Europaparlamentsvalg
Søndag den 9. juni 2024 afholdes der i Danmark Europa-Parlamentsvalg, hvor Danmark skal vælge 15 ud af 720 medlemmer af Europa-Parlamentet.
Der udsendes valgkort til vælgerne. Afstemningsstedet er anført på valgkortet. Valgkortet skal være dig i hænde senest 4. juni 2024.
Såfremt du ikke denne dato har modtaget dit valgkort, skal du rette henvendelse til Borgerservice.
Du kan stemme til valget, hvis du på valgdagen, er fyldt 18 år og herudover:
- er dansk statsborger og har fast bopæl i Danmark eller i et af de øvrige EU-lande eller
- er statsborger i et af de øvrige EU-lande og har fast bopæl i Danmark.
Udlandsdanskere, der er optaget på valglisten til folketingsvalg i henhold til folketingsvalglovens § 2, vil også automatisk være berettiget til at stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Derudover kan danske statsborgere, der midlertidigt opholder sig på Færøerne eller i Grønland eller i et tredjeland (land uden for EU), blive optaget på en særlig valgliste til Europa-Parlamentsvalget.
Følgende personer har derimod ikke valgret til Europa-Parlamentsvalg:
- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).
Partier og kandidater ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni 2024
Partier |
|
A. Socialdemokratiet |
O. Dansk Folkeparti |
B. Radikale Venstre |
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti |
C. Det Konservative Folkeparti |
Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg |
F. SF – Socialistisk Folkeparti |
Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne |
l. Liberal Alliance |
Å. Alternativet |
M. Moderaterne |
|
Partier i valgforbund |
I. Socialdemokratiet, SF – Socialistisk Folkeparti og Alternativet |
II. Radikale Venstre, Moderaterne og Venstre, Danmarks Liberale Parti |
III. Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance |
A. Socialdemokratiet |
|
Christel Schaldemose |
Mathias Niebuhr |
Niels Fuglsang |
Niels Christian Dahl |
Marianne Vind |
Andi Helbo Sejersen |
Magnus Barsøe |
Tayo Lill Andreasen |
Asser Mortensen |
Maria Radoor |
B. Radikale Venstre |
|
Sigrid Friis |
Jan Werner Mathiasen |
Anne Sophie Callesen |
Kim Pagels |
Philip Tarning-Andersen |
Finn Hartvig Nielsen |
Anne-Sofie Sadolin Henningsen |
Sissel van Run-Kvist |
Charlotte Amdi Burgess |
Martin Schepelern |
Kathrine Olldag |
Michael Flarup |
Frederik Aagaard Sørensen |
Asmus Knigge Vilster |
Hediye Temiz |
Nikolai Tange |
Jens Frost |
Lars Fogh Mortensen |
João Møller |
Lartey Lawson |
C. Det Konservative Folkeparti |
|
Niels Flemming Hansen |
Egil Hulgaard |
Marcus Knuth |
Helle Laursen Petersen |
Birgitte Bergman |
Manuel Vigilius |
Maria Pryds |
Barbara Engelstoft |
Steen Holm Iversen |
Nicklas Verne |
Tina-Mia Eriksen |
Vladimir Stanic |
Søren Friis Trebbien |
Elisabeth Ildal |
Flemming Agerskov |
Martin Vendel Nielsen |
Jacob Rosenberg |
John Hoppe |
Natasja Bruun Knudsen |
Jacob Stryhn |
F. SF – Socialistisk Folkeparti |
|
Kira Marie Peter-Hansen |
Joan Kragh |
Rasmus Nordqvist |
Thue Grum-Schwensen |
Villy Søvndal |
Mads Hvid |
Rikke Lauritsen |
John Brandt |
Magnus Flensborg |
Anders Bøge |
Kristine Amalie Rostgård |
Pia Lieberknecht |
Melina Andersen |
Emil Njor |
Taner Genc |
Elias Julius Binggeli |
Andreas Grosbøll |
Kim Elmose |
Michael Egelund Andersen |
Allan Søgaard-Andersen |
I. Liberal Alliance |
|
Henrik Dahl |
Thomas Vesth |
Mads Strange |
Nikolaj Steffenauer |
Thorbjørn Jacobsen |
Danny Malkowski |
Carsten Normann |
Lars Høyer Holmqvist |
Helle Jensen |
Louise Siv Ebbesen |
Martin Sibast Laugesen |
Chelle Lilly |
M. Moderaterne |
|
Stine Bosse |
Karin Liltorp |
Bergur Løkke Rasmussen |
Ivar Nørlund |
Tobias Marney |
Frederik Lau Petersen |
Laurs Nørlund |
Abdinoor Adam Hassan |
Barikan Solecki |
Dea Kehler |
Klavs A. Holm |
Lars Barfoed |
O. Dansk Folkeparti |
|
Anders Vistisen |
Julie Jacobsen |
Majbritt Birkholm |
Søren Hansen |
Tobias Weische |
Inger-Marie Tryde |
Hans Blaaberg |
Mette Sode Hansen |
Finn Rudaizky |
Henrik Thinggaard |
Sune Nørgaard Jakobsen |
Birgitte Milling |
Carsten Sørensen |
Søren Lund Hansen |
Michael Nedersøe |
Bonett Trusell |
Rune Bønnelykke |
Stine Steffensen |
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti |
