FORORD

Ærøs primære udfordring er et faldende befolkningstal, færre arbejdspladser og færre lønmodtagere.

Arbejdspladser skabes bedst ved at fokusere på de kompetencer, der i forvejen findes på øen, de erhverv, der har potentiale til udvikling og de erhverv, der har en historie at bygge på. Det, som med andre ord, kendetegner Ærøs stedbundne potentialer.

Strategien skal derfor fokusere på nytænkning og idégenerering, en stærkere netværksdannelse og være inspiration til indenøs vækst indenfor de maritime erhverv.

Med baggrund i Ærøs stærke maritime traditioner og kompetencer, vil vi med en ny klar strategi - aktiv handling - ikke blot bevare de nuværende virksomheder, men i udviklingsscenariet få dem til at vokse og samtidig tiltrække nye virksomheder - enten ved knopskydning eller som nye maritime iværksættere.

Succeskriterierne for strategiplanen er primært at bevare og udvikle de nuværende maritime virksomheder på Ærø og de dertil knyttede arbejdspladser, samt at skabe nye maritime virksomheder og nye aktiviteter knyttet til de maritime virksomheder på Ærø, og ad den vej får skabt nogle arbejdspladser.

Planstrategien er udarbejdet under fra Kampagnen ”På forkant”, som Erhvervs- styrelsen, KL og Realdania står bag.

Jeg vil gerne takke for støtten til vores arbejde. Samtidig vil jeg gerne takke alle de virksomheder på Ærø, som har været involveret i arbejdet og stillet sig selv og virksomhedens tid til rådighed for arbejdet. Takken gælder også deltagerene i advisory board, som har leveret viden og sparring i processen samt NIRAS, som har været konsulent på opgaven og bundet det hele sammen.

Borgmester Jørgen Otto Jørgensen

INDLEDNING

I efteråret 2015 igangsatte Kommunalbestyrelsen udarbejdelsen af en planstrategi for Ærøs maritime potentialer. Planstrategien er gennemført i tre trin.

Først er de maritime virksomheder kortlagt og dernæst er deres markedsmæssige potentialer afdækket. Ud fra kortlægningen og markedspotentialerne er der i tredje trin opstillet en række indsatser, som kan fastholde en udvikling af de eksisterende virksomheder og tiltrække nye maritime virksomheder og iværksættere.

Analyserne, som ligger til grundlag for strategien, er udført af et hold af økonomer og antropologer ved hjælp af workshops, registerdata, litteraturgennemgang, ekspert- og aktørinterviews, og interviews med og besøg hos de maritime virksomheder og institutioner på Ærø.

Strategiplanen består af 3 dele:

  • En visionsdel, som sammenholder analysens hovedresultater og hvor fem delvisioner med tilhørende ledetråde sætter rammerne for Kommunalbestyrelsens videre arbejde.

  • En analysedel, som indeholder kortlægningen af virksomhederne og analysen af markedspotentialerne, hvor datagrundlag og metoder forklares.

  • Et indsatskatalog, hvor de indsatser som Kommunalbestyrelsen ønsker at fokusere på, er beskrevet.

VEDTAGELSESPÅTEGNING

Strategiplan for de maritime potentialer på Ærø er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. december 2016.

DEL 1 VISIONER

Det er formålet med denne strategiplan, at sikre udvikling af det maritime erhverv på Ærø, både på kort og lang sigt.

Strategiplanen tager afsæt i Ærø Kommunes udviklingsstrategi 2016 – 2028, hvor det fremgår, at Ærø Kommune på erhvervs-, turisme- og bosætningsområdet har som sin mission at understøtte, at rammebetingelserne for erhvervsudvikling er optimale og bidrager til øget bosætning og oplevelsesøkonomi.

Udviklingsstrategien er visionsstyret og Ærø Kommune arbejder med ledetråde som pejlemærker for, hvilke mål der skal indarbejdes i kommunens budget.

Da Strategiplanen for de maritime potentialer er rammesættende for Ærø Kommunes erhvervsudvikling på dette område, er det naturligt også at fremsætte visioner og opstille ledetråde for det fremadrettede arbejde med strategiplanen.

En række af de ledetråde som kommunens udviklingsarbejde bygger på, er bærende elementer for nærværende strategiplan. Det gælder:

  • De maritime erhverv er en væsentlig del af udviklingspotentialet.

  • Ærøs status som VE-Ø er motor for erhvervsudvikling, transportudvikling og fagturisme.

  • Udvikling af øens bestående virksomheder sker med fokus på kompetenceudvikling og udvikling af ny teknologi.

Strategiplanen skal ses som en del af Ærø Kommunes Udviklingsstrategi, og opfølgning af planen skal ske på linje med denne.

Det forudsættes, at der fortløbende arbejdes tæt sammen med de maritime erhverv for at sikre, at strategiplanen er i tråd med virksomhedernes behov.

VISIONER

Strategiplanen for de maritime potentialer på Ærø har fem delvisioner.

  1. Ærø er landets bedste serviceområde for færger, coastere, marinefartøjer og andre større skibe, når det angår renovering og servicering, elektrificering og indbygning af grøn teknologi.
  2. Ærø udgør en central del af et maritimt uddannelses- og vidensmiljø i verdensklasse, som tiltrækker og engagerer de studerende i morgendagens søfartsmæssige udfordringer og beskæftigelsesbehov.
  3. Ærø tilbyder et maritimt iværksættermiljø, der har nemt ved at udvikle, afprøve og tilpasse deres løsninger til morgendagens behov og som er tæt forbundet med de maritime erhverv og uddannelsesmiljø i landet.
  4. Ærø er Østersøens bedste ø-destination for lystsejlere.
  5. Ærøs infrastruktur understøtter behovet fra erhvervskunder, arbejdskraft og studerende og bidrager til at virksomhedernes konkurrenceevne løbende forbedres.

I det følgende præsenteres delvisionerne sammen med ledetråde, som danner grundlag for, at der kan følges op på hver delvision.

MARITIM ERHVERVSUDVIKLING OG NETVÆRK

1. Ærø er landets bedste serviceområde for færger, coastere, marinefartøjer og andre større skibe, når det angår renovering og servicering, elektrificering og indbygning af grøn teknologi, og en central aktør i udvikling og nybygning af specialfartøjer.

Potentialet for de ærøske virksomheder ligger især i at fokusere på det voksende nordeuropæiske marked for servicering og ombygning af færger og større skibe, så de passer til morgendagens maritime infrastruktur. Opgaverne vil både kunne blive løst på Ærø eller hos kunderne. Her kan virksomhederne bygge videre på eksisterende kompetencer og udnytte kommunens ambitiøse miljøprofil. Ærøske virksomheder har allerede i dag en akkumuleret erfaring, brede kompetencer og et solidt markedsmæssigt rygte inden for service af færgeselskaber og rederier og er konkurrencedygtige på fleksibilitet og hurtighed. De maritime virksomheder på Ærø vil desuden kunne udnytte deres kompetencer og brand til fortsat at arbejde med at udvikle og bygge specialfartøjer til fx offshore industrien.

Ledetråde

  • Ærø Kommune og de maritime virksomheder arbejder systematisk og målrettet sammen om erhvervsudviklingen.
  • Ærø tiltrækker flere virksomheder og medarbejdere med kompetencer inden for servicering af færger, coastere, marinefartøjer og andre større skibe.
  • Ærø og de sydfynske virksomheder er internationalt kendt for elektrificering af færger, coastere, marinefartøjer og andre større skibe.
  • Ærø er det primære område for servicering af færger, coastere, marine- fartøjer og andre større skibe i de nære Østersøområder i Nordtyskland. Derudover har Ærø fat i et voksende Hollandsk marked.

UDDANNELSE

2. Ærø udgør en central del af et maritimt uddannelses- og vidensmiljø i verdensklasse, som tiltrækker studerende og engagerer dem i morgendagens søfartsmæssige udfordringer.

Potentialet for Ærø er både at udbyde flere specialiserede kurser og at tiltrække flere studerende og undervisere til Øens navigationsskole og maritime HF-uddannelse. Det kan både opretholde Ærøs stærke maritime ry og tiltrække flere tilflyttere på længere sigt. Potentialet udløses ved at tage afsæt i miljøet omkring MARNAV, og sigte på et stærkere samarbejde med det øvrige uddannelsesmiljø i Danmark og Nordeuropa, således at Ærø opnår et stærkere internationalt ry for at besidde et bredt udvalg af førsteklasses maritime uddannelser og kurser.

Ledetråde

  • Ærø Kommune og MARNAV samarbejder om at udbrede kendskabet til Ærøs betydning for Danmarks maritime uddannelsesmiljø
  • Ærø Kommune og MARNAV samarbejder om at skabe attraktive bolig- og fritidsforhold for både studerende og kursister, samt for deres familier
  • MARNAV udbyder flere specialiserede kurser/videreuddannelser inden for praktisk søfart og navigation på landsplan
  • Internationale studerende udgør en voksende del af MARNAVs indtægtsgrundlag
  • Kurser og videreuddannelser bidrager til at flere personer tager ophold på øen i kortere eller længere tid, uafhængig af turistsæsonen

IVÆRKSÆTTERI OG INNOVATIONSKULTUR

3. Ærø tilbyder et maritimt iværksættermiljø, der har nemt ved at udvikle, afprøve og tilpasse deres løsninger til morgendagens behov og som er tæt forbundet med det maritime erhverv og uddannelsesmiljø i landet.

Potentialet er at skabe et maritimt iværksætterklima, som kan bidrage til innovation i det maritime erhverv og tiltrække nye generationer til øen. Potentialet udløses ved at forstærke kommunens iværksætterprofil, skabe nærhed til Ærøs erhvervsservice og til det maritime erhvervs- og uddannelsesmiljø i regionen, samt ved at opdyrke netværk med etablerede virksomheder, der kan hjælpe iværksætterne med at få afprøvet og tilpasset deres løsninger i praksis.

Ledetråde

  • Iværksætteri sker med fokus på innovativt samarbejde med landets etablerede maritime virksomheder
  • Hvert år opstarter eller tilflytter mindst en ny maritim virksomhed til Ærø

MARITIM TURISME

4. Ærø er Østersøregionens bedste ø-destination for maritime oplevelser og fritids- og tursejlads.

Potentialet ligger dels i at skabe kvalitetsmæssige oplevelser, der trækker på Ærøs maritime historie, og dels i at tiltrække flere hollandske tursejlere og tyske og skandinaviske lystsejlere fra Østersøen. Det vil øge Ærøs årlige besøgstal og skabe større økonomisk omsætning og flere erhvervsmuligheder på øen. Potentialet kan udløses ved at tage afsæt i det eksisterende samarbejde ”Øhav i verdensklasse - Det Sydfynske Øhav”, ved at fastholde et højt serviceniveau og skabe flere oplevelses- og aktivitetsmuligheder for de besøgende, samtidig med at øens maritime og grønne profil promoveres.

Ledetråde

  • Ærø er blandt de tre foretrukne destinationer for tyske, danske, svenske og norske sejlere
  • Ærø tiltrækker et stigende antal hollandske tursejlere
  • Maritime arrangementer i havnene, på Søfartsmuseet og på Det Gamle Værft bidrager til, at sejlere og andre turister tiltrækkes.

INFRASTRUKTUR

5. Ærøs infrastruktur understøtter behovet fra erhvervskunder, arbejdskraft og studerende og bidrager til at virksomhedernes konkurrenceevne løbende forbedres.

Potentialet er at sætte virksomhedernes driftsomkostninger ned til et konkurrencemæssigt niveau og dermed skabe vækst for alle erhverv og generere flere arbejdspladser og mere indtægt til kommunen. Dertil vil der også kunne tiltrække flere studerende til MARNAVs kurser og uddannelsesforløb. Fortsat udvikling af infrastrukturen er ikke alene afgørende for øens maritime erhverv, men er også vigtig for at bevare og udvikle Ærøs øvrige erhverv. Potentialet indløses ved at skabe en sammenhængende strategi for transportforholdene ud fra en overordnet prioritering af hvad infrastrukturen skal understøtte, med det formål at skabe bedst mulige forhold for både erhverv, borgere og besøgene.

Ledetråde:

  • Færgedriften er effektiv, stabil og tilpasset erhvervslivets og borgernes transportbehov
  • Styrk øens infrastruktur så den i højere grad understøtter virksomhedernes kundekontakt, turisme, transport og tiltrækningsevne i forhold til arbejdskraft og studerende

DEL 2 ANALYSE

OPSUMMERING

De maritime potentialer på Ærø er primært centreret om øens 21 maritime virksomheder. Virksomhederne er især beskæftiget i værdikæden omkring øens værfter, produktionen af maritimt udstyr og at levere understøttende services og logistik til de ”blå” erhverv.

Den samlede omsætning i virksomhederne udgjorde i 2014 knap 330 mio. kr., hvoraf de tre største virksomheder udgjorde ca. 60 %. Erhvervet udgør mellem 12 % og 15 % af Ærøs samlede økonomi og bidrager med 60 - 70 mio. kr. til Ærø Kommune. Det sker direkte gennem erhvervsbeskatning og indirekte via beskæftigelsens indkomstbeskatning. Derudover genereres 35 - 40 mio. kr. til øvrige kommuner. Erhvervet har desuden en afsmittende effekt på den samlede kommunale værditilvækst med en faktor 1,3 og for landet som helhed med en faktor 1,8. Denne effekt kan også måles på beskæftigelsen. For hver 10. fuldtidsansat i det maritime erhverv skabes en afledet effekt i den øvrige økonomi på 4 fuldtidsstillinger.

Der er en høj repræsentation af beskæftigede inden for de maritime erhverv på Ærø. Samlet set beskæftiger virksomhederne i de maritime erhverv knap 13 % af det samlede antal beskæftigede på Ærø, svarende til 325 fuldtidsansatte. På landsplan udgør de maritime erhverv kun mellem 2 - 4 % af den samlede beskæftigelse. Endvidere er der ca. 140 – 145 maritimt uddannede på Ærø, hvoraf en del er beskæftiget i de maritime erhverv uden for Ærø. Blandt disse er der fx en større gruppe styrmænd, som rekrutteres på freelance basis i udlandet.

Der er en tendens til at flere pendler til Ærø. I perioden fra 2008 til 2013 steg andelen af pendlere fra 2 - 8 % af de maritimt beskæftigede. Halvdelen af dem, som pendler til øen, er bosat i de fynske nabokommuner. De helt små virksomheder rekrutterer primært danske medarbejdere, hvor flere af de større virksomheder i stigende grad beskæftiger medarbejdere fra fx østeuropæiske lande, overvejende på timebasis. Fluktuerende arbejdsmængder og sæson gør, at timeansatte kan afhjælpe udfordringer i spidsbelastede perioder.

I forhold til fordelingen på landsplan inden for de maritime erhverv, er der en tendens til at der er færre ufaglærte på Ærø, og især flere med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Sidstnævnte udgør næsten 50 % af hele beskæftigelsen. Til gengæld har kun lidt under 5 % har en universitetsmæssig baggrund, mod 7 % på landsplan.

Flere af virksomhederne tager løbende lærlinge. Antallet af maritime praktik- og lærepladser spiller en stor rolle for Ærøs evne til at tiltrække nye generationer og for de maritime virksomheders rekrutteringsgrundlag.

Virksomhederne er overvejende drevet af forretningsmodeller, der er fokuseret på at holde bundlinje og medarbejderstaben stabil frem for at investere i større udviklingsprojekter. Tæt på 3 ud af 4 virksomheder har deres primære fokus på produktion, serviceydelser og rådgivning, frem for forskning, udvikling, salg eller indkøb.

Konkurrencen for de ærøske virksomheder kommer typisk fra danske virksomheder, som er placeret uden for Ærø. Kun en tredjedel af de primære konkurrenter kommer fra udlandet.

Ærøs maritime branches primære kunder befinder sig overvejende i København, i Norden og i Tyskland, inden for offshore- og rederibranchen. De mindre virksomheder, som arbejder med produktudvikling, har typisk kunderelationer længere væk, dvs. i Sydøstasien, USA, Holland og Storbritannien.

Det meste tværgående virksomhedssamarbejde i de maritime virksomheder på Ærø er dansk, selvom tyske og nordiske forbindelser også er vigtige for nogle virksomheder. Der er stort set ingen ærøske virksomheder, som samarbejder med de samme partnere uden for Ærø.

Potentialerne

Analyserne peger på, at der eksisterer et potentiale i, at Ærø forstærker sin profil med hensyn til vedligeholdelse og reparation af færger og skibe, især over for mindre kommunale og private færgeselskaber i ind og udland. De ærøske værfter har erfaring og god tradition for samarbejde med operatørerne af færger og i at specialudruste skibe, hvor de både har indgået periodevise vedlige- holdelsesopgaver, og yder akut havaridokning. Selvom der er stor konkurrence på området, er virksomhederne konkurrencedygtige på fleksibilitet og overholdelse af deadline, som er vigtige parametre for kunderne. Udfordringerne er, at  de kæmper meget med at holde omkostningerne nede på grund af den ekstra afstand, som kunderne typisk oplever. Det betyder at de reelt skal kunne tilbyde mere attraktive og omkostningseffektive løsninger end deres konkurrenter, der rent transportmæssigt er tættere på kunden.

Det tyske marked er også identificeret som et større potentiale, fordi selvom de ærøske virksomheder allerede har nogle relationer, så eksisterer der ikke en overordnet indsats, som udbreder kendskabet til Ærøs kompetencer, især inden for service og udstyr til fritidssejlere og rederier, inklusive Ærø som en autentisk fritidssejlerdestination tæt ved Hamborg og Kiel, samt som gennemsejlings hub mellem Østersøen og Kielerkanalen. Her kan virksomhederne bygge på både de eksisterende tyske relationer, det gode rygte og udnytte eksisterende events, som samler de maritime netværk til mersalg og branding.

Energieffektiv skibsfart er en særlig maritim niche som er ved at udvikle sig i Skandinavien, særligt hjulpet frem af strammere klimamål på transportsektoren, samt efterspørgslen på de kortere ruter i fjorde og de kystnære øsamfund. Her har Ærøs virksomheder muligvis en first-mover position på grund af deres deltagelse i Green Ferry Vision og udvikling af en letvægtsfærge og en ny type elfærge, der kan sejle ruter i større søer. De har også nærhed til fx Faaborg værft, der har stået for byggeri af elfærger til Stockholm.

Bæredygtig skibsfart er et område, hvor danske virksomheder står stærkt når det handler om at opgradere og retrofitte til de strammere internationale miljø- og sikkerhedsregler, og opbygge skibe miljømæssigt forsvarligt. Flere af Ærøs virksomheder har allerede haft del i disse opgaver, og der er en forventning i branchen til at der vil være en stigende efterspørgsel til disse opgaver i fremtiden. Udfordringen er, at de danske lønomkostninger, og at konkurrencen er intensiveret fra de baltiske og sydøstasiatiske lande. Ærøske virksomheder har potentielt nogle muligheder for at forstærke ordretilgangen fra Tyskland og få del i retrofitting af færger. Alt efter typen af retrofitting, kunne man samarbejde med udstyrsfabrikanter om et eventuelt testcenter.

Ærø har som autentisk, maritim, rekreativ ø en god position inden for fritidssejlermiljøet og har særligt stor tiltrækning på tyske og hollandske fritidssejlere. Potentialet ligger i at forstærke service og markedsføring til disse grupper med det mål at få flere havneovernatninger og flere afledte effekter af hvert besøg. Udfordringen er, at især det tyske marked i stigende grad kræver service, men at der mangler ressourcer til at imødekomme dette behov. Yderligere er der brug for en samlet markedsføringsindsats, men her mangler en målrettet organisering af værdikæden, set ud fra Ærø som en samlet destinationspakke. Desuden har dansk og svensk turisme været afmattende i de seneste år, hvilket også kan true det samlede antal overnatninger.

Endelig er der et maritimt potentiale i at forstærke indsatsen over for kursus og efteruddannelser på MARNAV. Der er et generelt behov for flere og mere specialiserede maritime kurser indenfor fx bæredygtig skibsfart, sikkerhed og offshore. MARNAVs position som en af Danmarks tre eneste navigatøruddannelser giver her en særlig mulighed for at kunne udvide skolens aktiviteter og der- med tiltrække både flere elever og undervisningskræfter til øen. Udfordringen er at få etableret et bedre samarbejde med andre maritime uddannelser.

KORTLÆGNING AF DE MARITIME ERHVERV PÅ ÆRØ

Det maritime erhverv på Ærø trækker rødder langt tilbage i tiden og erhvervet har stadig stor betydning for Ærøs identitet, beskæftigelse og indkomstgrundlag den dag i dag. Samtidig er det et erhverv under forandring, og et erhverv, som er presset af stigende konkurrence fra ind- og udland, herunder de baltiske lande og Østen.

Det maritime erhverv skal i denne analyse forstås i en bred sammenhæng, som omfatter produktion af maritimt udstyr, bygning af skibe og både, skibsfart, maritime services og logistik og endeligt branchens uddannelse og udvikling. Den brede definition af det maritime medfører, at de involverede virksomheder og institutioner arbejder under forskellige rammevilkår, markeder og befinder sig forskellige steder i værdikæden. Dog er visse forhold og den virkelighed,  som virksomhederne agerer under, på flere punkter ens. I analysen indgår fiske- riet ikke, da det i sig selv er et veletableret erhverv.

Der er i dag 21 maritime virksomheder i kommunen, heraf er 19 private og 2 offentligt ejede virksomheder. De er i nedenstående figur opdelt efter, hvilke brancher de arbejder i.

Figur 1.         Brancheinddeling af de maritime virksomheder på Ærø

DESIGN OG BYGNING AF SKIBE

  • Søby værft
  • Marstal værft
  • Ebbes bådebyggeri og sejlloft eftf.
  • Consulting Naval Architects Jens Kristense ApS
  • Det Gamle Værft
  • Nautic Wood
  • Sea Consult ApS
  • Søby Skibselektro A/S
  • H.M Elektro af 1993 ApS

MARITIME UDDANNELSE OG UDVIKLING

  • Marstal Navigationsskole
  • Det Gamle værft
     

SHIPPING / SØTRANSPORT

  • Rederiet Amanda A/S
  • Ærøfærgerne ( kommunalt ejet )
  • Sea Consult ApS
  • Herman C. Boye & Co IVS ( skibsmægler)

PRODUKTION AF MARITIMT UDSTYR

  • Maritime Engineering A/S
  • Kalechemageren
  • Mopuflex
  • Ebbes Bådebyggerif og Sejlloft Eftf.
  • Det Gamle Værft

MARITIME SERVICES OG LOGISTIK

  • Hermann C. Boye & Co. IVS
  • KREUTER Maritime Consultancy
  • Maraship Crewing
  • Nautic Wood
  • Søassurancen Danmark, A/S
  • Ærøskøbing og Marstal Havn ( kommunalt ejet)
  • Søby Havn ( selvejende)
  • Sheildmaiden
  • Det Gamle Værft
  • Maritime Enineering A/S

Flere af virksomhederne arbejder bredt inden for den maritime branche, hvorfor de er gentaget under flere kategorier. Endvidere er adskillige virksomheder registreret med flere CVR numre.

