Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018
Kommune: Ærø Tilskud 2018:
Tabel 1
Budget for 2018 fordelt på områder | Kroner |
Samlet beløb | 2.124.000 |
Livskvalitet | 1.137.000 |
Selvbestemmelse | 102.000 |
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen | 389.000 |
Mad og ernæring | 424.000 |
En værdig død | 0 |
Andet (…) | 0 |
Revision af værdighedspolitik, dialog og administration mv. | 72.000 |
Udmøntning i alt | 2.124.000 |
Note: Midlerne skal fordeles på overskrifterne og summe til det beløb, som kommunen modtager. Specificer i parentesen hvis posten ’Andet’ benyttes
Boks 1 |
Hvorledes understøtter den valgte udmøntning kommunens værdighedspolitik i 2018
Livskvalitet TENA identify-datalogger Der blev i 2017 indkøbt TENA identify-datalogger. I lighed med 2017 prioriteres en del af værdighedspuljemidler på yderligere indkøb og brug af TENA identify-datalogger. Sociale aktiviteter Der vil i 2018 blive ansat aktivitetsmedarbejdere på plejecentrene. Aktivitetsmedarbejderne skal varetage bl.a. en til en aktiviteter med de ældre. Formålet med initiativet er at øge borgerens aktivitetsniveau og derigennem øge borgerens livskvalitet. Ansættelse af terapeut (37 t./ uge) Der blev i 2017 afsat midler til ansættelse af en terapeut, hvor formålet var at understøtte personalet arbejde med aktiviteter/træning i almindelige hverdagsaktiviteter på alle plejecentre. Dette initiativ fortsætter i 2018. Selvbestemmelse Eftermiddagskørsel til dagcenter For at øge selvbestemmelsen blev der i 2017 for en del af de udmøntede midler indført eftermiddagskørsel til dagcenter tre gange om ugen, således at borgerne får bedre mulighed for at vælge mellem formiddags- og eftermiddagstilbud. Denne kørselsordning fortsætter i 2018. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Kompetenceudvikling af personale I 2017 prioriteredes en del af værdighedspuljemidlerne på kursus til medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet med henblik på at få skabt en kultur, som er i tråd med værdierne i kommunens værdighedspolitik. Denne indsats fortsætter i 2018 og 2019. Mad og ernæring Ansættelse af diætist (30 t./uge) For at understøtte den del af kommunens værdighedspolitik, der omhandler mad og ernæring, blev der i 2016 afsat midler til ansættelsen af en diætist til ældreområdet. Dette initiativ fortsætter i 2018. Ansættelse af ernæringsassistent til Ærø Madservice (15 t./uge) For en del af midlerne i 2017 blev der ansat en ernæringsassistent til produktion af dysfagikost og anden kost til småtspisende. Dette initiativ fortsætter i 2018. En værdig død Der er for 2018 ikke valgt at prioritere midler til temaet En værdig død. Der har i Ærø Kommune i længere tid været en generel stor opmærksomhed på den værdige død. Der har i mange år været et velfungerende samarbejde med vågekonerne fra Røde Kors og i 2017 blev der indrettet midlertidige stuer med bl.a. hvilestole og mørklægningsgardiner. Dette tætte samarbejde fortsætter i 2018. Der er arbejdes fortsat på et projekt vedrørende telemedicinske hospicepladser i samarbejde mellem Ærø Sygehus, Hospice Sydfyn og Ærø Kommune. I dette projekt indgår også kompetenceudvikling af medarbejderne bl.a. indenfor den palliative pleje og omsorg. Hvis projektet gennemføres vil det have stor betydning for den værdige død i Ærø Kommune. Derfor vurderes værdighedsmidlerne for 2018 at gøre større nytte på værdighedspolitikkens andre områder. Dialog og administration Administration De afsatte midler til dette område drejer sig om udgifter til administration af værdighedspuljemidlerne, revisor samt udarbejdelse af redegørelser til Ældre- og Sundhedsministeriet. Dette fortsætter i 2018. Arbejdet med værdighedspolitikken Værdighedspolitikken inddrages i kommunens arbejde overalt, hvor det er relevant. Værdighedspolitikken indtænkes i arbejdet med kommunens andre politikker. Når kommunens kvalitetsstandarder skal revideres, vil værdighedspolitikken være grundlaget. Desuden er værdighedspolitikken dagsordensat på møder med politiske udvalg og Seniorrådet. Værdighedspolitikken vil endvidere blive revideret i løbet af 2018. Værdighedspolitikken har fyldt meget blandt ældre- og sundhedsområdets medarbejdere i 2017 og den bliver fortsat drøftet på de forskellige arbejdssteder. Bl.a. sættes den ofte i forbindelse med det værdigrundlag og de retningslinjer området arbejder ud fra. Områdets medarbejderblad sætter også løbende fokus på værdighedspolitikkens temaer. |
Tabel 2.
Budget 2018 fordelt på udgifter | Kroner |
Samlet beløb | 2.124.000 |
Lønudgifter (mere personale mhp. flere varme hænder) | 1.510.000 |
Kompetenceudvikling af personale | 389.000 |
Anskaffelser (Tena identify datalogger) | 51.000 |
Andet (eftermiddagskørsel til dagcenter og sociale aktiviteter fratrukket lønudgifter) | 102.000 |
Revision af værdighedspolitik, dialog og administration mv. | 72.000 |
Udmøntning i alt | 2.124.000 |
Note: Midlerne skal fordeles på overskrifterne og summe til det beløb, som kommunen modtager. Specificer i parentesen hvis posten ’Andet’ benyttes. Posten ’anskaffelser’ specificeres også, hvis relevant
BOKS 2 Bekræftelse redegørelse |
|
Det bekræftes, at tabel 1 og 2 angiver det forventede forbrug af |
x |
værdighedsmidlerne, og at midlerne anvendes til en mere værdig ældrepleje i 2018 (Sæt kryds) |