Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Kommune: Ærø Kommune
Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 2.148.000 kr.
Tilskud bedre bemanding i ældreplejen 2019: 1.032.000 kr.
Tabel 1
En værdig ældrepleje fordelt på områder:
Budget for 2019 til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding fordelt på områder | Kroner |
Livskvalitet | 1.126.000 |
Selvbestemmelse | 102.000 |
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen | 100.000 |
Mad og ernæring | 424.000 |
En værdig død | 0 |
Pårørende (obs ny) | 324.000 |
Andet (…) | 0 |
Administration mv. en værdig ældrepleje | 72.000 |
Udmøntning i alt en værdig ældrepleje | 2.148.000 |
En bedre bemanding fordelt på områder: | Kroner |
Bedre bemanding i hjemmeplejen | 512.000 |
Bedre bemanding på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger | 500.000 |
Administration mv. bedre bemanding | 20.000 |
Udmøntning i alt en bedre bemanding | 1.032.000 |
Note: Midlerne skal fordeles på overskrifterne og summe til det beløb, som kommunen modtager til henholdsvis en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen i 2019. Specificer i parentesen hvis posten ’Andet’ benyttes under midlerne til en værdig ældrepleje.
Boks 1 |
Hvorledes understøtter den valgte udmøntning kommunens værdighedspolitik og en bedre bemanding i ældreplejen i 2019
Livskvalitet
TENA identify-datalogger
Der blev i 2017 indkøbt TENA identify-datalogger. I lighed med i 2017 prioriteres en del af værdighedspuljemidler på yderligere indkøb og brug af TENA identify-datalogger i 2019.
Sociale aktiviteter
Der blev i 2018 ansat aktivitetsmedarbejdere på plejecentrene. Aktivitetsmedarbejderne varetager bl.a. en til en aktiviteter med de ældre. Formålet med initiativet er at øge borgerens aktivitetsniveau og derigennem øge borgerens livskvalitet. Dette initiativ fortsætter i 2019.
Ansættelse af terapeut (37 t./ uge
Der blev i 2017 afsat midler til ansættelse af en terapeut, hvor formålet var at understøtte personalet arbejde med aktiviteter/træning i almindelige hverdagsaktiviteter på alle plejecentre. Dette initiativ fortsætter i 2018 og i 2019.
Selvbestemmelse
Eftermiddagskørsel til dagcenter
For at øge selvbestemmelsen blev der i 2017 for en del af de udmøntede midler indført eftermiddagskørsel til dagcenter tre gange om ugen således, at borgerne får bedre mulighed for at vælge mellem formiddags- og eftermiddagstilbud. Denne kørselsordning fortsætter i 2018 og 2019.
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
Kompetenceudvikling af personale
I 2017 prioriteredes en del af værdighedspuljemidlerne på kursus til medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet med henblik på at få skabt en kultur, som er i tråd med værdierne i kommunens værdighedspolitik. Denne indsats fortsætter i 2018 og 2019.
Mad og ernæring
Ansættelse af diætist (30 t./uge)
For at understøtte den del af kommunens værdighedspolitik, der omhandler mad og ernæring, blev der i 2016 afsat midler til ansættelsen af en diætist til ældreområdet. Dette initiativ fortsætter i 2019. Ansættelse af ernæringsassistent til Ærø Madservice (15 t./uge) For en del af midlerne i 2017 blev der ansat en ernæringsassistent til produktion af dysfagikost og anden kost til småtspisende. Dette initiativ fortsætter i 2018 og i 2019.
En værdig død
Der er for 2019 ikke valgt at prioritere midler til temaet En værdig død. Der har i Ærø Kommune i længere tid været en generel stor opmærksomhed på den værdige død. Der har i mange år været et velfungerende samarbejde med vågekonerne fra Røde Kors og i 2017 blev der indrettet midlertidige stuer med bl.a. hvilestole og mørklægningsgardiner. Dette tætte samarbejde fortsætter i 2018 og i 2019. Der er etableret telemedicinske hospicepladser i samarbejde mellem Ærø Sygehus, Hospice Sydfyn og Ærø Kommune. Der er indvielse af pladserne d. 2. november 2018. I dette projekt indgår også kompetenceudvikling af medarbejderne bl.a. indenfor den palliative pleje og omsorg. Dette projekt har stor betydning for den værdige død i Ærø Kommune. Derfor vurderes værdighedsmidlerne for 2019 at gøre større nytte på værdighedspolitikkens andre områder.