En lille gruppe af virksomhederne har eksisteret siden 1880’erne, men en del af virksomhederne er helt nyetablerede. To tredjedele af virksomhederne er beskæftiget med bygning af skibe, maritime services eller logistik. Resten er beskæftiget med produktion af maritimt udstyr, shipping eller maritime uddannelser.

Trods det varierende antal virksomheder i de enkelte brancher, er der nogle virksomheder, der rent størrelsesmæssigt vejer tungere end andre, opgjort ud fra omsætning og antallet af ansatte. Det gælder især Søby værft, Ærøfærgerne og Marstal Navigationsskole.

Mange af virksomhederne har et godt indblik i branchen og kunderne nationalt og for flere også internationalt. Den maritime verden, som virksomhederne udspringer af, gør at ejere og medarbejdere ofte enten selv har arbejdet udenlands eller har kunderelationer i udlandet.

De maritime virksomheder på Ærø er virksomheder, som med enkelte undtagelser, er fokuseret på soliditet og drift, mere end vækst og udvikling. Der er en tendens til, at virksomhederne foretrækker en forretningsmodel fokuseret på at holde bundlinjen og medarbejderstaben stabil frem for at satse på en større vækstplan.

Endelig er en vigtig fællesnævner for virksomhederne, at de arbejder i en verden hvor netværk og troværdighed spiller en afgørende rolle, og hvor personlige relationer er en vigtig vej til nye opgaver og kunder.

Omsætningen i de maritime erhverv på Ærø udgjorde i 2014 knap 330 mio. kr., og var på det tidspunkt vokset med ca. 6 % i forhold til året før. Omsætningen domineres af en mindre gruppe af store virksomheder. Fx står de 3 største virksomheder, målt på omsætning, for ca. 60 % af den samlede omsætning i de maritime erhverv på Ærø.

Tabel 1.        Omsætningen i de maritime virksomheder på Ærø

  2013 2014 Ændring
Omsætning 310 330 6 %

Kilde: Interview samt Danmarks Statistik

BESKÆFTIGELSEN I DE MARITIME ERHVERV

De maritime virksomheder på Ærø varierer i størrelse. Størstedelen af virksomhederne har færre end 10 ansatte, og kun enkelte virksomheder har over 50 ansatte.

Tabel 2. Opgørelse af beskæftigede i de maritime virksomheder

År Antal Ansatte Heraf Fuldtid
2013 306 63%
2014 325 65%
2015 325 65%

Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik (DST) samt virksomhed-surveys

Samlet set beskæftiger virksomhederne i de maritime erhverv 325 ansatte i 2015. Det udgør knap 13 % af det samlede antal beskæftigede på Ærø. Til sammenligning udgør de maritime erhverv på landsplan kun mellem 2 - 4 % af den samlede beskæftigelse. Der er altså en høj repræsentation af beskæftigede inden for de maritime erhverv på Ærø. Udover beskæftigelsen lokalt, er der en gruppe maritimt uddannede, som er beskæftiget i virksomheder uden for Ærø, heraf en gruppe som freelance styrmænd på skibe med udenlandske flag. Denne beskæftigelse indgår derfor ikke direkte som en del af de maritime erhverv på Ærø.

Antallet af ansatte har været svagt stigende i perioden 2013-2015, og tilsvarende har andelen af fuldtidsansatte. Andelen af fuldtidsbeskæftigede (årsværk) udgjorde i 2015 ca. 65 % svarende til knap 210 fuldtidsansatte.

Pendlingsmønsteret

Ifølge både registerdata og virksomhedsinterviewene, er en stigende andel af arbejdstagerne i de maritime erhverv på Ærø bosiddende udenfor Ærø. Det drejer sig både om dansk og udenlandsk arbejdskraft.

Figur 2.  Andel af medarbejdere i maritime erhverv som er bosiddende på Ærø, 2008-2013

Kilde: Særudtræk (DST), RAS og BEFOLK

Som det ses i figuren ovenfor har der været et fald i andelen af medarbejdere med adresse på Ærø. Fra 2008 til 2013 faldt andelen fra 98 % til 92 % af medarbejderne, som var bosiddende på Ærø.

Figur 3.         Andel af medarbejdere som ikke er bosiddende på Ærø

Graf der viser pendlere i procenter , fra fyn og fra øvrige danmark

Kilde: Særudtræk (DST), RAS og BEFOLK

Udover at flere pendlere er der tendens til, at arbejdsstyrken er bosiddende længere fra arbejdspladsen end tidligere. Af de 8 % som pendlede til øen i 2013, var lidt under halvdelen af medarbejderne bosiddende i øvrige fynske kommuner, svarende til lidt under 4 %. Lidt flere, næsten 5 %, var bosiddende i de øvrige af landets kommuner, og dermed længere væk fra Ærø.

Færre og ældre borgere

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, vil befolkningen på Ærø falde i perioden 2015-2040. I 2015 var der ifølge Danmarks Statistik 6276 personer bosiddende på Ærø, og i 2040 vil det tal være faldet til 5487. Samtidig med at befolkningstallet er faldende, viser befolkningsfremskrivningen på Ærø også, at arbejdsstyrkens andel af befolkningen (målt som andel af 16-74 årige) er faldende. I 2015 udgør arbejdsstyrken på Ærø knap 73 %, og i 2040 vil den ifølge fremskrivningen være faldet til 61 %

Denne trend følger overordnet set den generelle trend i Danmark, hvor befolkningen ældes. Som tidligere beskrevet er en stor del af medarbejderne i de maritime erhverv på Ærø bosiddende på Ærø. Set i det lys tegner der sig en udfordring for de maritime erhverv i forhold til fortsat at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

I de kommende år vil det stadig være vigtigt for virksomhederne, at kunne rekruttere arbejdskraft udefra for at fastholde deres styrkepositioner, især hvis arbejdsstyrken fortsat falder.

Udenlandsk arbejdskraft

De helt små virksomheder rekrutterer primært danske medarbejdere, hvor flere af de større virksomheder også beskæftiger medarbejdere fra fx østeuropæiske lande, overvejende på timebasis. Fluktuerende arbejdsmængder og sæson gør, at timeansatte kan afhjælpe udfordringer i spidsbelastede perioder.

De kombinerer de timeansatte med en fast medarbejderstab. Det er specielt større virksomheder på Ærø - målt efter antal ansatte, der benytter sig af timeansatte. Den timeansatte arbejdskraft er ofte fra Østeuropa. Virksomhederne ser den østeuropæiske arbejdskraft som værende fleksibel, og det forhold at der ikke skal betales overtidstillæg gør, at denne arbejdskraft er gunstig for virksomhederne, hvor tid er en væsentlig og fordyrende faktor.

Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft er en tendens, der formentlig ikke vil blive mindre i takt med den stigende internationale konkurrence og en forventet stigende mangel på tekniske kandidater, som fx elektrikere og skibsingeniører. Desuden peger nogle virksomheder på, at noget arbejde ikke længere er eftertragtet blandt unge danskere og man derfor bliver nødt til at rekruttere udenfor Danmarks grænser.

UDDANNELSESBAGGRUNDEN

Beskæftigelsen inden for de maritime erhverv på Ærø har en lidt anderledes uddannelsesprofil end landsgennemsnittet.

Figur 4.         Medarbejdernes højst fuldførte uddannelse, 2013

Medarbejdernes højst fuldførte uddannelse, 2013

Kilde: Særudtræk (DST), RAS og UDD, samt fra AB, 2015

Der er flere erhvervsuddannede og færre ufaglærte. Knap halvdelen af alle ansatte i de maritime virksomheder på Ærø havde en erhvervsrettet uddannelse, som højest fuldførte uddannelse.

Andelen af ufaglærte i de maritime virksomheder er på godt 24 %, og dermed lavere end på landsplan (illustreret ved lyseblå søjler).

Tabel 3.        Udvikling i uddannelsessammensætning, 2008-2013

Udvikling i uddannelsessammensætning, 2008-2013

 

Kilde: Særudtræk (DST), RAS og UDD

Figuren ovenfor viser medarbejdernes højeste fuldførte uddannelse i perioden fra 2008-2013. Henover perioden faldt andelen af ufaglærte med 7 %point, og i samme periode er andelen af medarbejdere med korte- og mellemlange videregående uddannelser steget med 9 %point. Denne udvikling svarer ganske fint med den generelle tendens i danske virksomheder.

Maritimt uddannede

Andelen af medarbejdere med en maritim uddannelse har over perioden ligget relativ stabilt, og i 2013 udgjorde andelen af medarbejdere med en maritim uddannelse,1 som højeste uddannelse knap 12 % af medarbejderstaben. Andelen med en maritim baggrund er dog højere, da nogle af medarbejderne har taget en anden type uddannelse senere i karrieren.

Udover de maritimt ansatte i virksomhederne på Ærø, er der på Ærø en større gruppe maritimt uddannede bosiddende, som især arbejder for rederier i ind- og udland. I alt er der registreret omkring 170 maritimt uddannede personer bosiddende på Ærø, hvoraf 20-25 arbejder i de maritime virksomheder. Mens antallet af personer med en kort maritim uddannelse som højest gennemført uddannelse generelt er faldet på Ærø over de sidste år, er antallet af personer med en mellemlang maritim uddannelse steget.

1,Se metodeafsnittet for afgrænsning af de maritime uddannelser

Tabel 4. Indbyggere med maritim uddannelse som højst fuldførte afsluttede uddannelse, 2008-2015

graf der viser Indbyggere med maritim uddannelse som højst fuldførte afsluttede uddannelse, 2008-2015

Kilde: DST

Lærepladser

Det har i de senere år været et stort problem at skaffe tilstrækkelige lærepladser i forhold til søgningen på ungdomsuddannelserne. Mange unge har derfor været ekstra parate til at gå alternative veje for at få de attraktive pladser.

Antallet af maritime praktik- og lærepladser spiller en stor rolle for Ærøs evne til at tiltrække nye generationer, og for de maritime virksomheders rekrutteringsgrundlag. Lærepladser bidrager til at sikre fremtidig kompetent dansk arbejdskraft og kan være et særlig vigtigt som redskab for virksomhederne til at tiltrække yngre arbejdskraft til øen.

På Ærø har adskillige mindre virksomheder haft gode oplevelser med lærlinge. For eksempel har Søby Skibselektro og Nautic Wood tidligere haft lærlinge og overvejer at tage det igen. Det gør fx Ebbes Bådebyggeri og Det gamle værft også.

DE MARITIME ERHVERVS VÆRDIKÆDE

De maritime markeder kan opdeles i upstream- og downstream-markeder. Up- stream-markederne omhandler indkøb af arbejdskraft, råstoffer og materialer, samt brug af forsknings- og udviklingskræfter. Længere nede af værdikæden findes selve forarbejdningsprocessen, som indeholder både produktion af maritime produkter eller servicering af ydelserne. Endelig omhandler værdikæden produktsalg i forbindelse hermed. Sidstnævnte refereres typisk til som downstream-markederne. I figuren herunder ses hvilke markeder, de ærøske virksomheder opererer på.

Tabel 5.        Virksomhedernes markedsområde

Graf med Virksomhedernes markedsområde

Note: Figuren viser virksomhedernes prioritering af de forskellige områder. De har givet de fire områder karakteren 1-4, hvor ”1” er mest vigtig og ”4” er mindst vigtig. Virksomheden har givet området værdien ”0”, hvis det er uden betydning.
 
Der er ingen virksomheder på Ærø, som efter eget udsagn, beskæftiger sig med indkøb som deres primære aktivitet. Det samme gælder rekruttering og levering af råstoffer til andre maritime virksomheder. Næsten 3 ud af 4 virksomheder beskæftiger sig primært med servicering af skibe (serviceydelser) og rådgivning i forbindelse hermed. Der er tæt på 14 % af virksomhederne, der har salg og administration som en hovedaktivitet. Derudover beskæftiger 7 % af virksomhederne sig med forskning- og udvikling. Et par af virksomhederne beskæftiger sig primært med opgaver uden for denne værdikæde, fx med turisme.
 
Inddelingen viser to overordnede karakteristika. Først og fremmest er det udtryk for at kun enkelte af virksomhederne er produktionsvirksomheder. Når virksomheden ikke har en produktion, er indkøb af materialer og råvarer mindre vigtigt. Dernæst er det udtryk for at virksomhederne generelt har nogle konventionelle, enkelte og måske endda konservative, forretningsmodeller. De er fokuserede på at levere deres kerneydelse og at sælge den, mens de er mindre fokuserede på at udvikle nye ydelser og opsøge nye markeder.
 

ERHVERVETS KUNDER

De maritime virksomheder på Ærø har mange forskellige kunder, både når det gælder branche og geografi. Virksomhedernes primære kunder, befinder sig indenfor to af de største maritime brancher: offshore- og rederibranchen. Derudover er det offentlige (ministerier/kommuner) også en vigtig kunde for flere af virksomhederne. Endeligt har flere virksomheder private borgere og turister som kunder.

Figur 5.         Virksomhedernes primære kunder (brancher)

billede der viser Virksomhedernes primære kunder (brancher)

Note: Grønne prikker symboliserer maritime virksomheder på Ærø. De farvede cirkler markerer de brancher, som virksomhedernes kunder befinder sig i. Cirklernes størrelse indikerer, hvor mange virksomheder, der har primære kunder i branchen.

Virksomhedernes primære kunder er først og fremmest placeret i Danmark, men enkelte har også kunderelationer i udlandet. Af nedenstående figur fremgår det, at de fleste kunder er placeret i København. Det skyldes, at det er her særligt offshore og rederibranchen har deres hovedkontorer. Kunderne fra Norden, Tyskland og resten af Danmark (vist som DK på kortet), udgøres primært af turister (herunder fritidssejlere og krydstogtskibe) samt private borgere. Det er særligt de mindre virksomheder, som arbejder med produktudvikling, der har kunderelationer langt væk (Sydøstasien, USA, Holland og Storbritannien).

Figur 6.         Virksomhedernes primære kunder (geografi)

Note: Fremhævede byer og områder indikerer virksomhedernes primære kunder udenfor kommunen. Markeringernes størrelse indikerer hvor mange virksomheder der har kunder det pågældende sted. Markeringen ”DK” symboliserer kunder, som er bredt til stede i Danmark uden et enkelt hovedsæde. ”Andet” symboliserer de kunderelationer, som der kun er opgivet branche på, men ingen placering.

Virksomhedernes primære kunder (geografi)

KONKURRENCEN FOR DE MARITIME ERHVERV

Konkurrence fordrer innovation og nytænkning, mens samarbejde kan fordre vidensudveksling, udvide produktkataloget, øge virksomhedens kundegrundlag og effektivisere produktionsmetoderne. Derfor er denne konstellation med samarbejde og konkurrence vigtig for det maritime erhverv på Ærø.

To ud af tre konkurrenter er danske. Der er dog kun enkelte virksomheder som nævner ærøske virksomheder som værende deres direkte konkurrenter.

Figur 7.         Virksomhedernes eksterne konkurrenter

Note: Fremhævede byer og områder indikerer placeringen af virksomhedernes primære konkurrenter udenfor kommunen. Markeringernes størrelse indikerer, hvor mange konkurrenter, der findes det pågældende sted. Markeringen ”DK” symboliserer konkurrenter, som er bredt til stede i Danmark uden et enkelt hovedsæde.

billede af danmark der viser Virksomhedernes eksterne konkurrenter

Selvom samarbejde og konkurrence sædvanligvis opleves som værende uforenelige, nævner flere ærøske virksomheder, at de også ser deres konkurrenter som samarbejdspartnere. Det er særligt de danske konkurrenter som virksomhederne samarbejder med, mens de udenlandske mere entydigt er konkurrenter.

GENERATIONSSKIFTE

Flere af de helt små maritime virksomheder på Ærø står over for et generationsskifte. Før der er fundet en mere permanent løsning, har det indflydelse på disse virksomheders lyst til at investere og udvikle sig. På længere sigt, vil det true virksomhedernes overlevelsesevne, især hvis det som på Ærø er svært at finde en ny virksomhedsejer med de rette kompetencer og erfaringer.

ERHVERVENES SAMARBEJDSRELATIONER

Det er et grundvilkår for virksomhederne, at de kan navigere og udnytte ”huller” i det eksisterende marked og tilbyde konkurrencedygtige priser, til trods for at virksomhederne fysisk er beliggende på en ø og må agere under de vilkår og betingelser dette giver. Virksomhederne kan ikke tillade sig at betragte Ærø som isoleret, men må se øen i samspil med Svendborg og det Sydfynske Øhav, da det er en nødvendighed for øens fortsatte udvikling af det maritime erhverv.

For alle de maritime virksomheder gælder det, at netværk og samarbejde er vigtigt for deres forretning. Det er ofte gennem deres egne kontakter, at de skaffer opgaver og kunder, og samarbejdspartnere giver mulighed for faglig sparring og udveksling af medarbejdere.

Figur 8.         Virksomhedernes interne samarbejdsrelationer

Note: Sorte prikker illustrerer virksomheder uden for Ærø, blå prikker virksomheder på Ærø. Nye virksomheder defineres som virksomheder, der er under 10 år gamle, og de gamle som dem der er ældre end 10 år. Kommunale virksomheder defineres som virksomheder, der er helt eller delvist kommunalt ejet eller finansieret. Søby-virksomheder er virksomheder placeret i Søby. Udviklende virksomheder er virksomheder, der arbejder primært med produktudvikling, og netværkscentrene er virksomheder som mindst fem andre virksomheder har nævnt som samarbejdspartner.

Virksomhedernes interne samarbejdsrelationer

Figur 8 illustrerer virksomhedernes primære samarbejdsrelationer, med fokus på det interne samarbejde virksomhederne imellem. Virksomhederne er blevet bedt om at nævne mindst tre primære samarbejdspartnere. Hver prik svarer til en virksomhed, mens cirklerne indikerer de forskellige netværk mellem virksomhederne.

På Ærø er der en tendens til, at virksomhederne har få og lokale samarbejdspartnere. De ældre virksomheder samarbejder tilsyneladende mest med hinanden, og ikke så meget på tværs af branchen. Det samme gælder for de helt små virksomheder.

En anden tendens i samarbejdsrelationerne er, at de offentlige virksomheder i mindre grad samarbejder med de private. Marstal Navigationsskole er en central samarbejdspartner for mange af virksomhederne, og fungerer også som bindeled mellem OPP samarbejde (kommunale/private virksomheder) og mellem nye og gamle virksomheder.

Der er endvidere et tæt samarbejde mellem de maritime virksomheder i Søby, særligt centeret omkring værftet. De mindre virksomheder, som arbejder med produktudvikling, har meget lidt samarbejde med de øvrige virksomheder.

Figur 9.         Virksomhedernes eksterne samarbejdsrelationer

Note: Fremhævede byer og områder indikerer virksomhedernes samarbejdspartnere udenfor kommunen. Markeringernes størrelse indikerer hvor mange samarbejdspartnere der findes det pågældende sted. Markeringen ”DK” symboliserer samarbejdspartnere, som er bredt til stede i Danmark uden et enkelt hovedsæde.

Fremhævede byer og områder indikerer virksomhedernes samarbejdspartnere udenfor kommunen.

Størstedelen af virksomhederne nævner samarbejdspartnere, der ligger udenfor Ærø. Mønsteret i disse ses af figuren heroverfor.

De fleste virksomhedssamarbejde ligger i Danmark, men enkelte nævner også udenlandske samarbejdspartnere i Tyskland og Norden som værende vigtige. Det er kendetegnende for virksomhedernes eksterne samarbejdsrelationer, at de er meget forskellige, og stort set ingen virksomheder samarbejder med samme aktører uden for Ærø. De fleste eksterne samarbejdspartnere befinder i Svendborg og Hovedstadsområdet. Derudover er der en tendens til, at samarbejdspartnerne særligt ligger i Ærøs nærområde (Fyn og Sønderjylland).

Samarbejdet på Ærø omhandler flere større projekter, som på sigt kan være med til at støtte de maritime erhverv i kommunen. Nogle af mest centrale beskrives her, da de spiller en rolle for de potentialer og indsatser som udgør strategiens kerne.

Green Ferry Vision

Projektet skal udvikle en ny type eldrevne færger og konkret bygge en af disse til Søby – Fynshav / Søby - Faaborg ruten. Færgen skal erstatte den eksisterende færge og forventes i skrivende stund at blive sat i drift i 2017. Visionen er at få reduceret energiforbruget med 50 % og CO2-udledningen med 25 %. Projektet er ambitiøst på flere måder. I modsætning til tidligere byggede elfærger, er der et ønske at få færgen designet med et helt nyt materialevalg, som vil gøre den lettere og dermed mere energieffektiv. Det giver muligheder for en hel ny måde at formgive færger på. Valg af opladningsteknologi og elbatterisystem indgår også som en del af udviklingskonceptet. Projektet har fra start været klar over, at der er en række tekniske og lovmæssige barrierer, som skal fjernes før projektet kan nå sin ultimative vision. Der er allerede nu udsigt til at der skal indgå en række kompromisser, som vil berøre den oprindelige målsætning. Fokus er på en færge, der kan sejle i mindre til mellemstore færgeruter, og sejlads på begrænset vanddybde i kystnære farvande.

Projektet involverer en lang række virksomheder både på og uden for Ærø. På Ærø er Consulting Naval Architects Jens Kristensen, Søby Værft, Marstal Naviga- tionsskole og Søby Skibselektro involveret i projektet. Desuden er Fåborg virksomheden Tuco Marine involveret i udvikling af byggematerialer.

Andre partnere i projektet inkluderer bl.a.: DNV GL, Force Technology, The Ma- ritime Cluster of Fyn, SIMAC, SDU (University of Southern Denmark), SE (Syd Energi) samt TINV.

Havneudvidelse i Søby

Ifølge Søby havn og værftet, er der i stigende grad skibe, der sejler i området, som ikke længere kan anløbe Søby havn på grund af havnens størrelse. Det har direkte indflydelse på store dele af de maritime erhverv, især dem, der er en del af værfternes værdikæde. Derfor arbejdes der på en udvidelse af den nuværende havn. Projektet forventes at tage to år og er vurderet til at løbe op i 170- 180 mio. kr., hvoraf der stadig mangler dele af finansieringen. Havneudvidelsen skal skabe plads til at værftet kan servicere skibe på op til 150 meter. Derudover skal det fordoble lystbådehavnens kapacitet og etablere en dybvandskaj til træskibe og krydstogtskibe. Endelig er det et ønske at modernisere havnens laste- og lossekaj, så den kan modtage større skibe.

I forbindelse med projektforberedelsen er der produceret en oplandsanalyse, som peger på at havneudvidelsen årligt vil kunne generere 122 mio. kr. (i 2012 priser) i merindkomst for virksomhederne i 2020 og skabe en betydelig merbeskæftigelse.

Søby havn arbejder sammen med Ærø Kommune om at få gjort national opmærksomhed på projektet for derigennem at mobilisere den resterende finansiering til projektet.

Projektets hovedinteressent er ud over den selvejende havn, Søby værft, som vil kunne udvide sit forretningsgrundlag betydeligt. Derudover involverer projektet en stor del af øens maritime virksomheder og andre erhverv, der ligger i havnens erhvervsmæssige værdikæde.

