turister og brugere
     

Idrætsforeninger

1. Idrætskonsulent, herunder koordinering mellem foreningerne
2. Naturaktiviteter
3. Tilskud til færge/rejseudgifter
4. Støtte til særlige målgrupper
5. Fitness all around
6. ”Nye” sportsgrene
7. Indendørs faciliteter
8. Vandkulturcenter

 

Indledning               

Formålet med denne forsikringsinstruks er at informere alle relevante medarbejdere i Ærø Kommune om kommunens overordnede forsik­rings­politik og de pligter og rettigheder, der følger heraf i de enkelte afdelinger.

Forsikringsinstruksen dækker:

• alle kommunale afdelinger
• alle kommunale institutioner og virksomheder

Det er beskrevet, hvem der har ansvaret for henholdsvis at bestemme forsikringspolitikken, tegne/vedligeholde forsikringerne og an­mel­de skaderne.

Ligeledes beskrives kommunens overordnede forsikringspolitik kort, herunder hvilke forsikringer kommunen har besluttet sig for at tegne.

Af hensyn til både dig selv og din arbejdsplads, vil vi bede dig om at læse instruksen grundigt igennem, så vi er sikre på, at medarbejdere og borgere i kommunen får det fulde udbytte af forsikringerne.

Er der spørgsmål til instruksen, eller til forsikring i det hele taget, er man altid velkommen til at henvende sig til Teknisk afdeling.

Forsikringsinstruks for Ærø Kommune træder i kraft 1. januar 2019, og erstatter alle tidligere forsikringsinstrukser.

Således godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. juni 2018.

Ole Wej Petersen	Allan Krog Filtenborg
Borgmester	Kommunaldirektør

Fastlæggelse af forsikringspolitik

I Ærø Kommune er det Økonomi- og erhvervsudvalget, der har det overordnede ansvar for at fastlægge kommunens forsikringspolitik, herunder at fastlægge de overordnede rammer for tegning af forsikring, selvrisiko og selvforsikring.

Tegning og vedligeholdelse af forsikring

Det er Teknisk afdeling, der har ansvaret for nytegning, og for at forsikringerne løbende bliver ajourført.

Økonomi- og erhvervsudvalget har dog godkendt, at Ærøfærgerne kan indgå særlig aftale om tegning af forsikring for skibene og de landanlæg som er knyttet direkte til disse. Teknisk afdeling skal orienteres om tegning af forsikring og de(n) løbende justering(er) af disse i form af kopi af de til enhver tid i kraft værende policer.

Alle Afdelinger samt institutioner har pligt til løbende at rapportere til Teknisk afdeling, når de anskaffer sig nye genstande og køber bygninger, der skal tegnes forsikring for. Teknisk afdeling sørger herefter for forsikringstegning i overensstemmelse med den vedtagne forsikringspolitik.

Salg af bygninger og motorkøretøjer skal ligeledes meddeles til Teknisk afdeling, der sørger for afmelding af relevante forsikringsaftaler.

Når skaden er sket

Når der er sket en skade, meddeler den ramte institution/Afdeling dette til Teknisk afdeling. Skadeanmeldelse til forsikringsselskabet udfyldes af institutionerne/afdelingerne og sendes til Teknisk afdeling.

Teknisk afdeling registrerer alle skader med henblik på opfølgning og vurdering af eventuelt yderligere risikostyrings-/forebyggelsesindsats.

I det omfang forsikring er tegnet, videresendes anmeldelsen af Teknisk afdeling til forsikringsselskabet. Hvis der ikke er tegnet forsikring for den aktuelle hændelse, vil der omgående blive givet en tilbagemelding til institutionen/afdelingen.

Hvis der er tale om en ikke dækningsberettiget skade eller en skade under valgt selvrisiko, skal institutionen/afdelingen give en tilbagemelding til Teknisk afdeling om reparationsudgiftens størrelse. Dette af hensyn til fremtidig vurdering af den valgte forsikringspolitik.

Alle arbejdsskader anmeldes ligeledes til Teknisk afdeling. Institutionen/afdelingen skal sende en kopi af anmeldelsen til den daglige sikkerhedsleder.

Skadebegrænsning kan umiddelbart iværksættes. Den egentlige udbedring kan igangsættes umiddelbart efter, at forsikringsselskabet og/eller Teknisk afdeling har anerkendt skaden som dækningsberettiget.

Al korrespondance sendes via Teknisk afdeling.

Overordnet forsikringspolitik

Økonomi- og erhvervsudvalget har besluttet, at være proaktiv i sin forebyggende indsats. Det overordnede formål er at forbedre kommunens sikringsniveau, og mindske antallet af hændelser.

Konkrete forsikringer

Ærø Kommune har besluttet at tegne følgende forsikringer:

Motorkøretøjsforsikring

Forsikringen er tegnet med fast præmie. Det betyder at præmien ikke stiger ved skade på det enkelte køretøj.

1. For alle indregistrerede motorkøretøjer tegnes ansvar-, brand- og kaskoforsikring. For kaskoskader på køretøjer er der dog en selvrisiko på kr. 5.000,00.
    
2. For alle u-indregistrerede motorkøretøjer over 15 HK (traktorer, arbejdsmaskiner, plæneklippere med mere)  tegnes ansvars-, brand- og kaskoforsikring. For kaskoskader er der dog en selvrisiko på kr. 5.000,00.
    
3. Selvkørende arbejdsmaskiner på under 15 HK dækkes af stedets løsøreforsikring og kommunens generelle ansvarsforsikring.
    

Den enkelte institution/afdeling må ikke tage stilling til et eventuelt erstatningsansvar, men oplyse de(n) skadelidte om, at der foretages anmeldelse til kommunens forsikringsselskab. Herudover må de(n) skadelidte henvises til Teknisk afdeling for yderligere vejledning/information.

Generelt kan det oplyses, at et eventuelt kaskoforsikret motorkøretøj altid skal foretage anmeldelse til eget forsikringsselskab.

Bygningsforsikring

1. For alle kommunalt ejede bygninger tegnes brandforsikring, husejerforsikring og stormskadeforsikring. Øvrig forsikringsdækning etableres kun efter særlig aftale med Teknisk afdeling.
    
2. Bygningsforsikringerne tegnes om muligt på fuld- og nyværdi-vilkår.
    
3. Forsikringerne etableres uden selvrisiko.

Løsøreforsikring

1. Kommunens inventar, værktøjer og småmaskiner skal forsikres på nyværdivilkår.
    
2. Løsøre skal forsikres mod brand, indbrudstyveri og vandskade som følge af brud på rør og voldsomt skybrud eller tøbrud.
    
3. Rede penge må ikke forefindes om natten i kommunens institutioner/afdelinger med videre. Borgerservice opbevarer rede penge, dog max. kr. 50.000. Rede penge skal opbevares i en godkendt værdiopbevaringsenhed. Havnefogeden opbevarer rede penge, dog max. kr. 50.000. Rede penge skal opbevares i en godkendt værdiopbevaringsenhed.  Havnefogeden kan indgå aftale med underentreprenører om opkrævning af havnepenge. Sådanne aftaler skal indeholde sikkerhed for, at kontanter opbevares i godkendt værdiopbevaringsenhed eller indsættes i bank/lægges i døgnboks. Ærøfærgerne indgår særlig forsikringsaftale om håndtering, opbevaring og transport af rede penge i forbindelse med færge og cafeteriadrift.
    
4. Forsikringen etableres uden selvrisiko.

Kollektiv Ulykkesforsikring

1. Plejeanbragte børn og unge er af Ærø Kommune forsikret mod hændelige ulykkestilfælde.
    
2. Kommunalbestyrelsesmedlemmer og personer udpeget til at repræsenterer Kommunalbestyrelsen i bestyrelser, råd og nævn, er forsikret mod ulykkestilfælde under deres virke for kommunen. Forsikringen er frivillig og et supplement til de erstatninger, der skal udbetales i henhold til lov om Arbejdsskadesikring. Forsikringssummer oplyses ved henvendelse til Teknisk afdeling.
    

Teknisk afdeling sørger for anmeldelse til den kollektive ulykkesforsikring ved anvendelse af den udfyldte arbejdsskadeanmeldelse.

For de plejeanbragte børn og unge skal der udfyldes en særskilt skadeanmeldelse, som kan rekvireres hos Teknisk afdeling, som efter udfyldelse, sørger for at den udfyldte skadeanmeldelse fremsendes til forsikringsselskabet.

Rejseforsikring

1. Derudover tegnes der en rejseforsikring for ansatte og kommunalbestyrelsesmedlemmer, der rejser i tjenstligt ærinde udenfor Danmarks grænser.
    
2. Forsikringen skal dække sygdom, hjemtransport og bagage. Forud for en tjenestelig udlandsrejse, skal der rettes henvendelse til Teknisk afdeling, for at sikre at turen er omfattet af rejseforsikringen.

Ansvarsforsikring

1. Forsikringen dækker det erstatningsansvar som kommunen og dens ansatte samt personer i borgerligt Ombud, måtte pådrage sig for skade på tredjemands person eller ting.
    
2. Ansvarsforsikringen dækker i udgangspunktet alle kommunens aktivi­teter.
    
3. Der tegnes der ansvarsforsikring for personer i aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.
    
4. Der tegnes ansvarsforsikring for personer på integrationsydelse i aktivering.
    
5. Kommunalbestyrelsen har besluttet at meddække de personer, der, indenfor de af Kommunalbestyrelsen til enhver tid vedtagne områder, yder en frivillig indsats.
    

Den enkelte institution/afdeling må ikke tage stilling til et eventuelt erstatningsansvar, men oplyse de(n) skadelidte om, at der foretages anmeldelse til kommunens forsikringsselskab. Herudover må de(n) skadelidte henvises til Teknisk afdeling for yderligere vejledning/information.

Generelt kan det oplyses, at et eventuelt kaskoforsikret motorkøretøj altid skal foretage anmeldelse til eget forsikringsselskab.

Forureningsforsikring

Der tegnes forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med forurenings-uheld, der skal dække direkte og nødvendige udgifter som følge af et pludseligt opstået, eller pludseligt konstateret forureningsuheld med farlige stoffer på landjorden.

Arbejdsskadesikring

1. Alle kommunens ansatte, disses vikarer samt personer, der yder frivilligt arbejde og personer i borgerligt ombud, er omfattet af reglerne i lov om
   arbejdsskadesikring. Ærø Kommune selvforsikrer på dette område. Alle skader skal derfor indberettes til Teknisk afdeling, der har ansvaret for sagsbehandlingen.
    
2. Der er dog indgået en aftale om katastrofedækning ved 2 eller fleres tilskadekomst ved samme hændelse.
    
3. Teknisk afdeling skal kontaktes, når der er tale om mere specielle ansættelsesvilkår, for eksempel for personer i aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11 og for integrationspersoner som skal i aktivering.
    
4. Kommunalbestyrelsen har besluttet at meddække de personer, der, indenfor de af Kommunalbestyrelsen til enhver tid vedtagne områder, yder en frivillig indsats, under Kommunens arbejdsskade ordning (selvforsikringspuljen).
    
5. Følger efter en anerkendt erhvervsbetinget sygdom erstattes af Arbejdsmarkedets Erhvervsygdomssikring (AES), hvor Ærø Kommune har tilslutningspligt.

​Kautionsforsikring

Der er tegnet forsikring for underslæb, der begås af kommunens ansatte eller personer under borgerligt ombud.

Søforsikring

Der tegnes søforsikring for kommunale søfartøjer. Omfang for kaskodækninger og ansvarsforsikring/P&I Forsikring besluttes i de enkelte tilfælde i samråd med Teknisk afdeling.

