Referater Grønt råd

Tilstede: Ejgil Jensen (næstfmd.), Hanne La Boube, Solvej Jonge, Christen Albert Christensen, Jan Bert Gramsbergen, Lars Kromann, Kåre Bitsch, Rikke Jørgensen, Heidi Dalsgaard Jensen, Kurt Nørmark, Maria Blichfeldt, Kirsten Johansen (referent).

Afbud: Amdi Groth, Sanne Krongaard Christensen, Bent Nissen

Fraværende: Thomas Albertsen, Anna Kramer, Erik Teglbjærg, Ole Wej Petersen

Dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden
2. Status for arbejdet med lokal grøn trepart v/Svendborg Kommune (45 min)
3. Natura2000 og kommunens rolle v/Heidi Dahlsgaard Jensen 15 (min) Spørgsmål vedlagt som bilag her: Spørgsmål til Grønt Råd.
4. Spørgsmål fra DN om Park og Vejs slåning af grøftekanter samt Drift- og plejeplaner v/Kurt Nørmark (15 min)
- Hvorfor ligger Drift- og plejeplanerne ikke på Ærøs Kommunes hjemmeside og kommer i høring samt sat til diskussion på et grønt råds møde hver gang, der laves et forslag til en ny plan?
- Hvorfor er der så få af kommunes arealer, som får plejen "biodiversitet"? Hvorfor bliver f.eks. "plænearealet" ved Rise gamle skole slået 30 gange om året? Man kunne sagtens udlægge store dele af plænen til "biodiversitet" med stier til glæde for både de ansatte på kommunen og dagplejen lige ved siden af. Se s. 19 vedhæftede "Drift og pleje grøn del med bygninger".
- Hvorfor er det ikke muligt at få en skånsom slåning af grøftekanter, hvis man som lodsejer ikke ønsker, at der f.eks. skal fjernes træ?
5. Næste møde (5 min)
6. Eventuelt

Ad. 1

Idet punktstiller havde meldt afbud, udskydes punkt 4 til næste møde, såfremt emnet stadig har relevans på det tidspunkt.
Dagsorden godkendt.

Ad. 2

Kåre Bitsch og Rikke Jørgensen gennemgik historikken omkring arbejdet med Grøn Trepart og status for det igangværende arbejde.
Oplæg er vedlagt her: Grønt Råd Møde - Grøn Trepart

Status for omlægningsplanen for Det sydfynske Øhav (DSØ) er, at planen nu er verificeret af staten (SGAV). Sidste møde i den lokale grønne trepart er i november, og herefter skal kommunalbestyrelsen have planen godkendt inden nytår.
Status for omlægningsplanen for Lillebælt er, at et udkast er sendt til statens godkendelse (SGAV) og planen forventes endeligt godkendt af den lokale grønne trepart i november. Herefter skal den politisk behandles i lighed med omlægningsplanen for DSØ.
Kommunen er meget afhængige af, at lodsejere der ønsker at indgå i projekter, henvender sig.

Ad. 3

På baggrund af de stillede spørgsmål fra DN orienterede Heidi Dahlsgaard Jensen om reglerne for Natura 2000 områder.
Oplæg er vedlagt her: Natura 2000 og Kommunens rolle.
Natura 2000-områder er:
- Et internationalt naturbeskyttet område i EU, der danner et netværk af værdifuld natur på tværs af medlemslandene. Formålet er at bevare og beskytte særlige naturtyper samt sjældne og truede vilde dyre- og plantearter i Europa.
Natura 2000-områdere består af:
Habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Udpegningsgrundlaget er listen over de arter og naturtyper, der er beskyttet i hvert enkelt område.
Det er ”kun” udpegningsgrundlaget som er beskyttet. Ikke hele det skraverede Natura 2000, som man ser, når man slår Natura 2000 op på et kort.
Kommunerne kan gøre noget indenfor udpegningsgrundlagene.
Ærø Kommune har vedtaget en Natura 2000 handleplan for Sydfynske Øhav, der beskriver nogle konkrete handlinger, som skal realisere målene fra den statslige Natura 2000 plan.
Natura 2000 Handleplanen har tidligere været forelagt det grønne råd.
DN’s spørgsmål går endvidere på naturbeskyttelseslovens §§19a og 19b.
§ 19 a
Kommunalbestyrelsen skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til gennemførelse af Natura 2000-planen efter lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder.
§ 19 b
I internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger.
§ 19 c
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i internationale naturbeskyttelsesområder om driften eller andre foranstaltninger for at realisere Natura 2000-planen.

