Vi beskærer og fælder træer i kommunen
I Ærø Kommune vil vi gerne holde vores træer sunde og sikre. Derfor er vi i gang med nødvendig styning af træer på offentlige arealer.
Kommunen gennemgår sine træer regelmæssigt. Hvert andet år vurderes den ene halvdel af træerne, og hvert andet år vurderes den anden halvdel. Hvert træ bliver således set grundigt efter hvert fjerde år.
I efteråret 2023 udarbejdede den skovbrugsfaglige organisation, Skovdyrkerne, en rapport til Ærø Kommune, hvor de gennemgik og vurderede standen på kommunens træer. De udpegede bl.a. hvilke træer, der har behov for særlig pleje. Nogle træer skal kommunen holde ekstra øje med for at forebygge svampeangreb, mens andre træer skal beskæres for at sikre, at de holder sig sunde. Der er også udpeget træer, som bør fældes pga. risikoen for, at de vælter i uvejr.
Vi er nu i gang med at følge anbefalingerne i rapporten, og forventer, arbejdet vil strække sig til medio marts 2024.
Har du spørgsmål? Kontakt Park og Vej: parkvej@aeroekommune.dk