Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst
Forord
Ærø Kommune ønsker at være et godt sted for børn: Et sted hvor børn vokser op i tryghed med fokus på udvikling såvel socialt som fagligt gennem et godt børneliv.
Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget en børnepolitik, der er blevet til i et prisværdigt samarbejde med alle grupper på Ærø, der har en indflydelse på og et ansvar for børns hverdag og trivsel. Børnepolitikken skal nu udmøntes i konkrete forslag over de næste år, så vi vedvarende kan sige, at Ærø er børnenes ø nummer et.
Vi er overbeviste om, at forældre og andre vil glæde sig over de mange konstruktive og positive tanker, der er indføjet i børnepolitikken på Ærø. Et trygt og godt børneliv er den bedste garanti for et lykkeligt ungdoms- og voksenliv.
Carl Jørgen Heide
Formand for kultur- og Socialudvalget
Indledning
Med børnepolitikken ønsker vi at fremme og konkretisere Ærø Kommunes vision og mission på børn og ungeområdet om, at alle Ærøs børn og unge vokser op i trygge rammer og dannes og rustes til ungdoms- og erhvervsuddannelserne samt at ærøske børn og unge er sunde og socialt og fagligt kompetente.
Forældre, søskende og familien er de mest betydningsfulde personer i børns liv.
Nøgleordene i børnepolitikken er:
- leg og læring
- dannelse og uddannelse
- trivsel og udvikling
Med Børnepolitikken ønsker vi samtidig at styrke dialogen med børn, forældre og andre interessenter på børneområdet. Vi vil støtte en nytænkning, der kan matche øens udfordringer og fremme vore børnepolitiske mål. Børnepolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker.
Børnepolitikken er kvalificeret i samspil med kommunale og private forældre- og skolebestyrelser, personalegrupper, MED-udvalg og andre interessenter på området. Børnene selv har ikke været inddraget i formuleringen af politikken, men det er afgørende at de involveres når politikken skal omsættes i praksis i børnenes hverdagsliv i dagtilbud, skoler, klubber og foreninger
Børnepolitikken baserer sig på fire temaer: |
---|
|
En sund start på livet
Værdier og børnesyn:
Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst, samt at blive anerkendt som dem, de er
Styrker
- Lille ø samfund, tæt nærmiljø med gensidigt kendskab på tværs af generationer
- Natur, der kan bruges og bliver brugt. Mange grønne flag
- Korte afstande mentalt og fysisk
- Rige traditioner, der involverer
- Attraktive dag og skole tilbud til børn og unge på Ærø. Overskuelige enheder, hvor børn og forældre føler sig velkomne
- Tryghed, der skaber læring
- Fokus på børnenes udvikling, herunder koordineret 3 års undersøgelse
- Tæt og tidligt tværfagligt samarbejde mellem kommende forældre, jordemødre og sundhedsplejerske
- Lav kriminalitet.
Det er en udfordring, at:
- Tilpasse dag og skoletilbud til udsving i børnetal
- Forventningerne ikke altid er afstemte mellem børn, forældre og medarbejdere ved børnenes overgange for eksempel fra hjem til dagtilbud eller fra dagtilbud til skole
- Motivere og engagere børn mentalt og fysisk i konkurrence med den digitale underholdningsindustri.
Vi har et helhedsperspektiv på barnets trivsel, læring og udvikling. Vi vil arbejde på at styrke de beskyttende faktorer omkring barnet, så som familie og familienetværk, dagtilbud med kvalitet, skoler med høj faglighed og trivsel, venskaber mellem børn og dannelse af medborgere, samt at
- alle børn på Ærø skal have muligheden for at træffe gode og sunde valg, der styrker dem på vejen i livet.
- sundhedsfremmende tiltag bliver en naturlig del i børns hverdagsliv og bliver hjulpet til, på et tidligt tidspunkt, at tage ansvar for egen sundhed og for eksempel spise sundt og bevæge sig
- relevante indsatser sættes i værk tidligt i dialog med forældrene, lige fra graviditeten og som tidlige indsatser hos spædbørn og med opfølgning, når vi uanset alder ser de første tegn på manglende trivsel
- børn gennem dagtilbud, skoler, klubber og foreninger får selvværd og bliver dygtigere, opsøgende og nysgerrige og prøver sig selv af
- fremme børns lyst til at lære, også i mere spontane og innovative aktiviteter styret af børn selv
- skabe gode og trygge rammer for børns læring, udvikling og trivsel gennem leg og bevægelse
- have opmærksomhed på og støtte børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom og misbrug.
Dannelse i fællesskab
Værdier og børnesyn:
Alle børn skal inddrages, have indflydelse og føle sig hørt
Styrker
- At børnene tidligt indgår i trygge og sociale sammenhænge
- Vi ser værdien i børns forskelligheder
- Der er demokratisk lydhørhed i dagtilbud og skoler, så børnenes stemmer også høres
- Der er stærke generationsnetværk mellem børn, unge og ældre
- Der søges løsninger og udvises fleksibilitet i de almene tilbud for børn i sårbare positioner
- At der både er kommunale og private dag- og skoletilbud.
Det er en udfordring, at:
- indfange børns særlige interesser og have volumen til at gennemføre aktiviteter
- nogle børn ikke har nære relationer til jævnaldrende eller ikke føler sig som del af sociale fællesskaber i institutioner, skoler, klubber og foreninger
- udvikle børnenes digitale dannelse og skabe sociale færdselsregler på nettet.
Vi vil gennem forskellige indsatser give børn lige muligheder. Institutioner og skoler skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige og personlige resultater. Vi vil arbejde for at:
- børnene skal inddrages og have ansvar i deres hverdagsliv, børn dannes som demokratiske medborgere
- børnene skal lære at indgå i forskellige former for fællesskaber, og det skal være tydeligt for dem, at de bidrager til deres egen og andres udvikling
- der skal være udfoldelsesmuligheder for både den enkelte og for fællesskabet alle de steder, hvor børn møder andre på øen i al dens mangfoldighed
- den enkelte føler sig anerkendt, værdsat, accepteret og mødt ud fra egne forudsætninger sikre at alle børn i dagtilbud, skoler, klubber og foreninger får udbytte
- børn med særlige behov som udgangspunkt sikres støtte i de almene tilbud og kan profitere af det
- alle børn oplever accept i sociale fællesskaber på trods af forskellighed, der skal især lægges vægt på at børn med særlige behov bliver set, hørt og respekteret for de unikke bidrag, de bringer med ind i fællesskabet
- stoppe mobning i institutioner, skoler, klubber og foreninger ”Ærø er mobbefri ø”
- udvikle børns evne til at se, høre og respektere andre, også i de digitale medier
- der arbejdes bevidst med kulturaktiviteter med børn som kultur skabere
- Ærø er et godt sted at vokse op.
Forældreansvar og -samarbejde
Værdier og børnesyn:
Forældrene er de mest betydningsfulde i barnets liv og grundlaget for et godt samarbejde om den kommunale indsats.
Styrker
- Korte beslutningsveje, mindre bureaukrati
- Forældre, der tager ansvar og bakker op om institutioner og skoler
- Nære relationer og kendskab på tværs af institutioner, skole og fritids- og foreningstilbud
- Velfungerende forældre- og skolebestyrelser
- Løbende dialog mellem forældre- og skolebestyrelser og Kultur- og Socialudvalget.
Det er en udfordring at:
- balancere nogle forældres ønsker med mulighederne
- håndtere sårbare børn, der er indadvendte og usynlige eller er udad reagerende og urolige
- at favne forældres meget forskellige opfattelser af opdragelse og grænsesætning, samt finde fælles tilgange.
Forældrene har ansvaret og er de mest betydningsfulde i barnets liv. Forældrene er helt afgørende for, at børn og unge vokser op som sunde børn, der trives, leger, lærer og udvikler sig.
Vi vil arbejde for at:
- forældrene engagerer sig i børnenes institutions-, skole- og hverdagsliv
- skabe en kultur der lægger op til, at forældrene accepterer familiernes forskelligheder og forskellige meninger
- at skærpe forældrenes opmærksomhed på børnenes indbyrdes omgangstone- og former
- samarbejde med forældre som en aktiv part og ressource i forhold til barnet og den unges trivsel, læring og udvikling i institutioner, skoler og foreningsliv
- børn og forældre oplever at der tages hånd om barnets behov og de ved hvor de kan få hjælp
- forældrene oplever at være en ressource og bliver mødt med et ønske om samarbejde og respekt om deres synspunkter
- yde en tidlig, forebyggende, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte for at imødegå større problemer på længere sigt.
Styrkelse af faglighed til gavn for alle
Værdier og børnesyn:
Alle børn skal udfordres af kompetente medarbejdere, så børnene bliver så dygtige, de kan.
Styrker
- Flad ledelsesstruktur og korte beslutningsveje
- Høj faglighed og prioritering af videreuddannelse
- Prioritering af efter- og videreuddannelse. Mange medarbejdere og ledere med diplomuddannelsesforløb
- Godt tværfagligt samarbejde og fokus på børn i vanskeligheder. Gensidigt kendskab mellem medarbejdere; sundhedspleje, pædagogik, undervisning og social indsats
- Lavt sygefravær både blandt børn og medarbejdere
- Velfungerende MED struktur.
Det er en udfordring, at:
- sikre den konkrete ekspertise i forhold til børns individuelle og særlige behov
- kønsfordelingen blandt medarbejdere på børneområdet er skæv
- forventningsafstemme mellem børn, forældre, medarbejdere, for eksempel i overgange mellem dagtilbud og skole
- balancere mellem leg og læring, hensyn og passende udfordringer
- få flere medarbejdere i fælles uddannelsesforløb samtidig med at løse de pædagogiske opgaver under uddannelsen.
Høj faglighed og kvalitet i tilbuddene skal give alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at udvikle sig og for at lære bedst og mest muligt. Vi vil arbejde for at:
- børnene skal føle sig trygge og på sikker grund, og samtidig udfordres, så de får mulighed for at udfolde deres potentialer, uanset baggrund
- børn og forældre skal opleve en rød tråd med helhed og sammenhæng i overgangene mellem de forskellige tilbud i børnenes hverdagsliv
- børn senere i livet har oplevelsen af at de er blevet hørt, set og hjulpet på kvalificeret vis.
- vurdere om de rammer, som dagtilbud, skole og fritidstilbud giver, matcher barnets og børnegruppens behov, herunder også børns særlige interesser og kreativitet.
- medarbejderne griber til handling ved bekymring for børns trivsel og udvikling
- medarbejderne er forpligtet til at samarbejde og søge relevant viden og sparring
- der i faglige og tværfaglige møder arbejdes systematisk med at samle effektfuld viden, herunder involvere de berørte børn og forældre, herunder fremme en refleksions- og evalueringskultur
- uddannelses- og kompetenceniveauet blandt medarbejdere og ledere prioriteres og er højt, herunder at kvalificere medarbejderne til at løse social- og specialpædagogiske opgaver i de almene tilbud
- fremme fælles værktøjer og tilgange, som for eksempel Børnelinealen, ”Integrated Children’s System” (ICS) og Forebyggelsestrekanten, som grundlag for dialogen med forældre og den tværfaglige indsats.
En sammenhængende børnepolitik og ungdomspolitik
Ærø Kommunes ungdomspolitik bygger på FN’s Børnekonvention, der gælder for alle børn under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste, bl.a. for at sikre:
- Børn og unges grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
- Børn og unges ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
- Børn og unges ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
- Børn og unges ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.
Ærø Kommune har efter den sociale servicelov en forpligtelse til at føre et generelt og konkret tilsyn med alle børn og unge i kommunen. Det dækker blandt andet tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år lever under. Desuden skal tilsynet føres på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt får kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.
Ærø kommune skal således sikre, at de tilbud og opgaver, der løses efter serviceloven, indgår i en samlet indsats over for børn og deres familier og på en sådan måde, at indsatsen fremmer børns og unges udvikling. Arbejdet skal tilrettelægges i samarbejde med forældrene og indsatsen skal så vidt muligt gives i de almene tilbud. Det gælder både i det forebyggende arbejde og ved den mere målrettede indsats.
Aktører
Børnepolitikken
- rækker ud mod børn, unge og forældre
- retter sig mod kommunens egen virksomhed: sundhedsområdet, dagpleje, institutioner og skoler, fritidstilbud, socialområdet, job- og voksencenter, samt øvrige administrative afdelinger
- appellerer til frivillige, klubber- og foreninger, samt private tilbud til børn med opfordring til samarbejde og koordinering
- er rammesættende for det lokalpolitiske arbejde i forældre- og skolebestyrelser, politiske udvalg og kommunalbestyrelse, samt mellem private og kommunale tilbud.
Ærø Kommunes overordnede mission og vision
Mission
Ærø Kommune skal understøtte, at Ærø udvikles som et attraktivt helårssamfund og en attraktiv turistdestination.
Vision
Ærø er det bedste alternativ til storbyen.
Ledetråde:
- Vi er en selvstændig kommune.
- Vi er et levedygtigt helårssamfund.
- Vi er Danmarks bedste ø at bo på.
- Vi vil det sunde liv.
- Vi er Danmarks uddannelses-ø.
- Vi har havet og naturen som fundament.
- Vi har unikke muligheder for at samarbejde på tværs.
Børn og ungeområdet
Mission: Ærø Kommune skal medvirke til, at alle Ærøs børn og unge vokser op i trygge rammer, dannes og rustes til ungdoms- og erhvervsuddannelserne.
Vision: Ærøske børn og unge er sunde samt socialt og fagligt kompetente.
Ledetråde:
- Alle børn bliver set, hørt og forstået
- Der er tæt samarbejde mellem alle omkring det enkelte barn og det enkelte unge menneske
- Vores skoleelevers faglige niveau ligger i Danmarks Top 10
- 95 % af vores unge får en ungdomsuddannelse
- Vores lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner er attraktive valg for både lokale og unge ude fra
- Ungdomsskole, musikskole, foreninger og erhvervsliv er en integreret del af børne- og ungdomslivet.
Ærø Kommunes Børnepolitik 2017 – 2020
- Alle børn på Ærø har krav på en sund og tryg opvækst, samt at blive anerkendt som dem, de er
- Alle børn skal inddrages, have indflydelse og føle sig hørt
- Forældrene er de mest betydningsfulde i barnets liv og grundlaget for et godt samarbejde om den kommunale indsats.
- Alle børn skal udfordres af kompetente medarbejdere, så børnene bliver så dygtige, de kan.
Ærø Kommunes erhvervspolitik 2019 – 2022 understøtter Ærø Kommunes udviklingsstrategi 2019 – 2022.
I erhvervspolitikken beskrives først Ærøs mission og vision, som er defineret i Ærø Kommunes udviklingsstrategi 2019 - 2022.
Erhvervspolitikken består derefter af en række korte afsnit, som giver en introduktion til erhvervspolitikkens indsatsområder nr. 1 til 20.
I bilaget er angivet de konkrete tiltag som Ærø Kommune blandt andet vil gennemføre i 2019 for at understøtte erhvervspolitikken. Der vil hvert år blive defineret en række konkrete opgaver, som understøtter erhvervspolitikken.
Mission for Ærø (fra Ærø Kommunes udviklingsstrategi, der ikke pt. er endelig godkendt)
Ærø er et attraktivt helårssamfund, som fremmer erhvervsudvikling og tilbyder beskæftigelse. Vi har velfærdsydelser af høj kvalitet og skaber rum og muligheder for en mangfoldighed af aktiviteter for både fastboende og besøgende.
Vision for Ærø (fra Ærø Kommunes udviklingsstrategi, der ikke pt. er endelig godkendt)
Ærø er et godt sted at være og et godt sted at leve.
På Ærø går udsyn, nytænkning og rummelighed hånd i hånd med respekten for Ærøs særlige DNA som ø-samfund og øens stærke traditioner og kulturelle og maritime rødder. Vi har fokus på grønne og digitale løsninger - sammen skaber vi muligheder for det gode liv – både i hverdagen og i fritiden.
Indsatsområder for Ærøs erhvervsudvikling
Ærø er en selvstændig ø-kommune med cirka 6000 fastboende med butiksliv, virksomheder, skoler, børnehaver, HF, navigationsskole, lægehuse, sygehus, plejehjem mv. Erhvervslivet på Ærø er mangfoldigt med landbrug, skibsværft, håndværkere, vognmænd, fødevareproducenter, restauranter, overnatningssteder, detailhandel, færger, foreningsliv og meget andet. Ærø Kommune er med andre ord en økonomisk bæredygtig kommune, der yder velfærd og service til sine borgere, virksomheder og besøgende. Ærø Kommune vil fortsat have fokus på at skabe gode vilkår for erhverv, fastboende og besøgende. Det er en vigtig forudsætning for tiltrækning og fastholdelse af virksomheder og kvalificeret arbejdskraft.
Indsatsområde 1: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på fortsat at være en selvstændig økonomisk bæredygtig kommune, der skaber gode vilkår for erhverv, fastboende og besøgende |
Mange både fastboende og virksomheder vælger Ærø til grundet den unikke geografiske placering, Ærøs kultur og fordi vi er en økonomisk bæredygtig ø-kommune. På den anden side er det også afgørende for både turister, ærøboere og virksomheder, at de kan komme let og hurtigt til og fra Ærø. En tilstrækkelig færgekapacitet er derfor afgørende for Ærøs fortsatte udvikling.
Indsatsområde 2: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på at sikre en tilstrækkelig og stabil færgekapacitet til og fra Ærø. |
Der er i tiden to samfundstendenser, som går i forskellige retninger. Den ene tendens handler om den fortsatte urbanisering, hvor folk ønsker at bo og arbejde i storbyen. Den anden tendens er båret af et modsvar til urbaniseringen, hvor folk ønsker at leve et liv i bedre balance med sig selv, hinanden og naturen. Denne sidste tendens opleves allerede i dag på Ærø, hvor flere vælger Ærø til grundet ønsket om blandt andet mere tryghed, frihed og autenticitet.
Indsatsområde 3: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på de mennesker, der går mod strømmen og flytter fra storbyerne og koble denne mod-urbanisering med en erhvervsvinkel, så arbejdsudbuddet, bosætningen og antallet af nye virksomheder øges. |
Det er en generel og landsdækkende udfordring for danske virksomheder at tiltrække den nødvendige arbejdskraft og Ærø er ikke nogen undtagelse. På Ærø har vi jobs, der er mindst lige så spændende og udfordrende som andre steder og ærøske virksomheder er kendt for at have ansatte med høje kvalifikationer. Herudover kan Ærø tilbyde lavere leveomkostninger og det gode liv for både unge, ældre og børnefamilier. Dem der selv opsøger Ærø finder meget hurtigt ud af, at Ærø skiller sig positivt ud i forhold til mange andre kommuner. Fremover skal vi selv kommunikere mere proaktivt og bredt om mulighederne ved at arbejde eller have erhverv på Ærø
Indsatsområde 4: | Indsatsområde 5: |
---|---|
Ærø Kommune vil have fokus på at kommunikere proaktivt og bredt ud om mulighederne for at leve det gode liv såvel som erhvervsdrivende og som ansat. | Ærø Kommune vil have fokus på at yde en individuel og målrettet service og rådgivning til vores mange forskellige virksomheder, og vi vil give vores virksomheder en smidig og hjælpsom kommunal sagsbehandling. |
På Ærø har vi alt lige fra meget små virksomheder, der lige er startet op, til større veletablerede virksomheder med mange år på bagen og inden for en lang række forskellige brancher med forskellige vilkår. Der er derfor stor forskel på virksomhedernes behov for service og rådgivning.
Ærø er en økonomisk bæredygtig kommune og med det store plus samtidig at være en ø. Men når vi som ø-kommune både vil være økonomisk bæredygtig og et helårssamfund, så stiller det skærpede krav til Ærø Kommunes udbudspolitik og til ærøboernes grad af lokale køb.
Indsatsomårde 6: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på løbende at kommunikere med erhvervslivet om udbud og sagsbehandling og vi vil blandt andet gennem information understøtte ærøboernes lyst til at købe lokalt. |
På Ærø har vi en mangfoldighed af virksomheder. Turisterhvervet, det maritime erhverv og landbruget er blandt de største sektorer på Ærø. En stor del af vores virksomheder er enkeltmandsvirksomheder og mange virksomhedsejere har enten flere cvr-registrerede virksomheder eller leverer forskelligartede ydelser inden for samme cvr. Det kan fx være et landbrug, som også har et bed & breakfast eller en fødevareproducent, der også har et hotel og en restaurant. De ærøske håndværkere og vognmænd er eksempelvis afgørende for alle sektorer på Ærø og bryllupsturismen er med små 5000 bryllupper om året en stor del af erhvervet. De fleste ærøske virksomheder er med andre ord indbyrdes afhængige i højere grad end det i øvrigt ses i land- og bykommuner. Det er en styrke og afstedkommer mere samarbejde og synergi. Det stiller så også større krav til Ærø Kommune, der skal kunne matche det tættere samarbejde indenfor kommunegrænsen. Ærø Kommune har derfor fokus på dialog og samarbejder gennem blandt andet netværk.
Indsatsområde 7: | Indsatsområde 8: | Indsatsområde 9: |
---|---|---|
Ærø Kommune vil have fokus på de mange sammenhænge og synergieffekter i det ærøske erhvervsliv. Det vil fx ske gennem dialog og via netværksmøder med blandt andet håndværkere, vognmænd, handels- og erhvervsforeninger, landbruget, maritime virksomheder og turisterhvervet. |
Ærø Kommune vil have fokus på at understøtte, at den ærøske bryllupsturisme kan fastholdes efter vedtagelsen af den nye lov om vielser af udenlandske par gældende fra den 1. januar 2019. |
Ærø Kommune vil understøtte landbrugets fortsatte udvikling af alle produktionsformer. Det vil blandt andet sige arbejdet med digitalisering, moderne fødevareproduktion, energiproduktion, CO2 neutrale produktioner, miljøordninger samt udvikling af nye produktioner. |
Ærø Kommune er blandt de førende inden for vedvarende energi og vi ønsker at reducere vores CO2-udslip til gavn for klimaet, det ærøske erhvervsliv og ærøboerne.
Indsatsområde 10: |
---|
Ærø Kommune ønsker at fastholde vores førerposition inden for vedvarende energi og Ærø Kommune vil derfor blandt andet være CO2-neutral i 2025 og fossilfri i 2030 |
Ærø har en udbygget og stærk maritim sektor og denne markedsposition ønsker vi at styrke.
Indsatsområde 11: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på, at udvikle Ærø til et førende maritimt mekka med erhverv indenfor alt lige fra bevaringsværdige skibe til moderne skibe baseret på grøn energi. Herunder både produktion, viden og undervisning |
På Ærø er der undervisningsinstitutioner, der drives på kommercielle vilkår og som er væsentlige for Ærøs helårssamfund hvad angår økonomi, arbejdspladser, velfærd mv. Aktuelt er der blandt andet Navigationsskolen Marstal, Ærø HF + VUC, Kunsthøjskolen på Ærø, Ærø Efterskole og Ærø Friskole.
Indsatsområde 12: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på, at skabe gode vilkår for undervisningsinstitutionerne på Ærø og vil herunder bringe undervisningsinstitutionernes tilbud og muligheder ind i Ærø Kommunes samarbejder med landets øvrige kommuner mv., hvor det er relevant. |
Ærø Kommune har et veludbygget og kraftigt fibernet og Ærø Kommune er blandt Danmarks bedst dækkede med fibernet. Det giver mange fordele for erhverv og ærøboere. Mange på Ærø vil derfor med fordel kunne arbejde hjemmefra og andre vil kunne tage deres virksomhed med til Ærø og arbejde herfra. Det kan fx være virksomheder, der arbejder indenfor kommunikation, medie og finans.
Indsatsområde 13: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på, at der kommunikeres om de mange muligheder, som det veludbyggede og kraftige fibernet giver ærøske virksomheder. |
De lavere priser for ø-færgerne uden for sommerhøjsæsonen har øget antallet af besøgende til de danske øer og samtidig øges antallet af turister generelt i Danmark. Klimaforandringerne og det mere ekstreme vejr i verden, den øgede terrortrussel mv. styrker denne udvikling, således at flere vælger ferie i norden. På Ærø har vi også et fortsat stigende antal turister. Men det er vigtigt, at vi fastholder det autentiske ved Ærø, så vi ikke ødelægger noget af det, som turisterne og ærøboerne i dag sætter pris på.
Indsatsområde 14: |
---|
Ærø Kommune vil holde fast i det autentiske Ærø og ærøboere skal kunne følge med udviklingen af turismen. Ærø Kommune vil have fokus på at øge turismen i månederne uden for sommer højsæsonen og samtidigfastholde turisme-niveauet i sommermånederne. |
Ærø har en bred vifte af kultur- og fritidstilbud, som i højere grad med fordel kan indgå i tilbud og pakkeløsninger til vores besøgende. Dette kan medvirke til at skabe mere helårsturisme og hermed understøtte Ærø som et fortsat økonomisk bæredygtigt helårssamfund.
Indsatsområde 15: |
---|
For at øge turismen uden for sommerhøjsæsonen, vil Ærø Kommune have fokus på potentialerne indenfor blandt andet golf, vandring, cykling, lystfiskeri og andre tilsvarende helårs outdooraktiviteter samt de mange kultur- og fritidstilbud i øvrigt. |
Der sker meget på Ærø, men det er ikke altid, at ærøboere og vores besøgende kender til de mange forskellige aktiviteter.
Indsatsområde 16: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på, at der informeres om de mange aktiviteter på Ærø i god tid og specielt via digitale kanaler. Der vil ligeledes være fokus på, at informationen er let tilgængelig, 24 - 7 og alle årets dage. |
Den trykte turistinformation er fortsat et godt supplement til den digitale
Indsatsområde 17: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på, at vores trykte turistinformation er tilgængelig, der hvor folk naturligt opholder sig. |
I sommer-højsæsonen er alt stort set åbent på Ærø. Det være sig butikker, spisesteder, overnatningssteder og seværdigheder. Uden for højsæsonen er åbningstiderne mere svingende, blandt andet fordi der er færre turister. For at tiltrække flere turister uden for højsæsonen, må vi derfor gøre noget særligt.
Indsatsomårde 18: |
---|
Ærø Kommune vil fokusere på, at skabe rammerne for en øget omsætning, så flere kan holde åbent året rundt. Vi vil sikre koordinering og samarbejder for at få flere dage, hvor der er åbent i butikker, spisesteder, overnatningssteder mv. |
Markedsføringen af Ærø har i en periode drejet sig væsentligst om Ærø som turistdestination og i mindre grad om mulighederne ved at bosætte sig på Ærø og ligeledes i mindre grad om mulighederne for at drive virksomhed på Ærø.
Indsatsområde 19: |
---|
Ærø Kommune vil understøtte, at kommunikationen om Ærø både handler om Ærø som feriedestinationen, erhvervslivet og bosætningen samt de indbyrdes sammenhænge og med fokus på det gode liv |
Den 1. januar 2019 træder den nye erhvervsfremmelov i kraft. Det betyder blandt andet, at der etableres statslige erhvervshuse, som skal samarbejde med den kommunale erhvervsrådgivning om erhvervsservice til virksomhederne. Der etableres et statsligt erhvervshus Fyn, som dækker Fyn og øerne. Erhvervshus Fyn vil samarbejde med Ærø Turist- og Erhvervsforening. Herudover betyder loven, at der etableres statslige destinationer for turismefremme. Det nuværende Destination Fyn fortsætter og vil samarbejde med Ærø Erhvervs- og Turistforening om turismefremme.
Indsatsområde 20: |
---|
Ærø Kommune vil have fokus på, at det nye erhvervsfremme system, der træder i kraft den 1. januar 2019, implementeres i Ærø Kommune til gavn for Ærøs erhvervsliv. |
Godkendt af Ærø Kommunalbestyrelse den 19. december 2018
Ole Wej Petersen | Allan K. Filtenborg |
Borgmester | Kommunaldirektør |
Den underskrevne erhvervspolitik kan hentes som pdf. via dette link
Forord
Kultur- og Socialudvalget har ønsket, at der udarbejdes en visionær kulturpolitik for Ærø Kommune. Oplæg hertil fremgår af det følgende. Indholdet afspejler blandt andet resultaterne fra cafédebatmøde om kommunes kulturpolitik afholdt for interesserede borgere på Ærø den 30. august 2010.
Efterfølgende har Folketinget lige før sommerferien 2011 vedtaget en række ændringer af folkeoplysningsloven, så alle kommuner skal have udarbejdet og godkendt en Folkeoplysningspolitik.
Da Ærø Kommunes Kulturpolitik er vedtaget 16. marts 2011 og i forvejen rummer folkeoplysningsområderne, ønskes Folkeoplysningspolitikken implementeret i kulturpolitikken.
Ærø Kommunes Folkeoplysnings- og kulturpolitik skal være rammesættende for kommunens udvikling og prioritering på folkeoplysnings- og kulturområdet. Det betyder at Folkeoplysnings- og kulturpolitikken kommer til at fungere som et arbejdsredskab for kultur- og socialudvalgets politiske prioriteringer og styring af Folkeoplysnings- og kulturområdet samt, at administrationen med Folkeoplysnings- og kulturpolitikken som pejlemærke har et redskab til at retningsbestemme arbejdet med at administrere politikken.
Folkeoplysnings- og kulturpolitikken er udarbejdet så den kan overføres til målbare mål og handlinger formuleret i Ærø Kommunes Udviklingsstrategi, så det er nemt at finde sammenhængen mellem nedenstående politik og de handlinger der skal til for at føre politikken ud i livet.
Mission
Sammen med forenings- og kulturlivet skaber vi oplevelser og livskvalitet for borgere og tilrejsende året rundt.
Vi er til for at forenings- og kulturlivet fremover forsat er de bærende kræfter for at borgere og besøgende på Ærø har adgang til et hav af kultur-, fritids-, motions- og foreningsoplevelser: Ærø,oplevelsernes ø!
Værdigrundlag
Folkeoplysnings- og kulturpolitikken er til for at sikre retning og prioritet i kommunens arbejde på Folkeoplysnings- og kulturområdet.
Kultur- og Socialudvalget reagerer dynamisk på forslag og idéer fra Ærøs folkeoplysnings-, fritids- og kulturliv. Omvendt agerer Kultur- og Socialudvalget samt administrationen på nye muligheder for at udvikle områderne. Vi tilegner os derfor det fornødne overblik og er altid på forkant med udviklingen inden for kulturområdet således, at vi i en synergibevægelse præger og præges af kulturlivet.