Økonomi- og erhvervsudvalget har dog godkendt, at Ærøfærgerne kan indgå særlig aftale om tegning af forsikring for skibene og de landanlæg som er knyttet direkte til disse. Teknisk afdeling skal orienteres om tegning af forsikring og de(n) løbende justering(er) af disse i form af kopi af de til enhver tid i kraft værende policer.

Ærøfærgerne vil følgelig foretage anmeldelse af skadehændelser med skibene eller dertil hørende landanlæg direkte til det forsikringsselskab, som der er indgået forsikringsaftale med. Teknisk afdeling skal have kopi af samtlige rapporter/anmeldelser.

Patientforsikring

Der er tegnet patientforsikring for kommunale sundhedsordninger.

Specialforsikringer

1. Når kommunen står som bygherre, tegnes der en kombineret entrepriseforsikring hos det til enhver tid valgte forsikringsselskab. Aftalen etableres gennem Teknisk afdeling.
    
2. Der kan tegnes all-risks forsikring på udvalgt løsøre som for eksempel borgmesterkæde og udstillingsgenstande. All-risks betyder, at genstanden er dækket mod alt, der ikke udtrykkeligt er undtaget i betingelserne. En sådan aftale skal godkendes af Teknisk afdeling.

Det underkrevne dokument kan hentes som pdf. via  dette link

Forsikringspolitikken omfatter alle forvaltningsområder og alt personale.  Formålet med en forsikringspolitik er at opnå, at der administreres efter fælles regler i forsikringssager i samtlige kommunale afdelinger og kommunale institutioner.

Kommunens forsikringer administreres centralt af Teknisk afdeling.

Ærø Flyveplads har en særlig drifts- og lejeaftale som indeholder aftale om, at Ærø Kommune tegner ”AIRPORT OWNERS AND OPERATORS LIABILITY INSURANCE”, samt forsikring for den af kommunen ejede bygning, som er stillet til rådighed for lejer. Øvrige bygninger og løsøre, som er ejet af lejer, er Ærø Kommune uvedkommende.

Ærøfærgerne administrerer selv forsikringsaftaler, der knytter sig til selve skibene og kajanlæg med tilknyttede hjælpefunktioner. Dette kan ske i et samarbejde mellem flere ø-færgeselskaber.

Forsikringerne tegnes i et af Kommunalbestyrelsen valgt forsikringsselskab. Ærø kommune indgår, som hovedregel, en rammeaftale med et forsikringsselskab for en 5-årig periode.

Ærøfærgerne kan dog, med ansvar overfor Kommunalbestyrelsen - indgå aftale om tegning af forsikring der knytter sig til skibene jfr. foranstående samarbejde.

Ansvaret for, at de fornødne forsikringer er tegnet, herunder også størrelsen af forsikringssummer, påhviler lederen for det budgetansvarlige område og institutionsledere.

Ved nytegning eller ændringer af forsikringer gives besked til Teknisk afdeling, der foretager det videre fornødne overfor forsikringsselskabet.

Ved anmeldelse af skade udfylder den skaderamte afdeling/institution en skadeanmeldelse med bilag, og indsender dette til Teknisk afdeling, der foretager en registrering af skaden og videresender anmeldelsen til forsikringsselskabet

Al korrespondance sendes via Teknisk afdeling.

Teknisk afdeling er til rådighed for afdelingerne/institutionerne med råd og vejledning. Kontakt til forsikringsselskabet sker efter aftale med Teknisk afdeling.

Som hovedregel tegnes følgende forsikringer:

Motorkøretøjsforsikring

1. For samtlige motorkøretøjer og selvkørende arbejdsmaskiner tegnes lovpligtig ansvarsforsikring.
    
2. For person-, vare- og lastbiler tegnes som hovedregel brand- og kaskoforsikring med en selvrisiko på kr. 5.000,00
    
3. For selvkørende arbejdsmaskiner på over 15 HK tegnes som hovedregel brand- og kaskoforsikring med en selvrisiko på kr. 5.000,00.
    
4. Selvkørende arbejdsmaskiner på under 15 HK er omfattet af kommunens generelle ansvarsforsikring og dækket af afdelingens/institutionens løsøreforsikring.
    
5. Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune vælger selvforsikring eller større selvrisiko på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.

Bygningsforsikring

1. Brand- husejer- og stormskadeforsikring tegnes for samtlige bygninger.
    
2. Forsikringerne tegnes på fuld- og nyværdi-vilkår. (Se dog pkt. 5)
    
3. Husejer- og stormskadeforsikringen tegnes uden selvrisiko.
    
4. Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune vælger yderligere dækninger, selvforsikring eller selvrisiko på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
    
5. Endvidere tegnes kombineret entrepriseforsikring for bygning under opførelse eller ombygning.
    
6. Fredede bygninger, bygninger der er købt/bestemt til nedrivning eller bygninger, der er værdiforringede med mere end 30% forsikres på de vilkår, der er mest hensigtsmæssig for den/de pågældende bygninger.

Løsøreforsikring

1. Brandforsikring tegnes for inventar, værktøjer, driftsudstyr, småmaskiner u/15HK, tekniske installationer med mere.
    
2. Forsikringen tegnes på nyværdivilkår.
    
3. Ligeledes tegnes indbrudstyveriforsikring og forsikring for følger efter vandskader som følge af brud på rør og voldsomt skybrud eller tøbrud.
4. Løsøreforsikring tegnes uden selvrisiko.
    
5. Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune vælger yderligere dækninger, selvforsikring eller selvrisiko på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
    
6. Endvidere kan der tegnes all-risks forsikring efter godkendelse af Teknisk afdeling.

Kollektiv ulykkesforsikring

1. Tegnes for kommunalbestyrelsesmedlemmer samt personer udpeget til at repræsenterer Kommunalbestyrelsen i bestyrelser, råd og nævn.
    
2. Tegnes for plejeanbragte børn.

Personaleforsikringer

1. Der tegnes ansvarsforsikring for samtlige ansatte i kommunale forvaltninger, kommunale institutioner samt personer under borgerligt ombud.
    
2. Der tegnes der ansvarsforsikring for personer i aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.
    
3. Der tegnes ansvarsforsikring for personer på integrationsydelse i aktivering.
    
4. Kommunalbestyrelsen har besluttet at meddække de personer, der, indenfor de af Kommunalbestyrelsen til enhver tid vedtagne områder, yder en frivillig indsats.
    
5. Der tegnes underslæbs- og kriminalitetsforsikring for samtlige ansatte i kommunale forvaltninger, kommunale institutioner samt personer under borgerligt ombud.
    
6. Der tegnes arbejdsskadeforsikring, for samtlige ansatte i kommunale forvaltninger, kommunale Institutioner samt personer under borgerligt ombud.Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune fortsætter med at være selvforsikret på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
    
7. Der tegnes arbejdsskadeforsikring for personer i aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelses indsats kapitel 10 og 11.
    
8. Der tegnes arbejdsskadeforsikring for personer på integrationsydelse i aktivering.
    
9. Kommunalbestyrelsen har besluttet at meddække de personer, der, indenfor de af Kommunalbestyrelsen til enhver tid vedtagne områder, yder en frivillig indsats. Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune fortsætter med at være selvforsikret på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
    
10. Følger efter en erhvervsbetinget sygdom skal anmeldes til og erstattes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), hvor Ærø Kommune har tilslutningspligt.

Rejseforsikring

Der tegnes en rejseforsikring for ansatte og byrådsmedlemmer, der rejser i tjenstligt ærinde uden for Danmarks grænser.

Forsikringen tegnes med sygdom, hjemtransport og bagage.   

Forureningsforsikring

Der tegnes forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med forureningsuheld, der skal dække direkte og nødvendige udgifter som følge af et pludseligt opstået, eller pludseligt konstateret forureningsuheld med farlige stoffer på landjorden.

Søforsikring

Der tegnes søforsikring for kommunale søfartøjer.

Patientforsikring

Der tegnes patientforsikring for kommunale sundhedsordninger.

Selvforsikring

1. Alle risici, der ikke er nævnt under forannævnte punkter, forsikres generelt ikke.
    
2. Afdelingslederne kan i særlige tilfælde ansøge Teknisk afdeling om, at praksis for så vidt angår tegning af forsikringer, afviges.

Selvrisiko

1. Uanset hvilke selvrisici der er aftalt med det valgte forsikringsselskab, har Kommunalbestyrelsen bemyndiget Teknisk afdeling til at operere med en intern selvrisiko pr. skadebegivenhed.
    
2. Hvis helt særlige forhold gør sig gældende, kan selvrisikoen undtagelsesvist reduceres.
    
3. For skader anmeldt i henhold til lov om arbejdsskadesikring vil der ikke kunne opkræves selvrisiko.              

EU-udbud

1. Ved kontraktudløb udbydes samtlige forsikringer i henhold til regler i EU’s Tjenesteydelsesdirektiv.
    
2. Udbuddet varetages af Tekniks afdeling.

Rapport

Teknisk afdeling udarbejder årligt rapport til Hovedudvalget indeholdende orientering om skadeforløbet på de selvforsikrede områder.

Vedtagelsespåtegning

Forsikringspolitikken gælder fra den 1. januar 2019 og erstatter alle tidligere politikker.

 

Således godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2018               

Ole Wej Petersen	Allan K. Filtenborg
Borgmester	Kommunaldirektør

 

 

Kvalitetsstandard for støtte efter Servicelovens (SEL) § 99
Lovgrundlag for ydelse	Lov om social service § 99 ” Kommunen sørger for tilbud om en støtte-kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof - eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig”
Hvem kan modtage ydelsen	§ 99 henvender sig til gruppen af socialt udstødte, hjemløse og isolerede sindslidende og/eller misbrugere mellem 18- 64 år i Ærø Kommune, som ikke i forvejen er i et støttetilbud eller lignende. Ydelsen gives anonymt og uden notatpligt. Der er ingen visitering til ydelsen.
Formålet med ydelsen	Formålet med ydelsen er at styrke borgerens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen i overensstemmelse med egne behov og ønsker, med henblik på at borgeren bliver i stand til at deltage i de muligheder og tilbud omverdenen giver. Hovedindsatsen er at opsøge og skabe kontakt til de mest udsatte og isolerede sindslidende og/eller misbrugere med henblik på at bryde isolationen og støtte borgeren til kontakt med omverdenen. Tilbuddet er midlertidigt og med henblik på at etablere kontakt til andre og mere vedvarende tilbud
Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen	Opsøgende besøg efter  henvendelse eller på eget initiativ Støttesamtaler, rådgivning og vejledning Støtte med henblik på at bryde isolation Støtte med henblik på opnåelse af kontakt til omverdenen, herunder kontakt til offentlige myndigheder Social støtte med henblik på netværksdannelse og meningsfyldte relationer Støtte til etablering af kontakt til behandler Deltage i udadrettede aktiviteter på borgerens præmisser Støtte til oprydning og rengøring i bolig Støtte til strukturering af hverdagen, herunder døgnrytme Støtte og træning med henblik på at kunne mestre opgaver i hverdagslivet Udslusning til mere permanent støttetilbud  Forebyggelse og sundhedsfremme
Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen	Der ydes ingen former for terapeutisk behandling
Ydelsens omfang	Ordningen ydes fortrinsvis i dagtimerne på hverdage, Ydelsen kan dog i særlige tilfælde ydes i aftentimerne
Kompetencekrav til udføreren	Socialfaglig og sundhedsfagliguddannelse, eksempelvis pædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent
Hvad koster ydelsen	Ydelsen er gratis for borgeren. Ved udadrettede aktiviteter betaler borgeren selv. eventuelt også for ledsager
Hvilke forpligtelser har borgeren	Borgeren skal efterkomme krav fra personalet når dette er velbegrundet i arbejdsmiljøloven. Omsorgspligten går forud for arbejdsmiljøet.