Ærø - digital Ø

Ærø kommune har som målsætning at få forstærket øens digitale infrastruktur både til gavn for borgere og virksomheder. Kommunen samarbejder med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Region Syddanmark, Ærø Turist- og Erhvervsforening og Marstal Navigationsskole.

Det konkrete projekt har som overordnet formål at etablere fibernet ud over hele Ærø, kombineret med en bedre mobildækning på øen. Projektet sigter direkte mod at afhjælpe nogle af de udfordringer, geografien giver Ærø. For eksempel vil virksomheder lettere kunne tilbyde besøgende kunder og turister en bedre digital servicesamarbejde med virksomheder på øen kan foregå som e-konferencer og borgerne vil få bedre muligheder for telemedicin.

ERHVERVETS ØKONOMISKE EFFEKT

Erhvervet udgør 12 % - 15 % af Ærøs samlede økonomi, både hvad angår omsætning og direkte beskæftigelse. Totalt set har erhvervet en afsmittende effekt på det samlede kommunale indkomstgrundlag på en faktor 1,3. Det vil sige at for hver gang erhvervet omsætter for 1 mio. kr., så skaber det en værditilvækst,(2) på Ærø med 1,3 mio. kr. på grund af den afsmittende effekt til alle erhvervsområder. Set for landet som helhed, bidrager de maritime erhverv på Ærø med en samlet værditilvækst med en faktor 1,8.

Tabel 6.     Økonomisk effekt af det maritime erhverv

Emne Bruttoværditilvækst i 2014 (Mio. kr.) Antal fuldtidsbeskæftigede
DIREKTE VIRKNINGER PÅ ÆRØ 158 325
TOTALE (DIREKTE+AFLEDTE) VIRKNINGER, ÆRØ 201 337
TOTALE (DIREKTE+AFLEDTE) VIRKNINGER, HELE LANDET 280 443

Kilde: Egne beregninger, baseret på særkørsler fra CRT’s SAM-K og LINE©

Branchen bidrager med en direkte omsætning på Ærø på omkring 171 mio. kr. og skatteindtægter med omkring 64 mio. kr. via erhvervsbeskatning og indkomstbeskatning. Erhvervsbeskatningen beløber sig årligt til ca. 22 mio. kr. til Ærø kommune og 13 mio. kr. udenfor Ærø. Indkomstskatterne beløber sig til 42 mio. kr. på Ærø og ca. 25 mio. kr. til øvrige kommuner.

Omsætningen i erhvervet genererer også beskæftigelse til de øvrige erhverv, både på og udenfor Ærø. For hver 10. fuldtidsansat i det maritime erhverv skabes en afledt effekt i den øvrige økonomi på 4 fuldtidsstillinger. Der er tale om en forholdsvis høj afledt effekt, fordi de maritime erhverv er meget arbejdsintensive.

2 Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier.

BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDERNE

For at forstå de potentialer, der eksisterer for de martime virksomheder på Ærø, og for at vælge hvilke indsatser, som kan føres ud i livet, er det nødvendigt at forstå de maritime virksomheder.

I dette kapitel beskrives de forskellige typer af maritime virksomheder som findes på Ærø. De udvalgte virksomheder er eksempler eller ”cases” på typer af virksomheder, som hver især spiller en rolle for Ærøs økonomi, beskæftigelse og for andre maritime virksomheder. At nogle virksomheder ikke nævnes, betyder ikke, at deres værdi er mindre. Det skyldes blot, at eksemplerne er udvalgt alene på baggrund af deres forklaringskraft.

Vi har valgt at inddele beskrivelserne i otte typer, som vi har givet følgende titler:

  • Den store arbejdsplads
  • Det maritime centrum
  • Iværksætteren
  • Nichevirksomheden
  • Den voksende virksomhed
  • Livsnerven
  • Den traditionsbundne virksomhed
  • Den produktudviklende virksomhed
 

DEN STORE ARBEJDSPLADS

Både for andre maritime virksomheder og for Ærø Kommune som helhed, er det vigtigt at have nogle større maritime virksomheder i kommunen.

Det giver opgaver til de mindre både maritime og ikke-maritime virksomheder, og er med til at skabe et maritimt miljø. For kommunen betyder det flere forskellige arbejdspladser, hvilket er essentielt for kommunens økonomi og lokalsamfundets liv.

Som eksempel på større maritime arbejdspladser i kommunen kan nævnes Søby Værft, Marstal Værft, Ærøfærgerne og Marstal Navigationsskole. Søby Værft fremhæves her som case.

Søby Værft er Ærøs største private arbejdsplads målt på både antal medarbejdere og omsætning.

Værftet er en central samarbejdspartner for flere af øens mindre maritime virksomheder, ligesom virksomheden spiller en central rolle i Ærøs elfærgeprojekt. Fremtiden for de maritime erhverv på Ærø hænger derfor i høj grad sammen med udviklingen på Søby Værft.

Forretning

Søby Værft blev grundlagt i 1931, hvor fokus var på reparation og vedligehold af skibsmotorer, og senere også produktion af motorer. Fra 50’erne og frem overgik virksomheden til reel værftsdrift med nybygninger af skibe i både stål og træ. I dag er værftet primært fokuseret på reparation og vedligehold af skibe, bl.a. for Søværnet, hvis skibe de har bygget mange af. Der bygges stadig nye skibe på værftet, dog i mindre grad end tidligere.

For værftet er det vigtigt at have fokus på troværdighed og rettidighed. Det er altafgørende kvaliteter i en branche hvor hver time et skib ligger i dok, koster rederierne penge. Derfor er værftet nidkære omkring at overholde tidsfrister, og går en ekstra mil for at komme i mål med opgaverne til tiden.

Vores kunder vælger os fordi vi kan lave opgaven, og vi kan lave det til tiden. Vi skal kunne overbevise dem om, at det tager 9 dage at lave noget, hvis det er det vi har aftalt. Hverken mere eller mindre. Også selvom der kommer mere arbejde ind. Derfor skal vi have et beredskab der kan klare den opgave. (Roar Falkenberg, Direktør, Søby Værft)

Marked og konkurrence

Værftsbranchen har de seneste år været præget af hård konkurrence, konsolidering og sammenlægning. Dette har haft betydning for Søby Værft. Hvor der før i tiden var flere mindre danske rederier, som skulle have bygget eller vedligeholdt skibe, er der i dag primært store internationale spillere på markedet. Vokseværket har også påvirket værftsbranchen. I dag forventes det, at værfterne kan varetage flere og flere opgaver, i forbindelse med reparation og vedligehold. Det gælder både på det praktiske niveau, med elarbejde, aptering og radioeftersyn, og på det administrative niveau med projektstyring, salg og jura. Værftet har derfor ansat flere specialiserede medarbejdere, og tilknyttet faste samarbejdspartnere til de opgaver, som de ikke selv varetager – fx Søby Skibselektro og Nautic Wood.

Vi er nødt til at matche vores kunder. Førhen var det rederen som kom og kiggede. Nu kommer der en inspektør og der er en masse juridiske ting, der skal være på plads. (Roar Falkenberg, Direktør, Søby Værft)

De skibe som dokker hos værftet, er typisk dem, der sejler i danske farvande eller Østersøen. For dem ligger værftet strategisk godt mellem netop Østersøen og de store tyske industrihavne i Kiel og Hamborg. I forhold til servicering af skibe fra Østersøen, er værftet i hård konkurrence med de baltiske havne. De baltiske havne ligger også strategisk godt, samtidig med, at de har væsentlig bedre adgang til billig arbejdskraft og er underlagt mere lempelige miljøkrav – begge faktorer spiller en stor rolle i branchen.

Medarbejdere

Værftsindustrien tilhører traditionelt set en ”blue collar” branche, hvor størstedelen af medarbejderne arbejder direkte med håndværksmæssige opgaver i selve bygningen eller renoveringen af skibene. Derfor er størstedelen af medarbejderne stadig ufaglærte eller faglærte, som arbejder på skibene, selvom Søby Værft løbende løser flere administrative opgaver. Udfordringerne, i forhold til medarbejderne, er balancen mellem at have tilstrækkelig arbejdskraft til at løse store opgaver kombineret med ikke at have for mange ansatte mellem opgaverne. Det er derfor vigtigt at kunne trække på en stor og fleksibel arbejdsstyrke.

Dette løses bl.a. ved at have tilknyttet underleverandører, og hyre timeansatte ind fra fx Polen. I forhold til medarbejdere, oplever værftet i stigende grad, at det kan være svært, at få unge erhvervsuddannede ind i værftsarbejdet. Omvendt har det ikke været et problem, at få ansat kvalificerede medarbejdere i de administrative stillinger, som andre virksomheder i den maritime branche ellers kæmper med.

Forholdet til Ærø

Søby Værft har både en økonomisk og beskæftigelsesmæssig stor betydning for Ærø. Omvendt har værftet ikke selv mange direkte fordele ved at ligge hvor de gør. Særligt i forhold til den infrastrukturelle adgang til værftet fra landsiden og værftets egen adgang til faglært arbejdskraft, ville en placering et andet sted i landet være mere optimal.

Søby Værft ejes dog af en fond, som har til formål at bevare værftet og arbejdspladser på Ærø. Der er således ingen tvivl om, at værftet bliver hvor det er. Fra ledelsens side anser man det for afgørende, at alle de maritime virksomheder står sammen med kommunen og får fokuseret på de fordele, der er ved at drive virksomhed i et lille samfund, og ved at have en fælles, klar og strategisk målsætning.

Fokus

For at Søby Værft kan fortsætte og udvikle deres forretning, er to forhold afgørende: at de fortsat kan tilbyde de rammer som deres kunder efterspørger, og at de fortsat kan tiltrække arbejdskraft.

I forhold til rammerne, er en potentiel udvidelse af havnen afgørende. Det vil give dem mulighed for at tage skibe op til 150 m ind, og dermed udvide deres marked væsentligt. Det er estimeret, at en havneudvidelse vil kunne skabe op mod 200 nye arbejdspladser omkring havnen, drevet bl.a. af en positiv udvikling for Søby Værft3.

I forhold til at kunne tiltrække arbejdskraft, oplever værftet, at det ofte ikke er nok, at de tilbyder det rette job. Nye medarbejdere skal også kunne se sig selv blive en del af Ærø. Her er det vigtigt, at der er liv og aktivitet på øen, bl.a. med et stærkt foreningsliv og andre typer af arbejdspladser.

Som for mange andre virksomheder på Ærø, spiller færgens overfartstid, frekvens og kapacitet en stor rolle for værftet - både i forhold til rammer og arbejdskraft. Medarbejdere og ledelse understreger, at hvis det skal være muligt at trække på udenøs pendlere, så vil det være nødvendigt med kortere overfartstid og højere frekvens på færgeruterne. Som det er nu, oplever medarbejderne eksempelvis, at det ikke længere er muligt at pendle fra Faaborg, efter indførslen af v-sejlads til Fynshav. Ledelsen fremhæver også færgens kapacitet og frekvens som  en udfordring for værftets materialetrans port, og at det udgør en væsentlig barrierer for værftet i sammenligning med deres konkurrenter.

 

DET MARITIME CENTRUM

For at det maritime miljø blandt virksomhederne kan udvikle sig, er det vigtigt med kontakt til uddannelsesinstitutioner.

Det giver dem adgang til ny viden og nye potentielle medarbejdere. Samtidig er en videregående uddannelsesinstitution vigtig for Ærø kommune, da den sætter Ærø på danmarkskortet og sikrer en strøm af nye personer i lokalsamfundet og i det maritime miljø.

Marstal Navigationsskole (MARNAV) er en af landets blot tre tilbageværende navigationsskoler, og er Ærøs eneste videregående uddannelsesinstitution. MARNAV nævnes som den mest centrale samarbejdspartner for de andre maritime virksomheder i kommunen, og mange af virksomhedernes medarbejdere og kunder har selv haft deres gang på skolen. MARNAVs virke er desuden en stærkt medvirkende årsag til, at Marstal og Ærø udenfor kommunens grænser, opfattes som en vigtig spiller i det maritime miljø.

Forretning

Med rødder helt tilbage til midten af 1800-tallet er MARNAV et af landets ældste læringsmiljøer for navigatører. I dag har skolen primært fokus på at uddanne skippere og skibsførere, men har også oprettet en 3-årig HF-søfart i samarbejde med HF & VUC FYN.

Derudover har skolen en kursusafdeling tilknyttet, som tilbyder fagspecifikke kurser og efteruddannelse til maritime virksomheder og organisationer. Som enhver anden uddannelsesinstitution, har MARNAV fokus på at uddanne de bedst mulige elever. For navigationsskolen er det især vigtigt at have fokus på at uddanne søfolk, som ikke blot er dygtige på papiret eller som ledere, men også er dygtige navigatører og søfolk i praksis.

Hvor andre de uddanner ledere og ikke søfolk, så uddanner vi søfolk. Det kan godt være, at de så går hen og bliver ledere, også i land, senere hen, men det er ikke vores modus operandi.

(Jens Naldal, Rektor, MARNAV)

Marked og konkurrence

MARNAVs hovedindtægt stammer fra deres godt 200 årsstuderende, som de modtager lidt over 20 mio. kr. fra staten for at uddanne(4

For de studerende er fagligheden og håndværket også vigtigt. Mange af dem opfatter MARNAV som det naturlige valg af navigatøruddannelse. Skolen har derfor heller ikke haft de store udfordringer med, at få fyldt deres hold op, og rekrutterer primært nye studerende gennem netværk og informationsmøder rundt om i landet. Rekrutteringen understøttes af en lav arbejdsløshed i branchen, hvor der generelt efterspørges kvalificeret arbejdskraft(5

4 ”Marstal Navigationsskole Årsrapport 2014”. Deloitte (2015).

5 ”Kompetencebehov i fremtidens blå Danmark”. Danmarks Maritime Klyng (2013).

Det er generelt opfattelsen, at Marstal lidt højere niveau i forhold til så mange andre uddannelser. Man kan komme ind som ubefaren, hvor andre steder er det mere aspiranter. Det her er lidt den oldschool måde, at gøre det på.

(Studerende, MARNAV)

Navigationsskolen er dog ikke uden konkurrence. Der uddannes også skippere og skibsførere på Skipperskolen i Skagen og SIMAC i Svendborg. På trods af, at skolerne ikke selv opfatter sig som direkte konkurrenter, er det langt hen ad vejen de samme potentielle studerende, som skolerne forsøger at tiltrække. Grundet deres størrelse og den korte afstand imellem dem, fremstår særligt SIMAC og MARNAV som modstykker.

Begge skoler udbyder kurser og efteruddannelser. Konkurrencen dulmes dog af skolernes forskellige fokus.

Mens MARNAV som nævnt fokuserer på at uddanne praksisorienterede søfolk, er SIMAC gået en mere akademisk vej, bl.a. ved at omdanne uddannelsen til en professionsbachelor.

Fælles for uddannelserne er, at de presses over de næste år, hvor staten har besluttet årlige besparelser på uddannelsesområdet. For MARNAV betyder det besparelser på godt 1,5 mio. kr. i 2016.

De maritime uddannelser er særligt udsatte i forhold til sparekrav, da de generelt er mere omkostningstunge end andre uddannelser.

Medarbejdere

En uddannelsesinstitutions største ressource er dens undervisere.

For MARNAV er det derfor vigtigt at have godt 25 dygtige og dedikerede undervisere tilknyttet, da kompetent lærerkapacitet ikke er noget, der hænger på træerne. Ligesom for andre uddannelsesinstitutioner, er der stor konkurrence om dygtige medarbejdere, især med det private erhvervsliv, hvor lønniveauet generelt er et andet. Indenfor den maritime verden, kan forskellen i lønniveau være endnu større, da søfolk som vælger arbejdet på søen, som bekendt har en DIS- indkomst.

Forholdet til Ærø

MARNAV har som nævnt en stor betydning for at bevare liv og arbejdspladser på Ærø. Omvendt har Ærø også en afgørende betydning for MARNAV. I modsætning til de andre maritime virksomheder, afhænger skolens fremtid af politiske strømninger. Det har flere gange tidligere været på tale at lukke skolen fra landspolitisk hold, men her har protester og lobbyarbejde fra lokale beboere og politikere sikret dens overlevelse.

Fokus

Udover lokalsamfundets opbakning og de nationalpolitiske strømninger, afhænger skolens fremtid ikke mindst af Ærøs maritime profil. For MARNAV er det vigtigt med et aktivt maritimt miljø på Ærø, som de kan sparre med, og som bidrager til den fortsatte profilering af Ærø som maritim ø.

For MARNAV er der derfor også potentiale i en øget fælles markedsføring af det maritime Ærø, for at styrke den maritime profil.

Her ser MARNAV særligt sin rolle som samarbejdspartner og facilitator – en rolle som vil kunne udvikles yderligere i fremtiden. Skolen ser her et potentiale i at udbygge og styrke det netværk, som allerede eksisterer med tidligere elever og rederier.

MARNAV har desuden fokus på løbende at udvikle selve undervisningsdelen, samt tilpasse sig den virkelighed som den maritime branche befinder sig i. Det gælder både i forhold til oprettelse af nye udannelsesretninger og specialkurser.

For et sundt erhvervsmiljø og en kommune er det vigtigt, at der af og til kommer nye kræfter til. Det gælder både i forhold til virksomheder, der tænker på nye måder og virksomheder, som starter op fra bunden.

Det sikrer det maritime miljøs udvikling, og fremtidssikrer kommunens erhvervsliv.

Som eksempler på maritime iværksættervirksomheder i kommunen kan nævnes KREUTER Maritime Consultancy, Shieldmaiden, Maraship Crewing, Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft og Nautic Wood. KREUTER Maritime Consultancy fremhæves her som case.

KREUTER er en enkeltkvindes konsulentvirksomhed med base i Marstal. Selvom indehaveren har mange års erfaring bag sig, er virksomheden et eksempel på ”den nye generation” af erhvervsdrivende i den maritime sektor på Ærø, som driver forretning på en ny måde. KREUTER er ambassadør for en niche i de maritime erhverv, som i mindre grad er afhængige af logistiske og infrastrukturelle forbindelser, og derfor også har potentiale til, at trives et sted som Ærø.

På nuværende tidspunkt udgør virksomheder som KREUTER dog kun en lille del af de maritime virksomheders arbejdspladser og omsætning.

Forretning

Efter mange års ansættelse forskellige steder i rederi- og offshorebranchen besluttede Marie Kreuter i 2011 at blive selvstændig, og oprettede konsulentvirksomheden KREUTER Maritime Consultancy. Det var særligt ønsket om at være herre i eget hus, som drev opstarten af firmaet.

Jeg havde godt job som seniorofficer i offshore segmentet. Der skulle ske noget nyt.

Jeg kendte funktionen, og tænkte at jeg kunne gøre det bedre. (…) Det var nok også det med at være herre i eget hus. Noget med selvbestemmelse - selv at kunne bestemme hvornår man tager afsted. Det står mig frit for at sige nej.

(Marie Kreuter, ejer, KREUTER Maritime Consultancy)

KREUTER fokuserer primært på at levere konsulentydelser til offshorebranchen, hvor hun fx bliver hyret ind som observatører til at overvåge flytningen af rigge, eller hvis der er hyret skibe ind til at arbejde omkring platformene. Hendes primære ressource er her hendes navigatørbaggrund, som gør at hun kan bidrage med en anden faglighed end de folk, der ellers typisk arbejder  på platforme. Arbejdsopgaverne minder i nogen grad om det at være ude at sejle, på den måde, at en opgave ofte kræver, at de skal kunne være væk hjemmefra længere tid ad gangen. Den store forskel er, at man som selvstændig ikke altid selv kan styre, hvornår opgaverne kommer ind, og det kan være med dags varsel, at man skal kunne tage ud.

Uforudsigelighed er således en præmis i branchen, og betyder også, at der er meget varierende indtjening, som er afhængig af, hvor mange opgaver der kommer ind. Det skal man kunne håndtere som selvstændig konsulent.

Marked og konkurrence

Det er kendetegnende for Kreuter, at hun anser de andre virksomheder i samme branche som samarbejdspartnere og ikke konkurrenter. Hun lægger heller ikke skjul på, at hun har været med til at hjælpe andre konsulenter i gang, bl.a. Laura Lynge i Shieldmaiden. Samarbejde og netværk er i det hele taget vigtigt i branchen, da det er herigennem man ofte får nye opgaver. Ligesom i de andre maritime virksomheder sættes troværdighed og rettidighed i højsædet.

Kreuter oplever, at det er vigtigt for kunderne, at hun kan rykke ud med kort varsel, og at hun bliver til opgaven er færdig, også selvom hun ikke nødvendigvis er forpligtet til det. Samtidig er det vigtigt at holde relationer ved lige, og udvide netværket. Derfor bruger Kreuter også meget tid på, at få opbygget kontakter, fx ved at deltage i maritime messer og arrangementer.

Offshorebranchen, som Kreuter arbejder i, kan groft deles op i to: olie & gas og vind. Olie & gas er den ’gamle’ etablerede branche, som længe har været til stede i bl.a. Nordsøen. Det er en branche, hvor udviklingen hænger sammen med prisen på olie, og hvor aktivitetsniveauet veksler derefter. Vindbranchen er den nye offshorebranche, som stadig udvikler sig meget, men som også er afhængig af politiske strømme, der afgør om investeringen i mølleparkerne er rentable eller ej.

I begge brancher kan efterspørgslen og opgaverne derfor variere meget fra år til år. Som konsulent er det derfor en fordel at have kontakter og opgaver begge steder, hvis den ene branche pludselig oplever tilbagegang.

Det er en løsarbejderbranche, hvor man kan gå fra det ene job til det andet. Der har jeg sat en ære i at blive til jobbet det er færdigt. Det er jo ikke fordi jeg har ondt af dem (kunderne), når de tager løsarbejdere ind med dags varsel. Men det er noget de lægger mærke til - at man bliver til arbejdet er slut.
(Marie Kreuter, ejer, KREUTER Maritime Consultancy)

Medarbejdere

Kreuter har tidligere leget med tanken om at ansætte andre i virksomheden, men har bestemt sig for at forblive en enkeltkvindes virksomhed. Udfordringen i forhold til at skulle udvide er, at de ting som tiltaler hende ved branchen: Uforudsigeligheden, selvstændigheden og usikkerheden, gør det svært skabe arbejde til flere end en selv. Måske kan det også virke uoverskueligt for andre. Hun mener dog ikke, at det vil være svært at finde nogen med de rette faglige kompetencer, men mere at finde nogen som kan indstille sig på tilværelsen, og som personligt kan fungere i branchen.

Kreuter ser dog et potentiale i at sparre mere med andre virksomheder, og udbygge samarbejdet og netværket med andre – også lokale virksomheder. Her har hun, som allerede nævnt, kontakt med en af øens andre konsulenter, Laura Lynge i Shieldmaiden, men kunne godt ønske sig, at muligheden for samarbejde var mere formaliseret, evt. i form af et formelt netværk eller et kontorfællesskab. Det ville give dem noget af den daglige sparring, som enkeltmandsfirmaer kan mangle.

Når man arbejder for sig selv, kan man hurtigt komme til at kigge i sin egen navle, og ikke se, hvad der sker rundt omkringi verden. Man ved jo ikke, hvad man ikke ved. Jeg mangler engang imellem den faglige sparring– en maritim følgevogn, hvor man kan sætte sig med en kop the i en rundkreds. Det der helt uformelle der gør, at man er fremme i skoene.