Vi tilstræber, at Folkeoplysnings- og kulturpolitikken sikrer retning og prioritet i kommunens forvaltning heraf ved at anvende visionen om at sikre livskvalitet, glæde, berigende aktiviteter samt et levende lokalsamfund som målestok for den politiske prioritering. Vi vil arbejde for at kommunes tildelte ressourcer har en afsmittende effekt på lokalsamfundet i form af oplevet livskvalitet. Det er et præmis, at effekterne af en given indsats fra kommunens side skal stå i et rimeligt forhold til effekterne/resultaterne i form af nytteværdi for borgerne.
Vision 2011 til 2025
Det er Kommunalbestyrelsens ønske, at de kulturelle, fritids- og foreningsmæssige aktiviteter fortsat engagerer borgere og besøgende på Ærø.
Målsætningen er, at folkeoplysnings, fritids- og kulturlivet engagerer flest mulige borgere og tilrejsende til at tage aktivt del i kulturlivet for derved at opnå oplevet livskvalitet, glæde samt et levende lokalsamfundsliv på Ærø. Et styrende princip for udmøntningen af Folkeoplysnings- og kulturpolitikken er, at tiltagene skal sikre de bedst mulige vækstbetingelser for at kultur- og foreningslivet kan engagere og glæde borgerne samt udvikle et spændende og levende lokalsamfund. Tiltagene skal derfor medvirke til at kommunens borgere og Ærøs mange tilrejsende oplever øget værdi i form af en mangfoldighed af berigende kulturelle, fritids- og foreningsmæssige aktiviteter. Formålet med politikken er derfor også, at fritids- og kulturlivet i høj grad virker tilbage på og er med til at udvikle et levende lokalsamfund.
En vigtig forudsætning for at kunne opfylde visionen er et tæt samarbejde med de øvrige omkringliggende kommuner.
Hvad forstår vi ved kultur?
”Kultur er vores fælles værdier, normer og vaner. Det er det, der kendetegner os, det er det vi gerne vil kendes på, det er det der kan samle os indadtil, og det er det der kan profilere os udadtil”
Kultur forstås således bredt som værende både kulturbevarende, kulturudviklende samt omhandlende rekreative udfoldelsesmuligheder i forenings- såvel som fritidslivet.
5 indsatsområder
1.Kulturelle institutioner
Herved forstår vi offentligt støttede institutioner, der har til formål at beskytte og formidle vor kulturarv til offentligheden. Det vil sige bibliotekerne og museerne.
2.Kulturarrangementer
Herved forstår vi enkeltstående eller serier af arrangementer, der henvender sig til offentligheden med tilbud af kulturelt indhold. Det kan For eksempel være Søbygaards klassiske koncertrække.
3.Oplevelseserhverv
Herved forstår vi private erhverv, der på kommercielle vilkår kan profitere af at give kunderne kulturelle oplevelser. Det spænder vidt fra bryllupsarrangører til sejlture med Fylla.
4.Idrætsforeninger
Herved forstår vi åbne foreninger, der tilbyder sine medlemmer leg, bevægelse og idræt, og tilbyder offentligheden oplevelser. For eksempel Rise Skytte- og Idrætsforening.
5.Andre foreninger
Herved forstår vi åbne foreninger som falder ind under folkeoplysningslovens bestemmelser, og som ikke er idrætsforeninger. For eksempel Ærø Fotoklub.
Vision og mål
Nedenfor fremgår bud på, hvordan ovenstående vision nedbrydes i delvisioner og målsætninger for de 5 indsatsområder i perioden 2011-2015.
Visioner benævnes niveau 1 mål. Målbare mål benævnes niveau 2 mål.
Niveau 1 mål anviser langsigtede visioner svarende til kommuneplanen. Ved niveau 2 mål forstås en yderligere konkretisering af visionen, der er målbare og retningsgivende.
Niveau 1 og 2 mål indarbejdes begge i kommunes udviklingsstrategi som er indeholdt i kommunens strategiske målhierarkiarbejde.
Økonomi
På baggrund af de nævnte niveau 2 mål kan Folkeoplysnings- og kulturpolitikkens forskellige interessenter udarbejde forslag til konkrete handlinger med tidsplan og budget som forelægges kommunalbestyrelsen via Kultur- og Socialudvalget på den årlige prioriteringsdebat i september, eller de kan fremsendes som ad hoc ansøgninger til Kultur og Socialudvalget året igennem.
5 målsætninger
Ærø Kommunes kulturpolitiske visioner for kulturelle institutioner Niveau 1 (vision 2011 til 2025)
Visionen er, at Ærøs kulturinstitutioner udvikler sig til kulturelle oplevelsesfyrtårne der beriger, underholder og formidler kvalitetsoplevelser, der udadtil skaber interesse for Ærø og indadtil sikrer fællesskab og sammenhængskraft:
- At Ærø videreudvikler sin unikke kulturarv og kulturelle attraktioner.
- Kulturinstitutionerne er fortsat bærende formidler af vores historie og medvirker til at vi bedre forstår vores nutid og verden omkring os.
- De kulturelle institutioner sikrer bredt favnende formidling af den ærøske kulturarv, giver ærøboer identitet både indad- og udadtil samt beriger lokale såvel som besøgende med Ærøs unikke historie, maritime rolle og samfundsudvikling.
- Kulturinstitutionerne medvirker til at formidle kulturudbuddet som levende interessevækkende kulturelle oplevelsesfyrtårne, der øger interessen for Ærø som besøgsdestination eller bosætningskommune.
- Kulturinstitutionerne skal rette sine tilbud bredt mod besøgende i alle aldersgrupper.
Niveau 2 (målsætninger 2011 til 2014):
Denne målsætning vil kommunen arbejde for:
- Ved at støtte de kulturelle institutioner økonomisk gennem driftstilskud og projektmidler i form af likvide bidrag eller lånemuligheder indenfor de økonomiske rammer, som kommunen har.
- Ved at beskytte kulturarven gennem planlægning.
- Ved at sikre offentligheden adgang til kulturarven.
Vi vil arbejde for fastholdelse og videreudvikling af:
- En biograf på Ærø.
- Der skal tages skridt til at den lokale biograf fremtidssikres. Dette ved at biografens fremviser erstattes med nyt digitalt fremviserudstyr, der er det format som alle biografer overgår til.
- Søbygaard.
- Den fremtidige driftsøkonomi skal sikres gennem en statslig aftale.
- Der skal vand i voldgraven.
- Søbygaard som oplevelsescenter skal videreudvikles.
- Levende museer.
- Museer skal i højere grad sørge for at der foregår mange aktiviteter, hvor historien gøres levende. Som gæst skal man kunne prøve og gøre ting, med fokus på det autentiske og specielle fra Ærø. Eksempler herpå kan være ’Dora’ på Marstal Søfartsmuseum eller ’Kys Frøen på Søbygaard’.
- Litteraturarrangementer.
- Der skal arbejdes for at der på kommunens kulturelle institutioner samarbejdes om at afvikle flere litteraturarrangementer eller temaarrangementer med forfattere.
- Maritim kulturarv.
- Vi skal fortsat sætte ambitiøse mål for at sikre at Ærøske kulturinstitutioner vedbliver med at være blandt landets førende formidler af maritim kulturarv samt på sigt af maritime oplevelser.
- Forhistorie og middelalder.
- Vi skal fortsat arbejde for at styrke formidling af den ærøske forhistorie og kultur. Der skal gøres en særlig indsats for at sikre, at arkæologiske fund kan udstilles på Ærø og ikke kun på Langeland. En virtuel løsning herpå skalundersøges nærmere. Kommunen skal som bac-up sikre og understøtte videreudviklingen heraf i samarbejde med kulturinstitutionerne
Endvidere vil vi nyudvikle:
- Bevaringsværftet i Ærøskøbing.
- Der skal etableres et oplevelses- og informationscenter på Ærøskøbing Havn med arbejdende åbne værksteder i samarbejde med Helvegsminde.
- Eriksens Plads i Marstal.
- Der skal arbejdes for videreførelse af Eriksens Plads, som kulturhistorisk oplevelsessted på Marstal Havn efter færdiggørelsen af Bonavista.
- Et formaliseret netværk mellem institutioner og privatpersoner
- Der skal igangsættes og støttes op om et indbyrdes samarbejde på tværs af de kulturelle institutioner. Initiativet sikrer at ’planløshed’ erstattes af velplanlagte og koordinerede møder.
- Billedskole.
- Vi vil sørge for at børn og unge får nyt tilbud om at benytte en billedskole i en eksisterende eller ny facilitet med egen kulturleder på lige fod med musikskolen. Kommunens rolle er økonomisk at muliggøre tilbuddet. Der er tale om udvikling af en helt ny aktivitet.
2. Ærø Kommunes kulturpolitiske målsætninger for åbne kulturarrangementer
Niveau 1 (vision 2011 til 2025)
Visionen er, at Ærø Kommune som medskabende kraft sammen med kulturlivet som idéudviklende kraft skaber forudsætninger for åbne kulturarrangementer, der underholder, skaber livsglæde og oplevelser for alle:
- At Ærø Kommune medvirker til at åbne kulturarrangementer fortsat beriger og glæder ærøboer og besøgende.
- Kommunen indtager en fremtrædende rolle som løftestang for interessen og vækstlaget for kulturen og åbne kulturarrangementer.
- Originalitet og stedbundne kvaliteter rodfæstet i den ærøske kultur viser vejen til spændende åbne kulturarrangementer, der vækker opsigt og tiltrækker besøgende i og uden for Danmark.
- Kommunen udviser åbenhed i forhold til idéudvikling i spændingsfeltet mellem tradition og nyskabelse samt tilskynder til samarbejde mellem ildsjæle, amatører og professionelle.
- Vi skal være dristige og modige til at formidle Ærøs unikke historie og kultur på nye og overraskende og slagkraftige måder, der viser hvad der har gjort os til hvem vi er i dag og, hvad der vil forme os i fremtiden. Byerne, landskabet og naturen udgør kulisserne til markante åbne kultursatsninger.
Kulturarrangementerne retter sig bredt mod besøgende i alle aldersgrupper. Niveau 2 (målsætninger 2011 til 2014)
Denne målsætning vil kommunen arbejde for:
- Ved at støtte de kulturelle arrangementer økonomisk gennem projektmidler i form af likvide bidrag eller underskudsgarantier indenfor de økonomiske rammer, som kommunen har.
- Ved at sikre både udendørs og indendørs rammer for arrangementerne ved at stille offentlige arealer og bygninger til rådighed på for arrangørerne til favorable vilkår.
- Ved at stille arbejdskraft til rådighed for sekretariatsbetjening af et kulturelt samråd, der hjælper med lokaler, fondsansøgninger og koordinerer de mange tilbud samt annoncerer dem på Ærøportalen.
Vil vi arbejde for fastholdelse og videreudvikling af:
- Kulturtilbud for og med unge.
- Musikarrangementer på højt niveau (jazz, klassisk, sensommer og opera)
- Musik har allerede en fremtrædende plads i det ærøske kulturliv, men der er behov for at bevare samme høje niveau og måske udvide tilbuddet til flere aldersgrupper heriblandt børnehavebørn, børn og unge.
- Det levende ord, gennem støtte til foredragsarrangementer.
3. Ærø Kommunes målsætninger for oplevelseserhverv
Niveau 1 (vision 2011 til 2025)
Visionen er, at der skal være oplevelser på Ærø af høj kvalitet som giver borgere og besøgende autentiske kulturelle, natur- og vidensmæssige oplevelser, der kan sammenlignes med de bedste internationale oplevelsessatsninger:
- At Ærø Kommune sikrer optimale betingelser for at en oplevelsesorienteret kultur kan udfolde sig for derved at skabe værdi for borgere, besøgende og oplevelseserhvervet.
- Oplevelser og arrangementer kan udspringe af, eller i et samarbejde med, foreningslivet, institutioner, virksomheder, ildsjæle og har det til fælles, at det skaber en oplevelsesbaseret værdi der beriger, overrasker, udfordrer og udvider vores horisonter.
- Det er kommunens mål, at oplevelser og arrangementer i stigende omfang opnår at være en potentiel indtægtskilde for oplevelseserhvervet. Herved virker de kulturelle indsatser tilbage på lokalsamfundet ved at tiltrække og berige borgere, besøgende og potentielle tilflyttere samt styrke indtjeningen for oplevelseserhvervet.
- Oplevelseserhvervene retter sig naturlig mod det købedygtige publikum.
Niveau 2 (målsætninger 2011 til 2014)
Denne målsætning vil kommunen arbejde for:
- Ved at sikre balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen.
- Ved at holde vore lystbådehavne attraktive for lystsejlere.
- Ved at stille servicefaciliteter i form af toilet, primitive campingpladser, shelters for roere, bådebroer med videre til rådighed.
- Ved at genetablere VE-organisationen.
Vi arbejde for fastholdelse og videreudvikling af:
- Mulighed for aktiviteter og oplevelser på og ved vandet.
- Kommunen arbejder for at skabe optimale muligheder for aktiviteter ved og på vandet ved blandt andet at stille servicefaciliteter til rådighed.
- Oplevelsesorientering af alternativ energi som aktivitet.
- Vi skal bruge øens førende rolle som alternativ energi-ø til at demonstrere alternative energiformer. blandt andet skal der undervises i alternativ energi gennem leg i et demonstratorium i forbindelse med solvarmeanlægget i Marstal.
- Permanente lokaler til kunstudstillinger.
- Kommunen sørger for permanente lokaler til kunstudstilling, hvori skiftende lokale udstillinger af høj kvalitet udstilles. Der skal endvidere være mulighed for at kombinere kunst med andre beslægtede aktiviteter.
- Naturoplevelser.
- Vi vil sørge for at videreudvikle de allerede unikke vandremuligheder i relation til Øhavssti med shelters, kaffepletter og guidede ture ved, at der bliver flere muligheder for primitiv overnatning samt flere guidede ture med fokus på natur, kulturminder og historie.
Endvidere vil vi nyudvikle:
- Besøgslandbrug.
- Vi vil skabe mulighederne for at der etableres besøgslandbrug både inden for konventionelt og økologisk jordbrug, eventuelt i samarbejde med Landbrug og Fødevarer.
- Højskolernes korte kurser.
- Højskolernes korte kurser skal indtænkes som oplevelseserhverv. Der er tale om en eksisterende aktivitet, der kan udbygges perioder uden for sommerferien. Højskolerne selv tager initiativ til videreudvikling heraf.
4. Ærø Kommunes målsætninger for idrætsforeninger (Leg, bevægelse og idræt)
Niveau 1 (vision 2011 til 2025)
Visionen er, at alle generationer oplever forøget livskvalitet og sundhed ved at deltage i foreningsbåren leg, bevægelse og idræt:
- At Ærø videreudvikler leg, bevægelse og idræt til alle generationer. Foreningsidrætten er en uundværlig ressource i kommunens bestræbelser på at tilbyde motion og mulighed for at opretholde en sund livsstil for alle. Der sikres nem adgang til at deltage i idræt og motion.
- Udvikling af nye foreningsbårne idrætsinitiativer, der har bred medlemsmæssig opbakning, skal ligeledes have mulighed for at etablere sig i kommunes idrætsfaciliteter.
- Idrætsforeningerne er samtidig en væsentlig platform for kommunens forebyggende arbejde med opretholdelse af folkesundhed herunder den forebyggende indsats mod fedme, alkohol, stoffer, rygning og doping.
- Idrætsforeningerne skal samtidig udgøre gode sociale rammer for at lære børn og unge normer, skabe sociale færdigheder samt venskabs- og netværksrelationer. Ærø Kommunes tilskud motiverer hertil.
- Kommunen understøtter leg, bevægelse og idræt der, hvor det udleves, hvad enten det er i idrætshaller, idrætsforeninger i eller uden for i naturen eller, hvor byrummene spontant bliver inddraget til formålet.
- Kommunen understøtter fortsat igangværende aktiviteter, men giver også mulighed for at nye aktiviteter kan være med til at tegne øen som en aktiv rekreativ ø i fortsat udvikling. Hermed viser kommunens borgere, at eksempelvis byrummene ikke er stillestående, men udvikles i takt med at nye generationer og interesser får grokraft.
- Det selvorganiserende og spontane idrætsliv skaber liv og viser udadtil at Ærø er en aktiv ø som skaber plads til udfoldelsesmuligheder for mange interesser. Kommunens administration søger under hensynstagen til beboere og andre brugere, at der gives adgang hertil.
- Idrætsforeningerne retter sig mod alle aldersklasser med varierende tilbud.
Niveau 2 (målsætninger 2011 til 2014)
Denne målsætning vil kommunen arbejde for:
- Ved at understøtte foreningerne økonomisk gennem Ærøordningen.
- Ved at stille arealer og rum til rådighed for foreningerne.
- Ved at stille sekretariatsbistand til rådighed for et idrætsråd, der skal koordinere idrætstilbuddene på tværs af øen og på tværs af foreningerne.
Vi vil arbejde for fastholdelse og videreudvikling af:
- ‘Fitness all around’
- Vi vil arbejde for at tilrettelægge motionsaktiviteter for alle aldre i haller, motionscentre og mindre lokaler samt udendørs. Der er tale om et eksisterende tilbud der skal udvikles til at gælde alle målgrupper. Kommunens rolle er at støtte op omkring kurser, organisering samt koordinering af indkøb af større redskaber samt opbevaring.
- Sjove og attraktive legepladser.
- Udvikling af tidssvarende legepladsområder der opleves som sjove og attraktive for fastboende såvel som besøgende børnefamilier, der motiverer til leg og bevægelse.
Endvidere vil vi nyudvikle:
- Idrætsråd, der sikrer udvikling og koordinering mellem idrætsforeningerne
- Tiltag for at vejlede og støtte samt koordinere aktiviteter i idrætsforeningerne, skolerne, hos ældre og andre målgrupper skal videreudvikles. for eksempel Fysioterapeut eller ergoterapeut. Herunder også koordinering mellem foreningerne, for eksempel trænerkurser, sommerfester. Målgrupper er alle involveret i idrætsforeningslivet.
- Udvikling af udendørsaktiviteter
- Vi vil anlægge klatrevæg, parkour-bane, skaterbane, plads til street aktiviteter. Der er tale om en ny aktivitet, hvor idrætsforeningerne tager initiativ hertil med kommunalt tilskud i ryggen. Målgruppen er børn og unge samt interesserede voksne. Kommunen sørger for at støtte anlægsbyggerierne, fundraising med videre Hensigten er at idrætsforeningerne skal drifte anlæggene
- Vi vil anlægge klatrevæg, parkour-bane, skaterbane, plads til street aktiviteter. Der er tale om en ny aktivitet, hvor idrætsforeningerne tager initiativ hertil med kommunalt tilskud i ryggen. Målgruppen er børn og unge samt interesserede voksne. Kommunen sørger for at støtte anlægsbyggerierne, fundraising med videre Hensigten er at idrætsforeningerne skal drifte anlæggene
- Støtte til særlige målgrupper
- Vi vil arbejde for, at børn og voksne fra udsatte trængte familier tilbydes introduktion til og økonomisk hjælp til deltagelse i idrætsforeningernes aktiviteter.
- Vi vil arbejde for, at børn og voksne fra udsatte trængte familier tilbydes introduktion til og økonomisk hjælp til deltagelse i idrætsforeningernes aktiviteter.
- Udvikle nye sportsgrene
- Vi skal understøtte muligheder for introduktion af nye sportsgrene og sportsfaciliteter gennem projekttilskud.
- Vi skal understøtte muligheder for introduktion af nye sportsgrene og sportsfaciliteter gennem projekttilskud.
- Udvikling af ’spot-aktiviteter’ for børn og unge (interessebaseret og medlemsuafhængigt)
- Vi vil støtte op om at organisere ’Spot-aktiviteter’ i form af interessebaseret og medlemsuafhængige tilbud til især børn og unge. Årsagen er, at denne målgruppe efterspøger foreningsaktiviteter uden nødvendigvis at tegne foreningsmedlemskab. Derfor kan der være behov for at foreningerne tilrettelægger spot-baserede aktiviteter, For eksempel endagsarrangementer og lignende, hvor interesserede kan afprøve foreningernes tilbud. Der er tale om en ny aktivitet, hvor foreninger og eventuelt førnævnte kulrurelt samråd er initiativtager.
5.Ærø Kommunes målsætninger for andre foreninger (Foreningslivet)
Niveau 1 (vision 2011 til 2025)
Ærøs stærke tradition for at brede såvel som specielle interesser nyder godt af et foreningsmæssigt ståsted vinder stadig indpas fremover:
- Ærø Kommune arbejder for at understøtte og udvikle et mangfoldigt foreningsliv med aktiviteter, der engagerer og skaber udfoldelsesmuligheder for alle interesser. Kommunen tilskynder derfor til at det brede foreningsliv fortsat tilbyder alsidige muligheder for at udfolde og dyrke interessefællesskaber på tværs af aldersforskel og medvirker derigennem til at skabe en særlig ærøsk identitet og sammenhængskraft.
- Kommunens politik er fortsat, at foreningsbårne aktiviteter er væsentligt medvirkende til at ærøboer kendetegnes som aktive engagerede ildsjæle, der skaber originale oplevelser til glæde for sig selv og andre. Herved skabes der også basis for at vedligeholde og udvikle nye kulturelle mødesteder og attraktioner på Ærø, der samtidig underbygger det stærke lokale engagement.
- Ærø kommune ønsker at være en vigtig medspiller i formidling af kultur og skabe foreningsbårne events og oplevelser. Også gerne i form af oplevelsesmæssige ’fyrtårne’ forankret i foreningsregi, der kan indgå i oplevelseserhvervets muligheder for at forretningsorientere nye turismeindsatser.
- Foreningerne retter sig mod alle aldersklasser med varierende tilbud.
Niveau 2 (målsætninger 2011 til 2014)
Denne målsætning vil kommunen arbejde for:
- Ved at understøtte foreningerne økonomisk gennem Ærøordningen.
- Ved at stille arealer og rum til rådighed for foreningerne.
- Ved at stille sekretariatsbistand til rådighed for et kulturelt samråd.
Vi vil arbejde for fastholdelse og videreudvikling af:
- Aktivitetskalender med information om medlemsaktiviteter
- Der skal etableres en aktivitetskalender, hvoraf foreningernes aktiviteter og events fremgår. Aktivitetskalenderen kan eventuelt administreres af føromtalte kulturelt samråd. Aktiviteten er ikke ukendt, men omfanget er ikke passende på sit nuværende niveau.
- Der skal etableres en aktivitetskalender, hvoraf foreningernes aktiviteter og events fremgår. Aktivitetskalenderen kan eventuelt administreres af føromtalte kulturelt samråd. Aktiviteten er ikke ukendt, men omfanget er ikke passende på sit nuværende niveau.
- Venskabsbyer
- Der skal arbejdes for at videreudvikle samarbejdet med venskabsbyer om foreningsaktiviteter, eventuelt via samarbejdsforummet Norden. Det er ikke tale om en ny aktivitet, men det nuværende omfang er utilstrækkeligt. Initiativtager er de foreninger, der ønsker kulturel udveksling, ligesom målgruppen også er de interesserede foreninger. Kommunen har derfor ingen særlig rolle heri.
Endvidere vil vi nyudvikle:
- Koordinering af foreningsaktiviteter i et kulturelt samråd
- Vi vil udvikle et ’Kulturelt samråd’, der koordinerer foreningsaktiviteter og har åbne kontorfaciliteter for Ærøs foreninger. Der skal være tale om et fysisk kontor med kommunal ansat medarbejder, eventuelt placeret på rådhuset, i aktivitetshuse eller biblioteker. Aktiviteten finansieres af midlerne afsat til Ærøordningen. Kommunen er initiativtager og igangsætter i etableringsfasen.
- Vi vil udvikle et ’Kulturelt samråd’, der koordinerer foreningsaktiviteter og har åbne kontorfaciliteter for Ærøs foreninger. Der skal være tale om et fysisk kontor med kommunal ansat medarbejder, eventuelt placeret på rådhuset, i aktivitetshuse eller biblioteker. Aktiviteten finansieres af midlerne afsat til Ærøordningen. Kommunen er initiativtager og igangsætter i etableringsfasen.
- En samlet sæsonstartmesse for foreninger (kultur- og foreningsmesse)
- Vi vil igangsætte en ’sæsonstartmesse’, der er en fælles anledning til at alle foreninger får mulighed for at præsentere deres foreningsaktiviteter. Initiativet vil være en ny aktivitet startet af det kulturelle samråd.
- Udvikling af ’spot-aktiviteter’ for børn og unge (interessebaseret og medlemsuafhængigt)
- Vi vil støtte op om at organisere ’Spot-aktiviteter’ i form af interessebaseret og medlemsuafhængige tilbud til især børn og unge. Årsagen er, at denne målgruppe efterspøger foreningsaktiviteter uden nødvendigvis at tegne foreningsmedlemskab. Derfor kan der være behov for at foreningerne tilrettelægger spot-baserede aktiviteter, For eksempel endagsarrangementer og lignende, hvor interesserede kan afprøve foreningernes tilbud. Der er tale om en ny aktivitet, hvor foreninger og eventuelt førnævnte kulrurelt samråd er initiativtager.
- Vi vil støtte op om at organisere ’Spot-aktiviteter’ i form af interessebaseret og medlemsuafhængige tilbud til især børn og unge. Årsagen er, at denne målgruppe efterspøger foreningsaktiviteter uden nødvendigvis at tegne foreningsmedlemskab. Derfor kan der være behov for at foreningerne tilrettelægger spot-baserede aktiviteter, For eksempel endagsarrangementer og lignende, hvor interesserede kan afprøve foreningernes tilbud. Der er tale om en ny aktivitet, hvor foreninger og eventuelt førnævnte kulrurelt samråd er initiativtager.
- Medvirke til at sørge for bedre adgangsforhold for handicappede
- Vi vil støtte forbedring af adgangsforhold for handicappede i foreningsregi. Herved sikres gangbesværede bedre adgangsforhold og dermed involvering i medlemsforeningerne. Der er tale om en ny aktivitet, hvor initiativtagere kunne være foreninger og brugere. Målgruppen omfatter alle gangbesværede. Kommunens rolle er at sikre rådgivning om projektering og finansiering
- Vi vil støtte forbedring af adgangsforhold for handicappede i foreningsregi. Herved sikres gangbesværede bedre adgangsforhold og dermed involvering i medlemsforeningerne. Der er tale om en ny aktivitet, hvor initiativtagere kunne være foreninger og brugere. Målgruppen omfatter alle gangbesværede. Kommunens rolle er at sikre rådgivning om projektering og finansiering
- Udvikling af debatforum og debatskabende møder
- Vi skal støtte udviklingen af et debatforum samt debatskabende møder, der medvirker til at opretholde en levende debatkultur for meningsudveksling. Der er tale om en ny aktivitet, hvor foreningerne selv er initiativtager. Målgruppen er alle debatinteresserede. Kommunen påtager sig en oplysende rolle, herunder annoncering i kommunes rubrik i Ugeavisen og kan eventuelt medvirke til at arrangementet kan gennemføres.
- Vi skal støtte udviklingen af et debatforum samt debatskabende møder, der medvirker til at opretholde en levende debatkultur for meningsudveksling. Der er tale om en ny aktivitet, hvor foreningerne selv er initiativtager. Målgruppen er alle debatinteresserede. Kommunen påtager sig en oplysende rolle, herunder annoncering i kommunes rubrik i Ugeavisen og kan eventuelt medvirke til at arrangementet kan gennemføres.
- Udvikling af ferieaktivitetstilbud
- Vi vil støtte, at der i højere grad arbejdes for at indrette fritidsaktivitetstilbud til fritidshusbrugere, turister og andre brugere. Foreningerne skal overveje, hvordan også fritidshusbrugere og turister kan indgå som målgruppe og eventuelt opfattes som potentiel tilflytter. Aktiviteten findes ikke i dag og der findes kun i begrænset omfang tilbud til fritidsbrugere. Foreningslivet er initiativtager. Målgruppen er som antydet fritidsbrugere, men også turister og andre brugere. Kommunen kunne påtage sig en oplysende rolle, herunder annoncering i kommunes rubrik i Ugeavisen.
BILAG:
Opsummering af resultater fra cafédebat 30. august:
Kultur er vores fælles værdier, normer og vaner. |
||||
---|---|---|---|---|
Kulturelle |
Oplevelseserhverv |
Åbne |
Andre foreninger |
Idrætsforeninger |
Definition på kultur:
”Kultur er vores fælles værdier, normer og vaner. Det er det, der kendetegner os, det er det vi gerne vil kendes på, det er det der kan samle os indadtil, og det er det der kan profilere os udadtil”
Kulturelle institutioner:
- Networking mellem institutioner og privatpersoner
- sikre biografdrift
- Videreudvikling af litteraturarrangementer med blandt andet forfattere
- Sjove legepladser
- Debatskabende møder og aktiviteter
- Formidling af maritime kulturarv
- Formidling af den ærøske forhistorie og middelalder
- Billedskole for børn/unge med kulturleder
- Kunstmuseum eller oplevelsescenter
- Videreudvikling af museer til aktivitetsbaserede levende museer
Oplevelseserhverv
- Det levende museum
- Aktiviteter ved, på og i havet
- Alternativ Energi
- Kunstudstillinger i permanente lokaler
- Musik (Jazz, Klassisk Sensommer, Opera )
- Øhavsstien med shelters, kaffepletter og guidede ture
- Besøgslandbrug
- Højskolernes korte kurser
Åbne kulturarrangementer
- Kulturkoordinering,kulturråd
- Økonomi!!!
- Spredning over årstid
- Kan koordineringen ske fra turistkontoret ( Koordineringen er bedre tjent at være på frivillig basis, interessen driver værket)
- Koordinering er vigtig, for at vi ikke ”dræber” hinanden.
- Kulturmesse
- Kommunen skal meget mere på banen, også kulturelt!!!
- KOORDINERING
- Kultur er for lavt prioriteret fra kommunens side!!! Mange folk er interesseret
- Kulturkoordinator, Daglig leder,en fra kommunen med eneste opgave.
- Intranet,ideen,god til planlægning af ideer og datoer
- eventuelt benytte ”Det sker”.
- Vi vil ikke prioritere rækkefølgen, så den er ikke gældende!!!
- Ildsjælene skal støttes og støtte hinanden
- Navnene på de kulturelle arrangører skal samles, så man kan sende en samlet mail. For eksempel en database/register.
- En samlet mailliste…
- Kan Anders Dragkilde bruges som samler af info.
- Vi mangler ungdom!!!