 

 

Oversigt over tilbud på Ærø

Trekløveren.

Ærø kommunes socialpædagogiske tilbud til voksne med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Trekløveren er navnet på Bofællesskaberne Æblelunden, Jakobsminde og Ærøhuset.

 

 

Henvendelse vedr. § 107 og § 104

Skal ske til socialforvaltningen eller visitator

Hjemmevejlederne der er ansat i psykiatri- og misbrugsområdet er ligeledes tilknyttet huset på Reberbanen. Der er 10 lejligheder i forskellige størrelser og et fællesrum som udover husets beboere også benyttes af udeboende brugere.

Lejlighed i støttecenteret

Du kan visiteres til en bolig i støttecenteret, hvis du har psykiske og / eller sociale problemer af en sådan karakter, så det vurderes, at du har behov for daglig støtte til hverdagslivet.

Værestedet i støttecenter Reberbanen er et tilbud til personer med sindslidelser, som kan have glæde af at snakke med andre, eller deltage/træne i forskellige aktiviteter eller som har brug for støtte i forskellige situationer.

Værested i Ærøskøbing

Der er ligeledes mulighed for at blive tilknyttet værestedet ved sygehuset i Ærøskøbing.

Der er åbningstid torsdag fra 12-15.

Begge væresteder er bygget op, som et tilbud til dig, der har brug for, at komme ud blandt andre ligestillede og få mulighed for at dele dine oplevelser, erfaringer og problematikker. Ydermere er der mulighed for forskellige aktiviteter efter brugernes ønske. Sport, læsegrupper, spil, med videre

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 63525507 Jette Bernsen, områdeleder psykiatri og misbrug.

Indledning

Kommunalbestyrelsen har fastlagt denne Informationssikkerhedspolitik som den overordnede ramme for opretholdelse af informationssikkerheden i kommunen.

Politikken skal sikre, at kommunens informationssikkerhed til stadighed er i overensstemmelse med lovmæssige krav og egne behov.

Formål

Formålet med politikken er at beskytte informationer og systemer, uanset hvor disse findes og behandles, så borgernes tillid og retssikkerhed på området bevares, og så kommunens egen forvaltning kan basere sig på fungerende systemer og valide informationer.

Mål

Kommunens regler for informationssikkerhed skal generelt bygges op omkring til den internationale standard ISO 27001, som også er normsættende for den offentlige forvaltning i Danmark.

Sikkerhedsindsatsen skal opfylde nedenstående mål:

• Overensstemmelse med lovgivning og eksterne krav
  • Datasikkerhedsforordningen med tilhørende dansk lovgivning.
  • Anden relevant lovgivning.
    ​
• Sikker drift
  • Der skal sikres et driftsmæssigt stabilt niveau, hvor data er beskyttet i forhold til en konkret risikovurdering og i overensstemmelse med lovgivningen.
    ​
• Fysisk sikkerhed
  • For lokationer, som er vitale for sikker drift, skal der etableres tilstrækkelige fysisk sikkerhed mod eksempelvis brand, vandskade, tyveri, hærværk.
  • Sikkerhedsforanstaltningerne etableres på baggrund af en konkret risikovurdering.
    ​
• Adgang og rettigheder til data og systemer
  • Data og systemer skal beskyttes mod uautoriseret adgang jf. en konkret risikovurdering.
  • Adgangen til systemer og data skal overvåges, og såvel anvendelsen som de givne autorisationer skal stikprøvevis kontrolleres.
    ​
• Anskaffelse af systemer
  • Før anskaffelse af systemer skal der foretages en konkret vurdering af behovet for informationssikkerhed i forbindelse med systemet og dets anvendelse i kommunen. 
    ​
• Håndtering af sikkerhedshændelser
  • Sikkerhedshændelser skal løbende registreres og behandles.
  • Såfremt der er tale om personoplysninger, skal I-sikkerhedsudvalget og databeskyttelsesmedarbejderen omgående inddrages, så den vedtagne procedure for sådanne hændelser kan blive fulgt.
    ​
• Beredskabsstyring
  • Der skal på baggrund af en konkret risikovurdering etableres et tilstrækkeligt nødberedskab, så kommunens kritiske opgaver hurtigst muligt kan videreføres efter et nedbrud.
    ​
• Sporbarhed
  • Der skal sikres den nødvendige registrering af adgang til og ændring af følsomme eller kritiske systemer, så det kan spores, hvem der har foretaget handlingen.
    ​
• Evaluering
  • Der foretages hvert år en samlet vurdering af tilstrækkeligheden af regler og procedurer for kommunens informationssikkerhed.

Informationssikkerhedspolitikken uddybes nærmere i en Informationssikkerhedshåndbog.

Dækningsområde

Informationssikkerhedspolitikken dækker alle områder af kommunens forvaltning. Efter konkret aftale og i et nærmere defineret omfang kan den også omfatte eksterne parter (selvejende virksomheder m.m.), som kommunen måtte udføre services for.  

Politikken dækker informationsaktiver i bredest mulig forstand, dvs:

• It-infrastrukturen 
  • Bl.a. netværk, kommunikationsudstyr, servere, personlige computere af forskellig slags.
    ​
• Fagsystemer, informationssystemer
  • De forskellige systemer, som understøtter kommunens forvaltning af diverse opgaver.
  • De systemer, som danner, opsamler og organiserer information til forskellige formål, herunder kommunens hjemmesider og sider på sociale netværk.
    ​
• Digitale teknologier i øvrigt
  • Diverse teknologier, som opsamler og behandler informationer, herunder elektronisk overvågning, velfærdsteknologier, Internet of Things (dvs. enheder på internettet, der ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU, software, sensorer, elektronik og internetforbindelse).
    ​
• Papirbaserede arkiver og dokumenter,
  • som også kan have stor værdi, og som også kan rumme fortrolige og
  • følsomme oplysninger, herunder personoplysninger.

Politikken dækker i sagens natur for alle kommunens forvaltninger og medarbejdere, men den dækker i relevant omfang også for eksterne brugere, samarbejdspartnere og leverandører.

Alle målgrupper skal derfor modtage relevant information om de dele af politikken, som regulerer det pågældende område.

Organisation og ansvar

Kommunen har valgt at organisere arbejdet med informationssikkerheden ud fra nedenstående roller:

• Kommunalbestyrelsen
  • Godkender Informationssikkerhedspolitikken.
  • Behandler årligt statusrapport fra I-sikkerhedsudvalget og databeskyttelsesmedarbejderen.
    ​
• Direktionen
  • Behandler og indstiller Informationssikkerhedspolitikken til kommunalbestyrelsens godkendelse.
  • Udpeger medlemmerne af i I-sikkerhedsudvalget. Kommunaldirektøren er født formand for udvalget.
     
• I-sikkerhedsudvalget
  • Koordinerer kommunens arbejde med informationssikkerhed, mødes fast 4 gange årligt.
  • Godkender ændringer til Informationssikkerhedshåndbogen.
  • Håndterer brud på persondatabeskyttelsen.
    ​
• Databeskyttelsesmedarbejderen
  • Rådgivende og kontrollerende opgaver, som nærmere er reguleret af
  • Databeskyttelsesforordningen.
  • Udarbejder årligt en rapport til Kommunalbestyrelsen over det foregående års arbejde med informationssikkerheden.
  • Deltager i I-sikkerhedsudvalget, men kan ikke deltage i beslutninger, hvor rollen som Databeskyttelsesmedarbejder kræver uafhængighed.
    ​
• It-chefen
  • Ansvarlig for de dele af kommunens infrastruktur og systemer, som ikke er outsourcet til andre.
  • Er medlem af I-sikkerhedsudvalget.
    ​
• Systemansvarlige
  • Ansvarlige for styring af kontrakter med systemleverandører og driftsleverandører, herunder indgåelse og kontrol af databehandleraftaler.
  • Ansvarlig for design og implementering af effektive arbejdsgange for det område, systemet understøtter.
    ​
• Lederforums medlemmer
  • Lederne har inden for eget ledelsesområde ansvaret for det ledelsesmæssige tilsyn med, at lovgivningen og informationssikkerhedsbestemmelserne efterleves i det daglige.
    ​
• Kommunens medarbejdere
  • Medarbejderne efterlever i det daglige de krav og forventninger omkring informationssikkerheden, som er defineret i kommunens regler og procedurer, eller som kendetegner ”god og sikker adfærd” på området.

Evaluering

Et bærende princip for kommunens informationssikkerhed er, at de ansvarlige løbende udfører risiko- og konsekvensvurderinger, og derefter tilpasser sikkerhedsniveauet i overensstemmelse hermed.

Et andet bærende princip er, at der på relevante områder udføres interne kontroller til sikring af, at regler og procedurer også efterleves i det daglige.

Hvert år foretager I-sikkerhedsudvalget en samlet vurdering af tilstrækkeligheden af regler og procedurer for kommunens informationssikkerhed. I forbindelse hermed vurderes det, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i Informationssikkerhedspolitikken.

Politikken er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 27.06.2018, og træder i kraft med virkning fra denne dato.

Ole Wej Petersen	Allan Krogh Filtenborg
Borgmester	Kommunaldirektør

 

 

Forord

I vores daglige arbejde i Ærø Kommune spiller kommunikation en afgørende rolle og kommunikationspolitikken anvendes som et værktøj til at styrke vores fælles identitet.

Fælles rammer, værdier og målsætninger har til formål at skabe god kommunikation.

Vi forventer, at god kommunikation skaber engagement både internt og eksternt og medfører merværdi i forhold til vores brand, sådan at modtagerens holdning påvirkes i en positiv retning.

Vi er nemlig alle, hvorend i organisationen vi befinder os, ambassadører for Ærø Kommune, og vi medvirker derfor alle til at forme kommunens omdømme. Et omdømme, der hviler på, at vi til enhver tid opleves som troværdige, ansvarlige og kompetente.

I Ærø Kommune efterstræber vi at udvikle os i takt med tiden, også i forhold til kommunikation. Vi er åbne, når vi interagerer - både med hinanden og med omverdenen - og vi ser det som et fælles ansvar at leve op til vores værdigrundlag.

Vi prioriterer borgerinddragelse og skal i fællesskab stræbe efter at blive endnu bedre til at tænke kommunikation ind som en naturlig del af vores arbejde.

Jo bedre vi er til at få en god dialog, desto større er chancen for, at vi rent faktisk gør en positiv forskel for den enkelte.

Ærø 2021

Ole Wej Petersen                                  Allan Krogh Filtenborg
Borgmester                                           Kommunaldirektør

 

Mission

Kommunikationspolitikken i Ærø Kommune

• fungerer som et brugbart redskab i det daglige arbejde og skaber fælles rammer for, hvordan kommunen kommunikerer internt og eksternt.
• sætter rammer og retningslinjer, så kommunikationsmetoder og kanaler er hensigtsmæssige, sådan at information er tilgængelig for brugerne.
• prioriteres højt, så politikere, medarbejdere, borgere og brugere er velinformerede og engagerede.
• er et middel til at opnå målrettet og troværdig kommunikation, sådan at Ærø kan skille sig ud fra mængden og vise, hvad det er, der gør Ærø unik.

Vision

• Kommunikationspolitikken i Ærø Kommune skaber fælles rammer og værdier i hele organisationen og sikrer god service, samtidig med at den skaber engagement både internt og eksternt og er central i formidlingen af, at Ærø er et attraktivt sted at leve og virke, samt at besøge og flytte til.

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitikken i Ærø Kommune er kort og klar og til at handle ud fra.

Den tager udgangspunkt i kommunens værdigrundlag og gælder for alle ansatte i kommunen.