(Marie Kreuter, ejer, KREUTER Maritime Consultancy)

Hun pointerer desuden, at netværk og sparring er særligt vigtigt for opstartsvirksomheder, hvor starten kan være svær. Den kan gøres lettere, hvis man har andres erfaring at læne sig op af.

Forholdet til Ærø

KREUTER skiller sig ud fra de andre maritime virksomheder ved, udover Shieldmaiden, at være den eneste maritime virksomhed på Ærø, som ikke er startet eller drevet af barnefødte ærøboere. I en erhvervsmæssig sammenhæng, gør det virksomheden interessant i forhold til hvordan man tiltrækker virksomheder, og ikke blot understøtter de nuværende.

Kreuters indgang til Ærø har været navigationsskolen. Hun blev bidt af øens omgangsform, og har efter uddannelsen bosat sig her mens hun sejlede. Særligt det maritime miljø har været vigtigt for hende, både dengang og nu, hvor hun arbejder selvstændigt. Det gælder både den faglige sparring omkring det maritime, og de sociale rammer, som er indrettet efter, at folk ofte er væk i længere tid af gangen.

Jeg er faktisk født på det mørke Vesterbro. Jeg flyttede hertil for at gå på MARNAV. Da jeg sejlede var det genialt at bo her. (…)

I dag vil jeg ikke sige, at det er en stor hæmsko, men det giver lidt udfordringer. Det er sværere at lave netværk her. Nu skal jeg lægge ind i min hverdag, at jeg skal tage fra øen for at få hilst på en masse mennesker.

(Marie Kreuter, ejer, KREUTER Maritime Consultancy)

Selvom placeringen på Ærø giver fordele i branchen, er der også ulemper. Eksempelvis er det svært at få kunder eller samarbejdspartnere til øen, og Kreuter tager i stedet til fx Svendborg eller København for at holde møder.

Fokus

Som selvstændig konsulent er den vigtigste ressource ens egne kompetencer og netværk. Kreuter har derfor fokus på hele tiden at holde sig opdateret med den nyeste viden og trends i branchen, og deltage i arrangementer hvor hun kan møde folk. Som entreprenør arbejder hun aktivt på at udbygge det maritime netværk på Ærø, og særligt på at finde muligheder for at skabe rammerne for en hyppigere eller uformel sparring mellem virksomhederne. Hun ser også potentialer i eksempelvis at udvide kursusaktiviteten på MARNAV, som vil give hende mulighed for at møde flere aktører i branchen.

NICHEVIRKSOMHEDEN

I små kommuner som Ærø, der ikke har størrelsen til at blive et dominerende erhvervscenter, kan det være givtigt for virksomheder at fokusere på nicher inden for forskellige brancher. I et lille lokalområde med et specielt brand, kan specialisering inden for en bestemt niche være en fordel, der kan gøre selv små virksomheder til gode forretninger.

Som eksempler på maritime nichevirksomheder på Ærø kan nævnes Maritime Engineering, Maraship Crewing og Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft. Maritime Engineering fremhæves her som case.

Maritime Engineering er et eksempel på en af kommunens mindre maritime virksomheder, som har forstået at finde en niche i den maritime branche, og gjort det til en god forretning. Med en sund forretning i udvikling og flere lokale ansatte, er virksomheder som Maritime Engineering vigtige for en lille kommune som Ærø, også selvom den ikke har direkte betydning for de andre maritime virksomheder.

Forretning

Man skal ikke bevæge sig meget rundt blandt Ærøs maritime virksomheder, før man støder på spørgsmålet: ”Har I været nede og snakke med Ulrik og Sara?” Her henvises til Ulrik Lassen og Sara Kromann, som sammen driver firmaet Maritime Engineering. Det er Lassens håndværksmæssige færdigheder og forståelse, som virksomheden er bygget op om. Han er udlært skibsmontør fra Marstal Værft, senere uddannet maskinmester og har arbejdet mange år for bl.a. Maersk Line. Det var i tiden hos Maersk, at han fik øjnene op for retrofitting, som virksomheden fra start specialiserede sig i. Efter i flere år at have rejst rundt og retrofittet motorer, ebbede markedet langsomt ud, og er i dag stort set lukket.

Maritime Engineering har derfor skiftet fokus, og arbejder i dag hovedsageligt med vedligeholdelse af hjælpemotorer på større skibe. Ved siden af den primære forretning, driver virksomheden en mindre hobbyforretning for lystsejlere fra sine bygninger på havnen i Marstal.

Det vi har fokus på, er hjælpemotorer i skibene. Sådan en motor skal splittes ad hvert fjerde år. Det er jo et kæmpe marked. Hvert skib har tre-fire-fem motorer, så der er hele tiden noget at se til.

(Ulrik Lassen, Direktør, Maritime Engineering)

Marked og konkurrence

Markedet for servicering af skibe er enormt, og der er derfor også mange store aktører på markedet. En god strategi, hvis man vil overleve som lille virksomhed, er derfor at finde en niche at specialisere sig indenfor – præcis som Maritime Engineering har gjort. På samme måde som værftsindustrien, er servicevirksomhederne underlagt rederiernes fokus på tid og effektivitet. Det handler om at have skibene så lang tid på havet som muligt. I dårlige tider kan det betyde, at de mindre rederier lader deres eget personale servicere motorerne, selvom de ikke er eksperter i det. Det koster færre penge, men giver også motorerne en kortere levetid. Omvendt kan det få de større rederier, som ellers har ekspertisen in-house, til at udlicitere opgaven.

Maritime Engineerings speciale er at komme ombord på skibene, og servicere motorerne effektivt og grundigt, mens skibet sejler videre. Her er virksomhedens knowhow og specialværktøj essentielt, og gør, at de kan konkurrere med eksempelvis baltiske virksomheder, selvom de arbejder med markant lavere lønninger.

Skibsfart er generelt positivt for os. Færre kompetencer hos dem gør, at vi bliver mere attraktive. Førhen havde maskinmestre masser af erfaring. Der kunne de selv. I dag har  de ingen erfaring uanset, hvor de  kommer fra. Så hele skibsfarten er med os, fordi kompetencerne om bord bliver dårligere og dårligere. Det er ikke fordi de er dumme, de har bare ikke lært det.

(Ulrik Lassen, Direktør, Maritime Engineering)

Som for de andre virksomheder, gælder det, at troværdighed og personligt netværk er vigtigt. Det er afgørende for virksomheden, at kunderne stoler på, at de kan løse opgaven ordentligt, og gøre det til tiden.

Medarbejdere

Maritime Engineering ser det som en stor udfordring at finde kompetente fagfolk, der kan løfte virksomhedens opgaver, og som samtidig kan leve med den livstil, det er at være rejsemontør. Arbejdsgangen minder lidt om at være sømand. Forskellen ligger i, at man som rejsemontør ikke har en fast vagtplan, men skal kunne stille rundt om i verden med kort varsel.

Samtidig oplever Maritime Engineering en generel udfordring i branchen, i forhold til at få nye og unge kræfter ind i håndværksfagene, hvilket potentielt kan give problemer i serviceerhvervene på længere sigt.

Forholdet til Ærø

Maritime Engineering er en ærøsk virksomhed helt ind til benet og har gode forhold til de andre maritime virksomheder på øen. Virksomheden går meget op i at ansætte lokale folk. Det er virksomhedens overbevisning, at der på Ærø kan hentes kompetente folk, da mange fra øen har en baggrund i den maritime verden. Samtidig er det også meget vigtigt for dem at støtte op om lokalsamfundet.

Virksomheden ligger på havnen i Marstal og opleevr ikke de logistiske udfordringer som andre virksomheder kan opleve.

De begrænsninger som Ærø kan have i forhold til opland for arbejdskraft og nærheden til kunder har ikke den store betydning for dem.

Fokus

Som for de andre maritime virksomheder, kommer Maritime Engineerings ordrer gennem netværk. De er derfor meget bevidste om hele tiden at pleje det netværk de har, og forsøge at udvide det blandt andre kunder. For at et lokalt netværk skal være attraktivt, skal det bygges op om konkrete projekter, som virksomhederne hver især har noget ud af – eksempelvis udveksling af arbejdskraft. Det kunne også være, hvis udvidelsen af Søby Havn realiseres, og der lægger større skibe til. Det vil potentielt være interessant for Maritime Engineering, da skibene vil komme op i samme størrelse som deres nuværende kunder.

DEN VOKSENDE VIRKSOMHED

Erhvervsmæssig vækst er vigtig for udviklingen af erhvervslivet i kommunerne.

Det er vigtige økonomisk, men også for at skabe et positivt erhvervsklima for andre og evt. nye virksomheder.

Som eksempler på ærøske maritime virksomheder, som oplever vækst kan nævnes Nautic Wood og Maritime Engineering. Nautic Wood fremhæves her som case.

Nautic Wood har gang i forretningen og fart over feltet.

Virksomheden er et eksempel på en nystartet maritim virksomhed på Ærø, som på pragmatisk og ambitiøs vis hele tiden afsøger nye muligheder for at udvide kundegrundlaget og netværket af samarbejdspartnere. Ligesom Maritime Engineering, er Nautic Wood med en sund forretning og flere lokale ansatte, en vigtig virksomhed for lokalsamfundet. Samtidig har virksomheden flere konkrete samarbejdsaftaler med maritime virksomheder, indenøs og udenøs, og er således en central spiller i branchen.

Forretning

Det lå ikke i kortene at Peter Hansen skulle stå i spidsen for en maritim virksomhed på Ærø.

Selvom han har været selvstændig hele sit professionelle liv, har det været forretninger uden maritimt islæt.

Det ændrede sig i 2013, efter at Søby Værft valgte at udlicitere deres apteringsarbejde, og Hansen øjnede muligheden for en god forretning. Han startede virksomheden Nautic Wood, der som sin primære forretning nu står for det meste af apteringen på værftet.

Arbejdet for værftet gør også, at Nautic Wood modtager ordrer rundt om i landet, fra de kunder som de har kontakt til gennem værftet. Derudover har de udvidet forretningen til også selv at tage kunder ind, og når tiden ellers tillader det, udfører virksomheden også mere almindelige tømreropgaver for lokale ærøboere.

Når vi kommer ud i landet, er det kun en fordel, at vi kommer fra Ærø. Ærøboere har en anden mentalitet, på den positive måde. Det er den mentalitet med, at man overholder de aftaler, som bliver indgået. Det er lidt romantisk, men det tror jeg da (griner).

(Peter Hansen, Direktør, Nautic Wood)

Marked og konkurrence

Aptering og maritimt tømrearbejde er en branche med mange muligheder, men der er også skarp konkurrence og flere faldgrupper. Nautic Wood kan se muligheder i at komme mere ind på fx offshorebranchen. Men når værfterne mangler opgaver eller olieprisen presser offshorebranchen, kan det være svært for dem som underleverandør at komme ind på markedet.

Virksomhedens største konkurrence kommer fra håndværkere fra Østeuropa, som generelt er billigere at benytte sig af for både private og virksomheder. For Nautic Wood er det derfor vigtigt, at kunne udføre deres opgaver hurtigt og ikke lade sig stoppe af komplekse problemstillinger. Deres medarbejdere har forskellige baggrunde, hvilket gør, at de kan løse opgaver, som ligger lidt udover klassiske tømreropgaver, hvorfor kunden ikke behøver at hyre ekstra firmaer ind.

Vores styrke er, at vi kan lave det hele. Vi har fx også landbrugsmekanikere. Vi går ikke i stå, hvis opgaven kræver lidt ekstra. Det er den primære grund til, at jeg kan se kunderne kommer igen. Vi er fleksible. Det skal vi være ved dem alle sammen, for vi er også dyrere end dem der har polakker osv.

(Peter Hansen, Direktør, Nautic Wood)

I dagligdagen gør det ikke nogen stor forskel for Nautic Wood at ligge i Søby, men når det drejer sig om endagsopgaver udenøs, har de en udfordring. Her gør færgepris og – transport, at det er svært for dem at være konkurrencedygtige.

Medarbejdere

Virksomhedens brede sammensætning af medarbejdere gør, at der er mange muligheder når der skal ansættes nye medarbejdere. På nuværende tidspunkt mangler de derfor heller ikke kvalificeret arbejdskraft.

De har også lærlinge ansat, og det er ikke et problem for virksomheden at finde dygtige kandidater, så længe de kan tilbyde dem de rigtige rammer. Det samme gælder for fastansatte medarbejdere. Her er det oplevelsen i Nautic Wood, at når de tilbyder det rigtige job, så kommer ansøgerne. De har haft medarbejdere, som pendlede fra Tyskland og København, uden at det var et problem.

Udover kernen på 11-12 faste medarbejdere, har Nautic Wood ofte tilknyttet en håndfuld medarbejdere mere løst, da arbejdsbyrden kan variere meget, efter hvor mange opgaver der er. Derfor har de indgået et samarbejde med lokale virksomheder på Ærø som fx Snedkeria og Peder Luntang, om at kunne trække på hinandens med- arbejdere, når der opstår en spidsbelastning.

Forholdet til Ærø

Det tætte samarbejde med Søby Værft gør, at Nautic Wood er tæt knyttet til Søby og Ærø. Det har gjort, at virksomheden er kommet godt fra start, da der har været meget arbejde til dem. En af visionerne med virksomhedens opstart, har været at fastholde og skabe arbejdspladser på Ærø og i Søby, og her passer det tætte forhold med værftet perfekt ind.

Det der har gjort, at det er gået så stærkt, var, at der var nogle gode kontrakter, som vi kunne komme med på. Og så den filosofi om at man ikke siger nej til noget som helst. (…) Så nu begynder vi også at kigge efter arbejde på den anden side. Så selvom vores primære kontrakt er at servicere Søby Værft, er vi jo nødt til at have det til at løbe rundt selv. Så derfor ser vi også lidt ud over Ærø.

(Peter Hansen, Direktør, Nautic Wood)

Selvom de nyder godt af lokale kunder og samarbejdspartnere, ser de også muligheder i at udvide udenfor øen, i det omfang der er opgaver til det. Nautic Wood er dermed et eksempel på en af de maritime virksomheder, som får meget ud af sin placering på Ærø, uden at lade sig begrænse af det. De bruger det gode udgangspunkt som Ærø har givet, til at kigge udover øen, og dermed konsolidere aktiviteten på øen.

Fokus

For Nautic Wood hænger virksomhedens udvikling tæt sammen med de andre maritime virksomheder på Ærø. Som underleverandør til Søby Værft, har værftets fremtid stor betydning. Her ser Nautic Wood især en havneudvidelse som en nødvendig udvikling, og potentielt rigtig god forretning. Derudover har Nautic Wood stort fokus på netværket mellem de andre ærøske virksomheder, som de selv bidrager til. De ser et potentiale i at styrke det samarbejde, og ikke mindst få kommunen og politikerne tættere knyttet til det.

I markedet ser Nautic Wood potentialer i den grønne trend, som i øjeblikket præger branchen. Det kan potentielt føre til en mulig profilering for virksomheden inden for ”grøn” aptering, i letvægts og bæredygtige materialer.

LIVSNERVEN

Nogle virksomheder spiller en hel fundamental rolle for andres udviklingsmuligheder, selvom de ikke er deciderede partnere eller kunder. Det kan typisk være logistikvirksomheder eller forsyningsvirksomheder.

Med deres funktion som livsnerver for andre virksomheder, er de vigtige at holde for øje når det gælder erhvervsudvikling.

Ærøfærgerne er Ærøs tydeligste eksempel på en essentiel maritim virksomhed.

Man siger, at danskere altid kan snakke om vejret. På Ærø gælder det samme for færgerne. De er den enkeltstående virksomhed, som har den største betydning for øen. Ikke alene fungerer de som Ærøs livsnerve til omverdenen ved at besejle øens tre færgeruter til fastlandet, men med op imod 100 ansatte er de også en af øens største arbejdsgivere. Det gør det til den virksomhed, som ubetinget flest ærøboere har et forhold og en holdning til. Omvendt har Ærøfærgerne ikke det store direkte samarbejde med eller betydning for de andre maritime virksomheder.

Forretning 

Ærøfærgerne blev dannet som et kommunalt ejet aktieselskab i 2002, men overgik i 2011 til at være direkte kommunalt ejet. Virksomheden står for at besejle færgeruten mellem Svendborg og Ærøskøbing, og v-sejladsen fra Søby til Faaborg og Fynshav. Eftersom de er kommunalt ejet, er det kommunen, der styrer billetpriser og sejlplan, mens selve virksomheden er ansvarlig for at administrere sejladsen, herunder også cateringvirksomheden ombord.

Hvert år transporterer ærøfærgerne over 500.000 passagerer til og fra Ærø, og omsætter for omkring 70 mio. kr.

Marked og konkurrence

Ærøfærgerne har reelt monopol på færgesejladsen til Ærø, og er derfor uden egentlige konkurrenter. En konkurrencesituation vil dog kunne opstå, hvis fx planerne om at lade Strynøbåden sejle til Marstal føres ud i livet.

Omkring 1/3 af Ærøfærgernes passagerer er turister, og resten er primært ærøboere eller sommerhusejere. Mens antallet af fastboende, der benytter færgen er nogenlunde stabilt, veksler antallet af turister meget efter sæson og år. I de travleste sommermåneder mere end fordobles antallet af passagerer. Hvis virksomheden skal udvide sit marked, vil det derfor primært være i forhold til at transportere flere turister. Her er det særligt kampagner og billetpriser, der har betydning.

Hvis vi skal udvide vores marked, er det gennem markedsføring af når der kommer lokale tiltag. Det er rent turister vi vil nå. (Keld Møller, Direktør, Ærøfærgerne)

Ærøfærgerne er en af de større lokale færgevirksomheder i Danmark, og er derfor en vigtig stemme i branchen.

Virksomhedens position i færgebranchen styrkes yderligere ved, at de også huser Færgesekretariatet, som er en sammenslutning af de fleste færgedrivende kommuner i Danmark.

Medarbejdere

Udover de 85 fastansatte medarbejdere, har Ærøfærgerne omkring 20 ansatte på timebasis. Langt de fleste medarbejdere er bosat på Ærø.

Ærøfærgerne er en af de eneste maritime virksomheder på Ærø, som oplever udfordringer med at få besat stillinger. Det skyldes dels de kompetencer det kræver at sejle færger, men også de særlige forhold, som gælder i færgefarten. I modsætning til andre virksomheder, skal færgerne hele tiden kunne stille med et fuldt mandskab, også ved sygdom, da færgernes funktion er for vigtig til, at afgange kan aflyses. Det betyder, at medarbejderne skal være indstillet på fleksible arbejdstider, og være i stand til at møde på arbejde med kort varsel.

Færgepersonalet er samtidig mere udsat end medarbejdere i andre virksomheder, grundet deres funktion som frontpersonale.

Det er ikke ualmindeligt at medarbejderne hænges ud på de sociale medier eller i lokalpressen, hvis der har været problemer med færgen.

Ærøfærgerne har oplevet, at det i nogle tilfælde har ført til opsigelser.

Omvendt kan jobbet også være udfordrende for folk som kommer udefra. Fordi færgerne hører hjemme på Ærø, er det i praksis en forudsætning, at man bor delvist eller helt på øen for at arbejde på færgerne. Her kan det være en udfordring for folk udefra, at finde midlertidige overnatningsmuligheder.

Endeligt kan det være svært at finde navigatører til færgefarten. Nogle navigatører kan ikke fastholde deres tilegnede færdigheder gennem færgesejlads. Især ved sejlads med rederiets mindste færge, oplever navigatørerne, at de får nedskrevet deres papirer, og så efterfølgende skal generhverve muligheden for at sejle større skibe.

Folk med en stor uddannelse, som sejler i skibe med et mindre krav, sejler deres papirer ned. Selv de sandpumpere og skibe der servicerer el og vind og offshore, som der findes en del af i dag, de kræver også fulde papirer. (Keld Møller, Direktør, Ærøfærgerne)

Forholdet til Ærø

Som nævnt har alle ærøboere en holdning til færgen. Blandt de maritime virksomheder, er færgen også det emne, der tværgående fylder ubetinget mest. Der er dog ikke én klar holdning til, hvad det er vigtigst for færgerne at have fokus på. De holdninger som udtrykkes, har at gøre med alt fra billetpriser, overfartstid, frekvens og afgangstidspunkt til, hvor ruterne skal gå fra og til.

Generelt gælder det, at overfartstiden er vigtig for pendlere og virksomheder, som arbejder udenøs og får kundebesøg. Billetprisen spiller en stor rolle for de virksomheder der lever af turisme, og ø-kortene (som giver rabat på overfarten) er vigtig for pendlerne. For pendlerne er det vigtigt at have afgange i myldretiden før og efter arbejde, mens det for godstransporten er vigtigt med afgange i ydertimerne, før myldretiden sætter ind.

Der kan derfor ikke udpeges ét fokuspunkt for færgefarten, som er vigtigst for Ærø. Det er imidlertid hævet over enhver tvivl, at det er vigtigt for Ærø og de maritime virksomheder, at der fortsat investeres tid og ressourcer i en så billig, hurtig  og smidig færgefart som mulig.

Fokus

Ærøfærgerne er som kommunalt ejet virksomhed meget afhængig af de politiske beslutninger. Med turister som Ærøfærgernes eneste påvirkelige kundegrundlag, har de særligt fokus på øens turisme, og hvordan der kan trækkes flere turister til. Ærøfærgerne har et stort ønske om at have midler til markedsføring, sammen med turist aktørerne, således at man kan deltage i forskellige fælles kampagner og reklamefremstød. Her skeler man især til, hvordan lignende selskaber agerer på Samsø og på Bornholm.

DEN TRADITIONSBUNDNE VIRKSOMHED

Det er ikke givet, at traditionsbunde virksomheder er vigtige for erhvervsudvikling. Det er de dog i nogen grad på Ærø. Grundet øens særlige maritime historie og miljø, eksisterer der et særligt miljø og brand omkring de maritime håndværk, som giver virksomhederne en vigtig rolle. Det er samtidig de virksomheder, som kan have glæde af en synergi med de rekreative områder, som fx lystsejlads og turisme.

Som eksempler på traditionsbunde virksomheder på Ærø kan nævnes Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft, Sejlmageren og Det Gamle Værft. Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft fremhæves her som eksempel.

Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft er et eksempel, på en af de mindre maritime virksomheder, som har forstået at omsætte Ærøs tradition for maritimt håndværk til en sund forretning.

Virksomheden er samtidig en af de få maritime virksomheder, som har en produktion på øen. Selvom Ebbes Bådebyggeri som enkeltstående virksomhed ikke har den store betydning for Ærøs økonomi eller beskæftigelse, spiller virksomheden en vigtig rolle som samarbejdspartner for den nye generation af maritime virksomheder.

Forretning

Ebbes Bådebyggeri har rødder helt tilbage til 1974, hvor Ebbe Andersen startede virksomheden. Dengang startede virksomheden med nybygninger i træ, og voksede sig hurtigt fra at være en lille garagevirksomhed, til at kunne fylde de store haller, som virksomheden i dag ligger i på havnen i Marstal.