Andre foreninger
- Etablering af et kulturelt samråd
- Samlet sæsonstartmesse for foreninger (kultur- og foreningsmesse)
- Aktivitetskalender med information om medlemsaktiviteter
- ’Spot-aktiviteter’ for børn og unge (interessebaseret og medlemsuafhængigt)
- Gratis og bedre offentlig transport
- Kommunal støtte til bedre adgangsforhold for handicappede
- Varmtvandsbassin/svømmehal
- Samarbejde med venskabsbyer og nabobyer
- Debat- og diskussionsforum
- Ferieaktivitetstilbud til fritidsbrugere, turister og brugere
Idrætsforeninger
- Idrætskonsulent, herunder koordinering mellem foreningerne
- Naturaktiviteter
- Tilskud til færge/rejseudgifter
- Støtte til særlige målgrupper
- Fitness all around
- ”Nye” sportsgrene
- Indendørs faciliteter
- Vandkulturcenter
Indledning
Formålet med denne forsikringsinstruks er at informere alle relevante medarbejdere i Ærø Kommune om kommunens overordnede forsikringspolitik og de pligter og rettigheder, der følger heraf i de enkelte afdelinger.
Forsikringsinstruksen dækker:
- alle kommunale afdelinger
- alle kommunale institutioner og virksomheder
Det er beskrevet, hvem der har ansvaret for henholdsvis at bestemme forsikringspolitikken, tegne/vedligeholde forsikringerne og anmelde skaderne.
Ligeledes beskrives kommunens overordnede forsikringspolitik kort, herunder hvilke forsikringer kommunen har besluttet sig for at tegne.
Af hensyn til både dig selv og din arbejdsplads, vil vi bede dig om at læse instruksen grundigt igennem, så vi er sikre på, at medarbejdere og borgere i kommunen får det fulde udbytte af forsikringerne.
Er der spørgsmål til instruksen, eller til forsikring i det hele taget, er man altid velkommen til at henvende sig til Teknisk afdeling.
Forsikringsinstruks for Ærø Kommune træder i kraft 1. januar 2019, og erstatter alle tidligere forsikringsinstrukser.
Således godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 20. juni 2018.
Ole Wej Petersen | Allan Krog Filtenborg |
Borgmester | Kommunaldirektør |
Fastlæggelse af forsikringspolitik
I Ærø Kommune er det Økonomi- og erhvervsudvalget, der har det overordnede ansvar for at fastlægge kommunens forsikringspolitik, herunder at fastlægge de overordnede rammer for tegning af forsikring, selvrisiko og selvforsikring.
Tegning og vedligeholdelse af forsikring
Det er Teknisk afdeling, der har ansvaret for nytegning, og for at forsikringerne løbende bliver ajourført.
Økonomi- og erhvervsudvalget har dog godkendt, at Ærøfærgerne kan indgå særlig aftale om tegning af forsikring for skibene og de landanlæg som er knyttet direkte til disse. Teknisk afdeling skal orienteres om tegning af forsikring og de(n) løbende justering(er) af disse i form af kopi af de til enhver tid i kraft værende policer.
Alle Afdelinger samt institutioner har pligt til løbende at rapportere til Teknisk afdeling, når de anskaffer sig nye genstande og køber bygninger, der skal tegnes forsikring for. Teknisk afdeling sørger herefter for forsikringstegning i overensstemmelse med den vedtagne forsikringspolitik.
Salg af bygninger og motorkøretøjer skal ligeledes meddeles til Teknisk afdeling, der sørger for afmelding af relevante forsikringsaftaler.
Når skaden er sket
Når der er sket en skade, meddeler den ramte institution/Afdeling dette til Teknisk afdeling. Skadeanmeldelse til forsikringsselskabet udfyldes af institutionerne/afdelingerne og sendes til Teknisk afdeling.
Teknisk afdeling registrerer alle skader med henblik på opfølgning og vurdering af eventuelt yderligere risikostyrings-/forebyggelsesindsats.
I det omfang forsikring er tegnet, videresendes anmeldelsen af Teknisk afdeling til forsikringsselskabet. Hvis der ikke er tegnet forsikring for den aktuelle hændelse, vil der omgående blive givet en tilbagemelding til institutionen/afdelingen.
Hvis der er tale om en ikke dækningsberettiget skade eller en skade under valgt selvrisiko, skal institutionen/afdelingen give en tilbagemelding til Teknisk afdeling om reparationsudgiftens størrelse. Dette af hensyn til fremtidig vurdering af den valgte forsikringspolitik.
Alle arbejdsskader anmeldes ligeledes til Teknisk afdeling. Institutionen/afdelingen skal sende en kopi af anmeldelsen til den daglige sikkerhedsleder.
Skadebegrænsning kan umiddelbart iværksættes. Den egentlige udbedring kan igangsættes umiddelbart efter, at forsikringsselskabet og/eller Teknisk afdeling har anerkendt skaden som dækningsberettiget.
Al korrespondance sendes via Teknisk afdeling.
Overordnet forsikringspolitik
Økonomi- og erhvervsudvalget har besluttet, at være proaktiv i sin forebyggende indsats. Det overordnede formål er at forbedre kommunens sikringsniveau, og mindske antallet af hændelser.
Konkrete forsikringer
Ærø Kommune har besluttet at tegne følgende forsikringer:
Motorkøretøjsforsikring
Forsikringen er tegnet med fast præmie. Det betyder at præmien ikke stiger ved skade på det enkelte køretøj.
- For alle indregistrerede motorkøretøjer tegnes ansvar-, brand- og kaskoforsikring. For kaskoskader på køretøjer er der dog en selvrisiko på kr. 5.000,00.
- For alle u-indregistrerede motorkøretøjer over 15 HK (traktorer, arbejdsmaskiner, plæneklippere med mere) tegnes ansvars-, brand- og kaskoforsikring. For kaskoskader er der dog en selvrisiko på kr. 5.000,00.
- Selvkørende arbejdsmaskiner på under 15 HK dækkes af stedets løsøreforsikring og kommunens generelle ansvarsforsikring.
Den enkelte institution/afdeling må ikke tage stilling til et eventuelt erstatningsansvar, men oplyse de(n) skadelidte om, at der foretages anmeldelse til kommunens forsikringsselskab. Herudover må de(n) skadelidte henvises til Teknisk afdeling for yderligere vejledning/information.
Generelt kan det oplyses, at et eventuelt kaskoforsikret motorkøretøj altid skal foretage anmeldelse til eget forsikringsselskab.
Bygningsforsikring
- For alle kommunalt ejede bygninger tegnes brandforsikring, husejerforsikring og stormskadeforsikring. Øvrig forsikringsdækning etableres kun efter særlig aftale med Teknisk afdeling.
- Bygningsforsikringerne tegnes om muligt på fuld- og nyværdi-vilkår.
- Forsikringerne etableres uden selvrisiko.
Løsøreforsikring
- Kommunens inventar, værktøjer og småmaskiner skal forsikres på nyværdivilkår.
- Løsøre skal forsikres mod brand, indbrudstyveri og vandskade som følge af brud på rør og voldsomt skybrud eller tøbrud.
- Rede penge må ikke forefindes om natten i kommunens institutioner/afdelinger med videre. Borgerservice opbevarer rede penge, dog max. kr. 50.000. Rede penge skal opbevares i en godkendt værdiopbevaringsenhed. Havnefogeden opbevarer rede penge, dog max. kr. 50.000. Rede penge skal opbevares i en godkendt værdiopbevaringsenhed. Havnefogeden kan indgå aftale med underentreprenører om opkrævning af havnepenge. Sådanne aftaler skal indeholde sikkerhed for, at kontanter opbevares i godkendt værdiopbevaringsenhed eller indsættes i bank/lægges i døgnboks. Ærøfærgerne indgår særlig forsikringsaftale om håndtering, opbevaring og transport af rede penge i forbindelse med færge og cafeteriadrift.
- Forsikringen etableres uden selvrisiko.
Kollektiv Ulykkesforsikring
- Plejeanbragte børn og unge er af Ærø Kommune forsikret mod hændelige ulykkestilfælde.
- Kommunalbestyrelsesmedlemmer og personer udpeget til at repræsenterer Kommunalbestyrelsen i bestyrelser, råd og nævn, er forsikret mod ulykkestilfælde under deres virke for kommunen. Forsikringen er frivillig og et supplement til de erstatninger, der skal udbetales i henhold til lov om Arbejdsskadesikring. Forsikringssummer oplyses ved henvendelse til Teknisk afdeling.
Teknisk afdeling sørger for anmeldelse til den kollektive ulykkesforsikring ved anvendelse af den udfyldte arbejdsskadeanmeldelse.
For de plejeanbragte børn og unge skal der udfyldes en særskilt skadeanmeldelse, som kan rekvireres hos Teknisk afdeling, som efter udfyldelse, sørger for at den udfyldte skadeanmeldelse fremsendes til forsikringsselskabet.
Rejseforsikring
- Derudover tegnes der en rejseforsikring for ansatte og kommunalbestyrelsesmedlemmer, der rejser i tjenstligt ærinde udenfor Danmarks grænser.
- Forsikringen skal dække sygdom, hjemtransport og bagage. Forud for en tjenestelig udlandsrejse, skal der rettes henvendelse til Teknisk afdeling, for at sikre at turen er omfattet af rejseforsikringen.
Ansvarsforsikring
- Forsikringen dækker det erstatningsansvar som kommunen og dens ansatte samt personer i borgerligt Ombud, måtte pådrage sig for skade på tredjemands person eller ting.
- Ansvarsforsikringen dækker i udgangspunktet alle kommunens aktiviteter.
- Der tegnes der ansvarsforsikring for personer i aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.
- Der tegnes ansvarsforsikring for personer på integrationsydelse i aktivering.
- Kommunalbestyrelsen har besluttet at meddække de personer, der, indenfor de af Kommunalbestyrelsen til enhver tid vedtagne områder, yder en frivillig indsats.
Den enkelte institution/afdeling må ikke tage stilling til et eventuelt erstatningsansvar, men oplyse de(n) skadelidte om, at der foretages anmeldelse til kommunens forsikringsselskab. Herudover må de(n) skadelidte henvises til Teknisk afdeling for yderligere vejledning/information.
Generelt kan det oplyses, at et eventuelt kaskoforsikret motorkøretøj altid skal foretage anmeldelse til eget forsikringsselskab.
Forureningsforsikring
Der tegnes forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med forurenings-uheld, der skal dække direkte og nødvendige udgifter som følge af et pludseligt opstået, eller pludseligt konstateret forureningsuheld med farlige stoffer på landjorden.
Arbejdsskadesikring
- Alle kommunens ansatte, disses vikarer samt personer, der yder frivilligt arbejde og personer i borgerligt ombud, er omfattet af reglerne i lov om
arbejdsskadesikring. Ærø Kommune selvforsikrer på dette område. Alle skader skal derfor indberettes til Teknisk afdeling, der har ansvaret for sagsbehandlingen.
- Der er dog indgået en aftale om katastrofedækning ved 2 eller fleres tilskadekomst ved samme hændelse.
- Teknisk afdeling skal kontaktes, når der er tale om mere specielle ansættelsesvilkår, for eksempel for personer i aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11 og for integrationspersoner som skal i aktivering.
- Kommunalbestyrelsen har besluttet at meddække de personer, der, indenfor de af Kommunalbestyrelsen til enhver tid vedtagne områder, yder en frivillig indsats, under Kommunens arbejdsskade ordning (selvforsikringspuljen).
- Følger efter en anerkendt erhvervsbetinget sygdom erstattes af Arbejdsmarkedets Erhvervsygdomssikring (AES), hvor Ærø Kommune har tilslutningspligt.
Kautionsforsikring
Der er tegnet forsikring for underslæb, der begås af kommunens ansatte eller personer under borgerligt ombud.
Søforsikring
Der tegnes søforsikring for kommunale søfartøjer. Omfang for kaskodækninger og ansvarsforsikring/P&I Forsikring besluttes i de enkelte tilfælde i samråd med Teknisk afdeling.
Økonomi- og erhvervsudvalget har dog godkendt, at Ærøfærgerne kan indgå særlig aftale om tegning af forsikring for skibene og de landanlæg som er knyttet direkte til disse. Teknisk afdeling skal orienteres om tegning af forsikring og de(n) løbende justering(er) af disse i form af kopi af de til enhver tid i kraft værende policer.
Ærøfærgerne vil følgelig foretage anmeldelse af skadehændelser med skibene eller dertil hørende landanlæg direkte til det forsikringsselskab, som der er indgået forsikringsaftale med. Teknisk afdeling skal have kopi af samtlige rapporter/anmeldelser.
Patientforsikring
Der er tegnet patientforsikring for kommunale sundhedsordninger.
Specialforsikringer
- Når kommunen står som bygherre, tegnes der en kombineret entrepriseforsikring hos det til enhver tid valgte forsikringsselskab. Aftalen etableres gennem Teknisk afdeling.
- Der kan tegnes all-risks forsikring på udvalgt løsøre som for eksempel borgmesterkæde og udstillingsgenstande. All-risks betyder, at genstanden er dækket mod alt, der ikke udtrykkeligt er undtaget i betingelserne. En sådan aftale skal godkendes af Teknisk afdeling.
Forsikringspolitikken omfatter alle forvaltningsområder og alt personale. Formålet med en forsikringspolitik er at opnå, at der administreres efter fælles regler i forsikringssager i samtlige kommunale afdelinger og kommunale institutioner.
Kommunens forsikringer administreres centralt af Teknisk afdeling.
Ærø Flyveplads har en særlig drifts- og lejeaftale som indeholder aftale om, at Ærø Kommune tegner ”AIRPORT OWNERS AND OPERATORS LIABILITY INSURANCE”, samt forsikring for den af kommunen ejede bygning, som er stillet til rådighed for lejer. Øvrige bygninger og løsøre, som er ejet af lejer, er Ærø Kommune uvedkommende.
Ærøfærgerne administrerer selv forsikringsaftaler, der knytter sig til selve skibene og kajanlæg med tilknyttede hjælpefunktioner. Dette kan ske i et samarbejde mellem flere ø-færgeselskaber.
Forsikringerne tegnes i et af Kommunalbestyrelsen valgt forsikringsselskab. Ærø kommune indgår, som hovedregel, en rammeaftale med et forsikringsselskab for en 5-årig periode.
Ærøfærgerne kan dog, med ansvar overfor Kommunalbestyrelsen - indgå aftale om tegning af forsikring der knytter sig til skibene jfr. foranstående samarbejde.
Ansvaret for, at de fornødne forsikringer er tegnet, herunder også størrelsen af forsikringssummer, påhviler lederen for det budgetansvarlige område og institutionsledere.
Ved nytegning eller ændringer af forsikringer gives besked til Teknisk afdeling, der foretager det videre fornødne overfor forsikringsselskabet.
Ved anmeldelse af skade udfylder den skaderamte afdeling/institution en skadeanmeldelse med bilag, og indsender dette til Teknisk afdeling, der foretager en registrering af skaden og videresender anmeldelsen til forsikringsselskabet
Al korrespondance sendes via Teknisk afdeling.
Teknisk afdeling er til rådighed for afdelingerne/institutionerne med råd og vejledning. Kontakt til forsikringsselskabet sker efter aftale med Teknisk afdeling.
Som hovedregel tegnes følgende forsikringer:
Motorkøretøjsforsikring
- For samtlige motorkøretøjer og selvkørende arbejdsmaskiner tegnes lovpligtig ansvarsforsikring.
- For person-, vare- og lastbiler tegnes som hovedregel brand- og kaskoforsikring med en selvrisiko på kr. 5.000,00
- For selvkørende arbejdsmaskiner på over 15 HK tegnes som hovedregel brand- og kaskoforsikring med en selvrisiko på kr. 5.000,00.
- Selvkørende arbejdsmaskiner på under 15 HK er omfattet af kommunens generelle ansvarsforsikring og dækket af afdelingens/institutionens løsøreforsikring.
- Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune vælger selvforsikring eller større selvrisiko på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
Bygningsforsikring
- Brand- husejer- og stormskadeforsikring tegnes for samtlige bygninger.
- Forsikringerne tegnes på fuld- og nyværdi-vilkår. (Se dog pkt. 5)
- Husejer- og stormskadeforsikringen tegnes uden selvrisiko.
- Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune vælger yderligere dækninger, selvforsikring eller selvrisiko på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
- Endvidere tegnes kombineret entrepriseforsikring for bygning under opførelse eller ombygning.
- Fredede bygninger, bygninger der er købt/bestemt til nedrivning eller bygninger, der er værdiforringede med mere end 30% forsikres på de vilkår, der er mest hensigtsmæssig for den/de pågældende bygninger.
Løsøreforsikring
- Brandforsikring tegnes for inventar, værktøjer, driftsudstyr, småmaskiner u/15HK, tekniske installationer med mere.
- Forsikringen tegnes på nyværdivilkår.
- Ligeledes tegnes indbrudstyveriforsikring og forsikring for følger efter vandskader som følge af brud på rør og voldsomt skybrud eller tøbrud.
- Løsøreforsikring tegnes uden selvrisiko.
- Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune vælger yderligere dækninger, selvforsikring eller selvrisiko på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
- Endvidere kan der tegnes all-risks forsikring efter godkendelse af Teknisk afdeling.
Kollektiv ulykkesforsikring
- Tegnes for kommunalbestyrelsesmedlemmer samt personer udpeget til at repræsenterer Kommunalbestyrelsen i bestyrelser, råd og nævn.
- Tegnes for plejeanbragte børn.
Personaleforsikringer
- Der tegnes ansvarsforsikring for samtlige ansatte i kommunale forvaltninger, kommunale institutioner samt personer under borgerligt ombud.
- Der tegnes der ansvarsforsikring for personer i aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.
- Der tegnes ansvarsforsikring for personer på integrationsydelse i aktivering.
- Kommunalbestyrelsen har besluttet at meddække de personer, der, indenfor de af Kommunalbestyrelsen til enhver tid vedtagne områder, yder en frivillig indsats.
- Der tegnes underslæbs- og kriminalitetsforsikring for samtlige ansatte i kommunale forvaltninger, kommunale institutioner samt personer under borgerligt ombud.
- Der tegnes arbejdsskadeforsikring, for samtlige ansatte i kommunale forvaltninger, kommunale Institutioner samt personer under borgerligt ombud.Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune fortsætter med at være selvforsikret på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
- Der tegnes arbejdsskadeforsikring for personer i aktivering i henhold til lov om aktiv beskæftigelses indsats kapitel 10 og 11.
- Der tegnes arbejdsskadeforsikring for personer på integrationsydelse i aktivering.
- Kommunalbestyrelsen har besluttet at meddække de personer, der, indenfor de af Kommunalbestyrelsen til enhver tid vedtagne områder, yder en frivillig indsats. Teknisk afdeling kan indstille til Kommunalbestyrelsen, at Ærø Kommune fortsætter med at være selvforsikret på området, hvis dette findes økonomisk fordelagtigt.
- Følger efter en erhvervsbetinget sygdom skal anmeldes til og erstattes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), hvor Ærø Kommune har tilslutningspligt.
Rejseforsikring
Der tegnes en rejseforsikring for ansatte og byrådsmedlemmer, der rejser i tjenstligt ærinde uden for Danmarks grænser.
Forsikringen tegnes med sygdom, hjemtransport og bagage.
Forureningsforsikring
Der tegnes forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med forureningsuheld, der skal dække direkte og nødvendige udgifter som følge af et pludseligt opstået, eller pludseligt konstateret forureningsuheld med farlige stoffer på landjorden.
Søforsikring
Der tegnes søforsikring for kommunale søfartøjer.
Patientforsikring
Der tegnes patientforsikring for kommunale sundhedsordninger.
Selvforsikring
- Alle risici, der ikke er nævnt under forannævnte punkter, forsikres generelt ikke.
- Afdelingslederne kan i særlige tilfælde ansøge Teknisk afdeling om, at praksis for så vidt angår tegning af forsikringer, afviges.
Selvrisiko
- Uanset hvilke selvrisici der er aftalt med det valgte forsikringsselskab, har Kommunalbestyrelsen bemyndiget Teknisk afdeling til at operere med en intern selvrisiko pr. skadebegivenhed.
- Hvis helt særlige forhold gør sig gældende, kan selvrisikoen undtagelsesvist reduceres.
- For skader anmeldt i henhold til lov om arbejdsskadesikring vil der ikke kunne opkræves selvrisiko.
EU-udbud
- Ved kontraktudløb udbydes samtlige forsikringer i henhold til regler i EU’s Tjenesteydelsesdirektiv.
- Udbuddet varetages af Tekniks afdeling.
Rapport
Teknisk afdeling udarbejder årligt rapport til Hovedudvalget indeholdende orientering om skadeforløbet på de selvforsikrede områder.
Vedtagelsespåtegning
Forsikringspolitikken gælder fra den 1. januar 2019 og erstatter alle tidligere politikker.
Således godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2018
Ole Wej Petersen | Allan K. Filtenborg |
Borgmester | Kommunaldirektør |
Baggrund
En kommunal handicap- og psykiatripolitik er ikke et lovkrav, men et vigtigt instrument til at sikre en gennemarbejdet og tydelig politik på området.
Ærø Kommune følger gældende retningslinjer på området, idet handicap- og psykiatripolitikken bygger på FN’s retningslinjer om lige muligheder for mennesker med handicap samt på Serviceloven. Handicap- og psykiatripolitikken har rødder i vejledningen fra Center for Ligebehandling af Handicappede.
Handicap- og psykiatripolitikken dækker alle borgere fra det fyldte 18. år, som er fysisk handicappede, sindslidende, udviklingshæmmede, sent udviklede eller har særlige sociale problemer. Målgruppen kan ikke få dagligdagen til at fungere uden støtte.
Ærø er en ø og har derfor særlige udfordringer med hensyn til afstand. Vi tilstræber så vidt det er muligt at give borgerne lokale tilbud.
Ærø Kommune vedtog sin første handicappolitik den 16. april 2008. Erfaringerne med kommunens første handicap- og psykiatripolitik har vist, at der er behov for et mere detaljeret dokument, der kan støtte forvaltningen i det daglige arbejde, og som kan give en bedre afstemning af forventninger imellem politikere, sagsbehandlere og borgere.
Politikken har været til høring i Handicaprådet og er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den xx Kvalitetsstandarden revurderes og behandles politisk mindst én gang i hver valgperiode.
Relevante interessenter høres.
Ærø Kommunes socialpolitik er opdelt i 3 afsnit: Politik, Procedurer, Tidsfrister og Kvalitetsstandarder.
Hvad er et handicap
Et handicap er defineret som ”begrænsning eller tab af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre” og ”relationen mellem et menneske med en funktionsnedsættelse og dets omgivelser”. Det handler ikke kun om handicappet i sig selv, men også om den handicappede borgers samspil med omgivelserne.
Politik
Vision
Ærø Kommunes vision er et fælles værdigrundlag for det sociale område, hvor helhed, ansvarlighed, indflydelse og nærvær er centrale værdier.
Vi har et ønske om at alle borgere får mulighed for et godt og trygt liv uafhængigt af livsvilkår. Politikken bygger på et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Vi vil sikre, at alle øens borgere, uanset deres fysiske og mentale ståsted, får mulighed for at udvikle sig alsidigt.
Borgerne tilbydes sunde, udviklende og sammenhængende tilbud, hvilket gør, at Ærø er et attraktivt sted at bosætte sig.
Indsatser skal så vidt det er muligt gives i nærmiljøet og ud fra mindsteindgrebsprincippet.
Borgere med en funktionsnedsættelse opfattes som aktive individer med viden, drømme, meninger og perspektiver for fremtiden, på lige fod med enhver anden ærøbo. Det betyder, at borgerne involveres i sagsbehandlingen og får indflydelse på egen situation. Borgeren skal inddrages sammen med familie og netværk. Vi fokuserer på borgerens ressourcer frem for på problemer og på hjælp til selvhjælpsprincippet.
Formålet med politikken er at sikre en målrettet indsats og tilstrækkelige tilbud til borgere med en funktionsnedsættelse. Ærø Kommune ønsker at efterleve et godt tværfagligt samarbejde mellem kommunale instanser.
Arbejdet med borgere med funktionsnedsættelse tager udgangspunkt i værdierne:
- Ansvarlighed
Den enkelte borger har hovedansvaret for egen udvikling og trivsel. Kommunen skal understøtte den enkelte borger heri. Borgere med en funktionsnedsættelse har ansvaret for sig selv og for egne handlinger, og skal på lige fod med andre respektere egne og andres værdier, meninger og ejendom. Fagfolk tager ansvar for at koordinere og skabe sammenhæng i den bedst mulige indsats
- Anerkendelse
Alle ansatte udviser anerkendelse af den enkeltes ressourcer og potentiale. Borgeren involveres og har indflydelse på egen situation. På den måde sikres, at den enkelte borger udvikler sig aktivt og initiativrigt, og dermed udnytter og udfordrer egne ressourcer
- Rummelighed
Ved rummelighed forstås, at medarbejderen har indlevelse i og respekt for menneskers forskelligheder, værdier og kulturer – og vi ser dette som en berigelse for fællesskabet. Det betyder, at handicappede og sindslidende støttes på en måde, der mindst muligt udskiller dem og mindst muligt griber ind i deres almindelige hverdag. Kommunens tilbud skal således i videst muligt omfang give plads til individuelle løsninger, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
Handicappede og sindslidende skal sikres ligestilling og ligebehandling på lige fod med andre borgere ud fra egne forudsætninger og på egne præmisser.
Lige muligheder - uanset handicap
Målet med Ærø Kommunes psykiatri- og handicappolitik er at sikre, at borgere med psykiske og fysiske handicap får samme muligheder, som alle andre borgere på Ærø, for at bidrage til og deltage i samfundslivet. Alle borgere skal kunne deltage efter egne ønsker, behov, alder og personlige ressourcer - uafhængigt af deres handicap.
Det betyder:
- Borgere med en funktionsnedsættelse skal have samme adgang som andre til kommunens tilbud og faciliteter.
- Forholdene for handicappede/sindslidende skal indtænkes i forbindelse med planlægning af nye initiativer og projekter, for eksempel. i forbindelse med ombygning af skoler, daginstitutioner, klub- ungdomstilbud samt fritidstilbud til unge som ældre.
- Det tilstræbes at skabe rammer så borgere med handicap/sindslidelse kan deltage aktivt i alle dele af samfundslivet.
- Handicaprådet inddrages i planlægningen af nye tilbud, på den måde får borgere med funktionsnedsættelse indflydelse på udformningen.
- Tilbud gives og tilrettelægges i samarbejde med handicappede/sindslidende borgere ud fra den enkeltes egne ønsker, ressourcer og behov.
- Kontakt og samarbejde med borgeren bygger på ligeværdighed og nærvær.
- Kommunen skal i videst muligt omfang, under hensyntagen til den økonomiske ramme, tilbyde valgmuligheder og være fleksible i forhold til borgerens situation.
- I tilbuddene ses på helheden og den samlede indsats.
- Det tilstræbes at skabe rammer så borgere med handicap/sindslidelse kan deltage aktivt i alle dele af samfundslivet.
- Der gives grundig og let tilgængelig information og oplysning om kommunens tilbud.
Forudsætninger
- Helhed, sammenhæng og tværfaglighed.
Det er vigtigt, at borgere med funktionsnedsættelse oplever, at der er en helhed og en sammenhæng i tilbuddene og i overgangen mellem dem. Ledelsen på Kultur- og socialområdet, samt handicap- og psykiatriområdet har ansvaret for, at der er struktur på samarbejdet på tværs af afdelinger og faggrupper. Medarbejderne har sammen med den handicappede og eventuelt familierne ansvaret for at skabe tværfaglige og helhedsorienterede løsninger til gavn for den handicappede/sindslidende.
- Faglig kvalitet i arbejdet.
Medarbejdere, som beskæftiger sig med handicap- og psykiatriområdet, skal have de nødvendige faglige og personlige kompetencer. De rette kvalifikationer sikrer et højt fagligt niveau og en målrettet indsats, som er tilpasset målgruppens forskellige behov og forudsætninger. Det skal være muligt at tænke langsigtet, utraditionelt og fleksibelt i forhold til pædagogiske tilbud og ydelser til gavn for den enkelte borger.
Det indebærer fokus på kompetenceudvikling, og at medarbejderne er åbne og anerkendende i dialogen og at de er i stand til at reflektere over egen praksis.
- Sektoransvarlighed.
Myndigheder, organisationer og virksomheder tager deres del af ansvaret for, at deres område er tilgængeligt for mennesker med handicap/sindslidelse.
Procedurer
Hjælp til borgere med en funktionsnedsættelse
Krav til sagsbehandling
Sagsbehandlingen tager udgangspunkt i lovgivningens krav til altid at bruge den mindst indgribende indsats, samt LEON-princippet (Lavest Effektive OmkostningsNiveau). Prisen for den påtænkte ydelse skal dermed stå i forhold til formålet med og omfanget af denne. Det er visitators/sagsbehandlerens opgave at sikre at der altid er et målbart mål for en ydelse og at leverandøren har et oplyst grundlag at arbejde på, så målet med ydelsen kan nås.
Visitator/sagsbehandler skal have fokus på at ydelsen til enhver tid er den rette og tjener sit formål. Et tilbud bortfalder/ændres, når formålet er opnået eller det ikke længere er formålstjenstligt.
Ledelsesmæssig opfølgning
Ledelsesmæssig opfølgning sikres i det daglige ved faglig sparring mellem sagsbehandler/visitation og lederen af Kultur- og socialafdelingen Herudover afholdes månedlige teammøder. Alle medarbejdere har fokus på økonomi og generel opfølgning. Kvartalsvis følges op på om, der er sager, hvor ændring i serviceniveau kan være relevant. Kvartalsvis drøftes indsats og forbrug med udførerdelen.
Fagudvalget orienteres om udgifts- og serviceniveau kvartalsvis.
Visitationsansøgning
Ansøgninger kan komme i forskellig form. Det kan være i form af en opringning fra en pårørende, læge eller fra borgeren selv eller ansøgningen kan være skriftlig.
- Visitationsansøgningen indeholder bl.a. følgende:
- Problemformulering, ift. borgerens funktionsnedsættelser og uopfyldte behov.
- Vurdering, og begrundelse for vurdering, af behov for særlig støtte.
- Indsatsområder i forhold til støtten.
- Formål og indhold beskrives.
- Forslag til antal af ugentlige støttetimer i forhold til aktiviteter.
En visitationsansøgning kan også udarbejdes af voksensagsbehandler eller børnesagsbehandler ved direkte overgang fra børnesag til voksensag ved det fyldte 18. år. Personale fra Reberbanen, Trekløveren o.a. kommunale institutioner/tilbud kan indstille i samarbejde med ledelsen af pågældende sted. Ansøgningsskemaet indeholder samtykkeerklæring, som giver adgang til udveksling af oplysninger om borgeren.
Udveksling af oplysninger
Lovgivning om indhentning af samtykke overholdes, således at borgerens retssikkerhed overholdes. Der samarbejdes smidigt for at spare tid, og for at undgå at ulejlige borgeren unødigt for eksempel ved indhentelse af lægeudtalelse.