God kommunikation i hele organisationen er central i arbejdet med at sikre god service og samtidig formidle, at Ærø er et attraktivt sted at leve og virke, samt at besøge og flytte til.

Kommunikationspolitikkens fundament er Ærø Kommunes værdigrundlag, samt kommunens øvrige politikker, aftaler og kontrakter.

Det er et fælles ansvar, at vores kommunikation med hinanden og omverdenen lever op til Ærø Kommunes værdigrundlag.

Vores kommunikation er baseret på tre, overordnede principper:
Vi starter med os selv og sikrer en god intern og ekstern kommunikation Kommunikation tænkes ind fra start til slut i alle aktiviteter Vi sætter modtageren i centrum, når vi kommunikerer

 

Vores kommunikation er også altid:
Relevant Målrettet Rettidig Let at forstå og til at handle ud fra Placeret, hvor det giver mening for modtageren Tilgængelig på andre sprog, når vi kommunikerer med internationale brugere

 

Før vi kommunikerer internt og eksternt, overvejer vi altid følgende:
Hvad er vores budskab? Hvem er målgruppen? Hvorfor kommunikerer vi? Hvilke kanaler vælger vi? Hvilket tidspunkt vælger vi?

Værdigrundlag

• Sammen kan vi mere
• Det åbne miljø
• Mod til udvikling

Troværdighed og samarbejde er den røde tråd i vores kommunikation:

• Troværdighe
  
  Vi er troværdige samarbejdspartnere.
  Der er sammenhæng mellem ord og handling. Vi fortæller, hvad vi gør og hvorfor vi gør det.
   
• Samarbejde
  
  Vi skaber stærke sammenhænge.
  Vi skaber de bedste resultater sammen med borgere, erhvervsliv og det offentlige.

Formål

Kommunikation og vidensdeling er en naturlig del af vores hverdag og understøtter vores fokus på samhørighed og fælles løsninger.

Ærø Kommunes kommunikationspolitik skal skabe

• tydelige rammer om vores målsætninger
• fælles retningslinjer for, hvordan vi kommunikerer
• et åbent miljø, hvor medarbejdere og brugere altid er velinformerede

Politikken understøttes af en kommunikationsstrategi, der er inddelt i intern og ekstern kommunikation.

Kommunikationsstrategi

Kommunikationpolitikken fungerer som et redskab i det daglige og er inddelt i intern og ekstern kommunikation.

Politikken implementeres og udleves i de enkelte enheder.

Direktion og ledelse afstikker kursen og sørger for at vejlede alle ansatte, sådan at kommunikationspolitikken tænkes ind og bliver fulgt i hverdagen i alle afdelinger.

I forlængelse af strategien er der udarbejdet konkrete retningslinjer*, som skal anvendes i det daglige kommunikationsarbejde.

I både den interne og eksterne kommunikation anvendes Ærø Kommunes designmanual (bilag 1), som sikrer, at vi grafisk har en ensartet kommunikation med omverdenen, som aldrig er i tvivl om, hvem afsenderen er.

I Ærø Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra et begrebshierarki

(bilag 2).

Direktionen og ledelsen har ansvar for, at kommunikationsopgaverne lever op til værdigrundlaget.

Målgrupper

Overordnet har vi tre målgrupper:

• Medarbejdere

Alle ansatte ved Ærø Kommune, samt kommunalbestyrelse

• Borgere

Fastboende i Ærø Kommune og andre med interesse for eller relation til øen

• Brugere

Virksomheder, presse, andre myndigheder, foreninger, lokalråd med flere.

*Retningslinjer Retningslinjerne handler kort sagt om, hvordan vi kommer ud med budskaberne i praksis, når vi kommunikerer internt eller eksternt. I vores daglige arbejde husker vi at tænke vores målgrupper ind at vi har et budskab til vores målgrupper at vi kommunikerer med respekt for, at målgrupperne har forskellige tilgange og behov, samt interesser. Principperne bruges som retningslinjer i det daglige arbejde, også i forhold til at vurdere, om en sag egner sig til at blive kommunikeret og i givet fald hvordan. Vi er samtidig bevidste om, at undlader vi at kommunikere omkring en given sag, kan det signalere lukkethed og påvirke modtagerens holdning i negativ retning.

Intern kommunikation

Den interne kommunikationsstrategi skaber en fælles forståelse af kommunens identitet, af hvor kommunen skal hen og hvorfor.

Intern kommunikation vægtes højt og er forudsætningen for en god og åben kultur på arbejdspladsen.

Med kommunikationspolitikken som udgangspunkt skabes den overordnede ramme for de underliggende strategier.

Strategier udarbejdes på tværs af hele organisationen for de enkelte projekter, fagområder og afdelinger, inklusiv kommunalbestyrelse.

• Kommunikationskanaler

• Linjekommunikation - imellem ledere og medarbejdere og medarbejdere og ledere
• Intranet

• Kommunikationsplanlægning

Jo bedre planlægning, jo større er muligheden for succes og selv projekter, hvis formål er eksterne, starter internt ved dialog med relevante ledere og medarbejdere på tværs i hele organisationen

• Branding

Alle ansatte i kommunen er ambassadører for arbejdspladsen og derfor er det vigtigt, at medarbejdere er velinformerede om relevante aktiviteter

• Designmanual

Designmanualens skabeloner gør kommunikation nem, effektiv og ensartet

Krisekommunikation

• Ved en krise orienteres medarbejderne så vidt muligt af nærmeste leder
• Relevant information er tilgængelig til alle medarbejdere på intranette

✅ Ledelsen sikrer, at vigtig information når ud til alle medarbejdere ✅ Envejskommunikation er for eksempel, orienteringer, referater og nyhedsbreve ✅ Dialogbaseret kommunikation er for eksempel, møder og intranet

Ekstern kommunikation

Den eksterne kommunikationsstrategi danner grundlag for, at Ærø Kommune opleves som troværdig og imødekommende.

Derfor skal vi kommunikere med stor omhu og med bevidsthed om, at ethvert budskab med os som afsender er med til at præge kommunens omdømme hos modtageren. Positivt såvel som negativt.

Med god planlægning og styring af kommunikationen sikrer vi, at budskabet når frem.

Vi evner at kommunikere forståeligt, men kan være uformelle og i øjenhøjde, når situationen tillader det.

Målgrupper

• Borgere
• Brugere, herunder samarbejdspartnere, erhvervsliv, foreninger
• Presse
• Potentielle tilflyttere
• Andre myndigheder

Kommunikationskanaler

• Direkte kommunikation, herunder borgerservice, fysiske møder med videre.
• Digital kommunikation, herunder sikker post, e-post
• Hjemmesider, med aeroekommune.dk som den primære informationskanal og undersider, der hvor det er relevant
• Sociale medier, herunder Facebook, Instagram, YouTube
• Ærø Ugeavis, ’Ærø Kommune informerer’ på side 2
• Borgermøder
• Virtuelle møder
• Tryksager

Kommunikationsplanlægning

• Tidligt overvejer vi, hvordan vi bedst muligt kommunikerer med en given modtager. Her er det især vigtigt at overveje, hvordan man udformer sin kommunikation, samt hvilke kanaler, medier, der er mest relevante.

Branding

• Vi går forrest i fortællingen om, at Ærø er et godt sted at leve og bo hele året

Pressehåndtering

• Vi har fokus på det gode samarbejde og besvarer henvendelser rettidigt
• Vi er opmærksomme på, at via pressen når vi også ud til andre målgrupper
• Er man i tvivl, når pressen henvender sig, skal man henvende sig til nærmeste leder
• De gældende retningslinjer for presseudtale findes i personalepolitikken, der er tilgængelig på intranettet.

Designmanual

Ærø Kommunes designmanual sikrer, at vi grafisk har en ensartet kommunikation med omverdenen, som aldrig er i tvivl om, hvem afsenderen er.

Handlingsplan

8 trin til kommunikationsplanlægning

1. Kortlæg baggrund, formål og ambition
​

• Hvad handler sagen om?
• Hvad er målet med kommunikationen? Handler det om at skabe opmærksomhed, om at belyse, oplyse, informere, at opnå forståelse, accept eller adfærdsændringer?
• Skal der indhentes yderligere information og materiale? Tekst, fotomateriale, infografik, video?
• Er der kompetence til at løse opgaven internt i afdelingen? I organisationen? Eller skal der indhentes eksternt ekspertise?
• Hvad er succeskriterierne?
• Hvordan evalueres der på indsatsen?

2. Formulér budskabet

• Hvad vil vi sige?
• Hvad er kernen i vores meddelelse?
• Hvordan kan modtageren forstå vores budskab?

3. Definér målgrupper

• Hvem er modtageren?
• Hvordan vækker vi modtagerens interesse?
• Hvordan skal vi formulere os?
• Hvor befinder målgruppen sig?
• Hvordan tilpasser vi budskabet til målgruppens behov?

4. Fastlæg en slagplan

Læg en plan for aktiviteter, tidspunkter og opgaver.

• Hvad er vores tidsramme?
• Hvem er tovholder? Hvem har medansvar? Samarbejdspartner?
• Hvilke kommunikationskanaler anvender vi (hjemmeside, intranet, mail, opslagstavle, nyhedsbrev, møder, kurser, samtaler)? Og kan de kombineres? Eventuelt med eksterne samarbejdspartnere?
• Hvad er vores budget, hvis relevant?
• I hvilken rækkefølge skal aktiviteterne gennemføres?
• Hvordan forbereder vi os på, at vores budskab kan udmønte sig i spørgsmål fra modtageren

5. Udform dine materialer

Brug så vidt muligt designmanualens skabeloner, for eksemepel til breve, pressemeddelelser eller powerpoint-præsentationer.

• Udformer vi fysiske og eller digitale materialer (plakat, flyer, illustrationer)?
• Hvordan skal materialet se ud?
• Hvordan skal ordlyden være?

6. Tag styring og kontrol

Hold gryden i kog. Sørg for, at der er en tydelig ansvarsfordeling af opgaverne.

7. Evaluér

Holdt budgettet? Nåede vi målet? Gik det som forventet? Hvad kan eventuelt gøres bedre næste gang?

8. Følg op

Er der noget, der giver anledning til nye initiativer?
Skal der kommunikeres mere?

Hvad er formålet med din kommunikation, hvilken effekt skal aktiviteten have?
1. Effekt: Ingen Ingen information 2. Effekt: Kendskab, forståelse og viden Trykt information, orientering: plakat, reklame, opslagstavle, nyhedsbrev Digital information, dialog: intranet, e-mail, SoMe, infoskærm Mundtlig information: stormøde, dialogmøde, borgermøde, kursus 3. Effekt: Ejerskab, engagement og handling Dialog/spørgsmål: Hvad, hvorfor, hvordan? Samtaler, mindre møder

Kommunikationsvejledning

Vi er opmærksomme på, at vi håndterer mange følsomme oplysninger og vi træffer beslutninger, der sikrer, at hele organisationen lever op til GDPRs lovkrav. Find flere oplysninger om GDPR på intranettet.

Vi er opmærksomme på reglerne om webtilgængelighed. Find flere oplysninger om webtilgængelighed på intranettet.

Vores kommunikation følger reglerne i almindelighed på arbejdspladsen Ærø Kommune med udgangspunkt i personalepolitikken. Find flere oplysninger om vores personalepolitik på intranettet.

Takt & Tone

• For alle kommunikationsindsatser gælder vejledningerne om god adfærd i det offentlige.
  Vejledningen findes i Moderniseringsstyrelsen/KL/Danske Regioners publikation: God adfærd i det offentlige

Sprogbrug

• Vi behandler altid alle, vi kommunikerer med, professionelt og med respekt
• Vi skriver og taler i et let forståeligt sprog, der er tidssvarende og moderne
• Skriftlig kommunikation foregår kort og klart, så modtageren ikke misforstår budskabet

Ytringsfrihed

Regler vedrørende ytringsfrihed gælder både i forhold til borgeren, brugeren, samarbejdspartnere og pressen. Læs mere i personalepolitikken, der er tilgængelig på intranettet.

