Ansøg om kørselsdispensation
Sommeren er over os, og snart er det tid til sommergågade i Ærøskøbing. Sommergågaden strækker sig fra mandag den 24. juni til og med lørdag den 31. august 2024. Du kan nu ansøge om kørselsdispensation.
Når vi skriver mandag den 24. juni forvandles bymidten i Ærøskøbing til sommergågade frem til og med den 31. august. Bymidten vil være afspærret med pullerter mellem klokken 10.00-23.00, hvilket betyder, at den som udgangspunkt vil være fri for biler og cykler.
Du kan nu
ansøge om kørselsdispensation
Vil du køre inden for gågadezonen i perioden, skal du ansøge om en kørselsdispensation. Du kan ansøge via selvbetjeningsløsningen.
Kørselsdispensationen er gratis og gælder for det køretøj, du ansøger til. Du kan ansøge om en kørselsdispensation til hele perioden eller lejlighedsvis.
Når du får udstedt en kørselsdispensation, får du samtidig mulighed for at betjene pullerterne, så du kan sænke dem, når du skal køre ind og ud af gågadezonen.
Som noget nyt kan beboere inden for gågadezonen i år køre uden tidsbegrænsning, så de frit kan komme til og fra deres bolig hele sommeren. Beboere skal dog stadig ansøge om en kørselsdispensation for perioden, da de med dispensationen får udleveret en kode eller en app til at betjene pullerterne. Læs mere om beboerkørsel her.
Der gælder desuden en række undtagelser for personer med handicap, som du kan læse om her.
Vi har samlet informationer til dig
Klik ind på siderne og læs mere:
Kontakt
Har du spørgsmål, kan du kontakte Park og Vej på telefon 6352 5649 eller mail parkvej@aeroekommune.dk