Visitationsudvalg
Der nedsættes et visitationsudvalg.
Ydelser efter SEL § 85 visiteres af visitatorerne indenfor kategorierne 1 til 5 Sagsbehandleren kan ligeledes visitere til § 85 indenfor kategorierne 1 til 5 Kategori 6 behandles på visitationsudvalg.
Borgeren får en skriftlig begrundelse for afgørelsen umiddelbart efter visitation, som indeholder oplysninger om formålet med indsatsen, den bevilgede indsats, den forventede varighed og eventuelt andre særlige forhold.
Brugerinddragelse ved handleplan
Jf. SEL § 141, skal borgeren have tilbudt en beskrivelse af indsatsen. En handleplan er den samlede plan, som udarbejdes i samarbejde med borgeren.
Handleplanens formål er:
- At sikre en målrettet og koordineret indsats i forhold til den enkelte borger
- At understøtte borgerinddragelse og styrke borgerens selvbestemmelse.
- At sikre, at indsatsen er individuelt tilpasset borgerens ønsker og behov.
- At tydeliggøre indsatsen (medarbejderens opgave) for den enkelte borger.
- At understøtte at de opstillede mål bliver realistiske og målbare.
Opfølgning:
Det er sagsbehandlerens/visitatorernes opgave:
- At sikre opfølgning på handleplanen min. 1 gang årligt eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen.
- At sikre, at der foreligger en aktuel evaluering af delhandleplanen hvert ½ år, eller hvis der skal udarbejdes en ny handleplan.
Visitator foretager funktionsevnevurdering og der tilbydes som udgangspunkt hjælp iht. kategori 1 til 5 jf. kvalitetsstandard for § 85. Senest efter 3 måneder vurderes, hvorvidt den tiltænkte hjælp/ydelse er den rigtige i situationen. Leverandør giver en skriftlig vurdering af hvorvidt det er muligt at afhjælpe/kompensere for den givne problemstilling, vha. den tildelte ydelse. Visitator/voksensagsbehandler tager herudfra stilling til hvorvidt en ydelse skal fortsætte som hidtil eller om der skal ske ændringer i tilbuddet. Senest 6 måneder herefter foretages en vurdering af hvorvidt borgeren reelt profiterer af tilbuddet. Kan der efter 3til 9 måneder ikke dokumenteres en positiv, målbar effekt, undersøges det om andre typer af hjælp skal træde i stedet. Virkningen af hjælpen dokumenteres med udgangspunkt i handleplanens mål for ydelsen.
Delhandleplan
Delhandleplanen udarbejdes i de enkelte tilbud. Delhandleplanen beskriver, hvordan borger og tilbud samarbejder om at realisere målene i den samlede handleplan.
- Delhandleplanen udarbejdes i samarbejde med borgeren, og den indgår som et opfølgningsredskab for sagsbehandleren.
- Der skal udarbejdes delhandleplan for alle borgere med visiterede ydelser. Udarbejdelsen skal ske senest 3 måneder efter, at borgeren er startet i tilbuddet
- Evaluering foregår halvårligt og kontaktpersonen giver tilbagemelding til sagsbehandleren uanset om der er ændringer
- Ydelsesleverandør/tilbuddet har ansvaret for at der sker opfølgning på delhandleplanen.
Tidsfrister for sagsbehandling |
|
---|---|
Ankesager |
Svar gives inden for 4 uger - gælder for alle områder |
Ansøgning om foranstaltninger til børn og unge med varig nedsat funktionsevne |
Svar gives inden for 4 måneder |
Tabt arbejdsfortjeneste - børnehandicapområdet |
Der er en sagsbehandlingstidsfrist på 4 uger. Der er altid en individuel prioritering i disse sager |
Bistandstillæg, plejetillæg og hjælperordning |
Inden for 14 dage efter modtagelsen af ansøgningen om hvad sagen beror på, sendes en kvitteringsskrivelse |
Enkeltydelseshjælp |
Svar gives senest 15 arbejdsdage efter nødvendig dokumentation er modtaget |
Hjælp - personlig pleje |
Efter visitationsbesøg starter hjælpen - såfremt der bevilges hjælp - som udgangspunkt inden 7 dage efter besøg |
Hjælp - praktisk bistand i hjemmet § 83 |
Efter visitationsbesøg starter hjælpen - såfremt der bevilges hjælp - som udgangspunkt inden 14 dage efter besøg |
Hjælpemidler
|
Ved ansøgninger, hvor ergoterapeuten skal foretage hjemmebesøg sendes inden 14 dage brev til borgeren med forslag til dato for besøg Besøget foretages senest 2 måneder efter ansøgningstidspunktet |
Invalidebiler |
Svar gives inden for 5 måneder |
Ledsagerordning, social pædagogisk bistand, støttepersonsordning eller lignende hjælp |
Svar gives inden for 6 uger Der afholdes løbende visitation til disse Foranstaltninger |
Merudgift til voksne med varigt nedsat funktionsevne |
Svar gives inden for 3 måneder |
Merudgiftsydelser - børnehandicapområdet |
Svar gives inden for 4-6 uger |
Midlertidige eller varige botilbud |
Svar gives inden for 3 måneder v. førstegangs visitation,herefter revisiteres |
Beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud |
Svar gives inden for 3 måneder v. førstegangs visitation herefter revisiteres |
Jf. Retssikkerhedsloven (RTL) § 3 stk. 2 skal kommunen fastsætte tidsfrister for sagsbehandlingen ift. hjælp efter social- eller beskæftigelseslovgivningen.
Den maksimale sagsbehandlingstid, jf. RTL § 7 stk. 1, er 8 uger fra første henvendelse om hjælp for ansøgninger om hjælp til løbende forsørgelse.
Som udgangspunkt starter en sagsbehandlingsfrist, når myndigheden ved eller burde vide, at en borger, mundtligt eller skriftligt, har bedt om at få hjælp, og at der derfor skal træffes en afgørelse.
Sagsbehandlingsfristen løber som hovedregel frem til der træffes en afgørelse om ret til den hjælp, der er ansøgt om.
Ved skriftlige ansøgninger sendes i løbet af 5 dage en kvitteringsskrivelse med melding om hvornår, der kan forventes svar.
Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftligt besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.
Bilag 1: kvalitetsstandarder for ydelser til borgere med en funktionsnedsættelse.
Kvalitetsstandard for omsorgspligten jf. Servicelovens (SEL) § 81 og 82 |
|
---|---|
Lovgrundlag for ydelse |
” § 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er
Servicelovens § 82 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. |
Hvem kan modtage ydelsen |
Særligt sårbare borgere, der ikke kan tage vare på egne interesser og afslår hjælp. Særligt sårbare borgere har:
|
Formålet med ydelsen |
Formål med den særlige støtte er, at nedbryde borgerens barriere mod at modtage hjælp samt at styrke borgerens evne til at varetage egne interesser.
|
Metode |
Inddrager om nødvendigt Værgemålsloven. |
Sagsbehandling |
Enhver ansat som modtager en henvendelse fra en kollega, praktiserende læge, sygehus, pårørende, nabo eller andre om hjælp til en særligt sårbar borger skal:
|
Følgegruppe |
Følgegruppens består af: 1 sygeplejerske, 1 visitator eller 1 sagsbehandler. Afhængig af sag 1 demenskoordinator eller 1 støttekontaktperson. Følgegruppen mødes ad hoc, når der opstår en sag, hvor en borger har svært ved at acceptere hjælp. Følgegruppen refererer til leder på sundhedsområdet / afd. socialforvaltning. Følgegruppens opgave er at:
|
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand jf. Servicelovens (SEL) § 85 | |
---|---|
Lovgrundlag for ydelse |
§ 85 . Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, |
Hvem kan modtage ydelsen |
Personer, der er visiteret til socialpædagogisk bistand på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil typisk være på baggrund af følgende begivenheder at støtte fra § 85 sættes i værk Udskrivningsmøder fra sygehus efter indlæggelse på baggrund af forværring af lidelse Udflytning fra institution eller hvis en ung flytter hjemmefra Borgere som forvaltningen i forvejen er i kontakt med, og hvor nyt behov kan opfyldes af en § 85-ydelse |
Formålet med ydelsen |
Formålet med ydelsen er at den enkelte borger udvikler/vedligeholder sociale kompetencer og færdigheder og derved bliver bedre i stand til at få et hverdagsliv på egne betingelser. Herved opnår borgeren størst mulig indflydelse på egen tilværelse, og princippet om mindst mulig indgriben understøttes |
Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen |
Rammerne for indsatsen beskrives i handleplanen (§ 141). Støtten kan bestå i oplæring/genoptræning i daglige færdigheder, omsorg og støtte til udvikling af egne ressourcer, støtte til at få struktur i dagligdagen, opbygning og opretholdelse af sociale netværk mv. Hertil kommer at udvikle teknikker til at kompensere for de manglende færdigheder. For at give borgeren et helhedsorienteret tilbud kan der gives en kombinationsløsning af servicelovens § 85 og andre ydelser fra serviceloven, for eksempel. §§ 83, 86, 97 og 104 samt § 103 (skånejob med løntilskud) fra lov om aktiv beskæftigelse Støtte og vejledning gives til eksempelvis:
|
Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen |
Hjælpen ydes ikke praktisk hjælp i hjemmet (”hjemmehjælp” efter SEL § 83) medmindre særlige forhold kræver, at det er støttekontaktpersonen, der ansættes til at udføre den praktiske hjælp |
Sammenhæng mellem funktionsniveau og omfanget af støtte |
Ærø Kommune arbejder ud fra en systematisk afdækning af borgerens ressourcer og behov for støtte. Der arbejdes med 6 funktionsniveauer i udredningen af borgeren: Kategori 1 Tilbud ift. kategori 1 tilbydes borgere m. behov for let støtte i en midlertidig periode før eller efter en indskrivning.
Kategori 1 svarer til direkte brugerrrettet tid på 0-30 minutter ugentligt ATA (Ansigt Til Ansigt) Kategori 2 Tilbud ift. kategori 2 tilbydes borgere m. behov for hjælp til at udvikle, fastholde og reducere tab af færdigheder og sociale kompetencer på enkelte områder.
Kategori 2 svarer til en direkte brugerrettet tid (ATA) på 0.5-1 time om ugen. Kategori 3 Tilbud ift. kategori 3 tilbydes borgere m. behov for hjælp til at udvikle, fastholde og reducere tab af færdigheder og kompetencer på flere områder.
Kategori 3 svarer til en direkte brugerrettet tid (ATA) på 1½-3 timer om ugen. Kategori 4 Tilbud ift. kategori 4 tilbydes borgere m. behov for hjælp til at udvikle, fastholde og reducere tab af færdigheder og kompetencer på mange områder.
Kategori 4 svarer til en direkte brugerrettet tid (ATA) på 3½-5 timer om ugen. Kategori 5 Tilbud ift. kategori 5 tilbydes borgere m. behov for hjælp til at udvikle, fastholde og reducere tab af færdigheder og kompetencer på de fleste områder.
Kategori 5 svarer til en direkte brugerrettet tid (ATA) på 5½ til 8 timer om ugen. Kategori 6 Der er mulighed for i helt særlige tilfælde at bevilge individuelt timetal og særydelser. Andre forhold: Ved igangsættelse af hjælp til borgere, der ikke tidligere har modtaget støtte, indgår opbygning af relation mellem borger og leverandør som en del af indsatsen i de første par måneder. Det forventes, at hjælpen til borgeren inden for visse støtteområder vil aftage efterhånden som borger og leverandør får fastlagt faste rammer og rutiner omkring opgavevaretagelsen, herunder inddraget de støttemuligheder, der kan anvendes i eksempelvis banker mv. til håndtering af økonomi og regningsbetaling. Leverandøren tilrettelægger støtten med udgangspunkt i bevillingen og en faglig vurdering. Udmøntningen af bevillingen sker i dialog mellem borger og leverandør |
Hvem leverer ydelsen |
Ydelsen leveres som udgangspunkt af Ærø Kommunes hjemmevejledere. Ærø Kommune kan vælge at anvende private leverandører eller leverandører fra andre kommuner |
Kompetencekrav til udfører |
Personalet skal som udgangspunkt have en social- eller sundhedsfaglig baggrund og være over 18 år |
Hvad koster ydelsen for modtageren |
Der er ikke brugerbetaling for ydelsen. Deltagelse i visse aktiviteter være forbundet med egenbetaling for borgeren |
Hvordan følges op på ydelsen |
Der følges op minimum 2 gange årligt på den visiterede ydelse og målet hermed |
Ændringer i borgerens forhold herunder behov for revisitation |
Hvis der sker ændringer i borgerens situation, som afstedkommer et ændret støttebehov kontaktes visitator eller borgerens sagsbehandler. Derefter tages stilling til det nye behov, så de fastlagte mål for indsatsen og bestillingen justeres |
Kvalitetsstandard for støtte efter Servicelovens (SEL) § 99 | |
---|---|
Lovgrundlag for ydelse |
Lov om social service § 99 ” Kommunen sørger for tilbud om en støtte-kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof - eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig” |
Hvem kan modtage ydelsen |
§ 99 henvender sig til gruppen af socialt udstødte, hjemløse og isolerede sindslidende og/eller misbrugere mellem 18- 64 år i Ærø Kommune, som ikke i forvejen er i et støttetilbud eller lignende. Ydelsen gives anonymt og uden notatpligt. Der er ingen visitering til ydelsen. |
Formålet med ydelsen |
Formålet med ydelsen er at styrke borgerens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen i overensstemmelse med egne behov og ønsker, med henblik på at borgeren bliver i stand til at deltage i de muligheder og tilbud omverdenen giver. Hovedindsatsen er at opsøge og skabe kontakt til de mest udsatte og isolerede sindslidende og/eller misbrugere med henblik på at bryde isolationen og støtte borgeren til kontakt med omverdenen. Tilbuddet er midlertidigt og med henblik på at etablere kontakt til andre og mere vedvarende tilbud |
Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen |
|
Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen |
Der ydes ingen former for terapeutisk behandling |
Ydelsens omfang |
Ordningen ydes fortrinsvis i dagtimerne på hverdage, Ydelsen kan dog i særlige tilfælde ydes i aftentimerne |
Kompetencekrav til udføreren |
Socialfaglig og sundhedsfagliguddannelse, eksempelvis pædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent |
Hvad koster ydelsen |
Ydelsen er gratis for borgeren. Ved udadrettede aktiviteter betaler borgeren selv. eventuelt også for ledsager |
Hvilke forpligtelser har borgeren |
Borgeren skal efterkomme krav fra personalet når dette er velbegrundet i arbejdsmiljøloven. Omsorgspligten går forud for arbejdsmiljøet. |
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens § 103 | |
---|---|
Lovgrundlag |
”§ 103 . Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2 . Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.” |
Hvem kan modtage ydelsen |
Tilbuddet retter sig mod borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer, som f. eks. hjemløse, sindslidende og misbrugere.
Udgangspunktet er, at ydelsen ophører ved udgangen af det fyldte 64. år. Ydelsen kan fortsætte efter det 64. år efter konkret og individuel vurdering og aftale |
Vurdering af borgerens funktionsniveau og støttebehov |
Ærø Kommune, Visitationen, vurderer borgerens funktionsniveau og fastlægger herefter den relevante ydelsestype til borgeren. Ærø kommunes tilbud kan samlet set rumme borgere, der ligger i støttekategorien 1 til 6 (se kvalitetsstandard for SEL § 85) |
Hvad er formålet med ydelsen |
Formålet er at give tilbud om beskæftigelse til borgere med begrænsninger i arbejdsevnen, og som ikke er i stand til at opnå eller fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet på normale vilkår. Formålet er desuden at øge selvværd og livskvalitet for den enkelte. |
Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen |
Beskyttet beskæftigelse består i udførelse af opgaver, der indgår som led i en produktion af varer eller tjenesteydelser. Det kan for eksempel. bestå i:
Kørselsordning visiteres efter behov. |
Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen |
Ved beskyttet beskæftigelse tilbydes der ikke sansestimulerende aktiviteter eller struktureret træning i almindelige daglige levefunktioner |
Ydelsens omfang |
Den enkelte borger kan være visiteret til tilbud, der samlet set udgør beskæftigelse 5 dage ugentligt. Deltagelse i et § 103 beskæftigelsestilbud kan kombineres med 1 fritids-/Aktivitetstilbud efter Servicelovens § 104 |
Standard for brugerindflydelse |
I henhold til SEL § 16 skal kommunen sørge for, at beboere på kommunens tilbud får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. |
Hvem leverer ydelsen |
Ærø Kommune, regionen, eller private leverandører herunder selvejende institutioner |
Er der valgmuligheder mht. leverandør |
Indstilling til et tilbud om beskyttet beskæftigelse foregår efter dialog med borgeren. I den sammenhæng afdækkes borgerens ønsker og behov. Det er visitationsudvalget, der beslutter, hvilket tilbud der endeligt tilbydes borgeren. I vurderingen heraf indgår borgeren ønsker. For borgere i Ærø Kommune gælder, at hvis der er et tilbud inden for kommunens eget regi, og som opfylder borgerens ønsker og behov, tilbydes dette borgeren |
Kompetencekrav til udfører |
Pædagogisk, socialfaglig eller andet faguddannet personale, som kan skabe strukturerede og trygge rammer, der tager hensyn til den individuelle brugers behov. Personalet tilbyder endvidere støtte og vejledning af borgeren i personlige og beskæftigelsesmæssige forhold |
Hvad koster ydelsen for modtageren |
Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren |
Hvordan følges op på ydelsen |
Der følges op minimum 2 gange årligt på den visiterede ydelse og målet hermed |
Ændringer i borgerens forhold herunder behov for revisitation |
Hvis der sker ændringer i borgerens situation, som afstedkommer et ændret behov ift. beskyttet beskæftigelse, kontaktes borgerens sagsbehandler. Sagsbehandleren tager herefter i samarbejde m. visitationen stilling til det nye behov for justering af de fastlagte mål for indsatsen og bestillingen |
Kvalitetsstandard for tilbud efter Servicelovens § 104 | |
---|---|
Lovgrundlag |
”§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.” |
Hvem kan modtage ydelsen |
Tilbud efter SEL § 104 tilbydes personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til, at borgere, kan deltage i forskellige aktiviteter, med mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Borgeren kan have behov for:
|
Hvad er formålet med ydelsen |
At sikre, at borgere med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse får mulighed for samvær og aktiviteter med ligestillede i fritiden |
Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen |
Følgende eksempler kan indgå i de ydelser, der leveres i aktivitetsregi:
Aktiviteterne aftales i samarbejde mellem borgeren og medarbejderne. Kørsel bevilliges efter en konkret og individuel vurdering |
Ydelsens omfang |
Udgangspunktet er, at borgere kan deltage i ét aktivitetstilbud. I vurderingen af, hvorvidt der kan bevilliges aktivitetstilbud indgår en vurdering af borgerens samlede aktiviteter sammenholdt med borgerens funktionsniveau |
Standard for brugerindflydelse |
I henhold til SEL § 16 skal kommunen sørge for, at beboere på kommunens tilbud får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene |
Hvem leverer ydelsen |
Ærø Kommune, regionen, eller private leverandører herunder selvejende institutioner. For Ærø Kommunes tilbud henvises til bilag 2 til www.aeroekommune.dk |
Er der valgmuligheder mht. leverandør |
Indstilling til et klubtilbud foregår efter dialog med borgeren. I den sammenhæng afdækkes borgerens ønsker og behov. Det er visitationsudvalget i Ærø kommune, der beslutter, hvilket tilbud der endeligt tilbydes borgeren. I vurderingen heraf indgår borgerens ønsker. For borgere i Ærø Kommune gælder, at hvis der er et tilbud inden for kommunens eget regi tilbydes dette til borgeren |
Kompetencekrav til udfører |
Personale med målgruppekendskab, som kan skabe strukturerede og trygge rammer, der tager hensyn til den individuelle bruger og grupper af deltageres behov |
Hvad koster ydelsen for modtageren |
Ydelsen er som udgangspunkt gratis. Der kan opkræves betaling for materialer og deltagelse i aktiviteter |
Hvordan følges op på ydelsen? |
Der følges op minimum 2 gange årligt på den visiterede ydelse og målet hermed |
Ændringer i borgerens forhold herunder behov for revisitation |
Hvis der sker ændringer i borgerens situation, som afstedkommer et ændret behov ift. beskyttet beskæftigelse kontaktes borgerens sagsbehandler. Sagsbehandleren tager herefter i samarbejde m. visitationen stilling til det nye behov for justering af de fastlagte mål for indsatsen og bestillingen |
Kvalitetsstandard for botilbud efter Servicelovens (SEL)§ 107 og § 108 | |
---|---|
Lovgrundlag |
Botilbud til voksne ”§ 107: kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk eller særlige sociale problemer har behov herfor” ”§ 108: kommunalbestyrelse skal tilbyde ophold i boformer til personer som på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis” |
Hvem kan modtage ydelsen |
Midlertidige botilbud efter SEL § 107 er til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer i en periode har behov for omfattende og særlig støtte. |
Beslutning om botilbudstype ud fra en vurdering af borgerens støttebehov |
Ærø Kommune, ved visitationen, vurderer borgerens funktionsniveau og fastlægger herefter ydelsestype og støtteomfang til borgeren. Støtte i botilbud, kan gives til borgere, hvis behov for støtte er vurderet til at ligge inden for niveau 1 til 6 i funktionsevnemodellen (se kvalitetsstandard for § 85). Støtten i midlertidige botilbud og botræningstilbud efter SEL § 107 vil typisk svare til et støttebehov inden for niveau 1 til 2. For borgere, der visiteres til et ophold efter SEL § 107, stk. 2 skal det være afdækket, om borgeren kan få dækket sit behov for omsorg og støtte i egen bolig med tildeling af bostøtte Støtten i længerevarende botilbud efter SEL § 108 vil typisk svare til et støttebehov inden for niveau 3 til 6 |
Formålet med ydelsen |
Formålet er at støtte den enkeltes mulighed for at bevare, forbedre og udvikle sine psykiske, fysiske og sociale funktioner. En vigtig del af denne støtte består i at fastholde og udvikle identitet, selvværd og livsglæde, samt støtte til at kunne fungere socialt, kunne kommunikere og opleve størst mulig indflydelse på eget liv, herunder:
|
Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen |
Beboere i botilbud for voksne kan tilbydes bistand og hjælp efter SEL §§ 83 og 85. Der vil dog være botilbud, hvor praktisk hjælp efter § 83 ikke ydes eller kun ydes i begrænset omfang. Praktisk hjælp Serviceydelsen omfatter hjælp til personlig hygiejne, til af- og påklædning med videre og tilbud om hjælp eller støtte til praktiske opgaver, som for eksempel. rengøring, tilberedning af måltider, vask af tøj/linned samt indkøb. Socialpædagogisk bistand og omsorg
Udgangspunktet for denne serviceydelse er at skabe en tilværelse på beboerens egne præmisser. Indsatsens sigte er, at beboeren kan bevare, forbedre og udvikle sine psykiske, fysiske og sociale funktioner |
Standarder for dagtilbud |
Beboere under 65 år, som bor i et tilbud efter SEL §§ 107, 108 har mulighed for at deltage i tilbud om beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103 eller aktivitets- og samværstilbud efter SEL §104.
|
Standard for brugerindflydelse |
I henhold til SEL § 16 skal kommunen sørge for, at beboere på botilbud får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene |
Hjælp efter anden lovgivning |
Når det drejer sig om hjælp efter sundhedsloven, vil beboerne være ligestillet med den øvrige befolkning. Det betyder, at den enkelte beboer skal have egen praktiserende læge og tandlæge, og kan benytte sig af fysioterapeuter, speciallæger m.fl. på lige fod med alle andre |
Efterfølgende ændringer i borgerens situation |
Gældende i forhold til botilbud i Ærø kommune: Alle førstegangsvisitationer eller godkendelse til botilbud i Ærø Kommune foregår via visitatorerne. Efter en borger er visiteret til et tilbud, kan der ske ændringer i borgerens situation. Disse ændringer kan være både kort – og langvarige, og vil skulle vurderes i det enkelte tilfælde. Nedenfor er angivet en ramme for, hvem der skal involveres og har beslutningskompetence i sådanne situationer: Revisitation af en Ærø borger: Revisitation af andre kommuners borgere: |
Hvad koster ydelsen for borgeren |
I botilbud opført efter SEL §§ 107 og 108 betaler borgeren for: |
Er der valgmulighed med hensyn til leverandør |
Borgeren kan afgive ønske om et konkret botilbud. Borgerens ønske indgår sammen med den faglige vurdering af borgerens behov i visitatorernes vurdering af, hvilke botilbud der kan tilbydes til borgeren. Visitationsudvalget træffer den endelige beslutning om hvilket tilbud der gives til borgeren.
For borgere i Ærø Kommune gælder, at hvis der er et botilbud inden for kommunens eget regi og dette opfylder borgerens behov for støtte samt øvrige krav fra visitationen tilbydes dette primært til borgeren |
Hvordan følges op på ydelsen |
Der følges op minimum 2 gange årligt på den visiterede ydelse og målet hermed. |
Oversigt over tilbud på Ærø
Trekløveren.
Ærø kommunes socialpædagogiske tilbud til voksne med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.
Trekløveren er navnet på Bofællesskaberne Æblelunden, Jakobsminde og Ærøhuset.
Bofællesskabet Æblelunden, § 108:
(Det Ærøske boligselskab) Plantagevej , 5960 Marstal, telefon.
Der er 9 lejligheder og der ydes pædagogisk hjælp § 85 og praktisk hjælp § 83 af det faste personale.
Der er i hverdagen personaledækning fra 7.30 til kl. 21.30 Søn - og helligdage samt lørdag fra 9.30 til kl.21.30
Bofællesskabet Jakobsminde, § 108:
(Privat ejet af Ole Sækmose, lejeaftale med Ærø kommune) Vråvejen 16, 5970 Ærøskøbing, telefon 62522720.
Der er 8 lejligheder inkl. 1 aflastningsplads og der ydes pædagogisk hjælp § 85 og praktisk hjælp § 83 af det faste personale.
Der er i hverdagen personaledækning fra 7.00 til 21.00 Søn - og helligdage samt lørdag fra 8.00 til 21.00
Aktivitets-samværstilbud Ærøhuset, § 104/ §103:
Emnerne er kost, motion, motionscenter, svømning, dans, musik, havearbejde med videre (kommunens ejendom) Gasværksvej 6, 5960 Marstal, telefon 62533075,
Der er 16 brugere til knyttet.
Der ydes pædagogisk hjælp § 85, der er ikke lagt § 83 timer ud i dette tilbud. Det faste personale løser alle opgaver.
I Trekløveren fokuseres der på borgernes ressourcer frem for problemer, og indsatsen tilpasses hver enkelt borger igennem individuelle handleplaner.
Der henvises til hjemmesiden www.trekloeveren.dk
Støttecenteret på Reberbanen
er dels et bo-støtte-sted, efter SL§ 107, dels et værested efter SL § 104.
Henvendelse vedr. § 107 og § 104
Skal ske til socialforvaltningen eller visitator
Hjemmevejlederne der er ansat i psykiatri- og misbrugsområdet er ligeledes tilknyttet huset på Reberbanen. Der er 10 lejligheder i forskellige størrelser og et fællesrum som udover husets beboere også benyttes af udeboende brugere.
Lejlighed i støttecenteret
Du kan visiteres til en bolig i støttecenteret, hvis du har psykiske og / eller sociale problemer af en sådan karakter, så det vurderes, at du har behov for daglig støtte til hverdagslivet.
Værestedet i støttecenter Reberbanen er et tilbud til personer med sindslidelser, som kan have glæde af at snakke med andre, eller deltage/træne i forskellige aktiviteter eller som har brug for støtte i forskellige situationer.
Værested i Ærøskøbing
Der er ligeledes mulighed for at blive tilknyttet værestedet ved sygehuset i Ærøskøbing.
Der er åbningstid torsdag fra 12-15.
Begge væresteder er bygget op, som et tilbud til dig, der har brug for, at komme ud blandt andre ligestillede og få mulighed for at dele dine oplevelser, erfaringer og problematikker. Ydermere er der mulighed for forskellige aktiviteter efter brugernes ønske. Sport, læsegrupper, spil, med videre
Yderligere oplysninger kan fås på telefon 63525507 Jette Bernsen, områdeleder psykiatri og misbrug.
Indledning
Kommunalbestyrelsen har fastlagt denne Informationssikkerhedspolitik som den overordnede ramme for opretholdelse af informationssikkerheden i kommunen.
Politikken skal sikre, at kommunens informationssikkerhed til stadighed er i overensstemmelse med lovmæssige krav og egne behov.
Formål
Formålet med politikken er at beskytte informationer og systemer, uanset hvor disse findes og behandles, så borgernes tillid og retssikkerhed på området bevares, og så kommunens egen forvaltning kan basere sig på fungerende systemer og valide informationer.
Mål
Kommunens regler for informationssikkerhed skal generelt bygges op omkring til den internationale standard ISO 27001, som også er normsættende for den offentlige forvaltning i Danmark.
Sikkerhedsindsatsen skal opfylde nedenstående mål:
- Overensstemmelse med lovgivning og eksterne krav
- Datasikkerhedsforordningen med tilhørende dansk lovgivning.
- Anden relevant lovgivning.
- Sikker drift
- Der skal sikres et driftsmæssigt stabilt niveau, hvor data er beskyttet i forhold til en konkret risikovurdering og i overensstemmelse med lovgivningen.
- Der skal sikres et driftsmæssigt stabilt niveau, hvor data er beskyttet i forhold til en konkret risikovurdering og i overensstemmelse med lovgivningen.
- Fysisk sikkerhed
- For lokationer, som er vitale for sikker drift, skal der etableres tilstrækkelige fysisk sikkerhed mod eksempelvis brand, vandskade, tyveri, hærværk.
- Sikkerhedsforanstaltningerne etableres på baggrund af en konkret risikovurdering.
- Adgang og rettigheder til data og systemer
- Data og systemer skal beskyttes mod uautoriseret adgang jf. en konkret risikovurdering.
- Adgangen til systemer og data skal overvåges, og såvel anvendelsen som de givne autorisationer skal stikprøvevis kontrolleres.
- Anskaffelse af systemer
- Før anskaffelse af systemer skal der foretages en konkret vurdering af behovet for informationssikkerhed i forbindelse med systemet og dets anvendelse i kommunen.
- Før anskaffelse af systemer skal der foretages en konkret vurdering af behovet for informationssikkerhed i forbindelse med systemet og dets anvendelse i kommunen.
- Håndtering af sikkerhedshændelser
- Sikkerhedshændelser skal løbende registreres og behandles.