|
Morten Løkkegaard |
Alexandra Sasha |
Asger Christensen |
Jonas Pullich |
Ulla Tørnæs |
Torsten Laksafoss Holbek |
Julie Hassing |
Thorbern Alexander Klingert |
Marianne Lynghøj |
Jakob Dyrman |
Carsten Kissmeyer |
Niels Plum |
Æ. Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg |
|
Kristoffer Storm |
Niklas Fritz Kjærulff |
Vivi Altenburg |
Anton Rosenstrøm Laursen |
Magnus Bigum |
Bob Richard Nielsen |
Benny Bindslev |
Dina Person |
Lars Bregnbak |
Erik Poulsen |
Susanne Damsgaard |
Morten Vehl Revsbeck |
Karen Lia Fromm-Christiansen |
Claus Bisgaard Skovmose |
Annette Benthien Giuranna |
Bent Juul Sørensen |
Renate Hendriksen |
Nikolaj Vang |
Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne |
|
Per Clausen |
Stine Ry Andersen |
Frederikke Hellemann |
Selma Bolø |
Nana Højlund |
Victoria Velásquez |
Ludvig Goldschmidt |
Ibrahim Benli |
Asta Kofod |
Christian Schmidt Jacobsen |
Reinout Bosch |
Runa Friis Hansen |
Torsten Ringgaard |
Clara Turms |
Å. Alternativet |
|
Jan Kristoffersen |
Julius Schubring |
Karoline Lindgaard |
Johannes Slyngborg |
Petar Socevic |
Yurdal Cicek |
Nilas Bay-Foged |
Anette Jensen Smith |
Sofie Groth |
Mikael Hertig |
Jørn Grønkjær |
Irina Bjørnø |
Valentina Crast |
|
Du kan brevstemme til Europaparlamentsvalget fra mandag den 29. april til og med torsdag den 6. juni 2024. Alle, der har stemmeret til valget den 9. juni, har mulighed for at brevstemme.
I Ærø kommune kan du brevstemme i Borgerservice på Ærø Rådhus og på Marstal Bibliotek indenfor den almindelige åbningstid.
Derudover holder vi ekstraordinært åbent for brevstemmer:
- Lørdag den 25. maj kl. 10.00 – 12.00
- Lørdag den 1. juni kl. 10.00 – 12.00
- Onsdag den 5. juni kl. 9.00 - 12.00 (kun Borgerservice på Ærø Rådhus)
Sidste dag for at brevstemme er torsdag den 6. juni, hvor der er åbent på:
- Ærø Rådhus kl. 09.00 – 12.00 og 14.30 – 16.45
- Marstal Bibliotek kl. 13.00 – 16.00
Husk gyldig legitimation, for eksempel pas, kørekort eller sundhedskort.
Stemmerummene på begge brevafstemningssteder er udstyret med handicapvenligt LED-lys og lup.
På Ærø Rådhus er der endvidere opsat handicapvenligt hæve-sænkebord samt CCTV-forstørrelsesapparat.
Du kan afgive stemme i hjemmet, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på afstemningsstedet på valgdagen.
Ansøgning om at brevstemme i hjemmet skal udfyldes på en særlig blanket.
Blanketten fås ved:
- udskrift via link nederst på siden
- personlig henvendelse på Ærø Rådhus eller Marstal Bibliotek
- din hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske, hvis du får hjemmebesøg fra kommunen
Den udfyldte blanket skal afleveres til Borgerservice eller Marstal Bibliotek:
- tidligst søndag den 12. maj 2024 og
- senest tirsdag den 28. maj 2024 kl. 18.00
Du kan også kontakte Borgerservice på telefon 63525000 og få udfyldt blanketten.
Du vil få skriftlig besked om, hvilken dag og tidspunkt kommunens repræsentanter vil komme på besøg, så du kan stemme hjemme.
Du kan søge om at afgive din stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i kommunen end det, du er tilknyttet, hvis ønsket er begrundet i handicap eller nedsat førlighed.
Ansøgning om overførsel til et andet afstemningssted skal udfyldes på en særlig blanket.
Blanketten fås ved:
- udskrift via linket i bunden af siden
- personlig henvendelse på Ærø Rådhus eller Marstal Bibliotek
Den udfyldte blanket skal afleveres til Borgerservice eller Marstal Bibliotek:
- tidligst søndag den 12. maj 2024 og
- senest fredag den 31. maj 2024 kl. 12.00.
Du kan også kontakte Borgerservice på telefon 63525000 og få udfyldt blanketten.
Er du i tvivl om, hvilket afstemningssted du er tilknyttet, kan du kontakte Borgerservice.
Du vil få skriftlig besked på, om din ansøgning imødekommes med oplysning om, hvilket afstemningssted du overføres til.
Vi kan oplyse, at der er fysisk tilgængelighed for kørestolsbrugere på kommunens tre afstemningssteder, lige som det på valgdagen er muligt at afgive stemme umiddelbart uden for hvert afstemningssted (vognstemme), hvis der er behov for det.
Hjælpemidler i form af sorte penne, LED-lys og lup findes på alle afstemningssteder. Derudover er der på Ærø Rådhus hævne/sænkebord og CCTV-skærm til rådighed.