§ 19 d
Kommunalbestyrelsen skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen, hvis der ikke kan indgås aftale på rimelige vilkår efter § 19 c, eller en allerede indgået aftale ikke overholdes.
Udgangspunktet er, at der skal indgås frivillige aftaler med lodsejerne.
Hvis der er tale om levesteder kan der ske en indsats efter §19 d.
Der er andre myndighedsområder kommunalbestyrelsens har ansvar for, herunder
- Habitatbekendtgørelsen, vurdering af om et projekt eller en plan kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt
- Husdyrloven, men det er kun staldanlæg.
- Naturbeskyttelsesloven §3
- Bilag IV-arter
Kommunerne har ingen myndighed i forhold til tildeling af gødning i jordbruget. Myndigheden er staten (SGAV). Det samme gælder pesticidforbrug og tilsyn med forbruget. Staten har vedtaget en sprøjtemiddelstrategi for 2022-2026.
Kommunen har følgende opgaver i forhold til Natura 2000:
• Udarbejde Natura 2000-handleplaner og udføre handleplanens konkrete handlinger.
• Håndtere anmeldelsespligtige aktiviteter i Natura 2000 (bilag 2 aktiviteter omfattet af §19b).
• Varetage hensynet til udpegningsgrundlaget for Natura 2000 i alle kommunens afgørelser.
• Varetage hensynet til beskyttet natur (§ 3) og særligt beskyttede arter (bilag IV) i alle kommunens afgørelser.
• Lave miljøgodkendelser af husdyrbrug og foretage landbrugstilsyn på landbrug (stalde og opbevaringsanlæg).
DN’ vil selv begynde at indsamle prøver af overfladevand i Natura 2000 områder og få dem analyseret for pesticider.

Ad. 4

Punktet udgår.

Ad. 5

Næste møde er tirsdag den 14. april 2026.

Ad. 6

Projektet om vedledning vedr. hegnsklipning med Lars Kromann og Anna Kramer har ligget i bero. Vi prøver igen i løbet af vinteren.
Hanne La Boube gør opmærksom på, at man får problemer med hektarstøtten, hvis der er store trækroner. Der træffes beslutning om landbrugsarealets støtteberettigede areal på baggrund af luftfotos.

Hanne La Boube spørger til Natura 2000 område og hastighed af færgesejlads? Hastigheden og reglerne i Svendborgsund blev drøftet.

Tilstede: Ejgil Jensen (næstfmd.), Christen Albert Christensen, Thomas Albertsen, Jan Bert Gramsbergen, Anna Kramer, Amdi Groth, Erik Teglbjærg, Bent Nissen, Ulla Friborg (gæst), Lars Kromann, Sanne Krongaard Christensen (fmd.), Erik Ehmsen (gæst), Kurt Nørmark, Martin Rasmussen, Marie-Sophie Ahlefeldt, Arne Bruun, Kåre Krogstrup, Kirsten Johansen (referent).
Afbud: Hanne La Boube, Nils Ørum (suppleant), Karin Thumilaire, Johannes Renneberg (suppleant), Peter M. Nielsen.
Fraværende: Solvejg Fischer Jonge

Dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden
2. Præsentation af Friluftsrådet og rådets arbejde v/ Erik Ehmsen (15 min)
3. Status for Life Ring projektet v/Arne Bruun (15 min)
4. Status for arbejdet med lokal grøn trepart v/Kirsten Johansen og Arne Bruun (30 min)
5. Projekt outdoorpavilloner og rekreativt cykelnetværk v/Kirsten Johansen (10 min)
6. Med udgangspunkt i Ole Hartvigs skriv "ÆRØSKE TRÆSTEDER" ønskes en drøftelse af, hvordan vi bedst passer på de levende hegn i det ærøske kulturlandskab v/DN (10 min)
7. Næste møde (5 min)
8. Eventuelt (15 min)

Ad. 1

Godkendt.
Da formanden var forhindret i at deltage fra mødets start overtog næstformanden mødeledelsen.