- Såfremt der er tale om personoplysninger, skal I-sikkerhedsudvalget og databeskyttelsesmedarbejderen omgående inddrages, så den vedtagne procedure for sådanne hændelser kan blive fulgt.
- Beredskabsstyring
- Der skal på baggrund af en konkret risikovurdering etableres et tilstrækkeligt nødberedskab, så kommunens kritiske opgaver hurtigst muligt kan videreføres efter et nedbrud.
- Der skal på baggrund af en konkret risikovurdering etableres et tilstrækkeligt nødberedskab, så kommunens kritiske opgaver hurtigst muligt kan videreføres efter et nedbrud.
- Sporbarhed
- Der skal sikres den nødvendige registrering af adgang til og ændring af følsomme eller kritiske systemer, så det kan spores, hvem der har foretaget handlingen.
- Der skal sikres den nødvendige registrering af adgang til og ændring af følsomme eller kritiske systemer, så det kan spores, hvem der har foretaget handlingen.
- Evaluering
- Der foretages hvert år en samlet vurdering af tilstrækkeligheden af regler og procedurer for kommunens informationssikkerhed.
Informationssikkerhedspolitikken uddybes nærmere i en Informationssikkerhedshåndbog.
Dækningsområde
Informationssikkerhedspolitikken dækker alle områder af kommunens forvaltning. Efter konkret aftale og i et nærmere defineret omfang kan den også omfatte eksterne parter (selvejende virksomheder m.m.), som kommunen måtte udføre services for.
Politikken dækker informationsaktiver i bredest mulig forstand, dvs:
- It-infrastrukturen
- Bl.a. netværk, kommunikationsudstyr, servere, personlige computere af forskellig slags.
- Bl.a. netværk, kommunikationsudstyr, servere, personlige computere af forskellig slags.
- Fagsystemer, informationssystemer
- De forskellige systemer, som understøtter kommunens forvaltning af diverse opgaver.
- De systemer, som danner, opsamler og organiserer information til forskellige formål, herunder kommunens hjemmesider og sider på sociale netværk.
- Digitale teknologier i øvrigt
- Diverse teknologier, som opsamler og behandler informationer, herunder elektronisk overvågning, velfærdsteknologier, Internet of Things (dvs. enheder på internettet, der ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU, software, sensorer, elektronik og internetforbindelse).
- Diverse teknologier, som opsamler og behandler informationer, herunder elektronisk overvågning, velfærdsteknologier, Internet of Things (dvs. enheder på internettet, der ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU, software, sensorer, elektronik og internetforbindelse).
- Papirbaserede arkiver og dokumenter,
- som også kan have stor værdi, og som også kan rumme fortrolige og
- følsomme oplysninger, herunder personoplysninger.
Politikken dækker i sagens natur for alle kommunens forvaltninger og medarbejdere, men den dækker i relevant omfang også for eksterne brugere, samarbejdspartnere og leverandører.
Alle målgrupper skal derfor modtage relevant information om de dele af politikken, som regulerer det pågældende område.
Organisation og ansvar
Kommunen har valgt at organisere arbejdet med informationssikkerheden ud fra nedenstående roller:
- Kommunalbestyrelsen
- Godkender Informationssikkerhedspolitikken.
- Behandler årligt statusrapport fra I-sikkerhedsudvalget og databeskyttelsesmedarbejderen.
- Direktionen
- Behandler og indstiller Informationssikkerhedspolitikken til kommunalbestyrelsens godkendelse.
- Udpeger medlemmerne af i I-sikkerhedsudvalget. Kommunaldirektøren er født formand for udvalget.
- I-sikkerhedsudvalget
- Koordinerer kommunens arbejde med informationssikkerhed, mødes fast 4 gange årligt.
- Godkender ændringer til Informationssikkerhedshåndbogen.
- Håndterer brud på persondatabeskyttelsen.
- Databeskyttelsesmedarbejderen
- Rådgivende og kontrollerende opgaver, som nærmere er reguleret af
- Databeskyttelsesforordningen.
- Udarbejder årligt en rapport til Kommunalbestyrelsen over det foregående års arbejde med informationssikkerheden.
- Deltager i I-sikkerhedsudvalget, men kan ikke deltage i beslutninger, hvor rollen som Databeskyttelsesmedarbejder kræver uafhængighed.
- It-chefen
- Ansvarlig for de dele af kommunens infrastruktur og systemer, som ikke er outsourcet til andre.
- Er medlem af I-sikkerhedsudvalget.
- Systemansvarlige
- Ansvarlige for styring af kontrakter med systemleverandører og driftsleverandører, herunder indgåelse og kontrol af databehandleraftaler.
- Ansvarlig for design og implementering af effektive arbejdsgange for det område, systemet understøtter.
- Lederforums medlemmer
- Lederne har inden for eget ledelsesområde ansvaret for det ledelsesmæssige tilsyn med, at lovgivningen og informationssikkerhedsbestemmelserne efterleves i det daglige.
- Lederne har inden for eget ledelsesområde ansvaret for det ledelsesmæssige tilsyn med, at lovgivningen og informationssikkerhedsbestemmelserne efterleves i det daglige.
- Kommunens medarbejdere
- Medarbejderne efterlever i det daglige de krav og forventninger omkring informationssikkerheden, som er defineret i kommunens regler og procedurer, eller som kendetegner ”god og sikker adfærd” på området.
Evaluering
Et bærende princip for kommunens informationssikkerhed er, at de ansvarlige løbende udfører risiko- og konsekvensvurderinger, og derefter tilpasser sikkerhedsniveauet i overensstemmelse hermed.
Et andet bærende princip er, at der på relevante områder udføres interne kontroller til sikring af, at regler og procedurer også efterleves i det daglige.
Hvert år foretager I-sikkerhedsudvalget en samlet vurdering af tilstrækkeligheden af regler og procedurer for kommunens informationssikkerhed. I forbindelse hermed vurderes det, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i Informationssikkerhedspolitikken.
Politikken er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 27.06.2018, og træder i kraft med virkning fra denne dato.
Ole Wej Petersen | Allan Krogh Filtenborg |
Borgmester | Kommunaldirektør |
Forord
I vores daglige arbejde i Ærø Kommune spiller kommunikation en afgørende rolle og kommunikationspolitikken anvendes som et værktøj til at styrke vores fælles identitet.
Fælles rammer, værdier og målsætninger har til formål at skabe god kommunikation.
Vi forventer, at god kommunikation skaber engagement både internt og eksternt og medfører merværdi i forhold til vores brand, sådan at modtagerens holdning påvirkes i en positiv retning.
Vi er nemlig alle, hvorend i organisationen vi befinder os, ambassadører for Ærø Kommune, og vi medvirker derfor alle til at forme kommunens omdømme. Et omdømme, der hviler på, at vi til enhver tid opleves som troværdige, ansvarlige og kompetente.
I Ærø Kommune efterstræber vi at udvikle os i takt med tiden, også i forhold til kommunikation. Vi er åbne, når vi interagerer - både med hinanden og med omverdenen - og vi ser det som et fælles ansvar at leve op til vores værdigrundlag.
Vi prioriterer borgerinddragelse og skal i fællesskab stræbe efter at blive endnu bedre til at tænke kommunikation ind som en naturlig del af vores arbejde.
Jo bedre vi er til at få en god dialog, desto større er chancen for, at vi rent faktisk gør en positiv forskel for den enkelte.
Ærø 2021
Ole Wej Petersen Allan Krogh Filtenborg
Borgmester Kommunaldirektør
Mission
Kommunikationspolitikken i Ærø Kommune
- fungerer som et brugbart redskab i det daglige arbejde og skaber fælles rammer for, hvordan kommunen kommunikerer internt og eksternt.
- sætter rammer og retningslinjer, så kommunikationsmetoder og kanaler er hensigtsmæssige, sådan at information er tilgængelig for brugerne.
- prioriteres højt, så politikere, medarbejdere, borgere og brugere er velinformerede og engagerede.
- er et middel til at opnå målrettet og troværdig kommunikation, sådan at Ærø kan skille sig ud fra mængden og vise, hvad det er, der gør Ærø unik.
Vision
- Kommunikationspolitikken i Ærø Kommune skaber fælles rammer og værdier i hele organisationen og sikrer god service, samtidig med at den skaber engagement både internt og eksternt og er central i formidlingen af, at Ærø er et attraktivt sted at leve og virke, samt at besøge og flytte til.
Kommunikationspolitik
Kommunikationspolitikken i Ærø Kommune er kort og klar og til at handle ud fra.
Den tager udgangspunkt i kommunens værdigrundlag og gælder for alle ansatte i kommunen.
God kommunikation i hele organisationen er central i arbejdet med at sikre god service og samtidig formidle, at Ærø er et attraktivt sted at leve og virke, samt at besøge og flytte til.
Kommunikationspolitikkens fundament er Ærø Kommunes værdigrundlag, samt kommunens øvrige politikker, aftaler og kontrakter.
Det er et fælles ansvar, at vores kommunikation med hinanden og omverdenen lever op til Ærø Kommunes værdigrundlag.
Vores kommunikation er baseret på tre, overordnede principper: |
---|
|
Vores kommunikation er også altid: |
---|
|
Før vi kommunikerer internt og eksternt, overvejer vi altid følgende: |
---|
|
Værdigrundlag
- Sammen kan vi mere
- Det åbne miljø
- Mod til udvikling
Troværdighed og samarbejde er den røde tråd i vores kommunikation:
- Troværdighe
Vi er troværdige samarbejdspartnere.
Der er sammenhæng mellem ord og handling. Vi fortæller, hvad vi gør og hvorfor vi gør det.
- Samarbejde
Vi skaber stærke sammenhænge.
Vi skaber de bedste resultater sammen med borgere, erhvervsliv og det offentlige.
Formål
Kommunikation og vidensdeling er en naturlig del af vores hverdag og understøtter vores fokus på samhørighed og fælles løsninger.
Ærø Kommunes kommunikationspolitik skal skabe
- tydelige rammer om vores målsætninger
- fælles retningslinjer for, hvordan vi kommunikerer
- et åbent miljø, hvor medarbejdere og brugere altid er velinformerede
Politikken understøttes af en kommunikationsstrategi, der er inddelt i intern og ekstern kommunikation.
Kommunikationsstrategi
Kommunikationpolitikken fungerer som et redskab i det daglige og er inddelt i intern og ekstern kommunikation.
Politikken implementeres og udleves i de enkelte enheder.
Direktion og ledelse afstikker kursen og sørger for at vejlede alle ansatte, sådan at kommunikationspolitikken tænkes ind og bliver fulgt i hverdagen i alle afdelinger.
I forlængelse af strategien er der udarbejdet konkrete retningslinjer*, som skal anvendes i det daglige kommunikationsarbejde.
I både den interne og eksterne kommunikation anvendes Ærø Kommunes designmanual (bilag 1), som sikrer, at vi grafisk har en ensartet kommunikation med omverdenen, som aldrig er i tvivl om, hvem afsenderen er.
I Ærø Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra et begrebshierarki
(bilag 2).
Direktionen og ledelsen har ansvar for, at kommunikationsopgaverne lever op til værdigrundlaget.
Målgrupper
Overordnet har vi tre målgrupper:
- Medarbejdere
Alle ansatte ved Ærø Kommune, samt kommunalbestyrelse
- Borgere
Fastboende i Ærø Kommune og andre med interesse for eller relation til øen
- Brugere
Virksomheder, presse, andre myndigheder, foreninger, lokalråd med flere.
*Retningslinjer Retningslinjerne handler kort sagt om, hvordan vi kommer ud med budskaberne i praksis, når vi kommunikerer internt eller eksternt. I vores daglige arbejde husker vi
Principperne bruges som retningslinjer i det daglige arbejde, også i forhold til at vurdere, om en sag egner sig til at blive kommunikeret og i givet fald hvordan. Vi er samtidig bevidste om, at undlader vi at kommunikere omkring en given sag, kan det signalere lukkethed og påvirke modtagerens holdning i negativ retning. |
Intern kommunikation
Den interne kommunikationsstrategi skaber en fælles forståelse af kommunens identitet, af hvor kommunen skal hen og hvorfor.
Intern kommunikation vægtes højt og er forudsætningen for en god og åben kultur på arbejdspladsen.
Med kommunikationspolitikken som udgangspunkt skabes den overordnede ramme for de underliggende strategier.
Strategier udarbejdes på tværs af hele organisationen for de enkelte projekter, fagområder og afdelinger, inklusiv kommunalbestyrelse.
• Kommunikationskanaler
- Linjekommunikation - imellem ledere og medarbejdere og medarbejdere og ledere
- Intranet
• Kommunikationsplanlægning
Jo bedre planlægning, jo større er muligheden for succes og selv projekter, hvis formål er eksterne, starter internt ved dialog med relevante ledere og medarbejdere på tværs i hele organisationen
• Branding
Alle ansatte i kommunen er ambassadører for arbejdspladsen og derfor er det vigtigt, at medarbejdere er velinformerede om relevante aktiviteter
• Designmanual
Designmanualens skabeloner gør kommunikation nem, effektiv og ensartet
Krisekommunikation
- Ved en krise orienteres medarbejderne så vidt muligt af nærmeste leder
- Relevant information er tilgængelig til alle medarbejdere på intranette
✅ Ledelsen sikrer, at vigtig information når ud til alle medarbejdere ✅ Envejskommunikation er for eksempel, orienteringer, referater og nyhedsbreve ✅ Dialogbaseret kommunikation er for eksempel, møder og intranet |
Ekstern kommunikation
Den eksterne kommunikationsstrategi danner grundlag for, at Ærø Kommune opleves som troværdig og imødekommende.
Derfor skal vi kommunikere med stor omhu og med bevidsthed om, at ethvert budskab med os som afsender er med til at præge kommunens omdømme hos modtageren. Positivt såvel som negativt.
Med god planlægning og styring af kommunikationen sikrer vi, at budskabet når frem.
Vi evner at kommunikere forståeligt, men kan være uformelle og i øjenhøjde, når situationen tillader det.
Målgrupper
- Borgere
- Brugere, herunder samarbejdspartnere, erhvervsliv, foreninger
- Presse
- Potentielle tilflyttere
- Andre myndigheder
Kommunikationskanaler
- Direkte kommunikation, herunder borgerservice, fysiske møder med videre.
- Digital kommunikation, herunder sikker post, e-post
- Hjemmesider, med aeroekommune.dk som den primære informationskanal og undersider, der hvor det er relevant
- Sociale medier, herunder Facebook, Instagram, YouTube
- Ærø Ugeavis, ’Ærø Kommune informerer’ på side 2
- Borgermøder
- Virtuelle møder
- Tryksager
Kommunikationsplanlægning
- Tidligt overvejer vi, hvordan vi bedst muligt kommunikerer med en given modtager. Her er det især vigtigt at overveje, hvordan man udformer sin kommunikation, samt hvilke kanaler, medier, der er mest relevante.
Branding
- Vi går forrest i fortællingen om, at Ærø er et godt sted at leve og bo hele året
Pressehåndtering
- Vi har fokus på det gode samarbejde og besvarer henvendelser rettidigt
- Vi er opmærksomme på, at via pressen når vi også ud til andre målgrupper
- Er man i tvivl, når pressen henvender sig, skal man henvende sig til nærmeste leder
- De gældende retningslinjer for presseudtale findes i personalepolitikken, der er tilgængelig på intranettet.
Designmanual
Ærø Kommunes designmanual sikrer, at vi grafisk har en ensartet kommunikation med omverdenen, som aldrig er i tvivl om, hvem afsenderen er.
Handlingsplan
8 trin til kommunikationsplanlægning
1. Kortlæg baggrund, formål og ambition
- Hvad handler sagen om?
- Hvad er målet med kommunikationen? Handler det om at skabe opmærksomhed, om at belyse, oplyse, informere, at opnå forståelse, accept eller adfærdsændringer?
- Skal der indhentes yderligere information og materiale? Tekst, fotomateriale, infografik, video?
- Er der kompetence til at løse opgaven internt i afdelingen? I organisationen? Eller skal der indhentes eksternt ekspertise?
- Hvad er succeskriterierne?
- Hvordan evalueres der på indsatsen?
2. Formulér budskabet
- Hvad vil vi sige?
- Hvad er kernen i vores meddelelse?
- Hvordan kan modtageren forstå vores budskab?
3. Definér målgrupper
- Hvem er modtageren?
- Hvordan vækker vi modtagerens interesse?
- Hvordan skal vi formulere os?
- Hvor befinder målgruppen sig?
- Hvordan tilpasser vi budskabet til målgruppens behov?
4. Fastlæg en slagplan
Læg en plan for aktiviteter, tidspunkter og opgaver.
- Hvad er vores tidsramme?
- Hvem er tovholder? Hvem har medansvar? Samarbejdspartner?
- Hvilke kommunikationskanaler anvender vi (hjemmeside, intranet, mail, opslagstavle, nyhedsbrev, møder, kurser, samtaler)? Og kan de kombineres? Eventuelt med eksterne samarbejdspartnere?
- Hvad er vores budget, hvis relevant?
- I hvilken rækkefølge skal aktiviteterne gennemføres?
- Hvordan forbereder vi os på, at vores budskab kan udmønte sig i spørgsmål fra modtageren
5. Udform dine materialer
Brug så vidt muligt designmanualens skabeloner, for eksemepel til breve, pressemeddelelser eller powerpoint-præsentationer.
- Udformer vi fysiske og eller digitale materialer (plakat, flyer, illustrationer)?
- Hvordan skal materialet se ud?
- Hvordan skal ordlyden være?
6. Tag styring og kontrol
Hold gryden i kog. Sørg for, at der er en tydelig ansvarsfordeling af opgaverne.
7. Evaluér
Holdt budgettet? Nåede vi målet? Gik det som forventet? Hvad kan eventuelt gøres bedre næste gang?
8. Følg op
Er der noget, der giver anledning til nye initiativer?
Skal der kommunikeres mere?
Hvad er formålet med din kommunikation, hvilken effekt skal aktiviteten have? |
---|
1. Effekt: Ingen Ingen information 2. Effekt: Kendskab, forståelse og viden Trykt information, orientering: plakat, reklame, opslagstavle, nyhedsbrev Digital information, dialog: intranet, e-mail, SoMe, infoskærm Mundtlig information: stormøde, dialogmøde, borgermøde, kursus 3. Effekt: Ejerskab, engagement og handling Dialog/spørgsmål: Hvad, hvorfor, hvordan? Samtaler, mindre møder |
Kommunikationsvejledning
Vi er opmærksomme på, at vi håndterer mange følsomme oplysninger og vi træffer beslutninger, der sikrer, at hele organisationen lever op til GDPRs lovkrav. Find flere oplysninger om GDPR på intranettet.
Vi er opmærksomme på reglerne om webtilgængelighed. Find flere oplysninger om webtilgængelighed på intranettet.
Vores kommunikation følger reglerne i almindelighed på arbejdspladsen Ærø Kommune med udgangspunkt i personalepolitikken. Find flere oplysninger om vores personalepolitik på intranettet.
Takt & Tone
- For alle kommunikationsindsatser gælder vejledningerne om god adfærd i det offentlige.
Vejledningen findes i Moderniseringsstyrelsen/KL/Danske Regioners publikation: God adfærd i det offentlige
Sprogbrug
- Vi behandler altid alle, vi kommunikerer med, professionelt og med respekt
- Vi skriver og taler i et let forståeligt sprog, der er tidssvarende og moderne
- Skriftlig kommunikation foregår kort og klart, så modtageren ikke misforstår budskabet
Ytringsfrihed
Regler vedrørende ytringsfrihed gælder både i forhold til borgeren, brugeren, samarbejdspartnere og pressen. Læs mere i personalepolitikken, der er tilgængelig på intranettet.
Designmanual
Designmanual sikrer, at vi som Ærø Kommune har en ensartet kommunikation med omverdenen.
- Designmanualen skaber en sammenhængende enhed både internt og eksternt
- Den fælles identitet bliver tydeligere for decentrale enheder
- Skriftlig kommunikation tager udgangspunkt i designmanualens skabeloner
Designmanualen har skabeloner med korrekt logo, font/skrifttype, farver og skabeloner til:
- Notater
- Afgørelser
- Brevpapir
- Power-point
- Andet
Du finder designmanual og skabeloner på Intranettet
Bilag 2
Styringsbegreber
I Ærø Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra et begrebshierarki:
- Mission
Ærø Kommunes eksistensberettigelse og vigtigste opgaver
- Vision
Den ønskede, fremtidige tilstand Ærø Kommune bevæger sig hen imod
- Politik
Ærø Kommunes værdier og visionære mål
- Strategi
Den langsigtede, generelle plan for at opfylde Ærø Kommunes værdier og visionære mål
- Handleplan
Den kortsigtede, specifikke plan for at opnå de strategiske mål og politiske visioner
- Den kost, vi tilbyder børnene i børnehusene, skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kost til børn.
- Børnenes energi- og væskebehov skal dækkes i det tidsrum, de er i børnehusene.
- Maden skal passe til barnets udvikling og alder.
- Børnehusene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer.
- Maden, der serveres i børnehusene, tager fortrinsvis udgangspunkt i det nordiske køkken.
- Børnene kan være med i de praktiske aktiviteter omkring måltidet.
- Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt samvær og fællesskab.
- Forældrene i børnehaverne og i vuggestuen skal, i forbindelse med den lovbesstemte madordning, orienteres om kostplanen ved opslag.
- I den lovbestemte frokostordning for børnehaverne og vuggestuen tilberedes eventueltogså diæt- og vegetarkost.
1. Kosten skal leve op til sundhedsttyrelsens anbefalinger for kost til børn
Børn spiser i gennemsnit 2 til 3 måltider om dagen, mens de er i børnehusene. Maden, der tilberedes i husene, skal have en høj ernæringsmæssig værdi, være varieret, smage godt og se indbydende ud. Dette gælder uanset hvor mange måltider, børnehusene tilbyder om ugen.
Maden skal indeholde en passende mængde energi samt protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler i mængder, der passer til børnenes alder og vægt. Maden til børn under 3 år skal have et lidt højere fedtindhold.
De 8 kostråd |
|
---|---|
Spis frugt og grønt |
Spis løs - "6 om dagen" svarer til 600 gram. Børn mellem 4 og 10 år skal have "3 til 5 om dagen". |
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen |
Spis fisk to gange om ugen til det varme måltid. |
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag |
Spis mange fuldkornsprodukter hver dag for eksempel rugbrød og havregryn, og spar på det hvide brød. |
Spar på sukkeret - især fra sodavand, slik og kager |
Drik ikke sodavand, og spis ikke slik og kager hver dag. Søde sager indeholder mange kalorier og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad, og du risikerer at blive overvægtig. |
Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød |
Vælg mager mælk, yoghurt og ost. Vælg magert kød og skær det synlige fedt væk fra kødet på tallerknen. |
Spis varieret og bevar normalvægten |
Spis forskellige typer af brød, frugt, grønt, kød, mejeriprodukter og fisk dagligt. Så får du alle de vitaminer og mineraler, du har brug for. Bevæger vægten sig opad, så grib ind i tide. Lev efter kostrådene, spis mindre portioner, og vær mere fysisk aktiv |
Sluk tørsten i vand |
Drik vand flere gange om dagen. Du har brug for ca. 1 til 1½ liter væske om dagen. Vand slukker tørsten og indeholder ingen kalorier. |
Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen |
Bevæg dig i hverdagen, cykl på arbejde, tag trappen eller gå en tur. Det er en godide at dyrke sport en til flere gange om ugen. Du har godt af at røre dig hver dag. Voksne mindst 30 minutter og børn mindst 60. det hjælper dig med at bevare normalvægten og holde dig glad og rask. |
Protein:
Protein er byggesten for muskelvæv, knoglevæv og de indre organer. Generelt indeholder børns kost en passende mængde protein. Børn under 1 år kan ikke tåle alt for store mængder protein. Derfor skal proteinrige fødevarer gives i mindre mængder i barnets første leveår.
Fedt:
Fedt er en vigtig energikilde, især for spæd- og småbørn. Små børn vokser hurtigt, og det kan være svært at dække deres energibehov via almindelig kost. For at sikre, at maden indeholder energi nok, skal der tilsættes 1 teskefuld fedtstof i hver portion grød eller grøntsagsmos til børn under 1 år.
Kulhydrat:
Kulhydrat er børnenes vigtigste energikilde. Kulhydraterne bør komme fra groft brød, kartofler, ris og pasta samt grøntsager og frugt. Fuldkornsprodukterne har det højeste vitamin og mineralindhold.
Sukker:
Sukker er også kulhydrat. Da sukker alene bidrager med energi, og ingen andre næringsstoffer, bør indtagelsen af sukker og sukkerholdige fødevarer være så lav som muligt. Børn i alderen 1 til 2 og 4 til 6 år børn højst indtage henholdsvis 35 g og 41 g sukker pr. dag.
Vitaminer og mineraler :
Børn i Danmark er generelt dækket godt ind med vitaminer og mineraler. Kostundersøgelser viser, at børn får lidt for lidt D-vitamin, jod og jern. Vitamin- og mineraltilskud gives ikke i dagtilbudet, da det regnes for at være hjemmets ansvar. Maden til de mindste børn skal normalt ikke tilsættes salt. Det er dog ikke nødvendigt at gøre maden saltfri , småbørn kan for eksempel godt spise kartofler kogt i letsaltet vand.
2. Børnenes energi og væskebehov skal dækkes i det tidsrum, de er i børnehusene.
Børn har brug for flere mættende måltider om dagen og barnet skal samtidig have dækket sit energibehov. Frugt og grønt fylder maven, men indeholder ikke ret meget energi og det kan give falsk mæthed. Når der indgår groft brød, kartofler, fuldkornspasta eller fuldkornsris i et måltid, kan børnene næsten altid blive mætte.
Overordnet set skal maden. der tilbydes i børnehusene. indeholde følgende:
Morgenmad bør bestå af groft brød, havregryn, musliprodukter, mælk og ost
Formiddagsmåltidet kan bestå af lidt brød, frugt/grønt og vand
Frokostmåltidet kan bestå af varme middagsretter eller rugbrød med pålæg, grønt og vand
Eftermiddagsmåltidet kan bestå af eksempelvis brød/rugbrød, ost, pålæg, et stykke frugt/grønt og vand
Ved fejring af børnenes fødselsdage i børnehusene bør sukkerindtaget begrænses. Det vigtigste er ikke serveringen, men at barnet er i centrum.
Husk! De 8 kostråd bør følges.
I børnehaverne er der i det daglige mulighed for at drikke mælk til morgenmaden, ellers drikkes der i både børnehaver og fritidshjem vand til måltiderne. Vuggestuebørnene tilbydes dog mælk.
Det er vigtigt, at børnene indtager væske nok, mens de er i dagtilbud. Der skal tilbydes vand, især i sommerperioden, samt når børnene har været fysisk aktive.
Kun ved særlige lejligheder tilbydes børnene saft evand. :
3. Maden skal passe til barnets udvikling og alder
Det er vigtigt, at større børn bruger deres tænder og kæber og får mad, der kræver noget tyggearbejde. Når børn kan tygge er det eksempelvis godt med klapsammenmadder, frugt, små stykker agurk med mere..
Start med bløde bidder til de små børn og giv senere mere "biderigtig" mad, som barnet selv kan tage op med fingrene.
4. Børnehusene skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer
Der er både en smagsmæssig, en ernæringsmæssig og en økonomisk gevinst ved at variere maden efter årstiderne.
- Årstidens danske grønsager bør anvendes.
- Økologiske produkter prioriteres så vidt muligt.
- Der anvendes udelukkende koldpresset olie eller smør ved tilberedningen.
- Maden må ikke indeholde skadelige farve- og tilsætningsstoffer.
5. Maden, der serveres i børnehusene tager fortrinsvis udgangspunkt i det nordiske køkken
Den mad, der tilbydes i børnehusene, skal give alle børn, uanset kulturel baggrund, lige muligheder for at spise sig mætte i et sundt, ernæringsrigtigt måltid. Omkring måltidet mødes forskellige kostvaner og traditioner. Måltidet kan bruges som et pædagogisk redskab til at fremme en gensidig forståelse.
Forældre kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for deres børn.
Forældrerådene i de enkelte børnehuse kan løbende drøfte og anbefale afvigelser i kosttilbuddet i forhold til børnesammensætningen.
6. Børnene kan være med i de praktiske aktiviteter omkring måltidet.
Børnene kan deltage i madlavningen, hvor det er muligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Et måltid handler ikke kun om basale ernæringsmæssige behov. Hele arbejdet omkring måltidet, produktion af egne fødevarer, indkøb, tilberedning, borddækning, servering og oprydning, består af en række praktiske og sociale processer, som børn oftest elsker at tage del i.
I naturen og omgivelserne kan børnene selv være med til at dyrke og indsamle bær og køkkenurter. Køkkenet er ideelt som værksted, hvor børnene kan eksperimentere med smag, følesans og motorik, og så kan resultaterne spises!
7. Børnenes måltider skal give grobund for et godt socialt samvær og fællesskab
Maden skal se indbydende ud, og det er vigtigt, at der skabes en god stemning, når børn og voksne samles omkring måltidet.
Spisetiderne kan være fleksible, således at børnene spiser sammen i mindre grupper, så der tages hensyn til aktiviteter i børnehusene og børnenes behov.
Det pædagogiske personale spiser et pædagogisk måltid sammen med børnene og er hermed synlige rollemodeller for børnene i forhold til maden og samværet om den.
Det er en god ide, at personale og forældre en gang i mellem overvejer og drøfter de gældende spiseregler og således sikrer, at samværet mellem børn og voksne under måltidet prioriteres højt.
8. Forældrene skal orienteres om kostplanen ved opslag
Forældrene kan bedre tilrettelægge menuen hjemme, når de ved, hvad deres barn har spist i dagtilbudet. På den måde får barnet en så varieret og ernæringsrigtig kost som muligt. En god kostplan kan også inspirere og motivere til nye madvaner i hjemmet.
9. I den lovbestemte frokostordning for børnehaverne og vuggestuen tilberedes eventuelt også diæt- og vegatarkost
Hvis et vuggestue- eller børnehavebarn har en allergi, som kræver specialkost, skal barnets forældre indhente en lægeerklæring og aflevere det til børnekokken i det enkelte børnehus.
Kun hvis et barn har vidtgående allergi og børnehusenes kokke vurderer, at der ikke på forsvarlig vis kan tilbydes barnet et sundt frokostmåltid, kan forældrene, mod en reduktion i forældrebetalingen, medbringe barnets frokost hjemmefra.
Kostpolitikken er blevet til i et samarbejde mellem børnehusenes lederteam og forældrebestyrelse.
