Ærø Kommune har ansat en borgerrådgiver, som skal være med at styrke dialogen mellem dig og kommunen. Borgerrådgiveren skal bidrage til at sikre din retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og udførelsen af kommunens opgaver.
Borgerrådgiveren skal gøre det lettere for dig at komme i dialog med kommunen om disse forhold.
Den viden som borgerrådgiveren får gennem kontakten med dig skal bruges til at forbedre kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.
Borgerrådgiveren er en uvildig rådgiver, som er er ansat af kommunalbestyrelsen, men uafhængig af de stående udvalg, borgmesteren og forvaltning.
Du kan læse mere om borgerrådgiverfunktionen i funktionsbeskrivelsen, som du finder nederst på siden.
Ærø Kommunes borgerrådgiver er fysisk placeret i kommunens sekretariat på Rådhuset.
Du kan træffe borgerrådgiveren via mail, telefon eller din digitale postkasse.
Telefonisk henvendelse
Du kan ringe til borgerrådgiveren på telefon +4524779073.
Hvis det ikke er muligt for borgerrådgiveren at tage telefonen, er du velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren. Husk at lægge et navn og et telefonnummer, så vil borgerrådgiveren ringe tilbage hurtigst muligt.
Skriftlig henvendelse
Du kan skrive til borgerrådgiveren på borgerraadgiver@aeroekommune.dk
Hvis du vil sende følsomme oplysninger, anbefaler borgerrådgiveren, at du sender oplysningerne med sikker e-post via din digitale post. Det kræver, at du har NemID /MitID.
Du kan også sende eller aflevere fysisk post til borgerrådgiveren:
Rådhuset
Statene 2
5970 Ærøskøbing