Ad. 2

Erik Ehmsen fortalte kort om sig selv. Han er tidligere leder af Svendborg naturskole og bor på Midtfyn, hvor han også sidder med i Grønt Råd.Friluftsrådet er en paraplyorganisation med over 80 forskellige organisationer under sig. Formålet er at få folk ud i naturen og dyrke deres forskellige interesser. Det være sig inden for jagt, sejlads, cykling, vandring mv.Hovedkontor og sekretariat er i København. Fyn er delt i to områder og Friluftsråd Syd dækker Ærø, Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens. Da det ikke har været muligt at finde en repræsentant fra Ærø, er Erik valgt til at varetage arbejdet på Ærø, hvilket også betyder at han følger med i, hvad der foregår på øen og bistår foreningerne i det omfang han kan. Aktuelt bl.a. med et stiforløb i Ommel.Ærø er det eneste grønne råd i landet, der ikke har en repræsentant fra Friluftsrådet siddende.Friluftsrådet har midler til at støtte forskellige aktiviteter, og uddeling sker ofte efter prioritering af forskellige fokusområder. Et år var det fx etablering af shelters som var fokusområde.
Erik stiller sig gerne til rådighed for Grønt Råd i Ærø Kommune.

Ad. 3

Arne Bruun og Kåre Krogstrups slides til punktet er vedhæftet. her: LIFE Ring og LIFE Ring spm.
Projektet har en samlet økonomi på oprundet 15.918.000 euro. Heraf finansierer EU 67% svarende til 10.665.000 euro. De fynske kommuner finansiere de restende 4.770.000 euro.
For Ærøs vedkommende er den samlede projektøkonomi til anlæg 6.664.000 kr. heraf finansieres 4.600.000 af Life Ring midlerne fra EU.
På Ærø arbejdes med 3 projekter.
1. Afgræsning af småøer og holme.
Kommunernes aftale vedr. transport af dyr med Yrsa løber til 2026 – Det skal undersøges om ordningen kan videreføres eller der fx skal indkøbes eget fartøj.
Det skal undersøges, hvordan overvågning af dyrehold kan ske bedst muligt.
Er ”no fence” med en GPS-sender på køer, der kan kommunikerer med et virtuelt hegn fx. en mulighed som skal søges afprøvet. Det kræver en dispensation da metoden (endnu) ikke er lovligt i DK.
2. Stokkeby nor.
Projektet vedr. udskydning af pumpningen og hævning af sommervandstanden. Mere græsning, måske helårsgræsning, forbedring af vandhuller, og skabelse af mere og bedre natur.
3. Voderup
Indsats for klokkefrø sammen med NST. Etablering af flere vandhuller og oprensning af eksisterende vandhuller. Desuden er der behov for udtagning af arealer som frøerne kan opholde sig på.
EU-projektet er et kæmpe maskineri som er sat i gang i 2024. Opstarten er derfor mest gået med indledende bureaukrati. Kommunerne er gået i gang med at udføre baselineundersøgelser så man kender udgangspunktet for naturtilstanden ved projektstart. Der er taget kontakt til nogle af lodsejerne, så indsatsarbejdet så småt kan komme i gang.
DN har før mødet sendt en række spørgsmål og kommentarer til dagsordenen. Disse behandles under dette punkt.
– Dialog om udtagning af jord skal igangsættes. Lifeprojektet vedrører som udgangspunkt ikke spørgsmål om pesticider.
- Synergi med grøn trepart. Ja, det skal der gerne være, men da permanent ekstensivering er kommet ind fra sidelinjen efter Lifeprojektet er søgt, så siger EU at man skal bruge andre ordninger først, hvis de findes.
Det kan være, at der samlet set dermed er mere økonomi til rådighed. Men det kan jo også være at kommunerne vil se det som om projekterne er blevet billigere. Det er desuden svært at finde eksterne rådgivere til at bistå arbejdet pga. efterspørgslen opstået omkring grøn trepart.
- Tidsplan for projekter. Lodsejerdialog i Voderup er prioriteret først og igangsættes i 2025. Stokkeby nor startes op i sommeren 2026.
- Sjoen, er med i naturpolitikken om naturlig hydrologi. Området er ikke prioriteret her og nu, og er ikke en del af Lifeprojektet. DN foreslår blokering af dræn og etablering af et større vådområde.
Naturpolitikken beskriver imidlertid, at havet i videre omfang skal kunne oversvømme området og trække sig tilbage igen, for ved naturlig hydrologi at kunne bevare og udvikle strandengsarealer.
Drøftelse om værdien af Natura2000 områder og om de reelt er beskyttede når de er udlagt på dyrket landbrugsareal. Måske kommer der nye bestemmelser om økologisk drift i den nye forordning.
- Bufferzoner er vigtige for vandhullerne og det er indtænkt i fx Voderup-projektet.
- Ønske om 50 meter bufferzoner langs kystlinjen. Handler nok mest om grøn trepart. Life Ring er defineret og kan ikke umiddelbart redefineres med mindre et beskrevet projekt må opgives.