November 2009.
Nanna Svends Fællesleder .
Formål
Kommunalbestyrelsen fastsætter og prioriterer gennem en politik sine politiske værdier, som kommer til udtryk gennem visionære mål. Målsætningerne angiver retningen for de politiske beslutninger og for administrationens arbejde.
Udarbejdelsen af en naturpolitik for Ærø Kommune skal tjene det formål at skabe overblik over kommunens mål og prioriteringer i arbejdet med naturgenopretning, skabelse af ny natur og naturpleje.
Ærø Kommune råder ikke over det ærøske landskab, men har en række myndighedsopgaver i forhold til planlægning og beskyttelse efter de mange forskellige love, der vedrører naturforvaltningen. Langt det meste af øens areal er i privat eje, og kommunen kan i overvejende grad kun realisere sine naturpolitiske prioriteringer i samarbejde og ved frivillighed, dvs. ved at indgå aftaler med lodsejerne, skaffe midler til opkøb, hvor det er særlig påkrævet og projektmidler til gennemførelse af de udvalgte tiltag.
Politikken afspejler tidens to store udfordringer for vores natur, som dels er klimaforandringerne og dels tabet af biodiversitet. Begge udfordringer nødvendiggør en mangesidet indsats, og det er af stor betydning, at kommunen går forrest og sætter initiativer i gang.
Vision
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2019 en vision for Ærø Kommune.
Ærø – et godt sted at være - et godt sted at leve
På Ærø går udsyn, nytænkning og rummelighed hånd i hånd med respekten for Ærø særlige DNA som ø - samfund og øens stærke traditioner og kulturelle og maritime rødder. Vi har fokus på grønne og digitale løsninger, og sammen skaber vi muligheder for det gode liv – både i hverdagen og i fritiden.
Naturpolitikken bygger på denne vision og skal støtte op om såvel at bevare som udvikle Ærøs natur som grundlaget for øens eksistens.
Proces
Kommunalbestyrelsen vedtog den 25. april 2018 et kommissorium for udarbejdelsen af et forslag til Naturpolitik for Ærø Kommune. Politikken skulle udarbejdes med inddragelse af Det Grønne Råd og landbruget.
Arbejdsgruppen afleverede i foråret 2020 et forslag til en naturpolitik. Forslaget blev den 23. april 2020 forelagt Teknik-, miljø- og havneudvalget, som tog forslaget til foreløbig orientering med henvisning til, at der skulle afholdes et borgermøde om naturpolitikken.
Der blev på ”Naturens dag” den 13. september 2020 gennemført en borger-workshop med henblik på at kvalificere forslaget yderligere.
Da såvel arbejdsgruppens forslag til en naturpolitik som mange af de input, der fremkom på borger-workshoppen indeholder konkrete strategiske mål såvel som ønsker til handlingsrettede tiltag, er arbejdsgruppens forslag bilagt politikken som en ”Naturstrategi” med baggrundsbeskrivelser som det handlingsorienterede arbejde med natur, kan tage sit udgangspunkt i.
Arbejdsgruppens udpegning af kerneområder er inddraget direkte i nærværende politik.
Politiske mål
Naturpolitikken bygger på langsigtede mål, som kan oversættes til handlinger. Det er en del af Ærø Kommunes politik at arbejde for at forbedre naturen med følgende overordnede fokusområder:
1. Biodiversitet
Kommunalbestyrelsen ønsker at bevare den eksisterende naturrigdom på Ærø og give mulighed for at naturen kan udvikle sig i større sammenhængende naturområder.
Herunder fokuseres på at øge biodiversiteten indenfor de eksisterende landskabstyper, hvor bioscoren er højest.
Skabelse af mere sammenhængende natur sker ved at fokusere på 4 værdifulde kerneområder med høj og potentielt høj bioscore, og arbejde for etablering af økologiske forbindelser så flora og fauna kan sprede sig mellem de artsrige og potentielt artsrige kerneområder.
De fire kerneområder er:
- Gråsten Nor med Skovsøen og Nørreholm
- Stokkeby Nor
- Vitsø med borgbanke og voldgrav ved Søbygaard
- Voderup klint med omliggende arealer
Skabelse af økologiske forbindelser skal ske mellem:
- Voderup – Stokkeby Nor
- Stokkeby Nor – Vitsø
- Vitsø – Voderup
- Stokkeby Nor og Gråsten Nor via Kattemoserenden
Økologiske forbindelser forstået som spredningskorridorer for flora og fauna skal forstås bredt og er ikke begrænset til ét tiltag. Det skal i forbindelse med etablering og vedligehold sikres, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv tilgodeses.
2. Adgang til naturen
Kommunalbestyrelsen arbejder for at alle kan få oplevelser i naturen. Adgangen til naturen skal ske på måder, der ikke forstyrrer eller slider på naturgrundlaget. Adgangen kan indskrænkes i perioder hvis hensynet til artsbeskyttelse er påkrævet.
3. Naturformidling
Viden om natur og oplevelser i naturen er nøgleord i forhold til at skabe forståelse for - og give værdi til - Kommunalbestyrelsens arbejde med naturgenopretning, skabelse af ny natur og naturpleje. Det er Kommunalbestyrelsens mål at øge og kvalificere naturformidlingen på alle niveauer.
4. Engagement
Uden engagerede lodsejere, borgere og foreninger kan målene ikke nås. Det er Kommunalbestyrelsens målsætning, at lodsejere, borgere og interesseorganisationer inddrages i naturarbejdet i videst mulige omfang, med respekt for de forskellige natursyn og interesser, som skal afvejes.
Således godkendt af Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2021.
Bilag 1
Opsummering af Naturstrategi
I det følgende beskrives strategiske mål for forskellige indsatsområder, som arbejdet med naturpolitikken har afstedkommet, og som Kommunalbestyrelsen ser som virkemidler for at nå de overordnede politiske mål.
Kerneområde Gråsten Nor og Skovsøen
At Gråsten Nor med Skovsøen og Nørreholm drives med naturhensyn og kulstofbinding som det primære sigte
En vandstandshævning så der bliver permanent blankt vand på de lavest liggende dele af noret og sjapvand på andre dele på en sådan måde, at det muliggør fortsat afgræsning og høslæt i de største dele, så noret holdes lysåbent og fortsat kan være domineret af fersk og salt eng
Rydning af uønsket trævækst
Øget mulighed for at færdes til fods i Gråsten nor
Etablering af det planlagte vådområdeprojekt Skovsø og derved både mindske udledningen af kvælstof til Kløven og skabe mere våd natur
Ansvarsarter: Engensian, majgøgeurt, sydflagermus, engsnarre, vibe og dobbeltbekkasin.
Kerneområde Stokkeby Nor
At Stokkeby Nor drives med naturhensyn som det primære formål – herunder i særlig grad hensynet til et rigt fugleliv hele året rundt
En vandstandshævning i sommermånederne
At der fortsat kan ske afgræsning og høslæt på det meste af arealet
At begrænse trævækst i området
Etablering af en offentlig stiadgang langs norets vest- og sydside, så man kan gå rundt
Ansvarsarter: Snog, majgøgeurt, overvintrende sangsvaner, engsnarre og vibe.
Kerneområde Vitsø
At fastholde og udvikle biodiversiteten i området
Opsætningen af platforme til storkereder
Ansvarsarter: Majgøgeurt, sortstrubet bynkefugl, havørn, taffeland, klyde og strandloppeurt.
Kerneområde Voderup, Vindeballe, Trandeup
At områdets storslåede landskab fastholdes og dets biologiske rigdom udbygges
Udbygning og sikring af levemulighederne for den truede bestand af klokkefrø og de andre padder ved at etablere flere vandhuller og overvintringsmuligheder, samt fokusere på vedligeholdelsen
Ansvarsarter: Stor guldløber, klokkefrø, stor vandsalamander, rødrygget tornskade, kornværling og markfirben.
Øvrige engarealer i kommunen
At muligheden for græsning og høslæt opretholdes, så tilgroning undgås
Genopretning af den naturlige hydrologi i engområderne
Øvrige overdrev i Ærø Kommune
Opretholdelse af ekstensiv afgræsning af de ærøske overdrev.
Vandløb
At skabe en god økologisk tilstand i vandløbene og dermed øge biodiversiteten.
At grødeskæring og oprensning udføres under hensyn til plante- og dyrelivet.
Genåbning af rørlagte strækninger, herunder tilløb til Gråsten Nor Landkanal fra Frydendal, Præstemarksbækken øst for Præstens Vej.
Fjernelse af spærringen ved Vitsø Landkanal (stik vest for Søbygård).
At udnytte det potentiale som Eskebækken, Kirkebæk og Skydsbæk har for at blive gode gydevandløb for havørreder, hvis de genåbnes og genslynges på samme måde som Langemadeafløbet.
Ansvarsarter: Havørreder og bækørreder.
Vandhuller
At der etableres randzone omkring nyetablerede vandhuller
Pleje af udvalgte vandhuller og gadekær
At fokusere indsatsen på vandhuller, hvor der yngler habitatarter
Etablering af vandhuller på højjord i umiddelbar nærhed af kystnære vandhuller, der er udsat for oversvømmelse og etablere diger for at sikre at havvandet ikke ødelægger vandhullerne
Oplysning om pleje af vandhuller.
Ansvarsarter: Springfrø, klokkefrø, stor vandkær og stor vandsalamander.
Moser
Afgræsning af de ærøske moser
Fjernelse af uønskede, skyggende vækster
Hævning af vandstand, hvor det er formålstjenstligt
Ansvarsarter: Vandbrunrod, maj-gøgeurt, trævlekrone, tue-star, syd-flagermus, ægbladet fliglæbe, springfrø m.fl.
Grundvand
At de tre private vandværker (Ærøskøbing, Rise og Søby) fortsat skal levere urenset drikkevand til de ærøske forbrugere (Ærø Vand A/S er nødsaget til at rense deres vand med et kulfilter).
At støtte op om vandværkernes arbejde med at sikre fremtidens rene drikkevand ved at gøre det muligt at udtage jord fra intensiv landbrugsdrift i Indsatsområderne med hensyn til pesticider og nitrat, samt leve op til tillægsaftalen til aftale om Pesticidstrategi 2017-2021.
Opmærksomhed på punktforureninger fra f.eks. gamle lossepladser
Diger, levende hegn og grøftekanter
Kun i helt særlige tilfælde at dispensere fra forbuddet mod ændringer af diger.
At der stilles vilkår om, ved meddelelse af tilladelse til digegennembrud, at området hvor diget fjernes ikke må sprøjtes.
At de levende hegn bevares og beskæres for at hindre tilgroning.
At passe grøfter og grøftekanter ved kun at slå dem to gange årligt i perioden fra midt i maj til midt i juni og efter midten af september.
Plantning og fortsat styning af de karakteristiske popler
Plantning af flere levende hegn
Ansvarsarter: Planter: Seglblad (på diget ved Bregninge gamle teglværk), hulkravet kodriver, kornet stenbræk, engkarse og slangerod.
Dyr/fugle: Markfirben, agerhøne og bomlærke.
Skove
Øget skovrejsning på egnede arealer af hensyn til klima, biodiversitet og grundvand.
Ansvarsarter: Havørn, skovhornugle og orkideen skovhullæbe.
Stenrev
Tilvejebringelse og bevaring af en høj biodiversitet langs kysterne og i havet
Reetablering af stenrev i havet omkring Ærø
Formidling om kysternes og havets rigdomme
Invasive arter
Bekæmpelse af invasive planter på land.
Formidling og tilgængelighed
En styrkelse af den eksisterende skriftlige, digitale og mundtlige naturformidling evt. med naturcentre med oplysnings- og undervisningsfaciliteter i hvert kerneområde
At skoler og andre grupper kan få kompetent naturguidning ved en lokal naturformidler
At gøre de ærøske landskaber tilgængelige for lette trafikanter herunder at sikre at vandreruterne er fremkommelige og udbygges i kerneområder og korridorer.
Bilag 2
Samlet Naturstrategi inklusiv baggrundsmateriale for Ærø Kommune.
Bilag 3
Sammenhæng med andre politikker og strategier
Udviklingsstrategi 2019 - 2022 (Peljemærker Klima, miljø og natur
Regnvand er en ressource - ikke et problem. Vi håndterer regnvandet, så det bidrager til at give gode naturoplevelser og gavner både mennesker, dyr og planter samt vandløb og våde arealer. Regnvand indtænkes ved etablering af anlæg og klimatilpasning.
Adgang til naturen er en væsentlig del af ø-livet, og skal ske på en bæredygtig måde.
Vi styrker interessen for naturoplevelser ved at informere om vores natur og historie, der hvor vi færdes. Vi arbejder aktivt for, at Geopark Det Sydfynske Øhav udpeges som UNESCO Global Geopark.
Vores turisme er funderet i ø-livet: naturen, havet og den særlige ærøske kultur og historie.
Vi har fokus på tilgængelighed, både i forhold til naturen, havet og oplevelser året rundt, men også i forhold til information og inspiration til gæsten. På Ærø går turistens digitale rejse hånd i hånd med det personlige møde med ærøboerne og det ærøske samfund.
Ærø giver dig muligheden for at leve det gode liv med nærhed, tryghed og natur.
Sundhedspolitikken
En smuk natur, der kan bruges og bliver brugt.
Let adgang til motionstilbud på øen – både i forening og i naturen.
Turismepolitik 2011 - 2025
Turismen skal udvikles i respekt for øens natur, kultur og historie og øens befolkning, så øen sideløbende kan opretholdes og udvikles som et spændende og aktivt helårssamfund.
Turismefremmeindsatsen fokuserer særligt på en række målgrupper, herunder naturturister.
Bosætningsstrategi
Ærø giver dig muligheden for at leve det gode liv med nærhed, tryghed og natur.
Ungdomspolitik 2017 - 2020
Naturen på Ærø er unik og appellerer til et aktivt udendørs liv.
Vi har havet og naturen som fundament.
Privatlivspolitik for Sociale Medier (SoMe) i Ærø Kommune
Her kan du læse, hvordan Ærø Kommune håndterer dine personoplysninger på SoMe (f.eks. Facebook og Instagram).
1. Hvilke personoplysninger behandler Ærø Kommune i forbindelse med SoMe?
Henvender du dig til Ærø Kommune via SoMe, så behandler vi dit navn/brugernavn og indholdet af din henvendelse.
Ærø Kommune anvender kun dine oplysninger for at kunne forvalte de henvendelser og de indlæg, vi får fra dig, med de hensigter at behandle din forespørgsel, relateret til SoMe.
Vi anvender kun dine data, efter at du har indvilliget i at vi må dele dem på sociale medier, f.eks. i forbindelse med aktiviteter og arrangementer.
Dette gøres på grundlag af dit samtykke, enten gennem din henvendelse til os gennem SoMe eller din godkendelse af, at vi må offentliggøre oplysninger om dig.
2. Hvilke slags personoplysninger håndterer Ærø Kommune?
Den enkelte SoMe-platform har oplysninger om dig (køn, alder, geografi og interesser).
Når Ærø Kommune anvender personoplysninger, f.eks. til at målrette indhold på SoMe, gøres det i forbindelse med de kommunikationsopgaver, vi har som offentlig myndighed.
3. Hvordan bruger Ærø Kommune dine personoplysninger i forbindelse med målrettet indhold?
Når vi målretter vores indhold, er det med baggrund i den viden, SoMe-platformene har om dig (køn, alder, geografi og interesser).
Vi har kun adgang til oplysningerne i anonym form og du kan altså ikke identificeres på baggrund af oplysningerne.
Vi udsender og offentliggør kun oplysninger, som vi har din fået tilladelse til at dele. Det kan f.eks. dreje sig om navn og billeder i forbindelse med interviews på skrift og på video.
4. Hvem har ansvaret for henvendelsers indhold?
Det er dig som bruger, der har ansvaret for det indhold, der er i en henvendelse til os. Derfor foreslår vi, at du aldrig deler nogen oplysninger, som du ikke ønsker offentliggjort på SoMe.
Vi forbeholder os ret til ikke at anvende materiale, der ikke følger vores retningslinjer, ligesom stødende indhold eller materiale, der er ulovligt, fjernes uden varsel.
5. Hvornår slettes dine personoplysninger?
Oplysninger om dig bliver som udgangspunkt slettet, vi når vi ikke længere har brug for dem.
Dog vil offentliggjort indhold være synligt på SoMe og dine henvendelser ligge tilgængelige, så længe det pågældende sociale medie tillader det.
6. Hvad er dine rettigheder?
Når Ærø Kommune behandler oplysninger om dig, har du en række rettigheder, som du kan læse mere om her: https://www.aeroekommune.dk/kommunen/databeskyttelse.
Her finder du også kontaktoplysningerne på vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du har spørgsmål, f.eks. til dine rettigheder eller til måden, vi behandler dine oplysninger.
7. Sådan kontakter du os:
Hvis du ønsker at kontakte Ærø Kommune, anbefaler vi, at du gør det via telefon, Digital Post eller almindeligt brev. Det er bedst at tage fat i den afdeling, der tager sig af det område, din henvendelse drejer sig om.
Henvendelser, der indeholder fortrolige oplysninger, skal altid sendes via Digital Post.
Ærø Kommune sagsbehandler ikke på SoMe.
Ærø skal være attraktiv for unge - alle ugens dage, året rundt
Forord
Ærø Kommune ønsker, at Ærø skal give gode rammer for et aktivt og udviklende ungdomsliv uanset om man er barn af øen eller er her i en periode af sit liv for at studere og tilegne sig ny viden og nye kompetencer.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ungdomspolitik, der er blevet til i et positivt og iderigt samarbejde primært med ungdommens egne repræsentanter formaliseret i Ærø Ungdomsråd, men også med gode og konstruktive input fra alle andre grupper, der har interesse for og indflydelse på unges hverdag på Ærø.
Den vedtagne ungdomspolitik skal nu udmøntes i konkrete forslag og handlinger, så både for- ældre og de unge selv kan sige, at et ungeliv på Ærø er et godt liv med mangfoldige aktiviteter i øens trygge atmosfære.
Carl Jørgen Heide
Formand for Kultur- og Socialudvalget
Indledning
Med Ungdomspolitikken ønsker vi at fremme og konkretisere Ærø Kommunes vision og mission på børne- og ungeområdet om, at alle Ærøs børn og unge vokser op i trygge rammer og dannes og rustes til ungdoms- og erhvervsuddannelserne samt at ærøske børn og unge er sunde og socialt og fagligt kompetente.
Med Ungdomspolitikken ønsker vi samtidig at styrke dialogen med interessenterne på ungdomsområdet. Vi vil støtte en nytænkning, der kan matche øens udfordringer og fremme vore ungdomspolitiske mål. Ungdomspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker.
Hvor det både er børn og forældre, der er målgruppe og samarbejdspartnere for Børnepolitikken er det i højere grad de unge selv, der er målgruppe og samarbejdspartner for Ungdomspolitikken.
Ungdomspolitikken er kvalificeret i samspil med Ærø Ungdomsråd og andre interessenter på området og det er vigtigt, at dialogen fortsætter og processerne er gennemsigtige, når politik- ken konkretiseres og føres ud i livet.
Ungdomspolitikken baserer sig på fire temaer: |
---|
Dannelse og medborgerskab Fritid og kultur Sundhed og trivsel Uddannelse, job og bolig |
Dannelse og medborgerskab
Værdier og mål:
Unge på Ærø skal være medborgere med indflydelse og ansvar.
Unge er en stor ressource på Ærø. Vi skal øge det aktive samspil mellem de unge, Ærøs uddannelsesinstitutioner, de lokale arbejdspladser, foreningslivet og de kommunale tilbud.
Gennem sociale relationer og aktiviteter opnår unge demokratisk dannelse og kendskab til forskellige måder at organisere sig i foreninger og netværk. Målet med det øgede samspil er, at de herigennem indgår de i forpligtende fællesskaber, hvor de får medansvar og indflydelse.
Styrker på Ærø:
- demokratisk medbestemmelse, lydhørhed
- et lokalt Ungdomsråd, der er aktive lokalt og på nationalt plan
- løbende dialogmøder mellem Ærø Ungdomsråd og Kultur- og Socialudvalget
- Ærø Ungdomsfond, der driver Torvecentret
- ”Skolemorsordning” for unge studerende, der finansieres i samarbejde mellem 4. maj Kollegiet, HF, Navigationsskolen, og Ærø Kommune
- særlig fokus på elevernes stemme og elevrådets arbejde på Marstal Skole.
Det er en udfordring at:
- mange unge ikke tager aktiv del i elevrådsarbejde, foreningsarbejde eller Ærø Ungdoms- rådsaktiviteter
- inddrage alle unge og skabe fælles aktiviteter på tværs af lokale unge og tilflyttere
- unges forskelligheder skaber barrierer for kontakt imellem dem
- foreninger og de kommunale tilbud kun i begrænset omfang gør brug af de digitale kommunikationsformer, som unge benytter
- en stor del af Ærøs egne unge, forlader øen allerede efter 9. og 10. klasse og ikke ven- der tilbage efter endt uddannelse
- mange unge kun er på Ærø i en kortere studieperiode.
Vi vil arbejde for, at unge indgår i forpligtende relationer og fællesskaber, hvor de opnår reel medindflydelse på deres hverdag. Det indebærer bl.a. at:
- unge mødes med anerkendelse, åbenhed, tillid og respekt, samt at inddragelse af unge sker i gensidig dialog
- skabe miljøer, hvor alle unge kan deltage, hvor der er plads til forskellighed og hvor relationer kan opbygges
- fremme et åbent ungdomsliv på tværs af øen, der kan håndtere den løbende gennem- strømning af unge studerende på Ærø og bidrage til en større fastholdelse af lokale unge
- skabe rammer for et tættere samarbejde mellem elevrådene og Ærø Ungdomsråd
- bibliotekerne indgår som aktør i demokratiprocesserne og kan virke som sparringspartner for de unge
- øge brugen af sociale medier og digitale kommunikationsplatforme
- fortsætte den tætte dialog mellem Ærø Ungdomsråd og Kultur- og Socialudvalget, her- under at benytte ”ungdomspaneler” og ”digitale ungeundersøgelser”
- Ærø Ungdomsråd får kommunal status med høringsret og høringspligt i lighed med andre råd og Skolebestyrelsen
- Ungdomsrådet støttes administrativt og organisatorisk, f.eks. med regnskabsføring
- samarbejde tættere med Ungdommens Røde Kors, f.eks. etablering af ”Fællesværk”, organisatorisk støtte til camps m.v.
Fritid og kultur
Værdier og mål:
Ærø skal være attraktiv for unge alle ugens dage, året rundt.
Ærø har et rigt foreningsliv og en levende maritim kulturarv. Naturen på Ærø er unik og appel- lerer til et aktivt udendørs liv. Ærø er også en ø med stolte traditioner på tværs af generationer, som unge kan tage aktivt del i.
Styrker:
- brede idræts og sportsforeninger, året rundt
- unge trænere i foreningsregi
- alsidige kulturforeninger og tilbud
- åbne biblioteker med stort udbud
- Viftens Musikskole og Ungdomsskole
- aktiviteter på tværs af generationer
- ”Frivagten” – et socialt og kulturelt mødested for unge
- unges initiativer er ønskede og værdsat
- fritidsfaciliteter på kollegier
- gode og hurtige net forbindelser
- rabat til unge på Folkeuniversitetets tilbud
- alsidig og tilgængelig natur, midt i det sydfynske ø hav med cykel-, løbe- og gangstier.
Det er en udfordring, at:
- mange unge ærøboere ikke er aktive i idræts- og foreningslivet
- få overblik over alle øens ungdoms- og foreningstilbud
- øens aktiviteter ikke altid åbner sig for tilflyttere
- der er få fritidstilbud til unge, der har fysiske og psykiske handicaps
- kunne mødes i attraktive røg- og alkoholfri ungdomsmiljøer
- komme rundt på øen i aftentimerne.
Vi vil arbejde for, at unge får mødesteder på tværs af uddannelse og interesser, samt at:
- der skabes et digitalt overblik over øens ungdoms- og foreningstilbud
- mulighederne på bibliotekerne synliggøres tydeligere for de unge og de inddrages i bibli- otekernes udviklingstiltag
- Viften i højere grad skaber aktiviteter, der går på tværs af aldre og øens geografi
- der er lejefrihed til ikke kommercielle ungdomsaktiviteter i Torvecentret
- fremme kulturelle åndehuller og rastepladser, herunder at der i højere grad trækkes på ”lejernes” ungdomskulturelle forpligtelser i Torvecentret
- folkeoplysningsudvalget i samarbejde med foreningerne har fokus på at skabe nye og involverende aktiviteter for unge på deres præmisser og gerne på tværs af foreningerne
- foreningerne tænker i ungdomsøkonomi og social tilgængelighed.
Sundhed og trivsel
Værdier og mål:
Sundhed er mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om levekår, livskvalitet og livsstil, der grundlægges tidligt i livet, og som er afgørende for et godt børne- og ungdomsliv.
Unge lever et godt og trygt liv, udvikles og trives i fælleskab med andre, hvilket er med til at styrke sundhed, sociale kompetencer og medbestemmelse. Kernen i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på Ærø er at fremme unges trivsel og udvikling samt at reducere ulighed i sundhed. Det sunde valg og sunde vaner skal være en naturlig del af hverdagen, hvor sociale fællesskaber er grundlag for trivsel og livsduelighed, samt giver gode rammer for sund mad og sociale måltider.
Styrker:
- social integration, omsorg, unge ser og passer på hinanden
- genkendelighed, nærhed, tæt og trygt miljø
- et levende gymnasialt og maritimt studiemiljø
- godt, åbent og trygt natteliv med en god stemning, fællesskab på tværs af aldre
- kostordning på kollegie.
Det er en udfordring, at:
- spise sundt med en økonomi som studerende eller lærling
- nogle unge tror at alkohol er en adgangsbillet til sociale sammenhænge
- mange unge er ensomme
- færre er fysisk aktive og flere bliver overvægtige
- unge gennem deres livsstil og normer har en meget risikofyldt adfærd for dem selv og deres omgivelser
- der er et højt alkoholforbrug blandt unge, let adgang til stoffer og at nogle unge kommer ud i et misbrug.
Vi vil udvikle sociale færdselsregler, så unge træffer mere sunde valg og ændrer adfærd, samt at:
- sikre tilgængelige og gode rammer for fysisk aktivitet, herunder åbne tilbud i naturen
- alle unge skal have et så meningsfyldt og forpligtende indhold i hverdagen, at de fravælger risikofyldt adfærd
- se sammenhængen mellem den enkelte og de sociale fællesskaber med opmærksomhed på unge, der føler sig ensomme
- sårbare unge, som er i risiko for at udvikle, eller som har psykiske lidelser understøttes med forskellige indsatser
- berørte unge henvises til rygestoptilbud
- øge brugen af IT baserede sundhedstilbud og understøtte Sundhedsstyrelsens kampagner på Ærø
- bevillingsnævnet følger aktivt op på udskænkning og aldersgrænser
- politiet er synligt og nærværende
- Den åbne rådgivning og Misbrugsbehandlingen bliver mere fleksible og synlige for de unge, så alle unge får den nødvendige vejledning, rådgivning og effektfulde behandlingstilbud
- skabe et samspil mellem Børn og Ungeafdelingen og Sundhed og Forebyggelsesafdelingen i forhold til at forebygge risikofaktorer (kost, rygning, alkohol og motion).
Uddannelse, job og bolig
Værdier og mål:
Uddannelse og arbejde er grundlag for selvforsørgelse
En lærlinge- eller ungdomsuddannelse er den letteste adgang til et godt job, som man kan leve af og som er det økonomiske fundament for at etablere familie. Ærø skal være et attraktivt studiemiljø med gode og billige ungdomsboliger og transportmuligheder.
Styrker:
- attraktiv uddannelses-ø
- både folkeskole og friskole
- lærepladser på Ærø
- lokal gymnasial uddannelse i form af HF med mulighed for optagelse både efter 9. og 10. klasse
- 3-årig HF-Søfartsuddannelser der kombinerer HF og skibsassistentuddannelse
- Marstal Navigationsskole
- Ærø Efterskole
- Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole
- Ærø Kunsthøjskole
- høj gennemførelse i ungdomsuddannelser
- gratis busser på Ærø.
Det er en udfordring, at:
- hovedparten af ungdomsuddannelserne kun kan tages udenfor Ærø
- kun et fåtal af Ærøs unge vender tilbage efter endt uddannelse og bosætter sig på Ærø
- søgningen til erhvervsuddannelser er faldende
- der mangler praktikpladser på Ærø
- nogle unge ikke passer ind i uddannelsessystemet eller det lokale arbejdsmarked
- der er begrænsede muligheder for efter- og videreuddannelse på Ærø
- det lokale uddannelsesmiljø primært er koncentreret om Marstal
- der er tomme ungdomsboliger på Ærø
- at færgetider ikke passer med skoletider
- der ikke er busser i aftentimer.
Vi vil arbejde for, at:
- fremme mulighederne for fritidsjob
- styrke den tidlige indsats i udskolingen på Marstal Skole med praksisnært karrierelæringsperspektiv i samarbejde med UU, samt en fokuseret indsats på fravær
- øge søgningen til de lokale skoler, HF og Navigationsskolen, herunder at tiltrække flere piger
- fastholde og udvikle flest mulige ungdomsuddannelser i nærområdet, samt støtte udvikling af nicheuddannelser
- skabe et attraktivt studiemiljø og -fællesskab for fjernundervisningsstuderende med tilgængelig fibernetforbindelse og studiefaciliteter
- Ærø Ungdomsråd og Viften styrker unges kompetencer og lyst til at iværksætte, bl.a. gennem ungestyrede projekter og uddannelse af unge projektmagere og iværksættere
- der oprettes flere praktikpladser for øens unge
- Ungdommens Uddannelsesvejledning samarbejder med erhvervsliv og organisationer om udnyttelse af de sociale kapitler i overenskomsterne og om specielle ordninger, f.eks. praktikforløb m.v.
- der fortsat er gode og billige bosætningsmuligheder for unge på Ærø
- der fortsat er gratis busforbindelse og bedre dækning i aftentimer/efter arrangementer
- færgeplanerne justeres, så det er muligt at bo på Ærø og uddanne sig udenfor Ærø
- udvide mulighederne for skolehjem (bo og spise)
- unge, der ikke har fået fodfæste i uddannelse eller arbejdsmarked får en gennemgående kontaktperson på tværs af Børn og unge og Job- og voksencentret.
En sammenhængende børnepolitik og ungdomspolitik
Ærø Kommunes ungdomspolitik bygger på FN’s Børnekonvention, der gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
- Børn og unges grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
- Børn og unges ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
- Børn og unges ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
- Børn og unges ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.