Designmanual

Designmanual sikrer, at vi som Ærø Kommune har en ensartet kommunikation med omverdenen.

• Designmanualen skaber en sammenhængende enhed både internt og eksternt
• Den fælles identitet bliver tydeligere for decentrale enheder
• Skriftlig kommunikation tager udgangspunkt i designmanualens skabeloner

Designmanualen har skabeloner med korrekt logo, font/skrifttype, farver og skabeloner til:

• E-mail
• Notater
• Afgørelser
• Brevpapir
• Power-point
• Andet

Du finder designmanual og skabeloner på Intranettet

 

Bilag 2

Styringsbegreber

I Ærø Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra et begrebshierarki:

• Mission
  
  Ærø Kommunes eksistensberettigelse og vigtigste opgaver
   
• Vision
  
  Den ønskede, fremtidige tilstand Ærø Kommune bevæger sig hen imod
   
• Politik
  
  Ærø Kommunes værdier og visionære mål
   
• Strategi

Den langsigtede, generelle plan for at opfylde Ærø Kommunes værdier og visionære mål

• Handleplan

Den kortsigtede, specifikke plan for at opnå de strategiske mål og politiske visioner

 

Kommunikationsstrategien kan hentes som pdf. via dette link

Sukker:

Sukker er også kulhydrat. Da sukker alene bidrager med energi, og ingen andre næringsstoffer, bør indtagelsen af sukker og sukkerholdige fødevarer være så lav som muligt. Børn i alderen 1 til 2 og 4 til 6 år børn højst indtage henholdsvis 35 g og 41 g sukker pr. dag.

9. I den lovbestemte frokostordning for børnehaverne og vuggestuen tilberedes eventuelt også diæt- og vegatarkost

Hvis et vuggestue- eller børnehavebarn har en allergi, som kræver specialkost, skal barnets forældre indhente en lægeerklæring og aflevere det til børnekokken i det enkelte børnehus.

Kun hvis et barn har vidtgående allergi og børnehusenes kokke vurderer, at der ikke på forsvarlig vis kan tilbydes barnet et sundt frokostmåltid, kan forældrene, mod en reduktion i forældrebetalingen, medbringe barnets frokost hjemmefra.

 

Kostpolitikken er blevet til i et samarbejde mellem børnehusenes lederteam og forældrebestyrelse.

November 2009.

Nanna Svends Fællesleder .

 

 

Formål 

Kommunalbestyrelsen fastsætter og prioriterer gennem en politik sine politiske værdier, som kommer til udtryk gennem visionære mål. Målsætningerne angiver retningen for de politiske beslutninger og for administrationens arbejde.

Udarbejdelsen af en naturpolitik for Ærø Kommune skal tjene det formål at skabe overblik over kommunens mål og prioriteringer i arbejdet med naturgenopretning, skabelse af ny natur og naturpleje.

Ærø Kommune råder ikke over det ærøske landskab, men har en række myndighedsopgaver i forhold til planlægning og beskyttelse efter de mange forskellige love, der vedrører naturforvaltningen. Langt det meste af øens areal er i privat eje, og kommunen kan i overvejende grad kun realisere sine naturpolitiske prioriteringer i samarbejde og ved frivillighed, dvs. ved at indgå aftaler med lodsejerne, skaffe midler til opkøb, hvor det er særlig påkrævet og projektmidler til gennemførelse af de udvalgte tiltag.

Politikken afspejler tidens to store udfordringer for vores natur, som dels er klimaforandringerne og dels tabet af biodiversitet. Begge udfordringer nødvendiggør en mangesidet indsats, og det er af stor betydning, at kommunen går forrest og sætter initiativer i gang.

Vision

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2019 en vision for Ærø Kommune.

Ærø – et godt sted at være - et godt sted at leve

På Ærø går udsyn, nytænkning og rummelighed hånd i hånd med respekten for Ærø særlige DNA som ø - samfund og øens stærke traditioner og kulturelle og maritime rødder. Vi har fokus på grønne og digitale løsninger, og sammen skaber vi muligheder for det gode liv – både i hverdagen og i fritiden.

Naturpolitikken bygger på denne vision og skal støtte op om såvel at bevare som udvikle Ærøs natur som grundlaget for øens eksistens.

Proces

Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. april 2018 et kommissorium for udarbejdelsen af et forslag til Naturpolitik for Ærø Kommune. Politikken skulle udarbejdes med inddragelse af Det Grønne Råd og landbruget.

Arbejdsgruppen afleverede i foråret 2020 et forslag til en naturpolitik.  Forslaget blev den 23. april 2020 forelagt Teknik-, miljø- og havneudvalget, som tog forslaget til foreløbig orientering med henvisning til, at der skulle afholdes et borgermøde om naturpolitikken.

Der blev på ”Naturens dag” den 13. september 2020 gennemført en borger-workshop med henblik på at kvalificere forslaget yderligere.

Da såvel arbejdsgruppens forslag til en naturpolitik som mange af de input, der fremkom på borger-workshoppen indeholder konkrete strategiske mål såvel som ønsker til handlingsrettede tiltag, er arbejdsgruppens forslag bilagt politikken som en ”Naturstrategi” med baggrundsbeskrivelser som det handlingsorienterede arbejde med natur, kan tage sit udgangspunkt i.

Arbejdsgruppens udpegning af kerneområder er inddraget direkte i nærværende politik.

Politiske mål

Naturpolitikken bygger på langsigtede mål, som kan oversættes til handlinger. Det er en del af Ærø Kommunes politik at arbejde for at forbedre naturen med følgende overordnede fokusområder:

1. Biodiversitet

Kommunalbestyrelsen ønsker at bevare den eksisterende naturrigdom på Ærø og give mulighed for at naturen kan udvikle sig i større sammenhængende naturområder.

Herunder fokuseres på at øge biodiversiteten indenfor de eksisterende landskabstyper, hvor bioscoren er højest.

Skabelse af mere sammenhængende natur sker ved at fokusere på 4 værdifulde kerneområder med høj og potentielt høj bioscore, og arbejde for etablering af økologiske forbindelser så flora og fauna kan sprede sig mellem de artsrige og potentielt artsrige kerneområder.

De fire kerneområder er:

1. Gråsten Nor med Skovsøen og Nørreholm
2. Stokkeby Nor
3. Vitsø med borgbanke og voldgrav ved Søbygaard
4. Voderup klint med omliggende arealer

Skabelse af økologiske forbindelser skal ske mellem:

• Voderup – Stokkeby Nor
• Stokkeby Nor – Vitsø
• Vitsø – Voderup
• Stokkeby Nor og Gråsten Nor via Kattemoserenden

Økologiske forbindelser forstået som spredningskorridorer for flora og fauna skal forstås bredt og er ikke begrænset til ét tiltag. Det skal i forbindelse med etablering og vedligehold sikres, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv tilgodeses.

2. Adgang til naturen

Kommunalbestyrelsen arbejder for at alle kan få oplevelser i naturen. Adgangen til naturen skal ske på måder, der ikke forstyrrer eller slider på naturgrundlaget. Adgangen kan indskrænkes i perioder hvis hensynet til artsbeskyttelse er påkrævet.

3. Naturformidling

Viden om natur og oplevelser i naturen er nøgleord i forhold til at skabe forståelse for - og give værdi til - Kommunalbestyrelsens arbejde med naturgenopretning, skabelse af ny natur og naturpleje. Det er Kommunalbestyrelsens mål at øge og kvalificere naturformidlingen på alle niveauer. 

4. Engagement

Uden engagerede lodsejere, borgere og foreninger kan målene ikke nås. Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, at lodsejere, borgere og interesseorganisationer inddrages i naturarbejdet i videst mulige omfang, med respekt for de forskellige natursyn og interesser, som skal afvejes.

 

Således godkendt af Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2021.

 

Bilag 1 

Opsummering af Naturstrategi

I det følgende beskrives strategiske mål for forskellige indsatsområder, som arbejdet med naturpolitikken har afstedkommet, og som Kommunalbestyrelsen ser som virkemidler for at nå de overordnede politiske mål.
 

Kerneområde Gråsten Nor og Skovsøen

At Gråsten Nor med Skovsøen og Nørreholm drives med naturhensyn og kulstofbinding som det primære sigte

En vandstandshævning så der bliver permanent blankt vand på de lavest liggende dele af noret og sjapvand på andre dele på en sådan måde, at det muliggør fortsat afgræsning og høslæt i de største dele, så noret holdes lysåbent og fortsat kan være domineret af fersk og salt eng

Rydning af uønsket trævækst

Øget mulighed for at færdes til fods i Gråsten nor

Etablering af det planlagte vådområdeprojekt Skovsø og derved både mindske udledningen af kvælstof til Kløven og skabe mere våd natur

Ansvarsarter: Engensian, majgøgeurt, sydflagermus, engsnarre, vibe og dobbeltbekkasin.
 

Kerneområde Stokkeby Nor

At Stokkeby Nor drives med naturhensyn som det primære formål – herunder i særlig grad hensynet til et rigt fugleliv hele året rundt

En vandstandshævning i sommermånederne

At der fortsat kan ske afgræsning og høslæt på det meste af arealet

At begrænse trævækst i området

Etablering af en offentlig stiadgang langs norets vest- og sydside, så man kan gå rundt

Ansvarsarter: Snog, majgøgeurt, overvintrende sangsvaner, engsnarre og vibe.
 

Kerneområde Vitsø

At fastholde og udvikle biodiversiteten i området

Opsætningen af platforme til storkereder

Ansvarsarter: Majgøgeurt, sortstrubet bynkefugl, havørn, taffeland, klyde og strandloppeurt.
 

Kerneområde Voderup, Vindeballe, Trandeup

At områdets storslåede landskab fastholdes og dets biologiske rigdom udbygges

Udbygning og sikring af levemulighederne for den truede bestand af klokkefrø og de andre padder ved at etablere flere vandhuller og overvintringsmuligheder, samt fokusere på vedligeholdelsen

Ansvarsarter: Stor guldløber, klokkefrø, stor vandsalamander, rødrygget tornskade, kornværling og markfirben.
 

Øvrige engarealer i kommunen

At muligheden for græsning og høslæt opretholdes, så tilgroning undgås

Genopretning af den naturlige hydrologi i engområderne
 

Øvrige overdrev i Ærø Kommune

Opretholdelse af ekstensiv afgræsning af de ærøske overdrev.
 

Vandløb

At skabe en god økologisk tilstand i vandløbene og dermed øge biodiversiteten.

At grødeskæring og oprensning udføres under hensyn til plante- og dyrelivet.

Genåbning af rørlagte strækninger, herunder tilløb til Gråsten Nor Landkanal fra Frydendal, Præstemarksbækken øst for Præstens Vej.

Fjernelse af spærringen ved Vitsø Landkanal (stik vest for Søbygård).

At udnytte det potentiale som Eskebækken, Kirkebæk og Skydsbæk har for at blive gode gydevandløb for havørreder, hvis de genåbnes og genslynges på samme måde som Langemadeafløbet.

Ansvarsarter: Havørreder og bækørreder.
 

Vandhuller

At der etableres randzone omkring nyetablerede vandhuller

Pleje af udvalgte vandhuller og gadekær

At fokusere indsatsen på vandhuller, hvor der yngler habitatarter

Etablering af vandhuller på højjord i umiddelbar nærhed af kystnære vandhuller, der er udsat for oversvømmelse og etablere diger for at sikre at havvandet ikke ødelægger vandhullerne

Oplysning om pleje af vandhuller.