Ad. 4

Kirsten Johansens slides til punktet er vedlagt her: Slides om Grøn Trepart.
Arbejdet med lokal grøn trepart er i gang. Der har været afholdt 2 møder i treparten vedr. Det Sydfynske Øhav (DSØ) og 1 møde i treparten vedr. Lillebælt.
Ærø Kommunes repræsentanter i treparten er borgmester Peter Hansted og udvalgsformand Leo Holm. Landbrugets repræsentanter er Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (Patriotisk selskab) og Torben Povlsen (Centrovice). DN’s repræsentanter er Elle-Marie Bisschop-Larsen og Henrik Reivaldt. Jesper Kiel fra Svendborg er formand for treparten.
I treparten for Lillebælt Fyn er Assens sekretariats kommune.
Oplægget handler primært om DSØ, da det er her vi har vores største udfordringer. Kløvens reduktionsmål på 12 t/N pr. år er således Ærøs eget ansvar at løfte. Øvrige vandområder løftes i fællesskab med andre kommuner.
Kommunen har indberettet samtlige DSØ vådområdeprojekter, der tidligere har været i spil, i modelleringsværktøjet MARS, https://mars.sgav.dk/ som alle har mulighed for at tilgå. Her kan man følge status for arbejdet med omlægningsplaner i de forskellige vandområder og også selv screene projekter for kvælstofreduktion og CO2-reduktion.
Nuværende status er, at målet for Kløven er nået 82%, med alle vådområder og de private ansøgte ekstensiveringer af landbrugsjord indarbejdet.
I DSØ er 15% af målet nået. Alt andet lige.
I Lillebælt syd er 9% af målet nået. Alt andet lige.
Effekten af vådområdeprojekterne er (kunne ikke vises på mødet):
St. Rise mose (42 ha) – Forventet N-reduktion Kløven: 3,7 t/år – 12,4 ha. lavbundsindsats.
Kattemosen (8,4 ha) - Forventet N-reduktion Kløven: 0,7 t/år – 0,1 ha. lavbundsindsats.
Skovsøen (25 ha) - Forventet N-reduktion Kløven: 2,2 t/år – 0,7 ha. lavbundsindsats.
Møllesørenden (27,8 ha) - Forventet N-reduktion Kløven: 2,5 t/år – 0,8 ha. lavbundsindsats.
Ørbækken (11,2 ha) - Forventet N-reduktion Kløven: 1 t/år – 0 ha. lavbundsindsats.
Stokkeby mose (11,3 ha) - Forventet N-reduktion DSØ: 1 t/år – 0 ha. lavbundsindsats.
Borgnæsrenden (4,8 ha) - Forventet N-reduktion DSØ: 0,4 t/år – 0 ha. lavbundsindsats.
Midtmarksrenden og et område ved Tranderup dal som udleder til Lillebælt er endnu ikke indtegnet i Mars ligesom skovrejsningsprojektet ved Skovby ikke er indtegnet.
Der indkaldes til et lodsejermøde ultimo april/primo maj. Mødet indkaldes af den lokale trepart.
Bent Nissen påpeger, at det er vigtigt at dem, der kommer ud til lodsejerne har noget med i tasken, så det ikke bare bliver snak, men også en reel drøftelse om erstatningsjord. Hvad har man at bytte med.
Kirsten Johansen er meget enig i det synspunkt, men er meget usikker på om arealfonden er klar til at levere og der er villighed til at opkøbe landbrugsjord løbende, når der er noget til salg. Lige nu er meldingen at der skal være et reelt projekt, før der kan ske opkøb. Det er en hønen eller ægget situation, som er meget uhensigtsmæssig.
Kirsten Johansen påtænker at indkalde Grønt Råd til et temamøde vedr. lokal grøn trepart omkring sommerferien.