I 2013 foretog virksomheden et generationsskifte hvor den tidligere lærling Monica Fabricius overtog virksomheden. Idag bygges der ikke længere nye både, men forretningen er mere fokuseret på reparation og vedligehold af mindre skibe og både. Hvor det før i tiden mest var træskibe, har virksomheden fulgt med udviklingen, og tager også mere og mere glasfiberarbejde ind. Sidste år udvidede virksomheden yderligere sit marked med opkøbet af Ollerup Blokfabrik, som blev flyttet til Marstal.

Fælles for de opgaver Ebbes Bådebyggeri udfører, er fokus på den håndværksmæssige kvalitet. Alt arbejdet udføres af faglærte medarbejdere, som har forståelse for de materialer de arbejder i, samtidig med, at der benyttes moderne værktøjer i det omfang det er muligt. Kombinationen af de to elementer giver et resultat i høj kvalitet, som kan opnås indenfor en overskuelig tidsfrist.

Vores kunder vælger os, fordi vi har mange års erfaring. Vi er en virksomhed med moderne hjælpemidler, men en ældre faglig viden, som gør, at vi kan konkurrere på pris og på et brugbart resultat.

(Monica Fabricius, ejer, Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft)

Marked og konkurrence

Ebbes Bådbyggeris primære kunder er lystsejlere, muséer og forhandlere, som sælger udstyr til lystsejlere.

En stor del af virksomhedens kunder kommer fra det tyske marked.

Både når det gælder reparation og vedligehold af lystbåde og salg af særligt udstyr som skibsblokke, er markedet i tilbagegang.

Det er ikke kun en ulempe for Ebbes Bådebyggeri, men også for flere konkurrenter som Ebbes Bådebyggeri har oplevet måtte dreje nøglen om. Det har medført en mindsket konkurrence på nogle områder. At det er et relativt lille marked, betyder, at Ebbes Bådbyggeri er nogle af de eneste i landet der kan løfte specifikke opgaver. Det giver dem en unik position på markedet, på trods af at vækstmulighederne er begrænsede.

De særlige markedsvilkår betyder, at nye kunder enten skal findes gennem nytænkning af løsninger eller ved at erobre konkurrenternes kunder.

Med flere muséer i kundekredsen, kan markedet også påvirkes af, hvorvidt de vælger at foretage renoveringsopgaver selv, eller sender dem i udbud. Det kommer i høj grad an på deres bevillinger fra politisk side.

Medarbejdere

Ebbes Bådebyggeri er som nævnt stærkt afhængige af fagligheden hos deres medarbejdere. Selvom de pt. kun beskæftiger fem mand, vil det være svært for dem at udvide, da der ikke er flere fagudlærte bådebyggere på Ærø.

Samtidig mener Fabricius, at det vil blive svært at tiltrække medarbejdere andre steder fra, da det vil kræve, at de flytter til øen.

Det er tidligere lykkedes med to medarbejdere, som dog heller ikke havde nogen familie med, som skulle finde beskæftigelse til.

Det kan være svært at tiltrække medarbejdere, fordi vi ligger hvor vi gør. Du kan ikke pendle. Sådan er det. (…) Vi kan godt bruge en tømrer eller snedker, men det har noget med vores branding at gøre. Fx ved restaurering fra Hamburg eller nationalmuseet, der kræver de, at det er faglærte medarbejder. Og til den type opgaver vil det være nødvendigt at ansætte en bådebygger.

(Monica Fabricius, ejer, Ebbes Bådebyggeri)

Også på blokkefabrikken vil det være svært at ansætte flere, da der kun er ganske få, der kan håndværket. Her er Fabricius dog i gang med at ansøge om tilladelse til at tage lærlinge ind, og på den måde sikre, at håndværket føres videre.

For at imødegå den til tider vekslende arbejdsbelastning, har Ebbes Bådebyggeri indgået et sam arbejde med andre virksomheder om udveksling af arbejdskraft. Det giver dem mulighed for at mande op i travle perioder, uden nødvendigvis at skulle finde nye medarbejdere.

Forholdet til Ærø

Både Ebbes Bådebyggeri og Monica Fabricius er ærøske helt ind til benet. Ligesom virksomheden, er Fabricius født og opvokset på Ærø, og havde en særlig ambition om at drive virksomhed netop her.

Til trods for det har Ebbes Bådebyggeri, som flere andre virksomheder, et dobbelt forhold til Ærø. På den ene side er deres placering i Marstal afgørende for deres forretning, fordi det er der, deres medarbejdere bor, og de vil være svære at erstatte.

På den anden side har virksomheden haft udfordringer i forhold til at udvide deres nuværende areal og transport af deres varer. Her findes der mere centrale placeringer, eksempelvis på Fyn, hvor der er mange flere maritime virksomheder samlet, bedre pladsmuligheder og hvor transportløsningerne er mere optimale.

Fokus

Virksomhedens fokus er præget af, at den er relativt nystartet, i den nuværende konstellation, og at det er en af øens få produktionsvirksomheder.

At virksomheden er nystartet betyder, at de har fokus på at dele erfaringer og spare med andre virksomheder. De har stor glæde af at høre, hvordan andre gør tingene, også selvom det er andre brancher.

Hos Ebbes Bådebyggeri ser man et potentiale i at indgå i netværk med nogle af de ”ældre” virksomheder på øen, som har gjort sig flere erfaringer, samt at indgå i de netværk som eksisterer uden for øen, eksempelvis Fyns Maritime Klynge. For at få flere virksomheder med, er det dog vigtigt at nogle af de gamle virksomheder også tager teten.

Som produktionsvirksomhed er det vigtigt for Ebbes Bådebyggeri at kunne få leveret deres varer til kunderne hurtigt, fleksibelt og med så få omkostninger som muligt. Her har de oplevet udfordringer i forhold til at få plads nok på færgen, eller at finde løsninger for leverancer til udenlandske kunder. Det er derfor også et område, som de har meget fokus på at få  optimeret.

DEN PRODUKTUDVIKLENDE VIRKSOMHED

Alle brancher og erhvervsmiljøer har brug for nogle, der løber forrest og tænker nyt. De produktudviklende virksomheder får ikke altid succes, men når de gør, viser de nye veje for andre. De har i opstarten sjældent den store økonomiske eller beskæftigelsesmæssige betydning. Det kan de dog få på sigt, og de er derfor vigtige for at fremtidssikre og inspirere et erhvervsklima.

Som eksempler på maritime produktudviklende virksomheder kan nævnes Sea Consult og Mopuflex. Sea Consult fremhæves her som case.

På Ærø bliver der tænkt store tanker, og ført nye idéer ud i verden, som bl.a. el-færgeprojektet er et godt eksempel på.

Sea Consult er et eksempel på en virksomhed, som har gjort det til sit levebrød at tænke store tanker og udvikle nye koncepter til den maritime branche.

I virksomheden kombineres erfaring fra branchen med nytænkning og entreprenørånd.

Virksomheden er et eksempel på den type af opstartsvirksomhed, som er vigtigt for at rykke og udvikle branchen, og som på sigt kan give andre virksomheder nye muligheder og markeder. På nuværende tidspunkt har virksomheden en mindre økonomisk og beskæftigelsesmæssig effekt for kommunen, og har kun begrænset kontakt til de andre maritime virksomheder.

Forretning

Virksomheden er ejet og drevet af en erfaren herre, med et langt CV indenfor den maritime verden og en stor forståelse for branchen. I front for Sea Consult står Jan Fabricius, som bl.a. tidligere har styret redderiet Erria. Fabricius spiller også en aktiv rolle hos både TM Madsen Shipping i Filippinerne og Madsen Shipping i Danmark.

Sea Consult koncentrerer sig i øjeblikket om udviklingen af letvægtsbåden ”Triwind” til offshore industrien, i samarbejde med Tuco i Faaborg. En fordel ved bådene er, at de er lettere end de både der i øjeblikket bruges i branchen, og derfor har et væsentligt lavere brændstofforbrug. Samtidig sikrer deres særlige udformning, at de ligger stabilt i søen trods deres mindre vægt.

Marked og konkurrence

Virksomheden anser sine produkter for unikke og har desuden patentbeskyttelse. Den ser sig således ikke som værende konkurrenceudsat.

Vi har ingen konkurrenter. Hvis der er nogle der kan finde på det samme, så kan de bare gøre det.

(Jan Fabricius, ejer, Sea Consult)

Al produktudvikling kræver kapital. Ikke mindst når det gælder udviklingen af store og komplekse produkter som nye bådtyper.

Virksomheden er derfor afhængig af samarbejdspartnere og investorer, for projekterne ført ud i livet.

Her har det haft stor betydning, at Sea Consult sammen med Tuco har fået støtte fra Søfartsstyrelsens maritime omstillingspulje.

Medarbejder

Sea Consult står ikke overfor en snarlig udvidelse på Ærø. Virksomheden har medarbejdere eller samarbejdspartnere siddende uden for øen, og overfartstiden med færgen udgør den største udfordring i forhold til potentielt at skulle tiltrække nye medarbejdere. Derudover pointeres det, at det generelt er blevet sværere at finde kompetent arbejdskraft, med en faglært baggrund, som forstår sig på de grundlæggende elementer i skibe og motorer.

Jeg tror det er blevet besværligt at finde kvalificeret arbejdskraft på Ærø. De har jo alle gode stillinger. Førhen så havde man lærlinge, som man havde meget gavn af og havde mange dygtige reparatører. Det er egentlig forsvundet herfra. Dem vi har på øen, er for overkvalificerede til at bygge skibe mv. Dem vi kan finde det er supervisorer, og folk til at holde øje med budgetter. Men at finde hænder der skal over og arbejde, det tror jeg ikke man kan.

(Jan Fabricius, ejer, Sea Consult)

Forholdet til Ærø

Fabricius er ærøbo, og det var derfor naturligt for ham at starte og drive virksomhed fra Ærø. Virksomheden har dog ingen særlige fordele ved at ligge på Ærø. Det er kendetegnende, at Sea Consult ikke har nogen betydelig kontakt til andre maritime virksomheder på øen og stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der findes et ”maritimt Ærø”. Derfor stiller Sea Consult sig også skeptisk i forhold til at styrke netværket med de andre virksomheder, da den har svært ved at forestille sig, hvad den får ud af det. Hos Sea Consult efterspørger man en mere proktiv kommune, som bl.a. lægger en overordnet strategi for, hvad man vil med havnene. Derfor ser Fabricius det som et positivt træk, at kommunen sætter fokus på de maritime virksomheder

Fokus

En produktudviklende virksomhed som Sea Consult har som nævnt fokus på at skaffe kapital til udvikling, og arbejder samtidig med kontakter til kunder som vil aftage de færdige produkter.

Virksomheden er derfor interesseret i steder, hvor den kan få støtte til ansøgninger om økonomisk støtte, eller begivenheder og netværk, hvor de kan styrke deres kundekontakt og udvide deres personlige netværk.

POTENTIALER OG UDFORDRINGER

De maritime virksomheders erfaring og position gør, at der i dag eksisterer en række markedsmæssige potentialer for de maritime virksomheder på Ærø. Disse potentialer kan dog ikke indfris af Ærø alene. På trods af den meget alsidige sammensætning af maritime virksomheder, som kommunen besidder, er og bliver de maritime virksomheder på Ærø ikke en maritim klynge i sig selv. Forudsætningen for, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig og trives og for en succesfuld strategi for det maritime erhverv, er derfor et bredere samarbejde. Det gælder både samarbejde på tværs af de ærøske byer, såvel som samarbejde med Sydfyn, indenfor regionen og resten af landet. Der er ingen erhvervsmæssig eller økonomisk fremtid i isolation, hverken for Ærø eller virksomhederne.

VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION AF FÆRGER OG STØRRE SKIBE

Mange danske færger er gamle og kræver hyppig og løbende vedligeholdelse. Siden kommunalreformen har større kommunale enheder overtaget driften af færgeruterne, som Ærøfærgerne, direkte fra kommunerne, og andre gennem  en operatør. Der eksisterer et voksende nichemarked i at levere serviceaftaler, som assisterer kommunerne med at administrere og koordinere samarbejdet med andre kommuner. De kommuner og selskaber, der driver færgeruter slås i dag med udfordringer forbundet med at være organiseret i små enheder, der har begrænsede muligheder for at opbygge ekspertise og købe rådgivning om drift og lovgivning. Med et stigende pres på velfærdsopgaver oplever kommunerne, at de i praksis har fået reduceret deres budgetter til at gennemføre myndighedsopgaver i forbindelse med fx at drive og vedligeholde færger.

Her er et potentiale for at tilbyde aftaler til kommunerne, som skal kunne facilitere periodevise vedligeholdelsesopgaver og havariarbejde, for kommunalt drevne færger og mindre OPP eller privatejede selskaber. Potentialerne kan være at indgå som leverandører af skræddersyede servicepakker. Sådanne servicekontrakter kræver samarbejde på tværs af flere virksomheder både indenfor og udenfor Ærø. Fx er det en vigtig konkurrenceparameter for kunden, at serviceperioden er så lille som muligt. For at sikre dette kan virksomheder indgå samarbejde med andre, der skal kunne aflaste virksomheden i tilfælde af over- belastning. Dette er netop nogle af de kompetencer, som fx værfterne har solid erfaring med.

På længere sigt eksisterer der sandsynligvis også opgaver med at få ombygget/retrofittet færgerne til de skærpede krav til emissioner og sikkerhed, drevet af internationale aftaler. Mulighederne eksisterer ikke bare i Danmark, men i Skandinavien, og sandsynligvis også i østersølande som Tyskland og Polen. I sidstnævnte lande vil det dog kræve en særlig marketingsindsats, da der ikke eksisterer specifikke erfaringer fra de markeder i virksomhederne i dag og ydelserne skal tilpasses de lokale behov.

Styrker og svagheder

De ærøske værfter har tradition for et godt samarbejde med operatørerne af færger og specialudrustede skibe, hvor de både indgår periodevise vedligeholdelsesopgaver og yder akut havaridokning.

Der er derfor akkumuleret en stor erfaring på værfterne i, hvordan man leverer især serviceaftaler, og virksomhederne har optjent et godt ry i branchen. Det er især med hensyn til hurtige leverancer og opsøgende salg, blandt andet ved årlig salgsopfølgning og i særlige tilfælde endda servicering af kunder med privatfly. Det er noget man taler om blandt operatørerne, og det bidrager positivt til den samlede fortælling om serviceniveauet på øen.

Virksomhederne har også vist sig konkurrencedygtige på fleksibilitet og overholdelse af deadlines, hvilket kan være vigtigere end den konkrete pris, især for operatører, der taber penge, når deres flåde tages ud af driften.

Endelig har virksomhederne et godt netværk - og kendskab til kundegrundlaget indenfor færgedrift og specialskibe. Netværket er især bygget op om værfternes og navigationsskolens ry.

Udfordringerne for de ærøske værfter i forhold til at sikre sig et større kundegrundlag indenfor reparation og vedligeholdelse af færger er, at de kæmper med omkostninger på grund af transporttid og overnatningspriser for kunderne. Det betyder, at de reelt skal kunne tilbyde billigere løsninger end deres konkurrenter, der rent transportmæssigt er tættere på kunden. Deres forretningsmodel, der i stigende grad har involveret brug af billigere udenlandsk arbejdskraft, giver gode erfaringer med rekruttering og logistik, men indeholder også en risiko for, at kunderne oplever at arbejdet udføres anderledes end hos andre værfter.

Marked for retrofitting af skibe og færger har i de senere år været vigende og virksomhederne oplever, at der er længere mellem opgaverne. Det er dog ikke opfattelsen blandt kunderne, at behovet for retrofitting i forhold til fremtidens skærpede krav til sikkerheds- og miljøstandarderne er nedadgående på længere sigt. Kunderne og opgaverne vil muligvis ændre sig, hvorfor der for at kunne fortsætte opgaverne, kan være behov for, at virksomhederne etablerer et samarbejde om bedre monitorering af internationale og europæiske standarder, og at de både opretholder deres faglige kompetencer samtidig med, at de formår at omstille sig til andre retrofitpgaver i fremtiden. Dette vil kunne muligvis være en opgave for de maritime uddannelsesenheder, inklusive MARNAV, at have fokus på.

De eksisterende serviceaftaler og konkurrencedygtige reparationer i forbindelse med haveridokning kan blive truet af kundernes omkostningsfokus, som er nødvendigt for virksomhederne at have opmærksomhed på, for at kunne vinde aftalerne.

Den største barriere når kommunerne skal indgå faste serviceaftaler, er de kommunale udbudsregler. Det er en ressourcekrævende opgave rent administrativt at gennemføre offentlige udbud og for virksomhederne at kunne levere skræddersyede tilbud. Virksomhederne har typisk ikke ressourcer til at indgå i længere processer, da det både kræver jurister og medarbejdere med indsigt i den kommunale færgedrift.

Etableringen af en service-værdikæde kan være omkostningsmæssigt tung for et værft, som typisk ikke i forvejen har ansatte med de påkrævede kompetencer og kommunal administrativ indsigt. Fx vil nogle færgetyper kræve tilstedeværelse af specialuddannet mandskab, der kender direkte til sådanne virksomheder. Det vil endvidere kræve fagfolk at organisere servicekontrakterne og udbrede kendskabet til dem. Endelig vil nogle virksomheder i forvejen have flere  af disse ordrer og dermed ikke opleve den samme gevinst.

I figuren herunder er skitseret de identificerede styrker og svagheder for virksomhederne, samt de udefrakommende markedspotentialer og trusler.

Tabel 7. Opsummering af potentialer inden for vedligeholdelse og reparation af færger og (større) skibe.

STYRKER SVAGHEDER
  • Stor erfaring blandt virksomhederne med servicegennemgang og haveridokning
  • Godt ry i branchen mht. til hurtige leverancer og opsøgende salg
  • Nærhed til maritim hovedfærdselsåre (Kielerkanalen/Østersøen)
  • Konkurrencedygtige på fleksibilitet (ledig kapacitet) og overholdelse af deadlines
  • Stærkt netværk og kendskab til kundegrundlaget
  • God indsigt i kundens transportmæssige udfordringer til Ærø
  • Netværk gennem værfternes og navigationsskolens ry
  • Rollefordeling, der gør Søby Havn til øens primære erhvervshavn
  • Den eksisterende havnestørrelse i Søby
  • Få ressourcer og kompetencer til markedsføring og målrettet salg
  • Pressede priser giver mindre overskud per kunde end hos konkurrenterne
  • Lille risikovillighed i erhvervet
  • Svært at få adgang til risikovillig kapital
  • Større omkostninger forbundet med transport og overnatning for kunder
  • Kommunernes udbudsregler af servicering af færgerne gør det svært at skabe omkostningseffektive serviceaftaler
MULIGHEDER TRUSLER
  • Attraktive servicepakker med kommunale skibs- og færgeejere
  • Ombygning og retrofitting af skibe i Nordeuropa
  • Servicering af skibe til Femern Bælt tunnelbyggeriet
  • Udvikle samarbejde med småøerne om fællesindkøb, nye kurser, udvikling af nye prototyper og tilbud om afløserfærger
  • Rederiernes og færgeselskabernes fokus på omkostninger

 

DET TYSKE MARKED

Tyskland udgør et stort og købestærkt marked indenfor maritime nicher så som fritidssejlads, teknologi, istandsættelse og ombygning af skibe. Det er et stort marked med mange maritime aktører, som ligger geografisk tæt på Ærø. En åbning af det tyske marked indebærer et potentiale for virksomheder på tværs af flere brancher. Omkring en tredjedel af de maritime virksomheder har i øjeblikket betydelige kunderelationer i Tyskland (primært tyske fritidssejlere), mens mere end halvdelen af virksomhederne ser et potentiale i at opbygge eller udvide kundegrundlaget i Tyskland.

Styrker og svagheder

For de maritime virksomheder er der overordnet to kundegrupper, hvor Ærø har gode komparative fordele på det tyske marked. Det handler om fritidssejlere og rederier. Som det blev fremhævet i casebeskrivelserne, ser havnene og færgerne et potentiale i at tiltrække flere tyske fritidssejlere og turister, mens udstyrsproducenterne ser et potentiale for mersalg til tyske fritidssejlere eller maritime museer. Her er Ærøs brand som attraktiv fritidssejlerdestination vigtig. Jo mere attraktiv Ærø er som fritidssejlerdestination, desto flere benytter havnene og færgerne, og desto flere får en relation til netop Ærø. Denne relation er vigtig for udstyrsproducenterne, når de skal sælge udstyr til fritidssejlerne. Hvis Ærø forbindes med maritim historie og autenticitet, giver det dem en fordel som brand. Når det gælder det tyske fritidssejlermiljø, kigger virksomheder især mod Flensborg.

For de virksomheder, der vedligeholder og servicerer skibe, herunder værfterne, er der et potentiale i at udbygge kontakten til de tyske rederier, eller de rederier, som har kontorer i Tyskland. Det er i øjeblikket kun enkelte af de virksomheder, der har betydelige tyske kontakter. Fordelen for virksomhederne i forhold til tyske kunder, er Ærøs geografiske placering mellem Kielerkanalen og Østersøen. For rederierne er tid en helt afgørende faktor, og det gælder også ved service og vedligehold. Jo kortere tid deres skib skal ligge i dok, jo færre penge taber rederiet. For et skib, som sejler mellem havne i Østersøen og Hamborg eller Kiel, har det derfor betydning om det serviceres på et værft i Kattegat eller på Sydfyn. Idet tid er en vigtig faktor, bliver dyder som rettighed og troværdighed værdsat i branchen. Opgaver skal udføres til tiden, og derfor oplever de maritime virksomheder, at deres kunder vælger de leverandører de har tillid til. Her kan det være en lille fordel for virksomhederne på Ærø, hvis deres kunder er stødt på dem før, evt. fordi de selv har en tilknytning til fritidssejlermiljøet. De tyske rederier, som er interessante for de ærøske virksomheder, er særligt hjemmehørende i Hamborg og Kiel.

I forhold til at tiltrække tyske fritidssejlere handler barriererne primært om de nuværende begrænsninger, som hindrer Ærø i at tilrettelægge tilstrækkeligt med aktiviteter til turisterne, og gøre opmærksom på at de er der.

Når det gælder indtoget i den tyske rederibranche, hindres de ærøske virksomheder af de samme forhold i branchen, som giver dem fordele. Det gælder særligt i forhold til afstand til kunderne. Selvom Ærø geografisk ligger tæt på Tyskland og sejlrenderne ind til de store tyske havne, gør transporttiden med færgen, at der stadig er langt fra Tyskland til Ærø. For de tyske kunder, som skal besøge virksomhederne, er det ligeså hurtigt at komme til Nordjylland som til Ærø.

Transporttiden giver også udfordringer den anden vej rundt, når virksomhederne skal være hurtigt til stede i Tyskland. Her giver færgen nogle logistiske udfordringer i forhold til antal afgange og sejltider.

En mere overordnet udfordring er, at det tyske marked er stort og attraktivt. Der er derfor allerede mange andre etablerede virksomheder på markedet, som har knyttet stærke bånd til de tyske rederier. Disse virksomheder når dog kun ud til et begrænset marked. Der mangler derfor både kompetencer og ressourcer til at gennemføre en veltilrettelagt markedsføring. Kompetencer handler om at forstå markedets behov, at kunne begå sig sprogligt, og at have en stærk erhvervsmæssig kulturforståelse.