Ansvarsarter: Springfrø, klokkefrø, stor vandkær og stor vandsalamander.
 

Moser

Afgræsning af de ærøske moser

Fjernelse af uønskede, skyggende vækster

Hævning af vandstand, hvor det er formålstjenstligt

Ansvarsarter: Vandbrunrod, maj-gøgeurt, trævlekrone, tue-star, syd-flagermus, ægbladet fliglæbe, springfrø m.fl.

Grundvand

At de tre private vandværker (Ærøskøbing, Rise og Søby) fortsat skal levere urenset drikkevand til de ærøske forbrugere (Ærø Vand A/S er nødsaget til at rense deres vand med et kulfilter).

At støtte op om vandværkernes arbejde med at sikre fremtidens rene drikkevand ved at gøre det muligt at udtage jord fra intensiv landbrugsdrift i Indsatsområderne med hensyn til pesticider og nitrat, samt leve op til tillægsaftalen til aftale om Pesticidstrategi 2017-2021.

Opmærksomhed på punktforureninger fra f.eks. gamle lossepladser
 

Diger, levende hegn og grøftekanter

Kun i helt særlige tilfælde at dispensere fra forbuddet mod ændringer af diger.

At der stilles vilkår om, ved meddelelse af tilladelse til digegennembrud, at området hvor diget fjernes ikke må sprøjtes.

At de levende hegn bevares og beskæres for at hindre tilgroning.

At passe grøfter og grøftekanter ved kun at slå dem to gange årligt i perioden fra midt i maj til midt i juni og efter midten af september.

Plantning og fortsat styning af de karakteristiske popler

Plantning af flere levende hegn

Ansvarsarter: Planter: Seglblad (på diget ved Bregninge gamle teglværk), hulkravet kodriver, kornet stenbræk, engkarse og slangerod.

Dyr/fugle: Markfirben, agerhøne og bomlærke.
 

Skove

Øget skovrejsning på egnede arealer af hensyn til klima, biodiversitet og grundvand.

Ansvarsarter: Havørn, skovhornugle og orkideen skovhullæbe.

 

Stenrev

Tilvejebringelse og bevaring af en høj biodiversitet langs kysterne og i havet

Reetablering af stenrev i havet omkring Ærø

Formidling om kysternes og havets rigdomme

 

Invasive arter

Bekæmpelse af invasive planter på land.

 

Formidling og tilgængelighed

En styrkelse af den eksisterende skriftlige, digitale og mundtlige naturformidling evt. med naturcentre med oplysnings- og undervisningsfaciliteter i hvert kerneområde

At skoler og andre grupper kan få kompetent naturguidning ved en lokal naturformidler

At gøre de ærøske landskaber tilgængelige for lette trafikanter herunder at sikre at vandreruterne er fremkommelige og udbygges i kerneområder og korridorer.

Bilag 2

Samlet Naturstrategi inklusiv baggrundsmateriale for Ærø Kommune.
 

Bilag 3

Sammenhæng med andre politikker og strategier
 

Udviklingsstrategi 2019 - 2022 (Peljemærker Klima, miljø og natur

Regnvand er en ressource - ikke et problem. Vi håndterer regnvandet, så det bidrager til at give gode naturoplevelser og gavner både mennesker, dyr og planter samt vandløb og våde arealer. Regnvand indtænkes ved etablering af anlæg og klimatilpasning.

Adgang til naturen er en væsentlig del af ø-livet, og skal ske på en bæredygtig måde.

Vi styrker interessen for naturoplevelser ved at informere om vores natur og historie, der hvor vi færdes. Vi arbejder aktivt for, at Geopark Det Sydfynske Øhav udpeges som UNESCO Global Geopark.

Vores turisme er funderet i ø-livet: naturen, havet og den særlige ærøske kultur og historie.

Vi har fokus på tilgængelighed, både i forhold til naturen, havet og oplevelser året rundt, men også i forhold til information og inspiration til gæsten. På Ærø går turistens digitale rejse hånd i hånd med det personlige møde med ærøboerne og det ærøske samfund.

Ærø giver dig muligheden for at leve det gode liv med nærhed, tryghed og natur.

Sundhedspolitikken

En smuk natur, der kan bruges og bliver brugt.

Let adgang til motionstilbud på øen – både i forening og i naturen.

Turismepolitik 2011 - 2025

Turismen skal udvikles i respekt for øens natur, kultur og historie og øens befolkning, så øen sideløbende kan opretholdes og udvikles som et spændende og aktivt helårssamfund.

Turismefremmeindsatsen fokuserer særligt på en række målgrupper, herunder naturturister.
Bosætningsstrategi

Ærø giver dig muligheden for at leve det gode liv med nærhed, tryghed og natur.

Ungdomspolitik 2017 - 2020

Naturen på Ærø er unik og appellerer til et aktivt udendørs liv.

Vi har havet og naturen som fundament.

Naturpolitikken kan hentes som pdf. via dette link

Privatlivspolitik for Sociale Medier (SoMe) i Ærø Kommune

Her kan du læse, hvordan Ærø Kommune håndterer dine personoplysninger på SoMe (f.eks. Facebook og Instagram).

1. Hvilke personoplysninger behandler Ærø Kommune i forbindelse med SoMe?

Henvender du dig til Ærø Kommune via SoMe, så behandler vi dit navn/brugernavn og indholdet af din henvendelse.

Ærø Kommune anvender kun dine oplysninger for at kunne forvalte de henvendelser og de indlæg, vi får fra dig, med de hensigter at behandle din forespørgsel, relateret til SoMe.

Vi anvender kun dine data, efter at du har indvilliget i at vi må dele dem på sociale medier, f.eks. i forbindelse med aktiviteter og arrangementer.

Dette gøres på grundlag af dit samtykke, enten gennem din henvendelse til os gennem SoMe eller din godkendelse af, at vi må offentliggøre oplysninger om dig.

2. Hvilke slags personoplysninger håndterer Ærø Kommune?

Den enkelte SoMe-platform har oplysninger om dig (køn, alder, geografi og interesser).

Når Ærø Kommune anvender personoplysninger, f.eks. til at målrette indhold på SoMe, gøres det i forbindelse med de kommunikationsopgaver, vi har som offentlig myndighed.

3. Hvordan bruger Ærø Kommune dine personoplysninger i forbindelse med målrettet indhold?

Når vi målretter vores indhold, er det med baggrund i den viden, SoMe-platformene har om dig (køn, alder, geografi og interesser).

Vi har kun adgang til oplysningerne i anonym form og du kan altså ikke identificeres på baggrund af oplysningerne.

Vi udsender og offentliggør kun oplysninger, som vi har din fået tilladelse til at dele. Det kan f.eks. dreje sig om navn og billeder i forbindelse med interviews på skrift og på video.

4. Hvem har ansvaret for henvendelsers indhold?

Det er dig som bruger, der har ansvaret for det indhold, der er i en henvendelse til os. Derfor foreslår vi, at du aldrig deler nogen oplysninger, som du ikke ønsker offentliggjort på SoMe.

Vi forbeholder os ret til ikke at anvende materiale, der ikke følger vores retningslinjer, ligesom stødende indhold eller materiale, der er ulovligt, fjernes uden varsel.

5. Hvornår slettes dine personoplysninger?

Oplysninger om dig bliver som udgangspunkt slettet, vi når vi ikke længere har brug for dem.

Dog vil offentliggjort indhold være synligt på SoMe og dine henvendelser ligge tilgængelige, så længe det pågældende sociale medie tillader det.

6. Hvad er dine rettigheder?

Når Ærø Kommune behandler oplysninger om dig, har du en række rettigheder, som du kan læse mere om her: https://www.aeroekommune.dk/kommunen/databeskyttelse.

Her finder du også kontaktoplysningerne på vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål, f.eks. til dine rettigheder eller til måden, vi behandler dine oplysninger.

7. Sådan kontakter du os:

Hvis du ønsker at kontakte Ærø Kommune, anbefaler vi, at du gør det via telefon, Digital Post eller almindeligt brev. Det er bedst at tage fat i den afdeling, der tager sig af det område, din henvendelse drejer sig om.

Henvendelser, der indeholder fortrolige oplysninger, skal altid sendes via Digital Post.

Ærø Kommune sagsbehandler ikke på SoMe.

 

 

Ærø skal være attraktiv for unge - alle ugens dage, året rundt

Fritid og kultur

Værdier og mål:
Ærø skal være attraktiv for unge alle ugens dage, året rundt.

En sammenhængende børnepolitik og ungdomspolitik

Ærø Kommunes ungdomspolitik bygger på FN’s Børnekonvention, der gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

Ærø Kommunes overordnede mission og vision

Mission

Ærø Kommune skal understøtte, at Ærø udvikles som et attraktivt helårssamfund og en attraktiv turistdestination.

Vision

Ærø er det bedste alternativ til storbyen.

Ledetråde:

• Vi er en selvstændig kommune.
• Vi er et levedygtigt helårssamfund.
• Vi er Danmarks bedste ø at bo på.
• Vi vil det sunde liv.
• Vi er Danmarks uddannelses-ø.
• Vi har havet og naturen som fundament.
• Vi har unikke muligheder for at samarbejde på tværs.

Børn og ungeområdet

Mission: Ærø Kommune skal medvirke til, at alle Ærøs børn og unge vokser op i trygge ram- mer, dannes og rustes til ungdoms- og erhvervsuddannelserne.

Vision: Ærøske børn og unge er sunde samt socialt og fagligt kompetente.

Ledetråde:

• Alle børn bliver set, hørt og forstået
• Der er tæt samarbejde mellem alle omkring det enkelte barn og det enkelte unge men- neske
• Vore skoleelevers faglige niveau ligger i Danmarks Top 10
• 95 % af vores unge får en ungdomsuddannelse
• Vores lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner er attraktive valg for både lokale og unge ude fra
• Ungdomsskole, musikskole, foreninger og erhvervsliv er en integreret del af børne- og ungdomslivet

 

Kroniske lidelser
På Ærø skal flere borgere med kronisk sygdom opleve større livskvalitet.

KRONISKE LIDELSER (herunder handicap og funktionsnedsættelser)

Sundhedspolitikken 2019-2025 kan hentes som pdf. via dette link

BILAG 1. Sundhedspolitisk rammesætning.

Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i den landsdækkende Sundhedsprofil, understøtter nationale og regionale målsætninger, sundhedsaftalerne samt Ærø kommunes Udviklingsstrategi og arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. I tabellen nedenfor ses yderligere beskrivelser.

