---
title: "Detalje"
date: "2025-12-11"
created: "2023-09-18"
---

Høring

# Byfornyelsesprogrammet Et levende Marstal

Politikker

                        [Tilbage](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportal/)

## Høring af byfornyelsesprogrammet Et levende Marstal

                                        [Tilbage](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportal/)

**Byfornyelsesprogrammet Et levende Marstal sendes i høring**

Kommunalbestyrelsen har den 17. december 2025 besluttet at sende Et Levende Marstal i høring.

**Læs Et levende Marstal**

Byfornyelsesprogrammet samt bilag kan hentes og læses via. linket til højre.

Byfornyelsesprogrammet er i offentlig høring fra den 18. december 2025 til den 12. februar 2026

**Borgermøde**

Der afholdes borgermøde i Marstal SFO den 27. januar 2026 kl. 18.00-19.30. Her kan man høre om projekterne, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de involverede parter.

 Tilmelding senest den 23. januar til mib@aeroekommune.dk eller på tlf. 63525029

**Baggrund for Et levende Marstal**

Den 21. maj 2025 besluttede kommunalbestyrelsen at igangsætte udarbejdelsen af et byfornyelsesprogram i Marstal. Der har derfor været nedsat en følgegruppe bestående af Marstal Lokalråd, Marstal Handelsforening, Bevaringsforeningen Snorren, Torvegruppen, og Ærø Turist & Erhverv. Programmet bygger på visionen om at Marstal skal være en by fyldt med liv. Et sted hvor handel, historie og søfart mødes i et fælles byrum. Åbent, grønt og aktivt hele året.

På den baggrund er der udvalgt 3 indsatsområder med en række indsatser tilknyttet.

Indsatsområde 1 - **Vores mødesteder** har som formål at binde gågaden sammen, så der både er liv og aktivitet i den sydlige og nordlige del.

- En forundersøgelse af borgerhus
- Opholds- og oplevelsesrum
- Forskønnelse af Marstal Torv
- Synliggørelse af svømmehal

Indsatsområde 2 - **Et fælles løft til gågaden** har som formål at det historiske Marstal skal træde tydeligere frem gennem en forskønnelse af bymidten

- Bygningsfacader renoveres
- Udskiftning af belægning og beplantning
- Forbedre parkeringsforhold

Indsatsområde 3 - **By og havn bindes sammen** har som formål at der skabes forbindelse mellem byen og havnen, så liv og aktivitet kan bevæge sig mellem de to steder.

- Prinsensgade
    - Det skal gøres tydeligt at gaden leder op til Marstal Torv, og på den måde fungere som en ledelinje for bløde trafikanter op til byen og til gågaden.
- Snorrene
    - Snorrene skal udnyttes bedre til skabe forbindelser rundt i byen.
- Fortælleruter mv.

Indsatserne er nærmere beskrevet i byfornyelsesprogrammet.

Da indsatserne er beskrevet i overordnende træk, forestår der stadigvæk et yderligere arbejde med at konkretisere indsatserne. Det er forventningen at dette arbejde vil ske i tæt samarbejde med følgegruppen, der eventuelt udvides med flere medlemmer, så gruppen favner endnu bredere.

**Inddragelse og momentum:**

Implementeringen af byfornyelsesprogrammet vil ske ud fra principperne om inddragelse og momentum.

Princippet inddragelse skal sikre at projekterne får en bred opbakning og lokal forankring i Marstal.

Princippet momentum skal sikre, at følgegruppen og de frivillige kræfter, der er en del af byfornyelsesprogrammet, tydeligt mærker, at projekterne har høj prioritet. At den indsats borgerne lægger i projekterne, faktisk gør at projekterne bliver til virkelighed. Hvis der er for lang tid mellem projektbeskrivelser til konkrete projekter, er der stor risiko for at man ikke kan se at det arbejde man som frivillig har gjort, har betydet noget.

## Informationer

                                            Start

                                            18.12.2025

                                                Slut

                                                12.02.2026

                                                Høring id

                                                S2025-187

                                            Kategori

                                            Politikker

                                            Område

                                            Marstal, Søby, Ærøskøbing

## Dokumentation & Tilladelser

- [D2025-58389 Udkast - Et levende Marstal 78c779a0-12f9-45e2-9df1-455a8fd1d7cd.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/d2025-58389_udkast_-_et_levende_marstal_78c779a0-12f9-45e2-9df1-455a8fd1d7cd_i5Jq.pdf)
- [D2025-58625 Bilag - Budget og tidsplan a13581af-5705-49db-807a-c3b0196b7032.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/d2025-58625_bilag_-_budget_og_tidsplan_a13581af-5705-49db-807a-c3b0196b7032_y2nn.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.aeroekommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