En satsning på det tyske marked bør derfor ske ud fra en strategisk planlægning, med fokus på de særlige områder, hvor virksomhederne står stærkere end andre konkurrenter i området.

Tabel 8. Opsummering af potentialeanalyse inden for det tyske marked

STYRKER SVAGHEDER
  • En tredjedel af erhvervet har betydelig erfaring med tyske kunder
  • Geografisk nærhed
  • Godt rygte på troværdighed, deadlines og kontraktskabelse (som er centrale konkurrenceparametre i branchen)
  • Attraktiv maritim destination (autentisk ø-kultur med maritim historie)
  • Ingen målrettet markedsføring eller strategi versus det tyske marked
  • Begrænset adgang til medarbejdere med kompetencer i salg, maritime business og jura
  • Høje hotel- og transportomkostninger for tyskere
     
MULIGHEDER TRUSLER
  • Voksende tysk maritimt marked
  • Særlige muligheder inden for værftsarbejde, udstyr og service for nordtyske rederier
  • Større markedsføring og skabelse af netværk i Nordtyskland
  • Spillover salg gennem events
  • Omkostningsniveauet er højt i forhold til Baltikum og Polen
  • Svært at tiltrække nye tysk-erfarne medarbejder

ENERGIEFFEKTIV FÆRGEFART

Energieffektiv skibsfart er en særlig maritim niche, som er ved at udvikle sig i Skandinavien, særligt hjulpet frem af strammere klimamål på transportsektoren, samt efterspørgslen på de kortere ruter i fjorde og de kystnære øsamfund. Det omhandler både ombygning af dieseldrevne færger til el eller hybrid og design af helt nye letvægtsfærger, udviklet i nye materialer. Kombinationen af højteknologi, materialer og niche producerede skibe giver danske virksomheder en særlig fordel. Faaborg Værft har allerede leveret en elærge til Stockholm og på Ærø har man igangsat projekt Green Ferry Vision. Efterspørgslen forventes at stige markant i de kommende årtier, i takt med at myndighederne skal finde nye måder at nedsætte transportområdets CO2-udledning på.

I modsætning til de fleste andre maritime potentialer, er behovet for bedre løsninger til færgefart særligt drevet af den offentlige sektor. Det er på mange måder de samme faktorer, som skaber markedet for fx vindmølleparker, brobygning og andre større infrastrukturprojekter, der også er fuldstændigt afhængigt af offentlig efterspørgsel.

Med de globale og europæiske mål for at reducere CO2 udslippet for transportområdet, vil mange lande lede efter nye energieffektive løsninger.

En skandinavisk markedsanalyse peger på, at der i det næste årti vil være et behov for at ombygge omkring 200 færger, og at behovet er mangedoblet på europæisk plan. Der er altså tale om et enormt marked, hvor det gælder om at udnytte momentum og være først på markedet. For at kunne udløse potentialet kræver det, at de enkelte virksomheder sørger for at udnytte de fordele de får ved at deltage i projektet. Der skal foretages en lang række tiltag fra virksomheden selv, for at høste de potentielle gevinster. De handler om at udbrede kendskabet til projektet og opsøge et nyt og anderledes kundegrundlag, der måske endda skal have produceret nogle meget anderledes produkter. Det kræver også at der afsættes tid og ressourcer, så virksomhederne har tilstrækkeligt med overskud til denne markedsføring. Ærø Kommune har naturligvis fokus på at få en mere effektiv færgerute, men har også interesse i at den afledte økonomi kommer øen til gode. Her kunne kommunen og Ærøfærgerne godt engagere sig stærkere i det erhvervsstrategiske perspektiv i projektet.

Styrker og svagheder

Det nuværende ærøske engagement i facilitering og udvikling af ”Green Ferry Vision” kan skabe et stærkt grundlag for en fremtidig el-færgekspertise på Ærø. Det vil også åbne op for nye typer af samarbejde på tværs af Danmark og med andre udenlandske virksomheder. Der er allerede mange spillere involveret og det bidrager til at bringe de rigtige aktører sammen og opbygge netværk. Ærøværfterne er ikke alene om at arbejde med elfærger, men deres engagement i disse netværk vil sandsynligvis kunne give dem indsigt om fremtidige muligheder i Danmark og udlandet, og vil derfor kunne være løftestang for det fremtidige marked.

En af udfordringerne for virksomhederne er en forholdsvis presset tidsramme for el-færgeprojektet. Det gør det svært for virksomhederne at udnyttet det opbyggede momentum, som skal sikre, at virksomhederne får udnyttet deres firstmover fordele til salg på det fremtidige marked for elektriske færger. Kommunen kan også selv aktivt blive mere opsøgende overfor at kunne promovere ærøske virksomheder i fremtidige projekter.

Dette engagement kan indledes med, at man får kortlagt de nuværende og fremtidige behov for ombygning af dieseldrevne færger og interessen for køb af helt nye elfærger i første gang i Skandinavien og østersøområdet og få prioriteret, hvor kommunen kan være med som løftestang for et nyt marked. Man kan endvidere samarbejde med de ærøske virksomheder om at involvere de fremtidige potentielle indkøbere, måske endda i udviklingsarbejdet af de ærøske virksomheder, med det formål at skabe interesse for og tillid til færgerne.

I modsætning til de tidligere nævnte sydøstasiatiske konkurrenceudfordringer i lønningerne, så kræver specialdesignede højteknologiske færger dialog med kunder og et producentnetværk, som ligner markedet for fx vindmøller. Det skaber komparative fordele til danske producenter, som i forvejen er markedsførende på nicheproduktion og grøn teknologi.

Det er kostbart i tid og ressourcer for de enkelte virksomheder, og på kommunalt plan, at få kortlagt og prioriteret hvilke kunder, som har størst markedspotentiale. Det er derfor vigtigt, at kommunen og virksomhederne får opbygget et samarbejde med - og udnyttet kompetencer - i regionen og klyngeorganisationer samt i nationale interesseorganisationer for at få kortlagt potentialet og udbredt viden om projektet til de fremtidige kunder.

Endeligt er det en udfordring for virksomhederne, at udbredelsen af el-færger stadig er på et tidligt stadie. Der er stadig en udbredt tvivl i branchen om, hvorvidt hybridteknologi er mere fordelagtig i forhold til færgesejlads og på længere sigt overflødiggør el-løsningen.

Tabel 9. Opsummering af potentialeanalyse inden for energieffektiv færgefart

STYRKER SVAGHEDER
  • First mover fordel på elfærge til havsejlads
  • Green Ferry Vision er bredt kendt
  • Etableret internationalt samarbejde mellem aktører
  • Stor generel erfaring med færger på værfterne
  • Nærhed til TUCO og andre operatører
  • Kommunens grønne profil
  • Danmark som grønt forgangsland
  • Mindre værfter med få ressourcer
  • Omkostningsniveauet til transport er højere end på det øvrige marked
  • Begrænset information til potentielle underleverandører
  • Svingende entusiasme om projektet
 
MULIGHEDER TRUSLER
  • Forventning til, at over 200 færger skal bygges i Skandinavien og dobbelt så mange på europæisk plan
  • Både færgebygning og underleverancer til andre elfærgeprojekter
  • Ombygning af diesel til hybrid/el-færger
  • Fokus på deadline frem for kvalitet, kan true potentialerne
  • Større værfter, som sætter større arbejde i gang
  • Hybridfærger og andre færgetyper får mere medvind

DESIGN OG SERVICE TIL OFFSHORE

Danske maritime virksomheder har længe nydt godt af de danske aktiviteter i især Nordsøen, når det handler om udvikling, renovering og servicering til havmølleparker  og  borerigge.  I  2013  beskæftigede  den  danske offshorebranche 27.000  personer og  omsatte  samlet  for  110  mia.  kr.  Det  har  hidtil været en branche i vækst, men står i øjeblikket med store udfordringer på grund af de faldende energipriser. Fra 2010-2012 voksede beskæftigelsen i branchen med 26 %, og omsætningen med 14 %. De hidtidige forventninger i branchen har været at beskæftigelsen ville fordobles frem mod 2020 men i skrivende stund ser dette ikke ud til at være realistisk.

Flere af de ærøske virksomheder har et potentiale til at øge deres aktiviteter i offshorebranchen. Dette vil dog afhænge af om energipriser atter vil stige, som de hidtidige prognoser har angivet.

De to største udefrakommende trusler for offshorebranchen er fortsatte lave energipriser og risikoen for global økonomisk krise. Når en global økonomisk krise rammer, vil det også ramme offshoreranchen. Selvom der ikke er tale om en decideret krise, mærker gas & olie branchen fx i øjeblikket konsekvenserne af den kraftigt faldende oliepris.

I tilfælde af, at offshoreranchen atter får vind i sejlene, vil der for de ærøske virksomheder ligge et potentiale i at gå sammen med andre virksomheder for at kunne byde på større opgaver, enten som partnere eller underleverandører til fx de Vestjyske offshoreleverandører. Det vil være med til at give virksomhederne den kapacitet de har brug for, for at få en stabil ordreindgang og vækst.

Styrker og svagheder

Syv af de interviewede virksomheder angiver, at nogle af deres primære kunder i dag er i offshorebranchen, hvilket betyder at der i dag er en særlig erfaring med udvikling af fartøjer, værftsopgaver og overvågning til offshorebranchen. De syv virksomheder omsatte tilsammen for omkring 42 mio. kr. i 2014. Det er særligt de mere nystartede virksomheder, der har kunder i offshorebranchen, hvortil de leverer konsulentydelser, produktudvikling og vedligehold.

Virksomhederne kan drage fordel af placeringen i Region Syddanmark. Med offshore-centeret i Esbjerg samt betydelig aktivitet i Fredericia, Odense, Kolding og Vejle, ligger over en tredjedel af alle danske offshore arbejdspladser i regionen(7).

 

6 ”Kortlægning af den danske offshorebranche”, Syddansk Vækstforum 2013.

7 ”Kortlægning af den danske offshorebranche”, Syddansk Vækstforum 2013.

Et andet potentiale for de ærøske virksomheder ligger i en af de udfordringer offshoreranchen står med. De oplever øgede krav til fx certificering og sikkerhed som en barriere, hvilket kan vise sig som et nicheområde for de ærøske virksomheder, der beskæftiger sig med området.

Den største barriere er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er et område, hvor virksomhederne på sigt vil kunne opleve udfordringer, hvis de udvider deres aktivitet indenfor offshore. Det er allerede et område, som virksomhederne efterspørger mere viden indenfor.

Tabel 10. Opsummering af potentialeanalyse inden for design og service til offshore

STYRKER SVAGHEDER
  • Især erfaring med udvikling af fartøjer, værftsopgaver og monitoreringsydelser til offshore
  • Placeret i region Syddanmark, som har flest offshorepgaver
  • En tredjedel af Ærø maritime erhverv, har primært offshoreunder
  • Nystartede virksomheder
  • Fleksible og servicemindede
  • Sejltid til især Nordsøen
  • Det generelle omkostningsniveau (transport med færgen og kundens tid)
  • Mangler nærhed til kunderne
 
MULIGHEDER TRUSLER
  • Nye havmølleprojekter i Europa
  • Femern bælt projektet
  • Offshore og iværksætteri
  • Samarbejde med vestjyske offshore leverandører
  • Mangel på kompetencer og viden om offshore
  • Oliepriser fortsætter med at falde
  • Hård konkurrence på markedet

 

FRITIDSSEJLERE

Fritidssejlere udgør 27 % af kommunens samlede turistforbrug (31 mio. kr.) imod 2 % for landsdel Fyn. Ærø er dermed den enkeltstående kommune i landsdel Fyn, hvor fritidssejlerne lægger flest penge. Blandt fritidssejlerne er særligt tyskerne en vigtig besøgsgruppe. Mens antallet af fritidssejlere i Danmark er faldet en smule siden krisen i 2008, er antallet af tyske fritidssejlere i landsdel Fyn oppe på før kriseniveau8. Tyskere udgør sammenlagt 22 % af hele det samlede turismeforbrug på Ærø (imod 8 % på landsplan), og kommunen er sammen med Langeland den kommune i landsdel Fyn, hvor tyskerne står for den største andel af turismeforbruget9. For de maritime virksomheder der har fritidssejlerne som kunder, er de tyske fritidssejlere en vigtig kundegruppe at have fokus på (se tidligere afsnit vedrørende det tyske marked).

Udover at fastholde tyske fritidssejlere, ligger der også et potentiale i, i højere grad at tiltrække fritidssejlere fra Holland, Norge og særligt Sverige. Svenske fritidssejlere udgør omkring 3 % af de udenlandske fritidssejlere i landsdel Fyn, mens de udgør op imod 15 % på landsplan.

Styrker og svagheder

Særligt når det gælder fritidssejlermiljøet, har Ærø en stærk position. Den unikke placering mellem de store tyske havne og det sydfynske øhav, har længe gjort Ærø til en yndet destination for både danske og internationale fritidssejlere. Ærøs maritime historie gør også øen attraktiv at besøge for maritimt interesserede. Det Gamle Værft i Ærøskøbing og Marstal Søfartsmuseum i Marstal spiller begge en vigtig rolle i forhold til at gøre Ærø til et rekreativt maritimt centrum i det sydfynske.

For seks af Ærøs maritime virksomheder udgør turister og private fritidssejlere enten den primære eller en betydelig del af kundegrundlaget. Det gælder Ærøfærgerne som transporterer turister til øen, Det Gamle Værft som turister besøger, Havnene (Søby, Marstal og Ærøskøbing), hvor fritidssejlerne lægger til og Ebbes Bådbyggeri og Kalechemageren som renoverer og leverer udstyr til fritidssejlerne. Tilsammen omsætter disse virksomheder årligt for over 82 mio. kr., og beskæftiger over 130 personer (primært Ærøfærgerne)10. Det samlede turistforbrug for Ærø kommune i 2011 (inkl. fritidssejlere) var 112 mio. kr.11

Ærøs tiltrækning af særligt fritidssejlere nævnes også som en positiv faktor blandt andre maritime virksomheder, der ikke selv har fritidssejlere som direkte kunder. De oplever, at deres ry som ærøsk virksomhed styrkes af, at flere af deres egne kunder har stiftet bekendtskab med Ærø gennem fritidssejlermiljøet.

For at sikre, at Ærø forbliver et sted som turister og fritidssejlere fortsat og i højere grad besøger, er det vigtigt at have fokus på øens rekreative muligheder og rammer, samtidig med at der gøres opmærksom på øens muligheder.

Desto færre tilbud om aktiviteter på øen, desto mere bliver de Ærøske havne kun et stop på vejen ind i det sydfynske øhav, eller ned til den tyske kyst, fremfor destinationer i sig selv. Det giver selvsagt færre overnatninger. Mens der er gjort meget for at vedligeholde havnene, og for at give turisterne flere mulighe- der, udgør presset på øens andre brancher en udfordring. Nedgangen i fiskeribranchen har eksempelvis haft en negativ effekt på de rekreative muligheder, da det i dag er sværere at finde en kutter, som kan tage turister med på en fisketur. Her er det dog en stor fordel for Ærø, at der i modsætning til andre øer i det sydfynske øhav, stadig findes gode indkøbsmuligheder i både Marstal og Ærøskøbing. Det er også en fordel i forhold til andre havne, at man har bevaret et ”oprindeligt” havnemiljø, uden nye ferieboliger eller kontorhuse. Det giver havnene en autenticitet, som især lystsejlere værdsætter.

Nogle aktører nævner, at der i nogle pressede erhverv kan være en tendens til at tage overpris for ydelser eller varer for folk der kommer udenøs fra, mens ærøboere betaler en lavere pris. Det er en tendens, som på sigt vil kunne underminere Ærøs gode ry som turistdestination. Serviceniveauet er i forvejen en udfordring i Danmark generelt og et område hvor der kan gøres en indsats i forhold til særligt de internationale turister.

I forhold til reklame og opmærksomhed, er det en barriere for Ærø at være en lille kommune. Det gør, at der samlet set er færre penge til markedsføring for turister og fritidssejlere. Eksempelvis er det ikke altid muligt at gøre opmærksom på de rabatordninger, som indføres i havnene eller på færgetaksterne, og det er først noget besøgene opdager, når de er ankommet. For at disse tiltag skal have en effekt, skal de følges op af markedsføring. Her er det givtigt for virksomhederne at indgå i større sammenslutninger og samarbejder, som fx havnesammenslutningen i ”Det Sydfynske Øhav”, hvor Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langelang og Ærø er gået sammen i en fælles markedsføring. Denne idé vil med fordel kunne overføres til andre tiltag, som fx en fælles ordning mellem de sydfynske maritime museer. Private events, som fx Peter Gast regatta, Aeroe Rund og Søby Værft Cup, er også med til at sætte Ærø på landkortet.

8 Statistikbanken, DST.

9 ”Turismens økonomiske betydning for destination Fyn”, VisitDenmark 2013

10 NIRAS’ egne data. Henvis evt. til tabel.

11 ”Turismens økonomiske betydning for destination Fyn”, VisitDenmark 2013

Tabel 11. Opsummering af potentialeanalyse inden for turisme og fritidssejlere

STYRKER SVAGHEDER
  • Erfaring i mange virksomheder med salg  til tyske lystbådeturister og kunder
  • Stærk bevidsthed blandt  virksomheder om Ærø som turismedestination og brand
  • Tæt destination for tyske lystbådeejere
  • Events som Peter Gast regatta, Aeroe Rund og Søby Værft Cup
  • Ærø som autentisk brand og adgang  til det sydfynske øhav
  • Større vækst blandt Tyske og Norske overnatninger i det syd og vestfynske farvand, i sammenligning til andre markeder
  • Begrænset serviceniveau, som ikke matcher tysk efterspørgsel
  • Mangler ressourcer og kompetencer til at målrette salg til det danske, nordiske eller tyske marked
  • Begrænset tilrettelæggelse af en turists værdikæde, dvs. fra bestilling til farvel.
  • Ingen organisering af feedack fra turister
  • Begrænset netværk inden for udenlandsk turisme
  • Manglende konkurrence på overnatning
  • Prisniveauet

 

MULIGHEDER TRUSLER
  • Mersalg og markedsføring  igennem events som Peter Gast regatta, Aeroe Rund og Søby Værft Cup.
  • Mersalg ved hjælp af samarbejde med nabodestinationer
  • Flere overnatningsdøgn per turist
  • Mersalg ved hjælp af segmentering af turismen
  • Forøg indsatsen mellem kommuner og kulturtilbud i det Sydfynske Øhav og lav rekreative pakker sammen
  • Mersalg hos især tyske lystbådeejere ved at kunne oplægge skibe i Marstal havn
  • Prisdifferentiering mellem  turister  og lokale
  • Generel afmatning i Danmark som udenlandsk turismedestination
  • Nedgang i aktiviteter på havnene, som fx fiskeriet (muligheder for at købe frisk fisk  og turismesejlads med kuttere)
  • Manglende kendskab blandt turister til Ærøs indsatser
  • Manglende kendskab til turisterne

KURSUS OG EFTERUDDANNELSE

Et generelt potentiale for den danske maritime branche er den stigende efterspørgsel på niche- og kvalitetsskibsfart. For at virksomhederne kan udnytte denne efterspørgsel, kræver det, at de holder sig opdaterede på den seneste viden. Branchen oplever dog samtidig, at der er en begrænset adgang til efter og videreuddannelse i forhold til specifikke områder12. Det oplever de maritime virksomheder på Ærø også i nogen grad. Det gælder både i forhold til områder, der oplever en teknologisk udvikling som bæredygtig skibsfart og offshore og områder, hvor der stilles nye obligatoriske krav til eksempelvis sikkerhed. Omkring halvdelen af de maritime virksomheder på Ærø, efterspørger efteruddannelse eller kurser inden for forskellige områder.

Styrker og svagheder

Der eksisterer et markedspotentiale for de maritime virksomheder på Ærø ved, at kursusaktiviteten på MARNAV udbygges og styrkes med flere specialkurser  og mere efteruddannelse. Specialkurser er i forvejen et område, som MARNAV er kendt for og hvor de har en stærk position på markedet. Det udgør et potentiale på flere måder. Først og fremmest vil det være med til at styrke Marstals position som centrum for maritim viden og færdigheder, og vil potentielt tiltrække flere elever og mere omsætning til MARNAV. Dernæst vil det gøre det nemmere for de maritime virksomheder at få opfyldt deres behov for efteruddannelse og kurser. Endeligt vil der være en spillover-effekt for sådanne kurser, som er meget vigtig for Ærøs maritime virksomheder. I den maritime branche spiller personlige netværk og kontakter en stor rolle i forhold til at skaffe kunder og ordre. Her spiller MARNAV i forvejen en stor rolle for virksomhederne. Flere af dem har kundekontakter eller samarbejdspartnere fra deres tid på MARNAV, eller har oplevet at deres kunder har et forhold til øen fordi de har været tilknyttet skolen. Derudover gælder det, at de udefrakommende entreprenører, som har startet virksomhed på Ærø, har fået et tilhørsforhold til øen gennem ophold på skolen.

En barriere for udvidelsen af kursus og efteruddannelsesaktiviteten i Marstal er konkurrencen med SIMAC i Svendborg. På trods af et fint forhold mellem de to skoler, og forskellige specialiseringer, er de også konkurrenter. Særligt MARNAV’s forsøg på at åbne en afdeling i København, har givet forholdet mellem dem ridser i lakken. I deres forhold er SIMAC storebror. SIMAC har over dobbelt så mange studerende, og er placeret i et område som rent transportmæssigt er lettere tilgængeligt og rent befolkningsmæssigt har et større ophav.Det gør det mindre sandsynligt, at MARNAV vil opnå noget positivt i en direkte konkurrence med SIMAC på kursus- og efteruddannelsesområdet. En forudsætning for en succesfuld udvidelse af denne del i Marstal er derfor, at der enten laves en decideret samarbejdsaftale med SIMAC, eller at der er en klar forståelse af forskellen på, hvad der tilbydes på de to skoler.

12 ”Kompetencebehov i fremtidens blå Danmark”. Danmarks Maritime Klynge, 2013

Tabel 12. Opsummering af potentialeanalyse inden for kursus og efteruddannelse

STYRKER SVAGHEDER
  • Særlig styrke inden for skippere og skibsfart
  • Stor erfaring med kursusafdeling
  • MARNAV har et godt ry i de maritime kredse
  • Relativ stor gruppe af sømænd på  Ærø  som freelancere internationalt (giver stor, opdateret viden)
  • Attraktiv kursusdestination
  • Større omkostninger ved at sende folk på efteruddannelse på Ærø, til sammenligning med fx SIMAC.
  • Begrænset samarbejde om kursusforløb med andre uddannelsesinstitutioner, herunder SIMAC.
  • MARNAV lever på årlige bevillinger og har været lukningstruet i flere runder
  • Svært ved at blive markedsført af en lille kommune
  • Få internationale tilbud (engelske eller tyske kurser)
MULIGHEDER TRUSLER
  • Branchens behov for flere specialiserede kurser/videreuddannelser. Fx inden for niche- og kvalitetsskibsfart
  • International efterspørgsel efter dansk maritime uddannelser
  • Fælles markedsføring med andre uddannelsesinstitutioner
  • Nye obligatoriske krav til sikkerhedskurser
  • Behov for kurser om bæredygtig skibsfart og offshore
  • Statens sparekrav
  • Stigende brug af udenlandske navigatører og skibsfører
  • Manglende samarbejde

 

BÆREDYGTIG SKIBSFART

Danske virksomheder står stærkt når det handler om at opgradere og retrofitte til de strammere internationale miljøregler, som er en konsekvens af internationale aftaler i især EU og den internationale søfartsorganisation IMO. Senest har det handlet om de internationale konventioner om regulering af udledning af svovl, ballast vand, NOx samt EEDI-krav (Energy Efficiency Design Index), der handler om krav til skibes energieffektivitet og CO2-udledning.