Hjemmesidelinks	Beskrivelse
Region Syddanmarks Sundhedsaftale   ​De nationale mål:	Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommune og almen praksis. Med udgangspunkt i de otte nationale mål opstiller sundhedsaftalen fælles forpligtende målsætninger for samarbejdet.
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner – sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025	KKR Syddanmark varetager tværkommunale interesser på sundhedsområdet i samarbejde med regionens hospitaler og almen praksis. I visionen konkretiseres, med afsæt i KL udspillet ”Sammen om Sundhed” og regeringens nationale mål for sundhedsvæsenet, hvordan der vil arbejdes med et styrket nært og sammenhængende sundhedsvæsen sammen med borgerne.
SundhedsstyrelsensForebyggelsespakker 2018	Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er baseret på den aktuelt bedste viden og evidens både om danskernes sundhedsudfordringer samt om de metoder og indsatser, der bedst kan imødegå dem. Der findes forebyggelsespakker inddelt i temaer, områder og målgrupper.
KL Udspillet Forebyggelse for Fremtiden 2018	Udspillet skal øge fokus på at forebygge, og hjælpe den enkelte kommune til at skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder.
Sundhedsprofilen 2017 National Regional	Hvert fjerde år udarbejdes sundhedsprofiler, der kortlægger borgernes selvvurderede sundhed, sygelighed og sundhedsvaner. Resultaterne fra sundhedsprofilerne bruges bl.a. i forbindelse med formulering af målsætninger og prioritering af indsatser på forebyggelses- og sundhedsområdet.
Ærø Kommunes Udviklingsstrategi 2018-2022	Udviklingsstrategien udstikker den overordnede kurs for de kommende års arbejde med at udvikle kommunen. Under overskriften: ’Ærø – et godt sted at være – et godt sted at leve’ tager udviklingsstrategien afsæt i kommunens værdigrundlag, vision og mission, hvor ledetrådene er: samarbejde på tværs, åbenhed og mod til udvikling. Strategiens langsigtede pejlemærker er retningsgivende og skal understøttes af kommunens andre politikker.
Partnerskabet Røgfri Fremtid	Røgfri Fremtid er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Trygfonden og en række forsknings- og sundhedsinstitutioner, regioner og kommuner. Den fælles vision er et røgfrit Danmark i 2030. Ét af Røgfri Fremtids hovedbudskaber er, at børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og at vi sammen tager ansvar for, at det er muligt. Som kommune skal vi arbejde hen mod den fælles vision.

Karsten Landro	Lars Rud
Borgmester	Kommunaldirektør

 

1. Indledning

Ærø Kommunes indkøbs - og udbudspolitik danner rammerne for konkurrenceudsættelse i Ærø Kommune og afspejler Kommunalbestyrelsens beslutning på udbudsområdet.

Indkøbs - og udbudspolitikken indgår som et værktøj til at effektivisere kommunens arbejde, når en opgave udbydes. Med gennemsigtig konkurrenceudsættelse, vil Ærø Kommune sikre de bedste og mest ensartede vilkår for de leverandører, som findes på markedet i dag – både lokalt, nationalt samt internationalt.

Alle Ærø Kommunes indkøb er omfattet indkøbs - og udbudspolitikken. Det betyder i praksis, at politikken vedrører udbud af driftsopgaver, indkøb af varer, indkøb af tjenesteydelser og udbud af bygge - og anlægsopgave. Derfor er alle kommunens afdelinger og institutioner forpligtede til at leve op til indkøbs - og udbudspolitikken.

Med indkøbs - og udbudspolitikken får offentligheden, potentielle leverandører samt kommunens medarbejdere et overblik over, hvordan Ærø Kommune håndterer sine indkøb og udbud.

2. Formål

Ærø Kommunes indkøbs - og udbudspolitik udtrykker de holdninger og den indkøbspraksis, der ønskes at være kommunens grundlag for indkøb. Formålet er at professionalisere indkøb, at reducere omkostninger i forbindelse med indkøb og at udmønte Ærø Kommunes indkøbspolitiske holdninger.

Ligeledes skal indkøbs- og udbudspolitikken understøtte innovative indkøb, som kan bidrage med nye og effektive løsninger til Ærø Kommunes kerneydelser samt indkøb, som sikrer en minimal miljøbelastning.

2.1 Målsætninger

Effektivisering af indkøb og udbud i Ærø Kommune skal understøttes af tre målsætninger.

Økonomi

Når vi indgår aftaler i Ærø Kommune, stræbes der efter at opnå den bedste aftale til den rigtige pris. Det gør vi ved at indgå indkøbsaftaler for hele kommunen på ét område og dermed opnå stordriftsfordele - hvor det er muligt at indgå centrale aftaler.

Kvalitet

Ærø Kommune stiller høje krav til kvaliteten af de varer eller opgaver, som der udbydes, da det som ofte er pris og kvalitet, der hænger sammen. Derfor skal der være fokus på de rette kvalitetsområder, således at der opnås mest værdi for pengene. Der skal derfor arbejdes efter at få den rette kendskab til de konkrete behov, som indkøbet skal opfylde og de forskellige løsninger, som markedet kan tilbyde.

Dialog

Dialog sætter Ærø Kommune i stand til at foretage det rigtige indkøb og dermed få mest værdi for pengene, samt mulighed for at optimere udbudsprocessen. Både en dialog med brugerne, for at finde det konkrete behov, men også en markedsdialog med leverandørerne, så der er fokus på nye innovative løsninger – i det omfang markedsdialog tillades.

3. Miljø og bæredygtig indkøb

Der arbejdes løbende på at nedbringe ressourceforbruget og minimere miljøpåvirkninger, herunder miljø -, energi - og arbejdsmiljøforhold.

Ærø Kommune ønsker i forbindelse med udbud og indkøb at tage hensyn til bæredygtighed, miljøkrav og økologi generelt, dog under hensyntagen til de økonomiske gevinster. Derfor skal miljøforhold i udbudsforretninger indgå, hvor det er relevant, på lige fod med øvrige, ikke prismæssige parametre, som eksempelvis kvalitet, funktion, leveringssikkerhed og lignende.

Ved at stille krav til vores leverandører om f.eks. særlige miljømærkninger og kemiindhold, kan vi opnå tryghed for brugerne, samtidig med, at vi er med til at lægge et pres på leverandører og producenter, for at få mere miljørigtige og bæredygtige produkter.

3.1 Klausuler

Ærø Kommune anvender arbejdsklausul vedr. sikring af arbejdstagerrettigheder som standard, i forbindelse med indgåelse af kontrakter. Indført kædeansvar i forbindelse med leverandørers og underleverandørers efterlevelse af kommunens klausuler. Hovedleverandøren hæfter således for eventuelle underleverandørers misligholdelse.

Bygge - og anlægsopgaver

Der stilles krav om arbejdsklausuler ved alle udbud over bagatelgrænsen på 300.000 kroner eksklusiv moms.

Tjenesteydelser

Der stilles krav om klausuler i udbudsmaterialet, hvor dette er er muligt og hensigtsmæssigt. Eksempelvis ved udbud af service - og driftsopgaver over bagatelgrænsen på 300.000 kroner eksklusiv moms.

Varekøb

Der stilles ikke krav om arbejdsklausuler ved varekøb.

4. Det lokale erhvervsliv

Ærø Kommunes indkøbere af varer - og tjenesteydelser, samt udbydere af bygge - og anlægsopgaver, er forpligtet til at undersøge det lokale marked på Ærø, inden beslutningen om køb foretages. Den kommunale indkøber skal indhente tilbud fra Ærøske leverandører, hvis sådanne findes.

Ved indkøb af særligt fagspecifikke tjenesteydelser, skal der ved indhentning af tilbud, lægges vægt på tilbudsgivers kompetencer og erfaringer med løsning af lignende opgaver, herunder muligheden for lokal tilstedeværelse af nøglemedarbejdere, når dette er påkrævet. 

4.1 Bagatelgrænse

Ved indkøb, til en anslået værdi af max. 100.000 kroner eksklusiv moms, er Ærø Kommunes indkøber af vare - og tjenesteydelser frit stillet.

Indkøber er dog forpligtet til at sikre, at der ved hyppige indkøb af samme vare og ydelse, ikke handles fast med én leverandør, men at indkøbet eller opgaven i så fald udbydes i en rammeaftale.

Bygge - og anlægsopgaver til en anslået samlet værdi af max. 300.000 kroner eksklusiv moms, kan ligeledes gennemføres uden udbud.

Ærø Kommunes institutioner kan have faste leverandører på opgaver, som kræver autoriserede håndværkere. Det anbefales at variere de øvrige indkøb.

En bygge - og anlægsopgave eller et indkøb, må ikke opsplittes i mindre delopgaver, alene med det formål at undgå at udbyde opgaven.

5. Udbudsprocessen

Som offentlig myndighed, er Ærø Kommune underlagt EU’s udbudsdirektiv og den danske udbudslov. Det indebærer, at kommunen er forpligtet til at sende en række varer og opgaver i udbud, samt til i denne forbindelse at iagttage visse procedureregler. Ærø Kommune skal altid foretage indkøb inden for rammerne af disse regler.

Den enkelte ordregiver i Ærø Kommune, kan vælge at indkøbe bistand til gennemførelse af udbuddet.

Ved gennemførelse af et EU - udbud, er det dog et krav, at der benyttes ekstern bistand. Der skal anvendes en erfaren rådgiver, som kan sikre at udbudsproces og udbudsdokumenter, samt efterfølgende gennemgang af tilbud og indgåelse af kontrakt, sker i henhold til lovgivningen på området. 

Det påhviler den enkelte indkøber selv at holde sig orienteret om de aktuelle tærskelværdier.
Dette kan ses på Konkurrence og Forbrugerstyrelsens hjemmeside via linket her

Udbudsmaterialet skal som udgangspunkt være så velbeskrevet, at der ikke opstår væsentlig tvivl om opgavens omfang og præmisser. Fristen for at afgive tilbud bør afspejle opgavens kompleksitet, men bør ikke være kortere end 14 dage for simple opgaver. Der skal ved fastsættelse af tilbudsfristen tages hensyn til, om der er mange underleverandører, som skal inddrages i opgavens prissætning og om tilbudsberegningen sker i en periode med mange helligdage eller i ferieperioder.

Ved at finde værdien af udbuddet, skal der kigges på et skøn af den samlede kontraktsum i kontraktens løbetid og om dette vil overstige tærskelværdierne.

Rammeaftaler må max. løbe over 4 år.

5.1 Konkurrenceudsættelse og lovgrundlag

Ærø Kommune skal ved enhver konkurrenceudsættelse, ethvert udbud og ved enhver tilbudsindhentning overholde de grundlæggende principper inden for forvaltningsretten og EU - retten:

Konkurrence

Alle relevante virksomheder skal igennem fri konkurrence have mulighed for at få tildelt opgaver for offentlige myndigheder.

Ligebehandling

For at sikre at konkurrencen er fri, skal alle tilbudsgivere behandles ens og på samme vilkår.

Gennemsigtighed

Udbudsforretninger skal gennemføres på en sådan måde, at det kan dokumenteres, at alle bliver behandlet lige og på ensartet grundlag.

Forbud mod diskrimination

Alle virksomheder skal gives samme muligheder for deltagelse i udbudsforretninger og udførelse af offentlige opgaver, i henhold til den gældende lovgivning, på området.

Der gælder ud over de ovenfor nævnte grundlæggende principper tre regelsæt vedrørende udbud:

• EU’s Udbudsdirektiv 2014 / 24 / EU af 24. februar 2014 for indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige Tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge - og anlægskontrakter.
   
• Udbudsloven, Lov nummer 1564 af 15 / 12 / 2015.  
   
• Tilbudsloven, LBK nummer 1410 af 07 / 12 / 2007 med tilhørende ændringer, omfatter bygge - og anlægsarbejder. (Tilbudsloven gælder for offentlige bygge - og anlægsarbejder, hvis værdi er under EU’s tærskelværdi).

5.2 Offentliggørelse af udbud

De opgaver, der skal konkurrenceudsættes skal offentliggøres, såvel internt i kommunen som eksternt til mulige leverandører.

Dette gøres ved ”Indkaldelse af interessetilkendegivelse” på kommunens hjemmeside, samt på kommunens rubrik i Ærø Ugeavis. Annoncen skal indeholde en kortfattet oplysning om, hvad det kommende udbud omfatter, samt at alle interesserede tilbudsgivere kan rette henvendelse til ordregiveren og på den måde lade kommunen vide, at virksomheden er interesseret i udbuddet. Indkaldelse af interessetilkendegivelser skal som udgangspunkt ske med en frist på 14 dage.

Ærø Kommune offentliggøre udbud på kommunens hjemmeside under www.aeroekommune.dk under overskriften ”Udbud”.

EU - udbud skal annonceres i EU Tidende på TED - databasen.