Ad. 5

Kirsten Johansens slides til punktet er vedlagt her: Slides om Cykelnetværk
Destination Fyn har fået midler fra Nordeafonden til at omlægge cykelnettet fra forskellige lokale cykelruter til en knudepunktsmodel som man kender fra bl.a. Belgien og Holland. Det betyder at cykelrute 91 og 92 nedlægges. Den nationale cykelrute 8 bevares og det gør Herregårdsruten også.
Idéen er, at det skal blive lettere for cykelturister at planlægge en tur efter eget ønske og digitalt kunne orientere sig om, hvor der kan overnattes, handles, spise mv. på ruten.
Samtidig etableres en række outdoorfaciliteter undervejs, som skal højne kvaliteten af oplevelsen. På Ærø er projekteret med to nye toiletter, hvor man også kan få drikkevand. Det ene placeres på legepladsen i Bregninge. Bregninge Lokalråd har selv søgt LAG-midler til medfinansieringen. Det andet placeres på legepladsen i Græsvænge. Her udestår medfinansiering af projektet endnu.

Ad. 6

Lars Kromann spurgte til kommunens rolle i den skamfering af de levende hegn, der efter DN’s mening er pågået den seneste måned tid.
Kurt Nørmark oplyste, at kommunen ikke har været involveret heri, men også har benyttet det private firma til forskellige opgaver og synes at den del af opgaven er løst tilfredsstillende.
Bent Nissen oplyste, at han også havde benyttet firmaet. Primært fordi der ikke længere er tid til at beskære hegnene løbende og der heller ikke længere er nogen interesse fra andre i at hente brænde fra hegnene. Resultatet er derfor at hegnene er uplejede, bliver for tunge og nogle steder lægge sig ned i stedet.Lars Kromann mente, at kommunen burde orientere lodsejerne om, hvordan man kan beskære sine hegn på en mere hensigtsmæssig måde, tilpasset det ærøske kulturlandskab.Grønt Råd enedes om, at der nedsættes en lille arbejdsgruppe med Lars Kromann som tovholder. Anna Kramer deltager sammen med en medarbejder fra kommunen. Det forventes at et oplæg kan præsenteres for Grønt Råd på næstkommende ordinære møde.
Erik Teglbjærg opfordrede til at bruge naturpolitikken til inspiration.

Ad. 7

Næste ordinære møde er tirsdag den 21. oktober 2025 kl. 15.00.

Ad. 8

Intet.

Tilstede: Ejgil Jensen, Christen Albert Christensen, Thomas Albertsen, Sanne Krongaard Christensen, Jan Bert Gramsbergen (suppleant), Solvejg Fischer Jonge, Anna Kramer, Kurt Nørmark, Martin Rasmussen, Peter Nielsen, Kirsten Johansen

Afbud: Hanne La Boube, Nils Ørum (suppleant), Karin Thumilaire, Maja Ørum, Kim Bang Jensen

Amdi Groth; Ruth Nøjgaard

Fraværende: Steen Andersen, Lars Kromann, Bent Nissen, Erik Teglbjærg, Johannes Renneberg (suppleant)

Dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden.
   
   
2. Valg af næstformand.
   
   
3. Drøftelse om optagelse af NGO’er uden Ærøsk lokalafdeling i Grønt Råd.Forretningsordenen fastsætter at det er lokale organisationer, som kan deltage i Grønt Råd.
   Friluftsrådets Sydfyns afdeling har anmodet om optagelse, og er en NGO uden en lokalafdeling på Ærø. Grønt Råds holdning til eventuel ændring af forretningsordenen ønskes (Kirsten Johansen) (15 min.
   
   
4. Ærø Kommunes dispensationspraksis ved ansøgning om digegennembrud. (DN) (10 min.)
   
   
5. Implementering af den grønne trepart. Kommunerne er stillet i udsigt at de kommer til at spille en central rolle. Hvordan vil Ærø Kommune løfte denne implementering? Status her og nu og hvad kommer der til at ske fremadrettet? IVÆRK og DN (15 min.)
   
   

   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
   
   

6. HIKE Fyn projektet (Kirsten Johansen) (15 min).
   
   

   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
   
   

7. Her & nu fra Park og Vej (Kurt Nørmark) (20. min.)
   
   

   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
   
   

8. Næste møde (5 min.)
   
   
9. Eventuelt (15 min.) 

Ad. 1

Godkendt.

Ad. 2

Ejgil Jensen (Ærø Vandråd) blev valgt som næstformand.

Ad. 3

Grønt råd vil gerne invitere Friluftsrådets Sydfyns afdeling med til næste møde, med henblik på at få et oplæg om, hvem Friluftsrådet er, og hvad de beskæftiger sig med, herunder hvordan de ser, at de kan bidrage til Grønt Råds arbejde på Ærø.