Ærø Kommune har efter den sociale servicelov en forpligtelse til at føre et generelt og konkret tilsyn med alle børn og unge i kommunen. Det dækker blandt andet tilsyn med de forhold, som unge under 18 år lever under. Desuden skal tilsynet føres på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt får kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.
Kriminaliteten blandt unge følges løbende og der sættes ind med en sammenhængende indsats overfor den enkelte og relevante målgrupper.
Ærø kommunen sikrer således, at de tilbud og opgaver, der løses efter serviceloven, indgår i en samlet indsats over for børn og deres familier og på en sådan måde, at indsatsen fremmer børns og unges udvikling. For unge under 18 år skal arbejdet tilrettelægges i samarbejde med forældrene og gælder både i det forebyggende arbejde og ved den mere målrettede indsats.
Aktører i ungdomspolitikken
Der er tale om en kommunal ungdomspolitik, hvis indhold kun kan få liv i samarbejde med andre aktører. De vigtigste samarbejdspartnere er de unge selv og deres forældre, hvis de unge er under 18 år. Listen af andre aktører nedenfor er ikke udtømmende, men skal ses som en invitation til at samarbejde om at føre hele eller dele af ungdomspolitikken ud i livet.
- De unge selv
- Elevrådene på Marstal Skole og Friskolen
- Elevrådet på HF
- Navigatørforeningen
- Ærø Ungdomsråd
- Ærø Ungdomsfond
- De lokale politikere
- Viften (Musikskole, Ungdomsskole og Junior- og ungdomsklub)
- Marstal Skole
- Ærø Friskole
- SSP
- Natteravnene
- Sundhedsplejen
- Job- og Voksencentret
- Forebyggelsesafdelingen i Sundhed
- Sundhedsplejen
- Job- og Voksencentret
- Forebyggelsesafdelingen i Sundhed
- Børn og ungeafdelingen
- Bibliotekerne
- Folkeoplysningsudvalget
- Kultur, idræts- og sportsforeninger m.fl.
- Bevillingsnævnet
- 4. maj
- Marstal Navigationsskole
- HF
- Det Ærøske Boligselskab
- Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole
- Ærø Efterskole
- Ærø Kunsthøjskole
Ærø Kommunes overordnede mission og vision
Mission
Ærø Kommune skal understøtte, at Ærø udvikles som et attraktivt helårssamfund og en attraktiv turistdestination.
Vision
Ærø er det bedste alternativ til storbyen.
Ledetråde:
- Vi er en selvstændig kommune.
- Vi er et levedygtigt helårssamfund.
- Vi er Danmarks bedste ø at bo på.
- Vi vil det sunde liv.
- Vi er Danmarks uddannelses-ø.
- Vi har havet og naturen som fundament.
- Vi har unikke muligheder for at samarbejde på tværs.
Børn og ungeområdet
Mission: Ærø Kommune skal medvirke til, at alle Ærøs børn og unge vokser op i trygge ram- mer, dannes og rustes til ungdoms- og erhvervsuddannelserne.
Vision: Ærøske børn og unge er sunde samt socialt og fagligt kompetente.
Ledetråde:
- Alle børn bliver set, hørt og forstået
- Der er tæt samarbejde mellem alle omkring det enkelte barn og det enkelte unge men- neske
- Vore skoleelevers faglige niveau ligger i Danmarks Top 10
- 95 % af vores unge får en ungdomsuddannelse
- Vores lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner er attraktive valg for både lokale og unge ude fra
- Ungdomsskole, musikskole, foreninger og erhvervsliv er en integreret del af børne- og ungdomslivet
Forord
Ærø, et godt sted at være - et godt sted at leve. Med Sundhedspolitikken vil vi understøtte denne fælles vision.
Det gode og sunde liv er en kerneprioritet i Ærø Kommune. Vi tilslutter os det brede, positive sundhedsbegreb. For os handler det ikke kun om at undgå sygdom. Sundhed handler også om fremme af det gode liv og at have det godt både fysisk, mentalt og socialt. Det brede perspektiv inkluderer både livstils- og levevilkårsfaktorer som grundlag for et sundt liv. Derfor skal sundhedspolitikken fungere som en tværgående politik, og som en del af en samlet indsats, hvor vi er fælles om at skabe de bedste forudsætninger for et godt liv i alle aldre.
I og udenfor kommunen ønsker vi et samarbejde på tværs, som medvirker til at give retning for det gode og sunde liv for alle borgere gennem hele livet. Vi tror på, at vi skaber de bedste resultater ved at indgå i meningsfulde partnerskaber og relationer, og at den allervigtigste samarbejdspartner er den enkelte borger.
Sundhedspolitikken
- giver overblik over Ærø Kommunes fokusområder.
- giver retning til hvordan vi på tværs kan skabe mere sundhed for borgerne.
- skal bidrage til at styrke borgerens mulighed for at tage medansvar for egen sundhed.
- er et fælles udgangspunkt for medarbejdere i Ærø Kommune i arbejdet med det gode liv.
I november 2018 samlede vi et bredt udvalg af borgere, foreninger mv. til et borgermøde om de kommende sundhedsindsatser. Mødet bidrog med nye perspektiver og konkrete forslag til hvordan vi kan stå sammen om at fremme sundheden. Vi vil gerne sige tak til de mange, der har givet input. Det har været en stor del af tilblivelsen af sundhedspolitikken. På samme måde vil vi arbejde for at involvere borgere, virksomheder, sundhedsprofessionelle, foreninger, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter, når den vedtagne sundhedspolitik skal omsættes til handling. Vi ser frem til, at vi med samarbejde og brugerinvolvering skal gøre sundhedspolitikken levende samt omsætte ord til virkelighed i en sundhedspolitisk handleplan.
Minna Henriksen
Formand for Kultur og Socialudvalget
Fælles om sundheden
Sundhedspolitikken 2019-2025 understøtter, fremmer og bygger videre på visionerne i Ærø Kommunes Udviklingsstrategi 2018, som bl.a. omhandler, at ”alle har krav på og mulighed for et sundt og godt liv”. Ligeledes bygger sundhedspolitikken også på nationale og regionale mål og anbefalinger. Vores målsætninger læner sig tæt op ad den regionale sundhedsaftale, der beskriver det forpligtende samarbejde mellem kommuner, almen praksis og region, og som sætter fælles mål for sundhedsområdet.
Den enkeltes sundhed er påvirket af en lang række forhold, lige fra opvækst, skolegang og uddannelse, til vaner, livsstil, nærmiljø, sociale relationer og tilknytning til arbejdsmarkedet (figur 1). Formålet med sundhedspolitikken er derfor at være grundstenen i det brede samarbejde med borgere, politiske udvalg, forvaltninger på tværs i kommunen og andre aktører om at forbedre den generelle sundhedstilstand på Ærø.
En sundere kommune skabes bedst i fællesskab.
Vi står overfor centrale aktuelle udfordringer. Middellevetiden har aldrig været højere, men vi lever flere år med dårligt helbred. Andelen med en eller flere kroniske lidelser bliver større og det medfører flere behandlingskrævende år. Efterspørgslen på sundheds- ydelser samt udgifter på sundhedsområdet vil dermed stige, og vi ser en befolkningsudvikling på Ærø, der betyder at vi bliver færre til at løfte opgaven.
Yderligere ser vi en stigende grad af ulighed i sundhed. Sundhedsadfærd og sygdomme er skævt fordelt i befolkningen med uddannelse, indkomst og arbejdsforhold som betydelige faktorer. Der er en tydelig tendens til at usund livsstil og sygdomme stiger gradvist i takt med lavere uddannelsesniveau og lavere indkomst.
Vi skal tænke nyt for at ramme bredt og for at løfte udfordringerne. Vi vil arbejde med de rammer, der giver alle borgere, uanset livsvilkår, mulighed for og lyst til at fremme egen sundhed. Digitale løsninger kan være med til at sikre, at vi når ud til alle. Når vi arbejder med sundhed på Ærø, gør vi det ikke alene. Vi gør det sammen med borgerne og alle dem, der har betydning for og indflydelse på borgerens hverdag og sundhed (figur 1).
Figur 1. Faktorer, der alle påvirker individets sundhed og dermed skildrer hvilke faktorer vi kan fokusere på i arbejdet frem mod et godt og sundt liv.
Kilde: Forebyggelse og Sundhedsfremme - en vejledning i Sundhedslovens § 119 (Efter Dahlgren & Whitehead, 1991).
Fokusområder i det fælles arbejde for mere sundhed
Sundhedspolitikken 2019-2025 indeholder syv fokusområder. Disse er tæt forbundet, da de alle kan påvirke hinanden. Nedenfor ses fokusområderne samt tilhørende målsætning (ikke prioriteret rækkefølge). Videre i sundhedspolitikken kan du under hvert fokusområde læse om hvilke styrker og udfordringer, der gør sig gældende på Ærø samt hvilke indsatser vi vil arbejde hen imod for at nå målsætningerne.
Mental sundhed
På Ærø skal flere børn og voksne trives. Flere skal indgå i sociale relationer eller aktive fællesskaber.
Tobak
På Ærø skal flere vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge.
Bevægelse
På Ærø skal flere bevæge sig i dagligdagen, og vi skal skabe rammer, der motiverer til øget fysisk aktivitet
Mad og måltider
På Ærø skal flere vælge sunde madvarer, og vi skal skabe rammer, der motiverer til det sunde valg.
Alkohol
På Ærø skal flere drikke mindre, og alkoholdebuten hos unge skal udskydes.
Kroniske lidelser
På Ærø skal flere borgere med kronisk sygdom opleve større livskvalitet.
Lighed i sundhed
På Ærø skal flere borgere leve et sundt liv og vi skal medvirke til at skabe rammer, der gør det nemt at leve sundt.
MENTAL SUNDHED
Målsætning:
På Ærø skal flere børn og voksne trives. Flere skal indgå i sociale relationer eller aktive fællesskaber.
En god mental sundhed har positiv indflydelse på forebyggelse af sygdom og på evnen til at tilegne sig ny viden og færdigheder, ligesom en god mental sundhed kan mindske frafaldet på ungdomsuddannelser og styrke borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Der foreligger god dokumentation for, at den tidlige helhedsorienterede indsats er afgørende for børns mentale sundhed. Ligeledes bør de brede borgerrettede indsatser kombineres med indsatser til specifikke målgrupper, der har brug for mere støtte.
Styrker:
- Korte fysiske afstande mellem borgerne samt et trygt miljø at færdes i.
- Stærke bånd på tværs af generationer.
- Hovedparten af borgerne i Ærø Kommune er tilfredse med deres sociale relationer.
- Over 180 forskellige foreninger på Ærø samt mange fritids- og kulturelle arrangementer.
Udfordringer:
- På Ærø ser vi flere der ofte er uønsket alene og sjældent eller aldrig har kontakt med venner og familie.
- Andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med hvis de har brug for støtte, er stigende på Ærø.
- Unge i Danmark føler sig ofte stressede.
- Der ses dårligere mental trivsel hos borgere udenfor beskæftigelse.
Sammen vil vi arbejde for:
- At alle børn får en god start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring.
- At flere børn og unge har en god mental trivsel.
- Tidlige indsatser for sårbare og socialt udsatte familier.
- At forebygge ensomhed ved at støtte borgere med spinkle eller ingen netværk.
- Målrettede og tværgående indsatser til borgere udenfor, eller med risiko for at miste tilknytning til, uddannelse eller arbejdsmarked.
- Alsidige tilbud, der tilgodeser alle borgeres styrker, ressourcer og kompetencer.
- Synliggørelse af alle øens foreningstilbud og sociale fællesskaber.
- Velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver merværdi for borgeren.
TOBAK
Målsætning:
På Ærø skal flere vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge.
Rygning er den vigtigste årsag til tab af gode leveår. Et rygestop medfører en række sundhedsmæssige fordele, også selvom det sker efter mange år med tobak. Den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde ses, når der iværksættes flerstrengede indsatser både centralt og lokalt. Elementerne i en effektiv tobaksforebyggelse er forebyggelse af rygestart, fremme af røgfrie miljøer samt fremme af rygestop.
Styrker:
- Ærø Kommune er en del af partnerskabet Røgfri Fremtid, der tilbyder gode sparringsnetværk og inspiration til tobaksforebyggelsen.
- Opbakning til samarbejde vedrørende røgfri skoletid fra skolernes side.
- Færre ikke-rygere på Ærø bliver udsat for passiv rygning.
- Knap halvdelen på Ærø har aldrig røget.
Udfordringer:
- Der er en stor andel af storrygere i Ærø Kommune.
- Andelen af dagligrygere på Ærø er stigende.
- Flere unge begynder at ryge.
- En tidlig rygestart er ofte forbundet med et stort tobaksforbrug senere i livet.
- Unges rygevaner påvirkes i høj grad af deres omgivelser og af rollemodeller.
- Andelen af rygere er højere blandt borgere med psykisk sygdom sammenlignet med den øvrige befolkning.
- Der er flere rygere blandt borgere udenfor beskæftigelse.
Sammen vil vi arbejde for:
- At ingen børn og unge starter med at ryge.
- At alle skoler forpligter sig til at deltage aktivt i forebyggelsen.
- At unge mødes i attraktive røgfrie miljøer.
- At samarbejde med lokale foreninger og fritidsmiljøer om tobaksforebyggelse.
- Velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver merværdi for borgeren.
- At reducere andelen af dagligrygere via rygestopforløb til alle aldre og målgrupper.
- Røgfri arbejdstid i Ærø Kommune.
BEVÆGELSE
Målsætning:
På Ærø skal flere bevæge sig i dagligdagen, og vi skal skabe rammer, der motiverer til øget fysisk aktivitet.
Fysisk aktivitet har store helbredsmæssige fordele for borgere i alle aldre. Bevægelse og fysisk aktivitet har en forebyggende effekt på en række sygdomme, ligesom det styrker den motoriske udvikling og opretholder funktionsevnen. Fysisk aktivitet har også positive effekter på den mentale sundhed. Det giver gode effekter, hvis fysisk aktivitet og bevægelse sker i en kombination mellem rammesættende og individorienterede indsatser. Det er vigtigt, at sætte fokus på aktivitetsformer, der får pulsen op, men den lette hverdagsmotion er især afgørende i et sundhedsfremmende perspektiv.
Styrker:
- Bredt udvalg af idræts- og sportsforeninger i borgernes nærområde.
- En smuk natur, der kan bruges og bliver brugt.
- Cykel-, ride- og gangstier samt udendørs træningsfaciliteter.
- Gratis bus i dagtimerne, der gør det nemt at komme rundt til aktiviteter.
- Mange gode tilbud til et aktivt seniorliv.
Udfordringer:
- På Ærø ser vi en tendens til at færre borgere er fysisk aktive i fritiden.
- Flere borgere på Ærø lever ikke op til minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet.
- Få cykelstier på øen.
- Stillesiddende adfærd på arbejde og i fritiden er udbredt i alle aldersgrupper i Danmark.
- Mange børn i Danmark bliver inaktive i 13-14 års alderen.
Sammen vil vi arbejde for:
- En let adgang til og et godt overblik over idrætstilbud og træningsfaciliteter.
- En tværgående indsats for at skabe bevægelse og aktiviteter, der tilgodeser forskellige borgeres behov og udfordringer.
- Velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver merværdi for borgeren.
- At understøtte og planlægge infrastruktur og udearealer således, at de fremmer fællesskab og bevægelse samt indbyder til rekreative formål.
- Mere hverdagsbevægelse herunder aktiv transport (fx cykel).
- Flere børn bliver fysiske aktive.
MAD OG MÅLTIDER
Målsætning:
På Ærø skal flere vælge sunde madvarer, og vi skal skabe rammer, der motiverer til det sunde valg.
Sunde mad- og måltidsvaner har stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred samt for at forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme, som fx type 2-diabetes. Overvægt er et stigende problem blandt børn og unge i Region Syddanmark, mens underernæring er en hyppig udfordring hos ældre borgere. Undersøgelser viser, at effektiv fremme af sunde mad- og måltidsvaner vil opnås ved at arbejde helhedsorienteret og med flerstrengede indsatser.
Styrker:
- Fokus på ernæring hos alle aldersgrupper.
- Et tværfagligt samarbejde mellem kommunens fagpersoner omkring tidlig opsporing.
- Spisefællesskaber rundt på øen.
- Gratis frugt på ungdomsuddannelser.
- Kostordning og sukkerpolitik i kommunale daginstitutioner.
- Kommunalt produktionskøkken har et større brug af lokale råvarer samt omlagt til økologi.
Udfordringer:
- På Ærø ses en tendens til at flere borgere har et usundt kostmønster.
- Flere borgere er moderat- til svært overvægtige.
- Andelen af undervægtige borgere er stigende.
- Under halvdelen af borgere på Ærø spiser frugt dagligt.
- Borgere i beskæftigelse har generelt et sundere kostmønster end borgere udenfor beskæftigelse.
- Flere mænd end kvinder spiser usundt.
Sammen vil vi arbejde for:
- At børn får en god og sund start på livet.
- At sund kost indgår i børn og unges daglige udviklings- og læringsmiljøer.
- At færre børn og unge er overvægtige eller svært overvægtige.
- At opspore og forebygge underernæring hos ældre på tværs af kommunens forvaltninger.
- Velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver merværdi for borgeren.
- Sunde initiativer for medarbejdere hos øens virksomheder, organisationer og i kommunens forvaltninger.
ALKOHOL
Målsætning:
På Ærø skal flere drikke mindre, og alkoholdebuten hos unge skal udskydes.
Et stort forbrug af alkohol kan have både personlige, sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for den der drikker, men også for de pårørende. Rusdrikkeri er udbredt i den danske befolkning, og danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. Der er god dokumentation for, at en begrænsning af tilgængeligheden af alkohol, er effektiv i forhold til at reducere forbruget. Ligeledes er tidlig opsporing og forebyggende indsatser afgørende på alkoholområdet, eksempelvis undervisning på skoler og inddragelse af forældre.
Styrker:
- Et stærkt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger omkring tidlig opsporing.
- Fagligt stærke rådgivningskompetencer til alkoholikere og deres pårørende lokalt på øen.
- Bevillingsnævnet, SSP og Politiet samarbejder om ansvarlig udskænkning i nattelivet på Ærø.
Udfordringer:
- Ærø har regionens højeste og næsthøjeste andel af borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens hhv. højrisikogrænse og lavrisikogrænse for alkoholindtag.
- Flere mænd end kvinder overskrider højrisikogrænsen.
- Borgere udenfor beskæftigelse drikker mere end borgere i beskæftigelse.
Sammen vil vi arbejde for:
- At ingen børn og unges liv skades af alkohol.
- At alle skoler og uddannelsessteder arbejder aktivt for at udsætte alkoholdebuten.
- Et samarbejde mellem kommunen, frivillige foreninger og private aktører om attraktive alkoholfrie miljøer og ansvarlig udskænkning.
- Differentiering af behandlingstilbud og forebyggelsesindsatser ud fra forskellige målgruppers behov.
- Velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver merværdi for borgeren.
- At italesætte alkoholproblematikker og undgå tabu vedrørende alkohol.
- At medarbejdere efterlever alkoholpolitikken for Ærø kommune.
- At skabe alkoholpolitikker på private arbejdspladser.
KRONISKE LIDELSER (herunder handicap og funktionsnedsættelser)
Målsætning:
På Ærø skal flere borgere med kronisk sygdom opleve større livskvalitet.
Forekomsten af borgere med kroniske sygdomme eller muskel-skelet lidelser er steget de senere år. Det fordrer et styrket samarbejde mellem sektorer. Kroniske- og psykiske lidelser, smerter og fysiske funktionsnedsættelser er nogle af årsagerne til længerevarende sygemeldinger, et liv med forringet livskvalitet og førtidspension. En vigtig opgave består derfor i opsporing, målrettede tilbud, behandling og rehabilitering, der vil bidrage til, at berørte borgere bliver i stand til at tage vare på egen situation og leve et godt liv.
Styrker:
- Korte lokale afstande og let adgang til tværfaglige sundhedstilbud.
- Let adgang til motionstilbud på øen – både i forening og i naturen.
- Tværfagligt samarbejde om opsporing og rehabilitering.
- Lokalt sygehus.
- Stærkt samarbejde mellem sektorer.
Udfordringer:
- Mange borgere på Ærø er meget generet af smerter.
- Flere og flere borgere på Ærø får konstateret KOL eller KOL-relaterede sygdomme.
- En fjerdedel af borgere på Ærø har forhøjet blodtryk.
- Andelen af borgere på Ærø med diagnosticeret diabetes ligger over regionsgennemsnittet.
- Lang rejsetid for behandlingstilbud udenfor øen.
Sammen vil vi arbejde for:
- En tværgående opsporing af borgere med kronisk sygdom samt borgere med særlig risiko for udvikling af kronisk sygdom.
- En patientuddannelse til borgere med kroniske lidelser og smerter, så de oplever mestring og større livskvalitet.
- Velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver merværdi for borgeren.
- At borgere med kroniske lidelser skal kunne fastholde et godt arbejdsliv.
- Et tæt samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger om sammenhængende og velkoordinerede forløb i et helhedsorienteret borgerperspektiv.
LIGHED I SUNDHED
Målsætning:
På Ærø skal flere borgere leve et sundt liv og vi skal medvirke til at skabe rammer, der gør det nemt at leve sundt.
At skabe større lighed i sundhed, kan være med til at forbedre folkesundheden på Ærø. Det kræver en tilgang til borgerne, der tager hensyn til generelle livsvilkår, herunder fysiske, psykiske og sociale hensyn (se figur side 3) – vi skal møde borgeren, hvor de er. Det er vigtigt at afdække den enkeltes behov, ressourcer og muligheder inden en given indsats iværksættes. Nogle borgere kan være aktive medspillere i forhold til at fremme egen sundhed, mens vi må bruge ekstra ressourcer på de borgere, der af forskellige årsager ikke kan og således har det største behov.
Styrker:
- Et lille lokalsamfund med korte afstande og stort lokalkendskab til hinanden.
- Det nære sundhedsvæsen er tæt på borgeren.
- Velfungerende almen praksis med godt kendskab til borgerne.
Udfordringer:
- Borgere i beskæftigelse har generelt en sundere adfærd end borgere udenfor arbejdsmarkedet.
- Mennesker med en psykisk sygdom har en middellevetid, der er 10-20 år kortere, end hvad den er for mennesker uden en psykisk sygdom.
- Borgere med ingen eller kort uddannelse har væsentlig ringere sundhedstilstand end borgere med en længere uddannelse.
- Menneskers livsvilkår har stor indflydelse på graden af sundhed samt kompetencerne til at træffe sunde valg.
Sammen vil vi arbejde for:
- Hjælp til borgere, der ikke selv er i stand til at tage vare på egen sundhed.
- At borgeren kan tilegne sig strategier til at håndtere og tage ansvar for eget liv.
- At målrette tilbud til familier, unge, voksne og ældre, der har forskellige behov for støtte og hjælp.
- Sårbare borgeres mulighed for at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse, herunder også borgere med funktionsnedsættelser eller psykiske lidelser.
- Velfærdsteknologiske løsninger, der hvor det giver merværdi for borgeren.
Fra politik til praksis
Sundhedspolitikken skal give mening således, at flest muligt arbejder med de enkelte mål og indsatser. Dialogen på tværs, fra borger til politiske udvalg, skal styrkes således, at indsatserne implementeres i det daglige arbejde på hele øen. Alle områder i Ærø Kommune skal arbejde for at opnå målsætningerne. Kun sådan kan vi komme i mål med de enkelte områder i Sundhedspolitikken 2019-2025. Vi er fælles om sundheden og det betyder, at alle på Ærø skal opleve et fælles afsæt i den tværgående sundhedspolitik.
For at føre sundhedspolitikken ud i livet skal målsætningerne prioritere, konkretiseres og kvalificeres i en sundhedspolitisk handleplan. Under udarbejdelsen af den sundhedspolitiske handleplan vil vi fortsat lægge vægt på involvering og inddragelse af et bredt udvalg af aktører og interessenter, der alle i større eller mindre grad har betydning for borgernes sundhed. Vi vil støtte op om nytænkning, kreativitet og digitale løsninger således, at de sundhedspolitiske mål fremmes bedst muligt.
Vi ser frem til at arbejde sammen om et sundt og godt liv på Ærø.
Baggrundsmateriale
- Region Syddanmarks Sundhedsprofil ”Hvordan har du det?” fra 2017.
- Region Syddanmarks Sundhedsaftale 2019-2023.
- Danskernes Sundhed – den nationale sundhedsprofil fra 2017.
- Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2018.
- KL’s Udspil Sundhedsfremme og Forebyggelse Januar 2018.
- Danmarks Statistik.
For yderligere, se bilag 1.
Sundhedspolitikken 2019-2025 kan hentes som pdf. via dette link
BILAG 1. Sundhedspolitisk rammesætning.
Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i den landsdækkende Sundhedsprofil, understøtter nationale og regionale målsætninger, sundhedsaftalerne samt Ærø kommunes Udviklingsstrategi og arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. I tabellen nedenfor ses yderligere beskrivelser.
Hjemmesidelinks | Beskrivelse |
Region Syddanmarks Sundhedsaftale De nationale mål: |
Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommune og almen praksis. Med udgangspunkt i de otte nationale mål opstiller sundhedsaftalen fælles forpligtende målsætninger for samarbejdet. |
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner – |
KKR Syddanmark varetager tværkommunale interesser på sundhedsområdet i samarbejde med regionens hospitaler og almen praksis. I visionen konkretiseres, med afsæt i KL udspillet ”Sammen om Sundhed” og regeringens nationale mål for sundhedsvæsenet, hvordan der vil arbejdes med et styrket nært og sammenhængende sundhedsvæsen sammen med borgerne. |
SundhedsstyrelsensForebyggelsespakker 2018 |
Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er baseret på den aktuelt bedste viden og evidens både om danskernes sundhedsudfordringer samt om de metoder og indsatser, der bedst kan imødegå dem. Der findes forebyggelsespakker inddelt i temaer, områder og målgrupper. |
Udspillet skal øge fokus på at forebygge, og hjælpe den enkelte kommune til at skabe endnu mere systematik og bedre kvalitet i forebyggelsesindsatsen på tværs af fagområder. | |
Sundhedsprofilen 2017 |
Hvert fjerde år udarbejdes sundhedsprofiler, der kortlægger borgernes selvvurderede sundhed, sygelighed og sundhedsvaner. Resultaterne fra sundhedsprofilerne bruges bl.a. i forbindelse med formulering af målsætninger og prioritering af indsatser på forebyggelses- og sundhedsområdet. |
Udviklingsstrategien udstikker den overordnede kurs for de kommende års arbejde med at udvikle kommunen. Under overskriften: ’Ærø – et godt sted at være – et godt sted at leve’ tager udviklingsstrategien afsæt i kommunens værdigrundlag, vision og mission, hvor ledetrådene er: samarbejde på tværs, åbenhed og mod til udvikling. Strategiens langsigtede pejlemærker er retningsgivende og skal understøttes af kommunens andre politikker. |
|
Partnerskabet Røgfri Fremtid | Røgfri Fremtid er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Trygfonden og en række forsknings- og sundhedsinstitutioner, regioner og kommuner. Den fælles vision er et røgfrit Danmark i 2030. Ét af Røgfri Fremtids hovedbudskaber er, at børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og at vi sammen tager ansvar for, at det er muligt. Som kommune skal vi arbejde hen mod den fælles vision. |
Formålet med turismefremmeindsatsen på Ærø er at udnytte øens store potentiale som turistdestination til at øge øens indtægter og skabe direkte og afledte arbejdspladser.
- Turismen skal udvikles i respekt for øens natur, kultur og historie og øens befolkning, så øen sideløbende kan opretholdes og udvikles som et spændende og aktivt helårssamfund.
- Turismefremmeindsatsen skal både sigte mod at øge antallet af turister og at øge turisternes gennemsnitlige døgnforbrug.
- Markedsføring af øen som turistdestination skal prioriteres særligt.
- Udvikling af turismen uden for den egentlige højsæson skal prioriteres særligt.
- Ærø Kommune skal understøtte turismen gennem proaktiv planlægning, udvikling og vedligeholdelse af infrastruktur og rammebetingelser samt udvikling af kommunens serviceydelser.
Niveau1
Visionen, den tilstand vi befinder os i, i 2025
- Turismefremmeindsatsen fokuserer særligt på følgende målgrupper:
- Lystsejlere
- Familier med børn
- Par + 50
- Vandrere
- Cyklister
- Lystfiskere
- Lejrskoler
- Sundhedsturister
- Naturturister
- Badeturister
- Tematurister
- En-dagsturister
- Ærø er den førende ø-destination i Danmark målt i antal overnatninger per år i forhold til indbyggertallet.
- Ærø er den førende lystsejlerdestination i Danmark målt i antal overnattende både i havnene.
- Ærø er den førende vandrerø i Danmark målt i antal km mærkede og kortlagte vandrestier i forhold til øens areal.
- Ærø er den førende cykelø i Danmark målt i antal km cykelstier og cykelvenlige veje i forhold til øens areal.
- Der er udviklet attraktive tilbud for rideturister.
- Turismen udenfor højsæsonen er øget markant over de seneste 15 år målt i antal overnatninger og endagsturister.
- Der findes et rigt tilbud til familier med børn, fokuseret på "leg og læring", altså ferier med indhold for hele familien.
- Sammenhængende pakkerejsetilbud målrettet fokuserende på sund livsstil og aktiviteter (golf, højskoletilbud) er blevet en stor succes
- Ærø Turist- og Erhvervsforening er den drivende kraft i udviklingen af turismen på Ærø og har tilstrækkelige midler til en optimal og effektiv markedsføring af Ærø som turistø, koordinering og udvikling af tilbud samt servicering af øens gæster.
- Den eksterne markedsføring af Ærø sker primært over internettet med Ærøportalen som den vigtigste informationskilde til øens tilbud for turister.
- Ærøfærgerne er en integreret del af markedsføringen af Ærø til turisterne gennem informationsfaciliteter ombord og aktiv markedsføring ombord af lokale tilbud og produkter.
- Ærø er fortsat en uafhængig og selvstændig turistdestination, men deltager i det omfang det tilgodeser øens interesser i samarbejde med region Syddanmark, Als, Fyn og Langeland.
Niveau 2
De ting man vil nå i en 4-årig periode (2011-2014), ting der markerer en forandring opstillet i realistiske målbare tidsmæssige rammer i forhold til afsatte ressourcer
- Ærø Kommune indgik i 2011 en 4-årig resultatkontrakt med Ærø Turist- og Erhvervsforening, der understreger, at foreningen er den drivende kraft i udviklingen af turismen på Ærø, sikrer foreningen midler til en effektiv markedsføring af Ærø som turistdestination samt sikrer, at foreningen inddrages som høringspart i alle kommunale forhold, der vedrører turisme, erhverv og bosætning.