Der er forventning i branchen til, at der vil fortsætte med at blive stillet yderligere miljøkrav i retning af større bæredygtighed inden for skibsfart. De enkelte virksomheder på Ærø sidder dog ikke selv udpræget inde med denne forventning. De vurderer i højere grad, at det stadig er specialskibe, som har det største potentiale for de ærøske virksomheder.

Udover opgradering af skibe, kan der udvikle sig et marked for at ophugge skibe miljømæssigt forsvarligt og derefter sende dele til genbrug. Selvom det meste skibsophugning i dag foregår i Asien, hvor ophugning er billigere, så er der stigende international fokus på, at skibsophugning skal foregå på en miljømæssig forsvarlig måde. Det kan fremover betyde, at flere ophugningsopgaver kan foregå i Danmark, hvor de to værfter kunne indgå i en samlet proces.

Forudsætningen for at udnytte potentialet er først og fremmest knowhow og kompetencer. For, at virksomhederne kan indfri det potentiale, der ligger i markedet, kræver det derfor at de holder sig opdaterede på udviklingen i lovgivningen og regler. Samtidig er det afgørende, at der findes virksomheder, som tør tage den risiko, der ligger i at afprøve nye løsninger, og være frontrunners på markedet.

Styrker og svagheder

De ærøske værfter og tilhørende installatørled og andre underleverandører har nydt godt af den bølge af opgaver, især med hensyn til opgraderingsopgaver for specialskibe og ældre skibe, som de oprindeligt har været med til at bygge. Efter en stime af opgaver for at kunne retrofitte skibe i forhold til svovldirektivet, lider virksomhederne i øjeblikket, som den øvrige branche, af at ordrerne er nedadgående. Der er sket efter, at de fleste "kendte” kunder har fået opgraderet deres flåde.

Som på andre markeder oplever de ærøske virksomheder også en stærk konkurrence fra de baltiske lande og Sydøstasien, når det gælder mere specialiserede områder som eksempelvis bæredygtighed. Virksomhederne oplever her, at deres konkurrenter i stadig stigende grad kan løse de samme opgaver til færre penge. Her er virksomhederne særligt udfordret på lønomkostningerne. For at være konkurrencedygtige kræver det derfor, at de holder fokus på kvalitet og effektivitet, fx ved at investere i specialværktøj og på den måde stille sig bedre konkurrencemæssigt.

Bæredygtig skibsfart er et marked i udvikling, hvor der som nævnt løbende stilles nye krav. Det er derfor vigtigt for virksomhederne ikke at specialisere sig for snævert indenfor enkeltstående områder, da det kan give udfordringer i det øjeblik regler eller lovgivning ændres.

Tabel 13. Opsummering af potentialeanalyse inden for bæredygtig skibsfart

STYRKER SVAGHEDER
  • Erfaring med retrofitting
  • Ærøs grønne profil
  • Værfterne er kendt for hurtige leverancer og høj service
  • Omkostningsniveau
  • Lille kundegrundlag
  • Smalt samarbejde
  • Få ressourcer til markedsføring
MULIGHEDER TRUSLER
  • Ballastkonventionen
  • Servicering i forhold til de nye miljøtiltag
  • Ombygning af færger
  • Servicering af det tyske marked
  • Testcenter for nye retrofitmetoder
  • Konkurrenter er hurtigere ude som first movers på test af nye løsninger
  • Manglende fokuseret markedsføring
  • Svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft
  • For stort pres på ressourcer påvirker kvalitet

METODE

Analyserapporten af det maritime erhverv på Ærø er opdelt i to dele hhv. en kortlægningsdel og en potentialedel. Dataindsamlingen til de to dele er metodemæssigt forskellige og beror på både den kvalitative og kvantitative metode.

Nedenfor er den metodemæssige behandling af hver del beskrevet:

KORTLÆGNING

Den samlede beskæftigelse i de maritime virksomheder på Ærø, er opgjort på baggrund af svar fra de interviewede virksomheder samt via opslag i NN markedsdata. For de virksomheder, som det ikke har været muligt at få svar fra, er der indhentet oplysninger om beskæftigelse fra DST.

Omsætningen i de maritime erhverv på Ærø bygger på svar fra de interviewede virksomheder samt opslag i NN markedsdata. Den samlede omsætning er opregnet ved at gange omsætningen per ansat (i de interviewede virksomheder) på det samlede antal ansatte.

Udtrækket fra DST tager afsæt i 28 virksomheder (CVR numre), og tager udgangspunkt i Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), Uddannelsesregisteret (UDD) samt CPR-registret (BEFOLK). Enkelte af virksomhederne har ikke været aktive i hele perioden fra 2008 til 2013, da de først er blevet aktive i løbet i løbet af perioden. Udtrækket dækker kun firmaer og personer bosiddende i Danmark, og inddrager således ikke udenlandske arbejdstagere, som ikke er bosiddende i Danmark. Hvad angår uddannelsesbaggrund, vil personer som er indvandret i Danmark efter 2006, typisk ikke have registreret en uddannelsesbaggrund og vil derfor ikke være registreret med en kendt uddannelse i Danmark.

De maritime uddannelser er udvalgt på baggrund af variablen AUDD i DST, og hvor hver medarbejder er tilknyttet en AUDD-kode. På den måde har det været muligt at få opgjort andelen af maritimt uddannede i de maritime virksomheder.

Virksomhedsinterviews er gennemført, hvilket foruden at give muligheden for at observere og foretage mere uformelle interviews, også kan give et værdifuldt indblik i den virkelighed som virksomhederne står overfor samt pålægge analysen en yderligere dimension i forhold til at kortlægge potentialer og barrierer.

Forud for virksomhedsinterviews er der udarbejdet spørgeguides, som har til hensigt at fokusere dels observationer og dels selve interviewet, hvis omdrejningspunkt er at afdække barriere og potentialer i de maritime erhverv på Ærø. Ved virksomhedsinterviews er følgende emner bl.a. berørt:

  • Drivere og dæmpere for væksten i det maritime erhverv
  • Tilgangen til det maritime marked
  • Samarbejdspartnere
  • Oplevelsen af konkurrence i det maritime erhverv
  • Tilgængelige ressourcer og kompetencer
  • Motivation og perspektiver i forhold til det maritime erhverv
  • Forventninger til fremtiden

Virksomhedsinterviews er centreret omkring nøglepersoner/nøglepersonen i maritime virksomheder på Ærø. Nøglepersonerne vil som oftest være direktører, stiftere, teknisk fagligt personale, regnskabschef, økonomichef eller eksportchef i virksomheden.

Foruden interviews med virksomheder på Ærø, vil interviews med relevante nøglepersoner på det maritime område også være i fokus. Det kan være virksomheder, foreninger, sammenslutninger eller enkeltpersoner, der har tilknytning til det maritime erhverv enten på Ærø elle uden for Ærø. Bl.a. vil havne- og søfartsbyen Svendborg, der med sin nære placering i forhold til Ærø, være af særlig interesse i forhold til at afdække og forstå den virkelighed, som de maritime virksomheder på Ærø agerer i. Samtidig kan maritime virksomheder i Svendborg pege på faktorer de anser som værende essentielle i forhold til at indfri potentialer og imødekomme barrierer på Ærø.

POTENTIALER OG INDSATSER

Potentialerne er identificeret og udvalgt på baggrund af virksomhedsinterviews, ekspert- og aktørinterviews gennem litteratursøgning og gennem NIRAS’ teams eget kendskab til de maritime erhverv. Der er fra start systematisk opstillet hypoteser, der er indsamlet på den første workshop med advisory gruppen og gennem interviewene. På virksomhedsbesøgene har NIRAS bedt deltagerne om at reflektere over de opstillede hypoteser og enten be- eller afkræftet som en del af virksomhedsinterviewene.

Der er gennem analyser af datakilderne efterfølgende blevet udarbejdet SWOT analyser af hvert enkelt markedspotentiale. Disse har identificeret virksomhedernes egne styrker og svagheder og sammenstillet disse med markedspotentialerne og udfordringerne, i form af markedsbarrierer og udefrakommende trusler, der kan skabe usikkerhed eller decideret underminere virksomhedernes markedspotentialer.

AFGRÆNSNING

Afgrænsningen af det maritime erhverv er ikke entydig, og forskellige analyser beror på forskellige inddelinger. I nærværende analyse tages der udgangspunkt i følgende brancheinddeling:

  • Produktion af maritimt udstyr
  • Bygning af skibe og både
  • Skibsfart
  • Maritime services og logistik
  • Uddannelse og udvikling

’Produktion af maritimt udstyr’ vedrører produktion af f.eks. motorer, pumper og redningsudstyr. ’Skibsfart’ vedrører gods og passagertransport. ’Maritime services og logistik’ er en branche, der vedrører en bred vifte af forskellige virksomheder herunder havne, konsulentfirmaer og mæglerfirmaer. Branchen ’Uddannelse og udvikling’ vedrører bl.a. søfarts- og navigationsskoler.

Fiskeri og fiskeindustri indgår ikke i analysen. Dette skyldes, at indeværende analyse er en erhvervsanalyse, og at fiskeriet i sig selv er et primært erhverv. Museer og oplevelsescentre indgår tilsvarende ikke i indeværende analyse. En undtagelse herfra er dog Det Gamle Værft, som bygger og reparerer skibe som et led i museets drift. Turisme, herunder også eventuelle afledte effekter af krydstogtskibes besøg på Ærø, indgår tillige ikke i analysen.

Det er for analysen relevant, at et bredt udsnit af maritime virksomheder på Ærø inddrages. Det betyder, at store såvel som små virksomheder (opgjort efter antallet af ansatte og omsætning) er interessante, idet virksomhedernes indbyrdes afhængighed og relevans ikke nødvendigvis afhænger af virksomhedens størrelse.

KOBLINGEN MELLEM ANALYSEDEL, VISIONER OG INDSATSER

Visioner og indsatser er formuleret på møder mellem de involverede erhvervsvirksomheder og Kommunalbestyrelsen på baggrund af oplæg fra NIRAS, som er baseret på nærværende analyse. Der kan derfor være formuleringer i visionsdelen og indsatskataloget, som ikke direkte kan genfindes i analysedelen, men som beror på den efterfølgende drøftelse som et udsagn har forårsaget.

Dette er blot et udtryk for, at strategiplanen har været i proces og parterne løbende har taget ejerskab til arbejdet og bidraget konstruktivt til udarbejdelsen af strategierne.

INTERVIEWOVERSIGT

I alt er der i undersøgelsen blevet udført 35 interviews, med 13 eksperter, 18 direktører for de maritime virksomheder og 9 medarbejdere i virksomhederne og studerende på MARNAV.

Følgende virksomheder og personer har bidraget til planstrategien gennem enten workshop deltagelse, personlige interviews, telefoninterviews eller gennem mailkorrespondance.

Virksomheder

  • Søby Værft A/S
  • Marstal Navigationsskole
  • Ebbes bådebyggeri og sejlloft
  • Maritime Engineering A/S
  • Den Selvejende Institution, Søby Havn
  • Hermann C. Boye & Co IV
  • Rådgivende Skibsingeniører Jens Kristensen ApS
  • Maraship Crewin
  • Marstal Værft A/S
  • Søby Skibselektro A/S
  • Sea Consult ApS
  • Ærøskøbing Havn / Marstal Havn
  • Ærøfærgen
  • Det Gamle Værf
  • Mermaid Marine Design A/S
  • Nautic Wood ApS
  • Shieldmaiden
  • KREUTER Maritime Consultancy

Eksperter og aktører

  • Jesper Bernhardt, Direktør, SIMAC
  • Leif Nielsen, Forretningsfører, Danske Tursejlere
  • Erik B. Kromann, Museumsleder, Marstal Søfartsmuseum
  • Susanne Linnet Aagaard, ”Fabrikschef”, Fremtidsfabrikken i Svendborg
  • Hans-Henrik Simonsen, Driftschef / Fleet Manager, Danske Færger
  • Jonas Pedersen, Partner, Tuco Group ApS
  • Carsten Ørts Hansen, Institutleder, ph.d. og CO-director, CBS Maritime
  • Troelse J. Ankerstjerne, Forretningsudvikler ved udvikling Fyn Maritim
  • Jan Boyesen, Udviklingschef ved Europas Maritime Udviklingscenter
  • Marie Lützen, Syddansk Universitet, Lektor, civilingeniør, Ph.d.
  • Carl Jørgen Heide, Turist og Erhvervschef Ærø
  • Henrik Sornn-Friese, Associate professor, ph.d og director, CBS maritime
  • Thomas Olesen, Research fellow, Post. Doc., CBS maritime

 

DEL 3 INDSATSKATALOG

Denne del af strategiplanen er et katalog af forslag til konkrete indsatser, som er rettet mod at få indfriet de potentialer, der ligger til grund for Ærø Kommunes visioner for den maritime erhvervsudvikling på Ærø. Kataloget samler de indsatser, som virksomhederne selv ser et potentiale i, de indsatser, som kommunen allerede har igangsat eller planlagt at sætte gang i, og de indsatser, som eksterne aktører ser et potentiale i. Formålet er, at skabe overblik over hvilke konkrete handlinger Ærø Kommune og de maritime virksomheder sammen kan arbejde videre med. Indsatserne er inddelt i afsnit som følger Kommunens fem delvisioner, som fremgår af strategiens indledende visionsdel. De fem afsnit er:

  • Maritim erhvervsudvikling og netværk: Indsatser, som er rettet mod at styrke virksomhedernes position på eksisterende markeder eller støtte indgangen på nye, samt indsatser rettet imod, at styrke netværket imellem virksomhederne internt på Ærø og eksternt med virksomheder og aktører andre steder.
  • Uddannelse: Indsatser, som er rettet mod at sikre flere studerende og de uddannelsesmæssige kompetencer, som erhvervslivet har brug for.
  • Iværksætteri og innovationskultur: Indsatser, som er rettet mod at tiltrække flere iværksættere og forstærke iværksætterkulturen på Ærø.
  • Maritim turisme: Indsatser, som er rettet mod at tiltrække flere turister og lystsejlere til øen.
  • Infrastruktur: Indsatser, som er rettet mod at forbedre infrastrukturen, og som vil have en betydning for virksomhedernes mulighed for at indfri markedspotentialerne bredt set.

Emnerne er ikke gensidigt udelukkende, da indsatser godt kan have tilknytning til flere emner. I de tilfælde præsenteres indsatsen under det emne, som den har størst tilknytning til.

For hver indsats angives derudover, om det er en igangværende indsats, der skal bygges videre på, eller om det er en ny indsats, som skal startes op, samt hvilke aktører, der kan tænkes at være tovholdere.

MARITIM ERHVERVSUDVIKLING OG NETVÆRK

INDSATS A1

Opret en rådgivende maritim koalition mellem Ærøs centrale beslutningstagere og erhvervsinitiativer, de maritime erhvervsvirksomheder og MARNAV

Det er centralt for Ærøs strategiske indsats, at der sker en vedholdende udbygning af samarbejdet mellem det maritime erhvervs interessenter på Ærø. Det kræver stærkere samarbejde og koordination om centrale initiativer, herunder tiltrækning af ny investeringskapital.

At skabe dette nyt momentum vil kræve en koalition, der har tilstrækkeligt med politisk og erhvervsmæssig vilje og mod til at imødegå de strukturelle eller markedsmæssige udfordringer. Et bud er at oprette en styrende koalition med deltagelse af politikere, erhvervsledere og uddannelsesmiljøet på Ærø. Koalitionen bør fokusere på at skabe enighed blandt aktørerne, og bruge hinandens netværk til at mobilisere hjælp og finansiering til virksomhederne. Det foreslås, at koalitionen starter som en maritim koalition med fokus på to 2-3 konkrete indsatser fra strategiplanen. Koalitionen kan når den er modnet, på længere sigt udvikle sig til at inkludere andre erhvervsområder.

Ærø Kommunes rolle vil være at facilitere dannelsen af koalitionen og sikre gode mødeforhold, samt være vedholdende og fremme i skoene i forhold til at åbne nye muligheder for erhvervene. Kernen af rådet skal kunne fungere agilt, så det foreslås at den højst har 6 deltagere, heraf fx 3 deltagere fra erhvervslivet, 2 fra kommunen og 1 fra MARNAV.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Samlede årlige driftsudgifter: ca. 70.000 kr. fra og med 2017 (inklusiv 0,1 årsværk + mødefacilitering).

Status: Indsatsen skal igangsættes primo 2017. Ærø Kommune er tovholder.

INDSATS A2

Understøt et formelt maritimt netværk på Ærø

Der er behov for at forstærke samarbejdet og organiseringen imellem de maritime virksomheder. Ærø Turist- og Erhvervskontor står i dag alene med den opgave. Selvom virksomhederne generelt er tilfredse med den nuværende indsats, er der ikke tilstrækkeligt med ressourcer til, at det er en bæredygtig netværksløsning. Der er derfor behov for at virksomhederne selv forpligtiger sig i et netværk. De første skridt til et sådan netværk er allerede taget af virksomhederne selv. Det er vigtigt at netværket er drevet af virksomhederne selv, men ikke agerer isoleret, som om det var en klynge i sig selv. I stedet kan det udmærke sig ved at kunne orientere sig og hjælpe de enkelte virksomheder med at indgå i klyngesamarbejder med virksomheder i det øvrige Danmark og nabolandende. Samarbejdet om el-færgerne er et godt udgangspunkt, men det bør forstærkes. Det kan evt. bindes op på en klar ambition imellem virksomhederne, om en fremtidig markedsposition som stedet, hvor færgeselskaber og operatører kigger hen, når de skal anskaffe sig eller ombygge færger.

Kommunen skal ikke indgå som decideret partner i netværket, men understøtte det ved fx at tilbyde mødefaciliteter og formidling af kontakt til det politiske system om nødvendigt (gennem den rådgivende koalition).

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Kommunens udgifter til understøttelse indgår som en del af udgifterne under indsats A1.

Status:

Indsatsen skal igangsættes primo 2017. Søby Værft indkalder til det første møde.

INDSATS A3

Indgå samarbejde om markedsføring af den maritime branche

Et samarbejde om markedsføring mellem virksomhederne giver en bred og bedre markedsføring. Det kan dels gøres imellem de ærøske virksomheder, men også som en del af Sydfyns maritime erhverv generelt set. En fælles promovering af Ærøs maritime kvaliteter og kompetencer vil kunne fremme kommunens maritime brand og skabe øget national og global interesse. På den måde når virksomhederne ud til en bredere målgruppe og styrker deres brand mere end ved at stå alene.

Indsatsen vil konkret kunne tage mange former, herunder:

 

  • deltagelse i nationale eksportfremstød;
  • samarbejde med udvikling Fyn om tiltag på det tyske og evt. hollandske marked;
  • lancering af en fælles web-portal for maritime virksomheder;
  • promovering ved lokale maritime begivenheder som fx Kapsejlads Fyn, Aeroe Rund, Peter Gast Regatte og Søby Værft Cup
  • udarbejdelse af et kompetencekatalog, som samler de ydelser virksomhederne tilbyder imellem sig, som det kendes fra fx Fyns Maritime Klynge.

Fokus i markedsføringen kan være på det lokale danske marked, men de fleste maritime virksomheder på Ærø ser også Tyskland og delvist Holland som et oplagt og interressant marked. Det skyldes dels øens geografiske beliggenhed tæt på Tyskland og dels markedernes betydelige størrelse. Her vil den fælles promovering, kunne bidrage til at indfri det potentiale, som ligger på det tyske og Hollandske marked, ved at give virksomhederne en større kontaktflade og et større netværk i landet. En del af den fælles markedsføring, bør derfor fokuseres på fremstød i Tyskland og evt. Holland, særligt de større Nordtyske maritime centre som Kiel og Hamborg. Det kan dels ske gennem fælles deltagelse i tyske messer og ved at invitere tyske virksomheder på visit på Ærø.

Kommunens rolle vil være at arrangere deltagelse i eksportfremstød, samt at bidrage til udvikling af hjemmeside og kompetencekatalog.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Årlige driftsudgifter: ca. 400.000 kr. fra og med 2017 (0,4 årsværk, budget til rejser og kampagner).

 

 

Status:

Indsatsen skal igangsættes i 2017. Tursist- og Erhvervskontoret er tovholder.

INDSATS A4

Afhold fokuserede maritime konferencer på Ærø

Konferencerne skal faciliteres af MARNAV eller Ærø Kommune, men indholdet skal ejes af virksomhederne, således at der er en direkte tråd til virksomhedernes produktion og faglige ekspertise. Konferencerne skal særligt ses i forlængelse af de arrangementer, som har været afholdt om elfærgeprojektet, der har haft stor tilslutning og givet god omtale i medierne. Emnet for konferencerne bør centreres om de områder, hvor virksomhederne samarbejder eller ser særlige markedspotentialer, som fx vedligeholdelse af færger, elektrificering eller maritim turisme.

Kommunens rolle vil være at stå som medarrangør for konferencerne, og bidrage til både planlægning, markedsføring og gennemførsel.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Årlige driftsudgifter: ca. 60.000 kr. fra og med 2017 (0,05 årsværk + årligt arrangement).

Status:

Indsatsen er igangsat, og skal videreføres i 2017. MARNAV er tovholder.

INDSATS A5

Aktiv opfølgning på el-færgeprojektet og fastholdelse af den grønne tråd

Fremtiden er grøn og ikke sort. Det gælder også indenfor den maritime branche. Både rederier og myndigheder stiller stadigt højere krav til grønne løsninger og disse bevæger sig fra at være et ekstra element i en løsning til at være et ufravigeligt krav. Det er derfor afgørende for de maritime virksomheders udvikling, at de fastholder og dyrker deres kompetencer inden for maritim specialisering, fx knowhow i forhold til bæredygtighed og udstyr. Den grønne profil vil også skulle indgå som et naturligt element i den fælles markedsføring af det maritime erhverv.

Med elfærgeprojektet har Ærøs maritime erhverv opnået god medieomtale og styrket deres position på det bæredygtige maritime danmarkskort. Mange eksterne aktører er dog stadig i tvivl om projektets indhold og er interesserede i at vide mere om dets konkrete indhold. Her ligger derfor en mulighed for, at de involverede virksomheder informerer bredere om deres arbejde og bruger det mere aktivt som løftestang, til at gøre sig til en gældende spiller indenfor energieffektiv færgefart. Samtidig er der også en mulighed for at andre virksomheder bygger videre på erfaringerne fra Green Ferry Vision, i forhold til at overføre det på andre områder, eksempelvis bæredygtig skibsfart mere generelt eller el- busser på øen.