Herefter tages en drøftelse om ændring af forretningsordenen.

Thomas Albertsen oplyste, at Danmark Jægerforbund er repræsenteret i Friluftsrådets lokalafdelinger flere steder i landet. Han påpeger, at forretningsordenen i det hele taget trænger til en revision.

Ad. 4

DN har modtaget en række afgørelser om dispensation til digegennembrud, og er bekymret for om dispensationspraksis er for lempelig. Særligt set i sammenhæng med, at diger er vigtige opholdssteder og korridorer af biologisk betydning.

Kirsten Johansen orienterede om, at praksis følger Kulturarvsstyrelsens vejledning om beskyttede sten- og jorddiger fra juni 2009.

Nedslagspunkter fra vejledningen og den administrative praksis på Ærø kan ses i vedhæftede PowerPoint oplæg.    

Præsetation af diger

DN ønsker fortsat, at dispensationspraksis skal være mere restriktiv.

Grønt råd ønsker ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 5

Peter Nielsen gennemgik baggrunden for Den Grønne Trepartsaftale. Aftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, DN, KL og en række fagforeninger.

Som alle aftaler gælder, at der er mange holdninger til om aftalen er god nok, fra de parter som står udenfor aftalen.

Der er mange ubekendte, og aftalen skal udmøntes i et lovprogram, som først forventes at være kendt sidst på året.

Vi ved, at:

1. Kommunerne i regi af vandoplandsstyregrupperne (VOS’erne) skal udarbejde en omlægningsplan senest i 2025, med afsæt i et nationalt udmeldt indsatsbehov for hovedvandoplandet. Arbejdet pågår i forlængelse af de tidligere vandområdeplaner.

2. Der etableres en række støtteordninger under én hat, som er døbt Danmarks Grønne Arealfond – Der planlægges afsat ca. 40 mia. kroner, til udtagning af landbrugsjord, privat skovrejsning, etablering af vådområder mm.

3. Der skal udtages 140.000 ha kulstofholdige lavbundsjorde incl. randområder frem mod 2030.

4. Det er et mål om, at 20% af landarealet skal være beskyttet natur.

Det vil være vigtigt at parterne arbejder sammen om den kommende implementering, herunder også med inddragelse af Grønt Råd.

Det samlede oplæg kan ses i vedhæftede PowerPoint 

Præsentation grøntrepart

Forskellen på VOS (Vandoplandsstyregrupper)og Kystvandsråd blev drøftet. VOS’erne har fokus på indsatser på land og Kystvandråd på indsatser på vand. Ærø er med i VOS for Lillebælt og VOS for Det Sydfynske Øhav. VOS’erne har ikke været aktive i et længere tidsrum jf. de indsatser som er beskrevet i Vandplanen for 2021 – 2027, og i tidligere vandplanperioden 2015 – 2021.

Ærø Kommunes politiske repræsentant i VOS er i denne valgperiode; udvalgsformand Leo Holm.

Grønt råd ønsker ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 6

Kirsten Johansen orienterede kort om HIKE FYN projektet som er et 3-årigt projekt under Destination Fyn, som handler om at forbedre vandrestierne og de tilknyttede faciliteter i de fynske kommuner. Projektet afsluttes til nytår.

https://www.visitfyn.dk/destination-fyn/aktiviteter/hike-fyn

Øhavssti-kommunerne har valgt at få udviklet nogle særlige signaturmøbler (faciliteter) til Øhavsstien i form af forskellige bænke og borde-bænkesæt.

Der opstilles i løbet af oktober måned 16 faciliteter i alle 4 kommuner, heraf 3 på Ærø. Et sæt placeres på Søbakkevej 5-7 i Søby, ved gadekæret, et sæt placeres ved nedkørslen til skydebanen ved Ulveholm i Øster Bregningemark, og en overdækket bænk placeres på Øhavsstien ved Toftegårdsskoven i Marstal.

Der afholdes en lille indvielse den 14. november på Søbakkevej, og alle er velkommen. Arrangementet annonceres offentligt når tidspunktet nærmer sig.

Foto af nogle af de modeller, der opstilles.

Grønt råd ønsker ikke at afgive kommentarer til TMHU.  

Ad. 7

Kurt Nørmark orienterede om, at rabatslåningen er påbegyndt i henhold til den driftsinstruks som er udarbejdet i samarbejde med Grønt Råd.

Der pågår oprensning af de offentlige vandløb og grødeskæring.