Pårørende
Der er i 2019 afsat midler til at ansætte en indflytningsvejleder, som både skal varetage pårørende samarbejde og vejlede om indflytning på plejecenter.
Andet Administration mv. af værdig ældrepleje
Administration
De afsatte midler til dette område drejer sig om udgifter til administration af værdighedspuljemidlerne, revisor samt udarbejdelse af redegørelser til Ældre- og Sundhedsministeriet. Dette fortsætter i 2019.
Hvordan der arbejdes med værdighedspolitikken generelt set i 2019
Værdighedspolitikken inddrages i kommunens arbejde overalt, hvor det er relevant. Værdighedspolitikken indtænkes i arbejdet med kommunens andre politikker. Når kommunens kvalitetsstandarder skal revideres, vil værdighedspolitikken være grundlaget. Desuden er værdighedspolitikken dagsordensat på møder med politiske udvalg og Ældresagen, Handicaprådet og Seniorrådet. Værdighedspolitikken er blevet revideret i 2018. Værdighedspolitikken har fyldt meget blandt ældre- og sundhedsområdets medarbejdere i 2017, 2018 og 2019. Den bliver fortsat drøftet på de forskellige arbejdssteder. Bl.a. sættes den ofte i forbindelse med det værdigrundlag og de retningslinjer området arbejder ud fra. Områdets medarbejderblad sætter også løbende fokus på værdighedspolitikkens temaer. |
Hvorledes skabes der en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger i 2019
Bedre bemanding i hjemmeplejen
Det er besluttet, at der tilføjes 512.000 kr. til bedre bemanding i hjemmeplejen. Her er den planlagte indsats, at borgerne nu tilbydes bad 2 gange om ugen. Der vil blive ansat nye medarbejdere for at have ressourcer nok til ekstra opgaven. Der er ingen private leverandører på Ærø.
Bedre bemanding på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger
Det er besluttet, at der tilføjes 500.000 kr. til plejecentrene. Her er den planlagte indsats at borgerne nu tilbydes bad 2 gange om ugen, samt forbedre rengøringen af fællesarealer på plejecentrene. Her vil de tilførte midler blive brugt på opjustering af arbejdstiden for eksisterende medarbejdere. Der er ingen private leverandører på Ærø. |
Tabel 2
Budget 2019 til en værdig ældrepleje fordelt på udgifter/indsatser
En værdig ældrepleje fordelt på udgifter: | Kroner |
Lønudgifter (mere personale mhp. flere varme hænder) | 1.823.000 |
Kompetenceudvikling af personale | 100.000 |
Anskaffelser | 51.000 |
Andet (Selvbestemmelse, eftermiddagskørsel) | 102.000 |
Administration mv. en værdig ældrepleje | 72.000 |
Udmøntning i alt en værdig ældrepleje | 2.148.000 |
En bedre bemanding fordelt på indsatser: | |
Nye medarbejdere | 512.000 |
Opjustering af arbejdstiden for eksisterende medarbejdere | 500.000 |
Administration mv. bedre bemanding | 20.000 |
Udmøntning i alt en bedre bemanding | 1.032.000 |
Note: Midlerne skal fordeles på overskrifterne og summe til det beløb, som kommunen modtager til henholdsvis en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen i 2019. Specificer i parentesen hvis posten ’Andet’ benyttes. Der foretages herudover en skønsmæssig fordeling af udgifter til henholdsvis nye medarbejdere og opjustering af arbejdstiden for eksisterende medarbejdere.
BOKS 2 Bekræftelse redegørelse |
|
Det bekræftes, at tabel 1 og 2 angiver det forventede forbrug af værdighedsmidlerne og midlerne til en bedre bemanding i ældreplejen i 2019 (Sæt kryds) |
x |
Redegørelsen kan hentes som pdf. via dette link