- Ærø Kommune medvirker til at der i 2011 lægges en plan for udbygning og drift af Ærøskøbing Campingplads.
- Ærø Kommune sigter mod at outsource driften af Marstal Vandrerhjem i 2013 efter den påtænkte renovering af vandrerhjemmet i 2012.
- Ærø Kommune medvirker i 2010-13 , at Søbygaard udvikler sig til centrum og udgangspunkt for legende og lærende aktiviteter indenfor historiske, kulturelle og naturmæssige oplevelser på Ærø. Staten søges engageret i den økonomiske drift af Søbygaard.
- Ærø Kommune medvirker i 2011-12 til, at Øhavets Restaureringscenter opbygges og udvikles på havnen i Ærøskøbing
- Ærø Kommune medvirker i 2011-13 til, at der etableres et maritimt oplevelsescenter omkring Eriksens Plads i Marstal.
- Ærø Kommune medvirker i 2011-13 til udvikling af Søby Havn som en attraktiv destination for lystsejlere.
- Informationstavler på havnene i Søby, Ærøskøbing og Marstal opgraderes og/eller nyetableres i 2011-12, så det er nemt at finde byernes forskellige faciliteter og tilbud.
- Ærø Kommune opsætter i 2013 i samarbejde med Ærø Museum og Byhistorisk Forening diskrete og designede informationstavler på Ærøskøbings 39 fredede huse og andre bygninger med historisk interesse.
- Ærø Kommune etablerer og vedligeholder løbende afmærkninger og informationstavler på øens sammenhængende stisystem.
- Ærø Kommune fortsætter i 2011-14 udbygningen af øens cykelstier og cykelvenlige veje, og påtager sig vedligeholdelsen af nye strækninger.
- Ærø Kommune sikrer, at der i forbindelse med udbygningen af Øhavets Restaureringscenter etableres passende toiletforhold på havnen i Ærøskøbing.
- Nevrestien mellem Ærøskøbing og dæmningen ved Graasten Nor er i 2011 en realitet.
- I 2013 opsættes flere diskrete og designede papirkurve i Ærøskøbing og Marstal bymidte samt ved øens badestrande.
- Ærø Kommune etablerer i 2013 i samarbejde med private lodsejere et mindre antal shelters for vandrere og roere.
- Ærø Kommune medvirker i 2011 til, at der arbejdes videre for at søge Ærøskøbing optaget på Unescos liste over Verdens Kulturarv
- Ærø Kommune fremlægger i 2012 oplæg til politisk stillingtagen om, at Ærø Turist og Erhvervsforening inddrages i et samarbejde om havneopkrævningen i Marstal og Ærøskøbing havne.
- P de forlængede Ærøfærger indrettes i 2011 informationslounge ombord og infoskærmene bliver en levende og integreret del af turistinformation af øens gæster.
Karsten Landro | Lars Rud |
Borgmester | Kommunaldirektør |
1. Indledning
Ærø Kommunes indkøbs - og udbudspolitik danner rammerne for konkurrenceudsættelse i Ærø Kommune og afspejler Kommunalbestyrelsens beslutning på udbudsområdet.
Indkøbs - og udbudspolitikken indgår som et værktøj til at effektivisere kommunens arbejde, når en opgave udbydes. Med gennemsigtig konkurrenceudsættelse, vil Ærø Kommune sikre de bedste og mest ensartede vilkår for de leverandører, som findes på markedet i dag – både lokalt, nationalt samt internationalt.
Alle Ærø Kommunes indkøb er omfattet indkøbs - og udbudspolitikken. Det betyder i praksis, at politikken vedrører udbud af driftsopgaver, indkøb af varer, indkøb af tjenesteydelser og udbud af bygge - og anlægsopgave. Derfor er alle kommunens afdelinger og institutioner forpligtede til at leve op til indkøbs - og udbudspolitikken.
Med indkøbs - og udbudspolitikken får offentligheden, potentielle leverandører samt kommunens medarbejdere et overblik over, hvordan Ærø Kommune håndterer sine indkøb og udbud.
2. Formål
Ærø Kommunes indkøbs - og udbudspolitik udtrykker de holdninger og den indkøbspraksis, der ønskes at være kommunens grundlag for indkøb. Formålet er at professionalisere indkøb, at reducere omkostninger i forbindelse med indkøb og at udmønte Ærø Kommunes indkøbspolitiske holdninger.
Ligeledes skal indkøbs- og udbudspolitikken understøtte innovative indkøb, som kan bidrage med nye og effektive løsninger til Ærø Kommunes kerneydelser samt indkøb, som sikrer en minimal miljøbelastning.
2.1 Målsætninger
Effektivisering af indkøb og udbud i Ærø Kommune skal understøttes af tre målsætninger.
Økonomi
Når vi indgår aftaler i Ærø Kommune, stræbes der efter at opnå den bedste aftale til den rigtige pris. Det gør vi ved at indgå indkøbsaftaler for hele kommunen på ét område og dermed opnå stordriftsfordele - hvor det er muligt at indgå centrale aftaler.
Kvalitet
Ærø Kommune stiller høje krav til kvaliteten af de varer eller opgaver, som der udbydes, da det som ofte er pris og kvalitet, der hænger sammen. Derfor skal der være fokus på de rette kvalitetsområder, således at der opnås mest værdi for pengene. Der skal derfor arbejdes efter at få den rette kendskab til de konkrete behov, som indkøbet skal opfylde og de forskellige løsninger, som markedet kan tilbyde.
Dialog
Dialog sætter Ærø Kommune i stand til at foretage det rigtige indkøb og dermed få mest værdi for pengene, samt mulighed for at optimere udbudsprocessen. Både en dialog med brugerne, for at finde det konkrete behov, men også en markedsdialog med leverandørerne, så der er fokus på nye innovative løsninger – i det omfang markedsdialog tillades.
3. Miljø og bæredygtig indkøb
Der arbejdes løbende på at nedbringe ressourceforbruget og minimere miljøpåvirkninger, herunder miljø -, energi - og arbejdsmiljøforhold.
Ærø Kommune ønsker i forbindelse med udbud og indkøb at tage hensyn til bæredygtighed, miljøkrav og økologi generelt, dog under hensyntagen til de økonomiske gevinster. Derfor skal miljøforhold i udbudsforretninger indgå, hvor det er relevant, på lige fod med øvrige, ikke prismæssige parametre, som eksempelvis kvalitet, funktion, leveringssikkerhed og lignende.
Ved at stille krav til vores leverandører om f.eks. særlige miljømærkninger og kemiindhold, kan vi opnå tryghed for brugerne, samtidig med, at vi er med til at lægge et pres på leverandører og producenter, for at få mere miljørigtige og bæredygtige produkter.
3.1 Klausuler
Ærø Kommune anvender arbejdsklausul vedr. sikring af arbejdstagerrettigheder som standard, i forbindelse med indgåelse af kontrakter. Indført kædeansvar i forbindelse med leverandørers og underleverandørers efterlevelse af kommunens klausuler. Hovedleverandøren hæfter således for eventuelle underleverandørers misligholdelse.
Bygge - og anlægsopgaver
Der stilles krav om arbejdsklausuler ved alle udbud over bagatelgrænsen på 300.000 kroner eksklusiv moms.
Tjenesteydelser
Der stilles krav om klausuler i udbudsmaterialet, hvor dette er er muligt og hensigtsmæssigt. Eksempelvis ved udbud af service - og driftsopgaver over bagatelgrænsen på 300.000 kroner eksklusiv moms.
Varekøb
Der stilles ikke krav om arbejdsklausuler ved varekøb.
4. Det lokale erhvervsliv
Ærø Kommunes indkøbere af varer - og tjenesteydelser, samt udbydere af bygge - og anlægsopgaver, er forpligtet til at undersøge det lokale marked på Ærø, inden beslutningen om køb foretages. Den kommunale indkøber skal indhente tilbud fra Ærøske leverandører, hvis sådanne findes.
Ved indkøb af særligt fagspecifikke tjenesteydelser, skal der ved indhentning af tilbud, lægges vægt på tilbudsgivers kompetencer og erfaringer med løsning af lignende opgaver, herunder muligheden for lokal tilstedeværelse af nøglemedarbejdere, når dette er påkrævet.
4.1 Bagatelgrænse
Ved indkøb, til en anslået værdi af max. 100.000 kroner eksklusiv moms, er Ærø Kommunes indkøber af vare - og tjenesteydelser frit stillet.
Indkøber er dog forpligtet til at sikre, at der ved hyppige indkøb af samme vare og ydelse, ikke handles fast med én leverandør, men at indkøbet eller opgaven i så fald udbydes i en rammeaftale.
Bygge - og anlægsopgaver til en anslået samlet værdi af max. 300.000 kroner eksklusiv moms, kan ligeledes gennemføres uden udbud.
Ærø Kommunes institutioner kan have faste leverandører på opgaver, som kræver autoriserede håndværkere. Det anbefales at variere de øvrige indkøb.
En bygge - og anlægsopgave eller et indkøb, må ikke opsplittes i mindre delopgaver, alene med det formål at undgå at udbyde opgaven.
5. Udbudsprocessen
Som offentlig myndighed, er Ærø Kommune underlagt EU’s udbudsdirektiv og den danske udbudslov. Det indebærer, at kommunen er forpligtet til at sende en række varer og opgaver i udbud, samt til i denne forbindelse at iagttage visse procedureregler. Ærø Kommune skal altid foretage indkøb inden for rammerne af disse regler.
Den enkelte ordregiver i Ærø Kommune, kan vælge at indkøbe bistand til gennemførelse af udbuddet.
Ved gennemførelse af et EU - udbud, er det dog et krav, at der benyttes ekstern bistand. Der skal anvendes en erfaren rådgiver, som kan sikre at udbudsproces og udbudsdokumenter, samt efterfølgende gennemgang af tilbud og indgåelse af kontrakt, sker i henhold til lovgivningen på området.
Det påhviler den enkelte indkøber selv at holde sig orienteret om de aktuelle tærskelværdier.
Dette kan ses på Konkurrence og Forbrugerstyrelsens hjemmeside via linket her
Udbudsmaterialet skal som udgangspunkt være så velbeskrevet, at der ikke opstår væsentlig tvivl om opgavens omfang og præmisser. Fristen for at afgive tilbud bør afspejle opgavens kompleksitet, men bør ikke være kortere end 14 dage for simple opgaver. Der skal ved fastsættelse af tilbudsfristen tages hensyn til, om der er mange underleverandører, som skal inddrages i opgavens prissætning og om tilbudsberegningen sker i en periode med mange helligdage eller i ferieperioder.
Ved at finde værdien af udbuddet, skal der kigges på et skøn af den samlede kontraktsum i kontraktens løbetid og om dette vil overstige tærskelværdierne.
Rammeaftaler må max. løbe over 4 år.
5.1 Konkurrenceudsættelse og lovgrundlag
Ærø Kommune skal ved enhver konkurrenceudsættelse, ethvert udbud og ved enhver tilbudsindhentning overholde de grundlæggende principper inden for forvaltningsretten og EU - retten:
Konkurrence
Alle relevante virksomheder skal igennem fri konkurrence have mulighed for at få tildelt opgaver for offentlige myndigheder.
Ligebehandling
For at sikre at konkurrencen er fri, skal alle tilbudsgivere behandles ens og på samme vilkår.
Gennemsigtighed
Udbudsforretninger skal gennemføres på en sådan måde, at det kan dokumenteres, at alle bliver behandlet lige og på ensartet grundlag.
Forbud mod diskrimination
Alle virksomheder skal gives samme muligheder for deltagelse i udbudsforretninger og udførelse af offentlige opgaver, i henhold til den gældende lovgivning, på området.
Der gælder ud over de ovenfor nævnte grundlæggende principper tre regelsæt vedrørende udbud:
- EU’s Udbudsdirektiv 2014 / 24 / EU af 24. februar 2014 for indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige Tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge - og anlægskontrakter.
- Udbudsloven, Lov nummer 1564 af 15 / 12 / 2015.
- Tilbudsloven, LBK nummer 1410 af 07 / 12 / 2007 med tilhørende ændringer, omfatter bygge - og anlægsarbejder. (Tilbudsloven gælder for offentlige bygge - og anlægsarbejder, hvis værdi er under EU’s tærskelværdi).
5.2 Offentliggørelse af udbud
De opgaver, der skal konkurrenceudsættes skal offentliggøres, såvel internt i kommunen som eksternt til mulige leverandører.
Dette gøres ved ”Indkaldelse af interessetilkendegivelse” på kommunens hjemmeside, samt på kommunens rubrik i Ærø Ugeavis. Annoncen skal indeholde en kortfattet oplysning om, hvad det kommende udbud omfatter, samt at alle interesserede tilbudsgivere kan rette henvendelse til ordregiveren og på den måde lade kommunen vide, at virksomheden er interesseret i udbuddet. Indkaldelse af interessetilkendegivelser skal som udgangspunkt ske med en frist på 14 dage.
Ærø Kommune offentliggøre udbud på kommunens hjemmeside under www.aeroekommune.dk under overskriften ”Udbud”.
EU - udbud skal annonceres i EU Tidende på TED - databasen.
5.3 Vurdering af klar grænseoverskridende interesse
Hvis kontraktværdien er over 500.000 kroner men under EU’s tærskelværdi, skal man som ordregiver gå ind og vurdere, hvorvidt kontrakten har en klar grænseoverskridende interesse.
Udbudslovens §§ 191 - 192 indeholder de elementer, der skal lægges til grund ved vurdering af, hvorvidt en kontrakt har klar grænseoverskridende interesse. Vurderingen vedrører alene, om en virksomhed i en anden medlemsstat kan have interesse i kontrakten - ikke om kontrakten kan have interesse for en udenlandsk virksomhed, der allerede driver virksomhed i Danmark.
Ved vurderingen skal der lægges vægt på følgende:
- Kontraktens genstand
- Kontraktens anslåede værdi
- Kontraktens varighed
- Forholdene i den pågældende branche, herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis
- Det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres.
Andre elementer kan også have betydning og bør inddrages i den konkrete vurdering.
Kan udenlandske virksomheder have interesse i at løse opgaven, skal udbuddet annonceres på www.udbud.dk.
5.4 Udbud af bygge - og anlægsopgaver
Tjenesteydelser ved bygge- og anlægsopgaver
Der er ikke udbudspligt for anskaffelse af varer og tjenesteydelser, herunder rådgivning, med en værdi under EU’s tærskelværdi. Dog har kommunen pligt til at sikre økonomisk ansvarlighed, samt efterleve principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.
I Ærø Kommune skal der derfor altid indhentes mindst to tilbud, når tjenesteydelsen har en værdi over den fastsatte bagatelgrænse på 100.00 kroner eksklusiv moms, men under EU’s tærskelværdi.
Når tjenesteydelserne har en værdi over EU´s tærskelværdi, skal ydelserne gennemføres som EU - udbud i henhold til gældende lovgivning.
Arkitektopgaver ved byggeri af institutioner med særlige funktionskrav udbydes eksempelvis ved konkurrencer eller ved gennemførelse af en prækvalifikation.
Bygge- og anlægsopgaver
Tilbudsloven indeholder en pligt til at afholde licitation for opgaver, med en samlet værdi over 3 millioner kroner eksklusiv moms.
Opgaver i spændet fra bagatelgrænsen på 300.000 kroner eksklusiv moms til 3 millioner kroner eksklusiv moms, kan konkurrenceudsættes på baggrund af underhåndsbud.
Efter annoncering af interessetilkendegivelse, vælges 2 - 3 tilbudsgivere.
Ved underhåndsbud, hvor der ønskes tilbud fra mere end tre lokale tilbudsgivere, skal der også rettes henvendelse til en tilbudsgiver uden for lokalområdet.
Alle bygge- og anlægsopgaver, der udbydes som underhåndsbud, skal så vidt muligt udbydes i fagentrepriser.
Ærø Kommune overlader indkøb af materialer til bygge - og anlægsopgaver til de bydende. Bygherreleverancer anvendes kun undtagelsesvis og kun, hvis der er en særlig begrundelse herfor.
Alternativt kan der indbydes til en begrænset udbud med prækvalifikationsrunde, hvorefter der udvælges 3 - 5 håndværkere til at afgive tilbud.
Der stilles krav om sikkerhedsstillelse ved entrepriser med en kontraktsum på over 500.000 kroner eksklusiv moms.
I forbindelse med større anlægsudbud anvendes digital kommunikation på særskilte platforme, så det sikres, at alle bydende får de samme informationer og skriftlige materiale.
5.5 Udbud af varer og tjenesteydelser
Tjenesteydelser og driftsopgaver
I Ærø Kommune skal der altid indhentes mindst to tilbud, når tjenesteydelsen har en værdi over den fastsatte bagatelgrænse på 100.000 kroner eksklusiv moms, men under EU’s tærskelværdi.
Når tjenesteydelserne har en værdi over EU´s tærskelværdi, skal ydelserne gennemføres som EU - udbud i henhold til gældende lovgivning.
Der kan være tjenesteydelser, som har en så fagspecifik karakter, at nærværende politik kan fraviges. Det kan eksempelvis være benyttelse af advokatbistand og ingeniørydelser, hvor en given fagkyndig har så stort et detailkendskab til et anlæg, en sag eller en driftsenhed, at omkostningerne ved at skulle skifte leverandør overstiger en eventuel økonomisk gevinst ved konkurrenceudsættelse af opgaven.
Det påhviler indkøberen løbende at evaluere, om leverandøren af de pågældende fagspecifikke tjenesteydelser giver ”værdi for pengene”, eller om det er formålstjeneligt at afsøge markedet for tilsvarende kompetencer.
Varekøb
Opgaver i spændet fra bagatelgrænsen på 100.000 kroner eksklusiv moms, men under EU’s tærskelværdi, kan indgås, på baggrund af underhåndsbud.
Efter annoncering af interessetilkendegivelse vælges 2 - 3 leverandører til at afgive tilbud. Der indhentes tilbud bredt blandt mulige lokale tilbudsgivere, i fald sådanne findes.
Ved underhåndsbud, hvor der ønskes tilbud fra mere end tre leverandører skal der også indbydes en tilbudsgiver uden for lokalområdet.
Alternativt kan indbydes til begrænset udbud med prækvalifikationsrunde, hvorefter der udvælges 3 - 5 leverandører til at afgive tilbud.
5.6 Tildelingskriterier
Bygge - og anlægsopgaver
Tildelingskriteriet vil som udgangspunkt være pris. Der kan være opgaver, hvor Ærø Kommune vil anvende andre kriterier. Eksempelvis ved kommunalt nybyggeri, hvor det vil være et kriterium, at vægte virksomheder, som har en elev. Tildelingskriteriet vil derfor i disse tilfælde være økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Det samme gælder for opgaver, hvor eksempelvis særligt kendskab til natur og miljø er ønsket.
Indkøb af varer og tjenesteydelser
Tildelingskriteriet vil variere efter udbuddets karakter og vil sandsynligvis oftest være økonomisk mest fordelagtige pris, hvor andre parametre end pris indgår i den samlede bedømmelse af tilbuddene.
5.7 Indgåelse af kontrakt samt offentliggørelse
Ved valg af leverandør, på baggrund af et udbud, skal der indgås en skriftlig kontrakt, som beskriver opgavens omfang, pris og bestemmelser i forhold til prisregulering, tvister, exit klausuler, leveringssikkerhed med videre.
Resultatet af udbuddet offentliggøres på kommunens hjemmeside med overskriften på udbuddet, navnet på de bydende og hvem der har fået tildelt kontrakten. De tilbudte totalsummer oplyses, sammen med navnet på tilbudsgiverne. Delsummer oplyses ikke. Hvis et tilbud ikke er konditionsmæssigt, oplyses dette også.
Annullerede udbud offentliggøres også med oplysning om annullering, men ikke med begrundelse herfor.
Kontrakter skal gemmes og styres via kommunens kontraktstyringssystem CC Mangament.
6. Indkøbsorganisering
Indkøbsorganisationen er organiseret med en central indkøbskonsulent, der går ind og understøtter de decentrale afdelinger og institutioner på indkøbs- og udbudsområdet. Det er således den enkelte afdeling eller institution, som varetager udbud i henhold til nærværende indkøbs - og udbudspolitik.
Når der er tale om centrale indkøb og udbud, vil disse blive organiseret af indkøbskonsulenten med sparring fra en brugergruppe. Indkøbskonsulenten koordinerer således indkøbsaftaler:
- Hvis flere aftaleområder har samme leverandører og derfor bør udbydes i sammenhæng
- Hvis fælles kommunale udbud kan medvirke til bedre aftaler på grund af volumen eller stordriftsfordele
- Hvis der er tværorganisatoriske interesser på aftaleområdet, og derfor bør udbydes i fællesskab
6.1 Brugergrupper
Ved centrale indkøbsaftaler i Ærø Kommune ønsker man en så stor decentral indflydelse på leverandør - og produktudvalget som muligt. Derfor vil der i disse tilfælde blive oprettet brugergrupper, som organiseres af indkøbskonsulenten. Der vil gøres brug af brugergrupper på de aftaleområder, hvor det er relevant.
Brugergrupperne vil typisk bestå af decentrale indkøbere, med særlig indsigt og interesse, for et bestemt aftaleområde. Formålet med dette er at sikre den nødvendige viden, decentralt engagement og ejerskab for de indgåede indkøbsaftaler.
Brugergruppen har til opgave i samarbejde med indkøbskonsulenten:
- At sikre organisatorisk repræsentation
- At udarbejde kravspecifikationer
- At formidle indkøbsaftaler og løbende evaluere brugertilfredshed
6.2 Indkøbsfællesskaber
Ærø Kommune deltager i både forpligtende og frivillige aftaler hos Statens og Kommunernes Indkøbsservices (SKI), med henblik på at opnå stordriftsfordele, sprede udbudsbyrden med mere. Dette forudsætter dog at udbuddet er foreneligt med Ærø Kommunes behov.
Derudover kan Ærø Kommune vælge at deltage i fælles udbud med andre kommuner, såfremt det vurderes fordelagtigt på det pågældende aftaleområde.
7. Indkøbsværktøj
Pr. 1. januar 2023 er det et lovkrav, at indkøb digitaliseres og der anvendes e - ordrer og e - kataloger.
Ærø Kommune implementerer i løbet af 2021 et indkøbssystem, som kan opfylde disse krav.
Formålet med et digitalt indkøbssystem, er at reducere transaktionsomkostningerne forbundet med fysiske indkøb, samt fakturabehandling i systemet.
8. Udvikling og ændring af indkøbs - og udbudspolitikken
Indkøbs - og udbudspolitikken kan til hver en tid revideres af Kommunalbestyrelsen, så den tilpasses Ærø Kommunes ønsker og behov. Mindre ændringer i politikken kan foretages af indkøbskonsulenten med godkendelse af Direktionen. Dette kunne være en tilpasning af politikken i forbindelse med lovgivningsændringer og lignende.
Såfremt der opstår uoverensstemmelser mellem denne politik og gældende lov, skal gældende lov altid overholdes.
Sagligt begrundede behov for at fravige retningslinjerne i denne politik, kan undtagelsesvist godtages. Dette kan f.eks. være særlige opståede omstændigheder, der ikke er indskrevet i denne politik.
Godkendt af Ærø Kommunalbestyrelse, den 19. maj 2021
Ole Wej Petersen | Allan Krogh Filtenborg |
Borgmester | Kommunaldirektør |
Bilag 1
Standardbetingelser for leverandører af bygge - og anlæg, drifts - og tjenesteydelser til fynske kommuner.
Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for de fynske kommuner
1. Forpligtelse
Leverandøren forpligtiger sig til at sikre, at de ansatte, som Leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn (herunder særlige ydelser) og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige løn- og ansættelsesforhold end de, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige områdes mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område,
jf. Beskæftigelsesministeriets cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
Flere overenskomster, der er indgået med samme arbejdsgiverforening og under samme lønmodtagerorganisation og med vilkår, der må anses for ensartede og som samlet er landsdækkende, anses i denne forbindelse også som én overenskomst, som gælder på hele det danske område.
Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår samt denne Arbejdsklausul med dertil hørende krav.
1.1. Krav til medarbejderens ansættelsesforhold og identifikation
Alle medarbejdere skal inden 4 uger efter arbejdets påbegyndelse have modtaget et ansættelsesbevis samt orienteres, af Leverandøren, om gældende løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og arbejdsvilkår. Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds - og arbejdstilladelse. Medarbejdere skal på forlangende kunne dokumentere deres identitet ved fremvisning af billedlegitimation.
1.2 Krav til ophold på arbejdspladsen, orientering om underleverandører samt krav til skiltning
Kommunen skal skriftligt orienteres om, hvilke underleverandører Leverandøren anvender i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, ved angivelse af navn og CVR nummer ./ RUT.nummer.
Leverandøren skal endvidere på bygge -, drifts -, statusmøder eller lignende oplyse Kommunen om, hvilke underleverandører, der befinder sig på arbejdspladsen i en forud defineret periode samt eventuelt hvilket arbejde, de udfører.
Kommunen kan konkret stille krav til, at Leverandøren skilter med, hvilke virksomheder, der udfører arbejde på arbejdspladsen ved angivelse af navn og CVR nummer / RUT nummer.
Leverandøren er til enhver tid underlagt Kommunens instruktioner omkring ophold på arbejdspladsen. Kommunen forbeholder sig med dette krav retten til at kunne udstikke instruktioner omkring ophold på arbejdspladsen. Eksempler herpå kan være regler omkring uønsket ophold på arbejdspladsen, forbud mod overnatning på byggepladsen mv.
1.3. Krav om registrering af udenlandske tjenesteydere
Leverandøren er forpligtiget til at sikre, at såfremt Leverandøren eller dennes underleverandører har anmeldelsespligt til RUT - registret, overholder deres forpligtigelse og på eget initiativ, sender en kvittering for anmeldelsen til Kommunen straks efter anmeldelsen. 2
2. Dokumentation for overholdelse af forpligtelsen
Der skelnes i nærværende arbejdsklausul mellem krav til dokumentation og krav til redegørelse.
Al dokumentation og redegørelse skal fremsendes på dansk eller engelsk.
2.1. Dokumentation
Leverandøren har bevisbyrden for at forpligtelsen jf. klausulens afsnit. 1 er overholdt, og Kommunen kan på forlangende kræve at se dokumentation for Leverandørens og dennes underleverandørers overholdelse heraf. Kommunen kan adspørge dokumentation om relevant dokumentation fra Leverandørens eller dennes underleverandørers medarbejdere, såfremt det skønnes relevant.
Relevant dokumentation skal som minimum omfatte lønsedler, E - indkomstkvittering lønregnskaber, opholds - og arbejdstilladelser og ansættelsesbeviser samt den referenceramme Leverandøren har anvendt i forbindelse med fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Herudover kan Kommunen i den konkrete sag anmode Leverandøren om at fremsende andre relevante dokumenter.
2.2. Redegørelse
Såfremt Kommunen har en mistanke om overtrædelse, skal Leverandøren efter påkrav, fremsende en fyldestgørende redegørelse. Parterne har endvidere pligt til egenhændigt at orientere hinanden, ved mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen.
Leverandøren skal som minimum redegøre for, under hvilke forhold og / eller metoder, tjenesteydelser samt bygge - og anlægsarbejder, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er opnået. Kommunen kan i den konkrete sag anmode Leverandøren om at uddybe andre relevante forhold.
2.3. Frister
Dokumentationen skal være Kommunen i hænde senest 5 arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Redegørelsen skal være Kommunen i hænde senest 10 arbejdsdage efter påkravets modtagelse.
2.4 Videregivelse af dokumentation
Kommunen kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til SKAT eller Arbejdstilsynet, såfremt videregivelsen vurderes at være af væsentlig betydning for myndighedernes virksomhed.
Kommunen kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til politiet, såfremt der er mistanke om et begået strafbart forhold.
3. Sanktion for manglende overholdelse af forpligtelsen
Leverandørens eller dennes underleverandørers væsentlige overtrædelser af Arbejdsklausulen vil altid berettige Kommunen til at ophæve kontrakten helt eller delvist. Ved væsentlig misligholdelse forstås eksempelvis grove eller gentagne overtrædelser af Arbejdsklausulen, jf. afsnit 1 og 2.
Ifalder Leverandøren nedenstående sanktioner eller andre misligholdelsesbeføjelser, fritages denne ikke for pligten til at opfylde kontrakten.
3.1. Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse til klausulens afsnit 1.
Kommunen er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese berettigede krav fra Leverandørens eller underleverandørers ansatte.
Leverandøren ifalder bod pr. overtrædelse af klausulens afsnit 1. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til op til 2 promille af kontraktsummen, dog minimum 1000 kroner pr. dag, indtil overtrædelsen er bragt til ophør. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag. 3
Ved konkret bodsfastsættelse vil der lægges vægt på følgende:
- Kontraktens genstand og størrelse
- Overtrædelsens karakter og omfang
- Leverandørens egen medvirken til at bringe overtrædelsen til ophør.
3.2. Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse af klausulens afsnit 2
Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 2. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til 2 promille af kontraktsummen, dog minimum 2000 kroner pr. dag indtil Leverandøren har imødekommet Kommunens påkrav. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag.
4. Kontrolforanstaltninger
Kommunen eller dennes stedfortræder vil i kontraktens løbetid løbende kunne gennemføre forskellige kontrolforanstaltninger, eksempelvis foretage uanmeldte besøg på arbejdspladsen for at sikre overholdelse af Arbejdsklausulen.
For Kommunen For leverandøren
______________________ ______________________
Navn og dato Navn og dato
______________________ ______________________
Titel Titel
Bilag 2
Tærskelværdier
Ved EU-Kommissionens forordning nr. 2019/1828/EU, 2019/1829/EU, 2019/1827/EU og 2019/1830/EU af 30. oktober 2019, er tærskelværdierne for udbudsdirektivet ændret med virkning fra den 1. januar 2020.
EU-Kommissionen har den 31. oktober 2019 i meddelelse 2019/C 370/01 offentliggjort følgende tærskelværdier:
Tjenesteydelser |
Tærskelværdi for kommunale myndigheder (kr. ex. moms) |
Almindelige tjenesteydelser |
1.595.391 |
Delydelser |
596.408 |
Indkøb af sociale og andre specifikke |
5.591.325 |
Varer | Kroner |
Vareindkøb |
1.595.391 |
Delydelser |
596.408 |
Bygge- og anlæg |
Kroner |
Bygge- og anlægsarbejder |
39.884.785 |
Delarbejder |
7.445.100 |