Øhavsstien er blevet slået og der er udført alm. vedligehold.

Der er påbegyndt klipning af hegn og hække. Der er flere steder problemer langs vejene hvor lodsejere undlader at klippe deres hegn og beskære deres træer.

Så er stormflodsprojekterne i gang. Grundet restriktiv lovgivning, og statens betingelser for at yde tilskud til retablering af skader, så bliver alle veje genopført med det forløb de havde før stormfloden. Projekterne skal være afsluttet inden nytår for at være finansieret. Om 1-1 retablering så er den bedste løsning i forhold til klimaforandringerne, kan sagtens diskuteres.

Det er efter stormfloden besluttet, at der er behov for et årligt møde med mellem kommune, flyvepladsen og Gråsten nor pumpelaug med det formål at sikre at afvandingen sker på bedst mulige måde, så der både tages hensyn til flyvepladsens drift og til norets naturlige hydrologi. Der er sket en øget brug af flyvepladsen de senere år. 

Grønt råd ønsker ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 8

Næste møde er tirsdag den 8. april 2024, kl. 15.00.

Ad. 9

Jan Bert Gramsbergen orienterede om, at DN holder årsmøde den 22. oktober kl. 19.00 på Ærøhus, og alle er velkommen. Han vil holde et oplæg om brugen af pesticider på Ærø og den risiko det udgør for drikkevandet, herunder også om potentiel øget risiko for at få Parkinsons sygdom, hvis man arbejdsmæssigt er eller har været i direkte kontakt med pesticider. 

Til oplægget har han fået aktindsigt ved Miljøstyrelsen i, hvilke pesticider der er blevet og aktuelt bliver benyttet på Ærø.

Kirsten Johansen orienterede om, at der er meddelt tilsagn til Life Ring projektet og der er blevet ansat en projektkoordinator i Faaborg-Midtfyn kommune, som skal koordinere projekterne. Projektet løbet frem til 2031, og på Ærø er omfatter det dels et biodiversitetsprojekt i Stokkeby nor, en sikring af den fremtidige afgræsning af øer- og holme i øhavet, og oprensning/etablering af vandhuller i Voderup. Det forventes, at det vil være muligt at fortælle mere på den næste møde i Grønt Råd næste år.

Tilstede: Ejgil Jensen, Lars Kromann, Bent Nissen, Christen Albert Christensen, Thomas Albertsen, Kim Bang Jensen, Kirsten Bang-Olsen, Amdi Groth, Erik Teglbjærg, Lisbeth Heinesen, Kurt Nørmark, Peter Nielsen, Kirsten Johansen, Michael Brande (referent)

Afbud: Sanne Krongaard Christensen, Hanne La Boube, Nils Ørum (suppleant), Karin Thumilaire, Maja Ørum.

Fraværende: Ruth Nøjgaard, Johannes Renneberg, Steen Andersen

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden.
   
2. Valg af formand.
   
3. Valg af næstformand.
   
4. En generel diskussion om misforholdet mellem natur- og borgerhensyn (DN) (15 min.)
   Et eksempel er den midlertidig dræn-rende, der er lavet ved strandsøerne ved Vester Strand. Vester Strand er beskyttet af Natura 2000 (kystlagune og strandsøer med naturlig hydrologi).
   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
   
5. Følger Ærø Kommune med i hvilke pesticider, der anvendes på landbrugsmarkerne i de områder, hvor grundvandet dannes (f.eks. i de udpegede følsomme indvindingsområder) (DN) (5 min.)
   Så længe de grundvandsdannende områder ikke er fredet fra konventionel landbrugsdrift er der risiko for en fremtidig grundvandsforurening med pesticider.
   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
   
6. Hvilken ny viden giver grundvandskortlægningen gennemført af NIRAS om sårbarheden af de enkelte grundvandsmagasiner? (IVÆRK) (10 min.)
   Jvf. rapporten tTEM kortlægning Ærø, udgivet d. 25. maj 2023: https://jupiter.geus.dk/Rapportdb/Grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportRapportid=96529
   
   Herunder spørgsmålet: Hvornår sker der en "Beregning af indvindingsoplande og BNBO": https://mst.dk/erhverv/rent-miljoe-og-sikker-forsyning/drikkevand-og-grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsresultater/aeroe-kommune
   