5.3 Vurdering af klar grænseoverskridende interesse

Hvis kontraktværdien er over 500.000 kroner men under EU’s tærskelværdi, skal man som ordregiver gå ind og vurdere, hvorvidt kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse.

Udbudslovens §§ 191 - 192 indeholder de elementer, der skal lægges til grund ved vurdering af, hvorvidt en kontrakt har klar grænseoverskridende interesse. Vurderingen vedrører alene, om en virksomhed i en anden medlemsstat kan have interesse i kontrakten - ikke om kontrakten kan have interesse for en udenlandsk virksomhed, der allerede driver virksomhed i Danmark.

Ved vurderingen skal der lægges vægt på følgende:

• Kontraktens genstand
• Kontraktens anslåede værdi
• Kontraktens varighed
• Forholdene i den pågældende branche, herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis
• Det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres.

Andre elementer kan også have betydning og bør inddrages i den konkrete vurdering.

Kan udenlandske virksomheder have interesse i at løse opgaven, skal udbuddet annonceres på  www.udbud.dk.

5.4 Udbud af bygge - og anlægsopgaver

Tjenesteydelser ved bygge- og anlægsopgaver

Der er ikke udbudspligt for anskaffelse af varer og tjenesteydelser, herunder rådgivning, med en værdi under EU’s tærskelværdi. Dog har kommunen pligt til at sikre økonomisk ansvarlighed, samt efterleve principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.

I Ærø Kommune skal der derfor altid indhentes mindst to tilbud, når tjenesteydelsen har en værdi over den fastsatte bagatelgrænse på 100.00 kroner eksklusiv moms, men under EU’s tærskelværdi.

Når tjenesteydelserne har en værdi over EU´s tærskelværdi, skal ydelserne gennemføres som EU - udbud i henhold til gældende lovgivning.

Arkitektopgaver ved byggeri af institutioner med særlige funktionskrav udbydes eksempelvis ved konkurrencer eller ved gennemførelse af en prækvalifikation.

Bygge- og anlægsopgaver

Tilbudsloven indeholder en pligt til at afholde licitation for opgaver, med en samlet værdi over 3 millioner kroner eksklusiv moms.

Opgaver i spændet fra bagatelgrænsen på 300.000 kroner eksklusiv moms til 3 millioner kroner eksklusiv  moms, kan konkurrenceudsættes på baggrund af underhåndsbud.

Efter annoncering af interessetilkendegivelse, vælges 2 - 3 tilbudsgivere.

Ved underhåndsbud, hvor der ønskes tilbud fra mere end tre lokale tilbudsgivere, skal der også rettes henvendelse til en tilbudsgiver uden for lokalområdet.

Alle bygge- og anlægsopgaver, der udbydes som underhåndsbud, skal så vidt muligt udbydes i fagentrepriser.

Ærø Kommune overlader indkøb af materialer til bygge - og anlægsopgaver til de bydende. Bygherreleverancer anvendes kun undtagelsesvis og kun, hvis der er en særlig begrundelse herfor.

Alternativt kan der indbydes til en begrænset udbud med prækvalifikationsrunde, hvorefter der udvælges 3 - 5 håndværkere til at afgive tilbud.

Der stilles krav om sikkerhedsstillelse ved entrepriser med en kontraktsum på over 500.000 kroner eksklusiv moms.

I forbindelse med større anlægsudbud anvendes digital kommunikation på særskilte platforme, så det sikres, at alle bydende får de samme informationer og skriftlige materiale.

5.5 Udbud af varer og tjenesteydelser

Tjenesteydelser og driftsopgaver

I Ærø Kommune skal der altid indhentes mindst to tilbud, når tjenesteydelsen har en værdi over den fastsatte bagatelgrænse på 100.000 kroner eksklusiv moms, men under EU’s tærskelværdi.

Når tjenesteydelserne har en værdi over EU´s tærskelværdi, skal ydelserne gennemføres som EU - udbud i henhold til gældende lovgivning.

Der kan være tjenesteydelser, som har en så fagspecifik karakter, at nærværende politik kan fraviges. Det kan eksempelvis være benyttelse af advokatbistand og ingeniørydelser, hvor en given fagkyndig har så stort et detailkendskab til et anlæg, en sag eller en driftsenhed, at omkostningerne ved at skulle skifte leverandør overstiger en eventuel økonomisk gevinst ved konkurrenceudsættelse af opgaven.

Det påhviler indkøberen løbende at evaluere, om leverandøren af de pågældende fagspecifikke tjenesteydelser giver ”værdi for pengene”, eller om det er formålstjeneligt at afsøge markedet for tilsvarende kompetencer.

Varekøb

Opgaver i spændet fra bagatelgrænsen på 100.000 kroner eksklusiv moms, men under EU’s tærskelværdi, kan indgås, på baggrund af underhåndsbud.

Efter annoncering af interessetilkendegivelse vælges 2 - 3 leverandører til at afgive tilbud. Der indhentes tilbud bredt blandt mulige lokale tilbudsgivere, i fald sådanne findes.

Ved underhåndsbud, hvor der ønskes tilbud fra mere end tre leverandører skal der også indbydes en tilbudsgiver uden for lokalområdet.

Alternativt kan indbydes til begrænset udbud med prækvalifikationsrunde, hvorefter der udvælges 3 - 5 leverandører til at afgive tilbud.

5.6 Tildelingskriterier    

Bygge - og anlægsopgaver

Tildelingskriteriet vil som udgangspunkt være pris. Der kan være opgaver, hvor Ærø Kommune vil anvende andre kriterier. Eksempelvis ved kommunalt nybyggeri, hvor det vil være et kriterium, at vægte virksomheder, som har en elev. Tildelingskriteriet vil derfor i disse tilfælde være økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Det samme gælder for opgaver, hvor eksempelvis særligt kendskab til natur og miljø er ønsket.

Indkøb af varer og tjenesteydelser

Tildelingskriteriet vil variere efter udbuddets karakter og vil sandsynligvis oftest være økonomisk mest fordelagtige pris, hvor andre parametre end pris indgår i den samlede bedømmelse af tilbuddene.

5.7 Indgåelse af kontrakt samt offentliggørelse 

Ved valg af leverandør, på baggrund af et udbud, skal der indgås en skriftlig kontrakt, som beskriver opgavens omfang, pris og bestemmelser i forhold til prisregulering, tvister, exit klausuler, leveringssikkerhed med videre.

Resultatet af udbuddet offentliggøres på kommunens hjemmeside med overskriften på udbuddet, navnet på de bydende og hvem der har fået tildelt kontrakten. De tilbudte totalsummer oplyses, sammen med navnet på tilbudsgiverne. Delsummer oplyses ikke. Hvis et tilbud ikke er konditionsmæssigt, oplyses dette også.

Annullerede udbud offentliggøres også med oplysning om annullering, men ikke med begrundelse herfor.

Kontrakter skal gemmes og styres via kommunens kontraktstyringssystem CC Mangament.

6. Indkøbsorganisering

Indkøbsorganisationen er organiseret med en central indkøbskonsulent, der går ind og understøtter de decentrale afdelinger og institutioner på indkøbs- og udbudsområdet. Det er således den enkelte afdeling eller institution, som varetager udbud i henhold til nærværende indkøbs - og udbudspolitik.

Når der er tale om centrale indkøb og udbud, vil disse blive organiseret af indkøbskonsulenten med sparring fra en brugergruppe. Indkøbskonsulenten koordinerer således indkøbsaftaler:

• Hvis flere aftaleområder har samme leverandører og derfor bør udbydes i sammenhæng
• Hvis fælles kommunale udbud kan medvirke til bedre aftaler på grund af volumen eller stordriftsfordele
• Hvis der er tværorganisatoriske interesser på aftaleområdet, og derfor bør udbydes i fællesskab

6.1 Brugergrupper

Ved centrale indkøbsaftaler i Ærø Kommune ønsker man en så stor decentral indflydelse på leverandør - og produktudvalget som muligt. Derfor vil der i disse tilfælde blive oprettet brugergrupper, som organiseres af indkøbskonsulenten. Der vil gøres brug af brugergrupper på de aftaleområder, hvor det er relevant.

Brugergrupperne vil typisk bestå af decentrale indkøbere, med særlig indsigt og interesse, for et bestemt aftaleområde. Formålet med dette er at sikre den nødvendige viden, decentralt engagement og ejerskab for de indgåede indkøbsaftaler.

Brugergruppen har til opgave i samarbejde med indkøbskonsulenten:

• At sikre organisatorisk repræsentation
• At udarbejde kravspecifikationer
• At formidle indkøbsaftaler og løbende evaluere brugertilfredshed

6.2 Indkøbsfællesskaber

Ærø Kommune deltager i både forpligtende og frivillige aftaler hos Statens og Kommunernes Indkøbsservices (SKI), med henblik på at opnå stordriftsfordele, sprede udbudsbyrden med mere. Dette forudsætter dog at udbuddet er foreneligt med Ærø Kommunes behov.

Derudover kan Ærø Kommune vælge at deltage i fælles udbud med andre kommuner, såfremt det vurderes fordelagtigt på det pågældende aftaleområde.

7. Indkøbsværktøj 

Pr. 1. januar 2023 er det et lovkrav, at indkøb digitaliseres og der anvendes e - ordrer og e - kataloger.

Ærø Kommune implementerer i løbet af 2021 et indkøbssystem, som kan opfylde disse krav.

Formålet med et digitalt indkøbssystem, er at reducere transaktionsomkostningerne forbundet med fysiske indkøb, samt fakturabehandling i systemet.

8. Udvikling og ændring af indkøbs - og udbudspolitikken 

Indkøbs - og udbudspolitikken kan til hver en tid revideres af Kommunalbestyrelsen, så den tilpasses Ærø Kommunes ønsker og behov. Mindre ændringer i politikken kan foretages af indkøbskonsulenten med godkendelse af Direktionen. Dette kunne være en tilpasning af politikken i forbindelse med lovgivningsændringer og lignende.

Såfremt der opstår uoverensstemmelser mellem denne politik og gældende lov, skal gældende lov altid overholdes.

Sagligt begrundede behov for at fravige retningslinjerne i denne politik, kan undtagelsesvist godtages. Dette kan f.eks. være særlige opståede omstændigheder, der ikke er indskrevet i denne politik.

Godkendt af Ærø Kommunalbestyrelse, den 19. maj 2021

 

Ole Wej Petersen	Allan Krogh Filtenborg
Borgmester	Kommunaldirektør

 

Bilag 1

Standardbetingelser for leverandører af bygge - og anlæg, drifts - og tjenesteydelser til fynske kommuner.

Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for de fynske kommuner

 

1. Forpligtelse 

 

______________________                                               ______________________

Navn og dato                                                                   Navn og dato

______________________                                               ______________________

Titel                                                                                  Titel

 

Bilag 2

Tærskelværdier

Ved EU-Kommissionens forordning nr. 2019/1828/EU, 2019/1829/EU, 2019/1827/EU og 2019/1830/EU af 30. oktober 2019, er tærskelværdierne for udbudsdirektivet ændret med virkning fra den 1. januar 2020.

EU-Kommissionen har den 31. oktober 2019 i meddelelse 2019/C 370/01 offentliggjort følgende tærskelværdier:

Tjenesteydelser	Tærskelværdi for kommunale myndigheder (kr. ex. moms)
Almindelige tjenesteydelser	1.595.391
Delydelser	596.408
Indkøb af sociale og andre specifikke tjeneste ydelser (udbudslovens afsnit III)	5.591.325

 

Varer	Kroner
Vareindkøb	1.595.391
Delydelser	596.408

 

Bygge- og anlæg	Kroner
Bygge- og anlægsarbejder	39.884.785
Delarbejder	7.445.100