Et stærkt grønt brand, vil støtte virksomhedernes muligheder for at indfri markedspotentialer, fx indenfor miljøbevidst skibsfart, energieffektiv færgefart og design til offshore industrien. Ydermere vil et grønt maritimt brand for Ærø også kunne give en positiv spillover effekt til MARNAV i forhold til markedet for maritime kurser og efteruddannelse.

Kommunens rolle vil være at intensivere opmærksomheden for el-færgeprojektet ved at ansætte en ny informationsmedarbejder for projektet, og få henvist medier og interesserede aktører videre til relevante kontaktpersoner i virksomhederne. Derudover skal Kommunen fastholde en strategisk grøn profil i kommunens generelle udvikling, som virksomhederne kan slå på i deres egen markedsføring.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Årlige driftsudgifter: ca. 500.000 kr. fra og med 2017 (1 årsværk + årligt arrangement).

Status:

Indsatsen er igangsat, og skal videreføres i 2017. Ærø Kommune er tovholder.

INDSATS A6

Profilér Ærø som maritimt center for renovering, servicering og elektrificering af større skibe samt udvikling af specialfartøjer

For at løfte de potentialer, som ligger i markedet for renovering og servicering, elektrificering og ombygning af færger, coastere, marinefartøjer og større skibe, er det vigtigt for Ærø at styrke sin profil inden for området. Profileringen bør både være over for danske og nordeuropæiske kunder og potentielle virksomheder der kunne være interesseret i at lokalisere sig på Ærø.

Det er vigtigt at fremhæve, at øens virksomheder kan løse alle dele af opgaverne, samtidig med at der bliver lagt vægt på de klassiske dyder såsom rettidighed og kvalitet. Virksomhederne har særligt mulighed for at styrke deres brand i forhold til renovering og ombygning af færger, fx med henvisning til deres tætte kontakt til Ærøfærgerne og Green Ferry Vision projektet. Ærø bør arbejde på at fastholde færgesekretariatets fysiske tilstedeværelse på øen, til gavn for erhvervenes muligheder for samarbejde og sparring med de øvrige færgedrivende kommuner.

Udover det arbejde som pågår på Ærø, er der også flere udrejsende virksomheder, som vil kunne nyde godt af erfaring og branding indenfor området, når de tager ud og udfører opgaver på fx marinefartøjer, store skibe og offshorefartøjer.

Kommunens rolle vil primært være at bruge sin status som færgedrivende kommune og sit netværk til andre kommuner, til at påvirke beslutningsprocesser omkring vedligehold og indkøb af ydelser i andre kommuner. Derudover vil kommunen i den rådgivende koalition kunne bidrage med kundeindsigt til virksomhederne, og råd i forhold til særlige fokusområder.

Indsatsen har ingen betydelig økonomisk konsekvens for kommunens administrative budget.

Status:

Indsatsen skal igangsættes. Det kommende maritime netværk kan evt. være tovholder.

UDDANNELSE

INDSATS B1

Tilbyd nye, kortere uddannelser på MARNAV

Flere aktører og virksomheder efterspørger kortere og mere specialiserede navigatøruddannelser eller mere praktiske maritime uddannelser. Som eksempler nævnes: styrmandsuddannelse målrettet færgefart, en kombination af HHX og teknisk forløb og en maritim eluddannelse. Også certificerings- og sikkerhedskurser efterspørges blandt virskomhederne. Endeligt fremhæver flere aktører, at der muligvis ligger et større potentiale i at oprette et internationalt spor (engelsk eller tysk), som potentielt vil kunne trække fx tyske og polske studerende til.

En udvidelse med flere forskellige spor vil generelt kunne tiltrække flere elever til skolen og indfri markedspotentialet i forhold til maritim kursus og -efteruddannelse. Det vil give Ærøs andre maritime virksomheder en fordel, i forhold til at indfri andre markedspotentialer, ved at de får bedre adgang til specialiseret arbejdskraft og den nyeste viden inden for nye områder.

Som statsstøttet uddannelsesinstitution er Navigationsskolen afhængig af politisk støtte, når der skal oprettes nye studiepladser og uddannelsesretninger. Kommunens rolle vil derfor være fortsat at støtte MARNAVs stemme på et nationalpolitisk niveau, og underbygge deres argumenter for at kunne udvide med flere spor.

Indsatsen har ingen betydelig økonomisk konsekvens for kommunens administrative budget.

Status: Indsatsen er igangsat, og skal videreføres af MARNAV.

INDSATS B2

Udvid udbud af kurser og efteruddannelse på MARNAV

Maritime virksomheder efterspørger i stigende grad specialkurser og efteruddannelse til deres medarbejdere. Det kan fx være certificerings- og sikkerhedskurser, uddannelse i arkitiske forhold eller offshore navigation. MARNAV har et godt ry som udbyder af maritime kurser. En løbende udvidelse af de eksisterende kurser og efterudannelse vil bidrage til at indfri nogle af de potentialer, som ligger i markedet. En udvidelse af kursusaktiviteten vil med fordel kunne ske i samarbejde med andre maritime uddannelsesinstitutioner, for at give kurserne en faglig bredde eller international vinkel.

Bedre adgang til efteruddannelse vil også være et plus for Ærøs andre maritime virksomheder, som også efterspørger bedre adgang til mere specialiseret viden, fx indenfor offshore eller bæredygtig skibsfart.

Kommunens rolle vil være forstærke fokus på at udvikle kommunens rekreative og overnatningsmuligheder hele året rundt, som kan bidrage til at styrke øens position som et oplagt kursussted.

Indsatsen har ingen betydelig økonomisk konsekvens for kommunens administrative budget.

Status:        Indsatsen er igangsat, og skal videreføres af MARNAV.

INDSATS B3

Afdæk mulighederne for en opgradering af navigatøruddannelsen på MARNAV til professionsbachelor

Nogle nuværende og tidligere elever på MARNAV, samt eksterne aktører, oplever, at en professionsbachelorgrad vil kunne give navigatører andre muligheder på arbejdsmarkedet – særligt senere i deres arbejdsliv. En akademisering af uddannelsen vil potentielt, også kunne have en positiv indflydelse på skolens muligheder for at udvide udbuddet af kurser og efteruddannelse. I den sammenhæng bør samarbejdet styrkes med SDU og det øvrige maritime uddannelsessystem i og udenfor Danmark.

Kommunens rolle vil være at støtte MARNAVs afdækning på området, og evt. bidrage med at give dem en stemme på et regional- og nationalpolitisk niveau i sagen.

Indsatsen har ingen betydelig økonomisk konsekvens for kommunens administrative budget.

Status:        Indsatsen skal igangsættes af MARNAV.

INDSATS B4

Afdæk behovet for studiejobs og jobbank for studerende på HF-søfart

Studerende efterspørger ofte studiejobs og gerne fagligt relevante studiejobs. Det forventes, at muligheden for at kunne tilbyde de studerende jobs i studietden bliver en konkurrenceparameter i forhold til at kunne tiltrække og fastholde de unge i uddannelsesmiljøet. Det vil være relevant at få afdækket muligheden for at få studiejobs set fra de studerende og skolens side, og samtidig forsøge at afdække om manglende studiejobs er en barriere ift. om potentielle studerende tilvælger uddannelsen.

En indsats kan være at oprette en jobbank på skolen, som ajourføres løbende med mulige studenterjobs både i og udenfor de maritime erhverv. I dag er der ikke et formelt samarbejde mellem erhvervslivet og MARNAV eller VUC om at skabe tættere bånd mellem studerende og de maritime erhverv. Et sådant samarbejde vil kunne indgås i forbindelse med jobbanken, og bidrage til både at tiltrække nye studerende og skabe et grundlag for bedre fastholdelse af nogle af de færdiguddannede studerende.

Indsatsen har ingen betydelig økonomisk konsekvens for kommunens administrative budget.

Status:             
Indsatsen skal igangsættes. Tovholder er Turist- og Erhvervskontoret

IVÆRKSÆTTERI OG INNOVATIONSKULTUR

INDSATS C1

Koordinér deltagelse i Sydfyns maritime iværksætternetværk og -kurser

Der eksisterer allerede en række tilbud til iværksættere på Ærø og i resten af Sydfyn. Ærø Kommune har eksempelvis været aktiv i projekt ”Fremtidsfabrikken” for iværksættere i Sydfyns kreative erhverv. I tilknytning hertil forventes et ”Fremtidsfabrikken 2” i Kvægtorvet i Svendborg, med fokus på maritime- og IT- iværksættere. Her er planer om både at indrette et kontormiljø i Svendborg og udbyde kurser og kompetenceudviklingsforløb i det Sydfynske område. Det vil være oplagt for de maritime iværksættere at deltage i netværket fra starten, gøre brug af eventuelle mødefaciliteter og få hjælp til et udvikle deres forretningsplan. Her er det i høj grad også op til virksomhederne selv, at være opsøgende i forhold til de tilbud der findes, og være indstillet på evt. at tage udenfor Ærø for at deltage i udviklingsforløb. Motivationen for virksomhederne, skal særligt findes i den rådgivning og sparring som ligger i netværket. Erhvervsforeningen kan her bidrage med at formidle de tilbud der findes, særligt i form af konkrete tilbud om rådgivning og sparring i forhold til de juridiske og økonomiske spørgsmål, som iværksættere typisk kæmper med.

Indsatsen vil støtte iværksætterne i at indfri det markedspotentiale, som der bl.a. ligger inden for offshorbranchen, som flere maritime iværksættere ser potentialer i at arbejde inden for.

Kommunens rolle vil være at fortsætte sit engagement i det Sydfynske iværksættersamarbejde, og sikre sig en aktiv rolle i det Maritime/IT iværksætternetværk når det er etableret, herunder at nogle aktiviteter bliver afholdt på Ærø.

Indsatsen kan ligge under det nuværende mandat for Ærø Turist- og Erhvervskontor og har ikke yderligere økonomisk konsekvens for kommunen.

Status:

Indsatsen er igangsat og skal videreføres af Turist- og Erhvervskonto- ret. Der er desuden igangsat planlægning for etableringen af et maritimt iværksætter hus på Ærø.

INDSATS C2

Matchmake mindre iværksættere og etablerede virksomheder

Fokus på iværksættere på Ærø kan bidrage positivt til erhvervslivet på øen bredt set og holdes ved lige selvom virksomhederne slår sig ned andre steder. Iværksættervirksomheder har især nytte af viden og netværk i opstartsfasen. På nuværende tidspunkt er der ikke en decideret efterspørgsel på et maritimt innovations- og iværksætterhus blandt de maritime virksomheder, men det bredere grundlag undersøges nærmere. Flere virksomheder er dog åbne overfor at dele lokaler med andre maritime virksomheder. Som et alternativ til et decideret iværksætterhus, kan man derfor igangsætte en ”matchmaker” ordning, hvor iværksættere parres med virksomheder, der har ekstra kontorfaciliteter og bred erfaring med den maritime branche eller erhvervsudvikling generelt. Dette er en omkostningseffektiv måde at tilbyde iværksættere både sparring og faciliteter.

Kommunens rolle er her at være brobygger og holde et overblik over de maritime virksomheder og deres behov, fx ved at sikre sig at nye virksomheder inviteres ind i det maritime netværk. Derfra vil de skulle facilitere kontakten imellem virksomhederne.

Indsatsen kan ligge under det nuværende mandat for Ærø Turist- og Erhvervskontor og har derfor ikke yderligere økonomisk konsekvens for kommunens administrative budget.

Status:

Indsatsen skal igangsættes. Planlægning for etableringen af et mari- timt iværksætterhus på Ærø er desuden igangsat. Tovholder er Turist- og Erhvervskontoret.

INDSATS C3

Systematisér kommunal støtte til virksomheders ansøgning om fx LAG-midler

Flere af kommunens iværksættere oplever, at det kan være svært at finde midler til at udvikle sin gode idé. Her er det en oplagt mulighed at søge om midler til forretningudvikling hos forskellige fonde og puljer. Virksomhederne forklarer imidlertid, at ansøgelsesprocedurer kan være krævende og komplicerede. Her kan kommunen hjælpe virksomhederne med at søge midler eller tilbyde relevant dokumentation til ansøgningerne. Dette vil understøtte øens iværksættermiljø og bidrage til at indfri markedspotentialerne indenfor fx offshorebranchen.

Ærø Turist- og Erhvervskontor har i dag en fundraiserfunktion, som skal rådgive og give støtte til virksomhederne, når de skal ansøge om midler. Der er behov for at dette tilbud synliggøres i større grad over for de maritime virksomheder. I den forbindelse kunne kontoret indgå samarbejdsaftaler med eksterne rådgivere, med særlig indsigt i internationale fondsmidler.

Indsatsen ligger under det nuværende mandat for Ærø Turist- og Erhvervskontor og har ikke yderligere økonomisk konsekvens for kommunen.

Status:       
Indsatsen skal igangsættes af Turist- og Erhvervskontoret.

 

MARITIM TURISME

INDSATS D1

Skab sammenspil mellem maritime og rekreative erhverv

Flere maritime virksomheder oplever Ærøs rekreative muligheder som en styrke for deres virksomhed. Et tættere samarbejde mellem de maritime virksomheder og de rekreative erhverv, vil kunne skabe en gensidig fordel for begge erhverv. Det gælder særligt i forhold til i højere grad at tiltrække maritime oplevelsesturister. Her er det en fordel, at der er maritim aktivitet på havneområderne. Samtidig er det at sejle med en færge blevet mere en mere sjælden oplevelse, og færgeturen er dermed i sig selv en attraktion. De mange turister giver Ærøs virksomheder muligheden for at udstille deres kompetencer for omverdenen, fx gennem rundvisninger på værft eller bådebyggeri. Fx ville færgerne være et oplagt sted at markedsføre fra.

En konkret indsats vil skulle tage udgangspunkt i netværket imellem de maritime virksomheder, som sammen kan promovere sig ved rekreative aktiviteter på øen. Omvendt kan virksomhederne i deres markedsføring slå mere på, at Ærø er stedet hvor forretning og fornøjelse kan kombineres, og fremhæve øens rekreative tilbud. Samspillet imellem de to erhverv vil primært bidrage til at indløse de potentialer, der ligger i markedet i forhold til turisme og lystsejlere, men vil også kunne have en positiv spillovereffekt på de andre områder.

Kommunens rolle er at sammentænke de to brancher på både strategisk og praktisk niveau, ved at holde fokus på områder hvor der er mulige overlap i strategiske mål og konkrete initiativer.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Årlige driftsudgifter: ca. 25.000 kr. fra og med 2017 (0,02 årsværk).

 

Status:

Indsatsen skal igangsættes. Det kommende maritime netværk kan evt. være tovholder.

INDSATS D2

Øg promovering og markedsføring i forhold til lystsejlere (særligt tyske og hollandske)

Ærø har stærke kvaliteter som lystsejlerdestination og har særligt mange tyske og hollandske lystsejlere og tursejlere. Dette til trods for, at der ikke har været en aktiv markedsføring i forhold til disse målgrupper. En målrettet markedsføring af øens kvaliteter, rettet imod specifikke segmenter, vil bidrage til at indfri de markedspotentialer, som ligger i at tiltrække flere turister og lystsejlere.

Kommunens rolle vil være at bidrage med administration og flere midler til markedsføring overfor lystsejlere, målrettet der danske, tyske og hollandske marked.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Årlige driftsudgifter: ca. 200.000 kr. fra og med 2017 (0,1 årsværk + markedsføringsmidler).

Status:       
Indsatsen er igangsat, og skal videreføres af Ærø Kommune.

INDSATS D3

Arbejd videre med sydfynske tilbud imellem øerne og den sydfynske oplevelsesturisme

Fra et rekreativt synspunkt, er en af Ærøs største styrker placeringen i det sydfynske øhav, som er en yndet destination for lystsejlere. Havnene i området nyder allerede godt af et tæt samarbejde (”Det sydfynske Øhav”), fx i forhold til tilbud på overnatninger. Dette kan udvides til at inkludere maritime oplevelses- tilbud – fx i form af et samarbejde imellem Ærøs maritime museer (Det Gamle Værft og Søfartsmuséet) og andre sydfynske museer eller et tilbud om et sydfynsk minicruise (ø-hop) for folk, der ikke selv er sejlende. Det vil give kommunen mulighed for mere aktivt at trække på ikke bare egne, men også de andre maritime kvaliteter som området har og dermed tiltrække flere turister og lyst- sejlere til området. Samtidig vil det kunne bidrage til også at tiltrække flere turister til Ærø i vinterhalvåret.

Kommunens rolle vil være at bidrage økonomisk og skabe politisk opbakning omkring initiatiativer på tværs af sydfynske havne og muséer.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Årlige driftsudgifter: ca. 100.000 kr. fra og med 2017 (0,05 årsværk + markedsføringsmidler).

Status

Indsatsen er igangsat, og skal videreføres af Turist- og Erhvervskontoret

INDSATS D4

Lav en plan for bevarelse af havneområdernes rekreative arealer og praktiske faciliteter

Både eksterne og lokale aktører nævner havnenes unikke arealer som en stor kvalitet for lystsejlermiljøet. Det er vigtigt for sejlerne, at der er noget at lave på havnene, fx at der er legepladser, men også at der er maritim aktivitet, som fx på Marstal Værft og Ebbes Bådebyggeri. Flere frygter, at havnene med tiden vil blive til boligområder, hvilket vil fjerne en af øens store rekreative kvaliteter. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes aktivt fra politisk side på at bevare havnenes særegenhed, mhp. fortsat at kunne tilbyde denne kvalitet. Samtidig er de praktiske faciliteter, som strøm, indkøb og toiletforhold også vigtige for sejlerne. Her er generelt en god og høj standard på Ærø, som det er vigtigt at kommunen sigter efter at bibeholde.

Kommunens rolle i indsatsene er at tænke bevarelsen af havnenes rekreative arealer ind i områdernes lokalplaner og fortsætte med at investere i deres vedligehold og praktiske faciliteter.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Supplerende driftsudgift på ca. 50.000 kr. i 2017.

Status:        Indsatsen er igangsat, og skal videreføres af Ærø Kommune.

INFRASTRUKTUR

INDSATS E1

Udarbejd fælles kriterier for den optimale færge- og bustransport i samarbejde med erhvervsvirksomhederne

Færgefarten til Ærø er en akilleshæl for flere af de maritime virksomheder. Hvis de skal kunne tiltrække kunder og pendlere, eller selv pendle, har de brug for en hurtigere overfart. Samtidig er det vigtigt, at færgerne har den nødvendige kapacitet i forhold til virksomhedernes varetransport. En indsats på området er ikke nødvendigvis en udvidelse af færgefarten, men kunne have form af en omstrukturering. Fx ved at indføre hurtigruter for passagerer uden bil. Hovedsagen er, at der bør fokuseres på en prioritering af hvad færgefarten skal kunne, frem for en diskussion om hvilken by færgerne skal gå fra. En indsats i forhold til færgefarten, vil bidrage til at indfri markedspotentialerne for de maritime erhverv bredt set. Det vurderes at være det enkeltstående indsatsområde, der vil have den største betydning for Ærøs erhverv i fremtiden.

Kommunens rolle vil være at udarbejde en transportstrategi i tæt samarbejde med virksomhederne, hvor der fastsættes mål for hvilke forhold der skal være fokus på i kommunens arbejde med infrastrukturen.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Supplerende driftsudgift på ca. 150.000 kr. i 2017.

 

Status:             
Indsatsen skal igangsættes. Tovholder er Ærø Kommune

INDSATS E2

Arbejd på at tiltrække yderligere investorer til udvidelsen af Søby Havn

Næst efter færgefarten, er udvidelsen af Søby Havn den enkeltstående indsats, som vurderes af have størst betydning for Ærøs maritime erhverv fremadrettet. Udvidelsen er især vigtig i forhold til virksomhedernes muligheder for at indfri de potentialer, som ligger i forhold til vedligeholdelse og reparation af større skibe. Hvis virksomhederne skal gøre sig gældende indenfor bæredygtig skibsfart og energieffektiv færgefart, er det vigtigt at have rammerne. Der pågår allerede en stor indsats for at udvidelsen bliver en realitet. Således har Kommunalbestyrelsen allerede bevilliget 41 mio kr. til havneudvidelsen. En udvidelse kræver dog en endnu større kapital, og det er derfor vigtigt, at der aktivt søges efter investorer, som kan bidrage til projektet.

Kommunens rolle er todelt. Dels skal der fortsat arbejdes med at gøre opmærksom på udvidelsens muligheder i medierne, og dels skal støttes op om havnens eget arbejde for at rejse kapital. Her kan kommunen indgå i en faciliterende og sparrende rolle ved arrangementer hvor der inviteres investorer til øen.

Økonomisk overslag for Ærø Kommune: Årlig driftsudgift ca. 50.000 kr.

Status
Indsatsen er igangsat, og skal videreføres. Tovholder er styregruppen for havneudvidelsen.

PRIORITERING AF INDSATSERNE

SÆRLIGE STRATEGISKE OPGAVER, SOM HAR FØRSTEPRIORITET

A1. Oprettelse af en rådgivende maritim koalition mellem Ærøs centrale beslutningstagere og erhvervsinitiativer, de maritime erhvervsvirksomheder og MARNAV

A5. Aktiv opfølgning på el-færgeprojektet og fastholdelse af den grønne tråd

A6. Profilér Ærø som maritimt center for renovering, servicering og elektrificering af større skibe samt udvikling af specialfartøjer

A3. Indgå samarbejde om markedsføring af den maritime branche

KONKRETE OPGAVER, SOM HAR FØRSTEPRIORITET

C1. Koordinér deltagelse i Sydfyns maritime iværksætternetværk og -kurser C2. Matchmake mindre iværksættere og etablerede virksomheder

C3. Systematisér kommunal støtte til virksomheders ansøgning om fx LAG-midler

D3. Arbejd videre med sydfynske tilbud imellem øerne og den sydfynske oplevelsesturisme

D4. Lav en plan for bevarelse af havneområdernes rekreative arealer og praktiske faciliteter

E2. Arbejd på at tiltrække yderligere investorer til udvidelsen af Søby Havn

 

TILTAG, SOM BØR PRIORITERES OVER DE KOMMENDE ÅR

D2. Øget promovering og markedsføring i forhold til lystsejlere (særligt tyske og hollandske)

A4. Afholdelse af fokuserede maritime konferencer på Ærø

D1. Skabelse af sammenspil mellem maritime og rekreative erhverv

E1. Udarbejdelse af fælles kriterier for den optimale færge- og bustransport i samarbejde med erhvervsvirksomhederne

 

TILTAG, SOM ERHVERVET MED FORDEL KAN IGANGSÆTTE

A2. Etablering af et formelt maritimt netværk på Ærø B1. Tilbyd nye, kortere uddannelser på MARNAV

B2. Udvid udbud af kurser og efteruddannelse på MARNAV

B3. Afdæk mulighederne for en opgradering af navigatøruddannelsen på MARNAV til professionsbachelor

B4. Afdæk behovet for studiejobs og jobbank for studerende på HF-søfart

 

Strategiplanen kan hentes som Pdf. via dette link