   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
   
7. Hvad gør Ærø Kommune i en tid med øget erosion langs de ærøske kyster for at bevare kystnaturen, så den kan rykke længere ind i land - og for at bevare stier som Øhavsstien og herunder sikre sikkerheden på stierne? (DN) (20 min.)
   Er der en dialog med de berørte lodsejere? Kunne der arbejdes med en zone, der sikrer både kystnatur og stiernes bevarelse?
   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
   
8. En orientering om Natura 2000 handleplaner 2022-2027, som er i høring fra 29.02.24 - 25.04.24 (DN) (10 min.)
   Se punkt 8 i referatet her: https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?Referat-Teknik-%2C-miljoe--og-havneudvalget-d.16-01-2024-kl.15.30&id=4f347547-e8ff-44ed-a9d0-c25b7c49b259
   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
   
9. Spildevandsplan 2023-2027 som er i høring fra 23.01.2024 – 19.03.2024 (DN) (10 min.)
   
   Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU
   
10. Her & nu fra Park og Vej (Kurt Nørmark) (20. min.)
    
    Drøftelse om afgivelse af kommentarer til TMHU.
    
11. Næste møde (5 min.)
    
    
    
12. Eventuelt (10 min.)

Ad. 1.

Godkendt

Ad. 2.

Grønt råd ønsker at Sanne Krongaard Christensen fortsætter som formand selvom hun deler sin plads i Grønt Råd med Kirsten Bang-Olsen (IVÆRK), og dermed kun deltager i hvert andet møde.

Ad. 3.

Valg af næstformand udskydes til næste møde.

Ejgil Jensen påtog sig mødeledelsen af dette møde.

Ad. 4.

Da DN’s repræsentant ikke deltog i mødet forklarer Lars Kromann lidt om baggrunden for punktet. Det udspringer af, at man i DN savner politisk initiativ til at ville genoprette stier i det åbne land.

Kirsten Johansen forklarer at man som lodsejer ikke har pligt til at vedligeholde stier på sin ejendom. Kommunen gør kun noget aktivt, hvis der kommer henvendelser fra borgere om fjernelse af stier. I de tilfælde sendes sagerne til Svendborg Kommune, der er myndighed.

Kim Bang Jensen fortsatte punktet i forhold til strandsøerne ved Vester Strand, som er Natura 2000 område og kystlagune med naturlig hydrologi. Her havde Ærø Kommune gravet en rende efter stormfloden så vand kunne løbe ud. Kim Bang Jensen italesætter dilemmaet mellem at lade naturen gå sin gang kontra at gribe ind når der sker ændringer.

Kim Bang Jensen stiller spørgsmålet. Er det muligt at kommunen i højere grad lader naturen gå sin gang? Dette skal naturligvis ikke være tilfældet alle steder på Ærø. Der kan være andre interesser til stede, end kun naturens. F.eks. på Eriks hale. Dette er dog ikke tilfældet ved kystlagunen ved Vester Strand. Kim spørger om renden kun er gravet for at der skal se pænt ud. For hvad er egentligt pænt for hvem?

Kirsten Johansen forklarer, at i forhold til drænrenden ved Urehoved er den gravet for at kunne reetablere hegnene efter stormflod. Renden er lukket igen. Det er løbende drøftet med Svendborg Kommune, hvad der giver mening at retablere efter stormfloden, og hvad man skal lade være. Der er således søgt lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at grave drænrenden. Det er en diskussion om og hvilke tiltag man skal gøre, når naturen laver ændringer i den natur man ønsker at bevare. Kirsten Johansen nævner i den forbindelse Birkholm, hvor man har valgt at pumpe saltvand væk fra vandhullerne for at beskytte de fredede klokkefrøer.

I forhold til Vestre strand kan man ikke få området afgræsset, hvis hegnene ikke er intakte.

Grønt råd ønskede ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 5.

I forhold til om kommunen følger med i anvendelse af pesticider på landbrugsjord svarer Kirsten Johansen; at det gør og kan kommunen ikke. Det er en statslig opgave. Kommunen har heller ikke den faglige kompetence på området.

Ejgil Jensen tilføjer, at aftalerne om BNBOer er lavet mellem lodsejere og vandværkerne og så staten. Ærø Kommune er ikke en part i aftalerne. Kommunen kommer kun indover hvis der udstedes et påbud. Der har ikke været nogle påbudssager.

Lars Kromann mener, at kommunen burde fører tilsyn om der bliver sprøjtet omkring drikkevandsboringer.

Grønt råd ønskede ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 6.

Kirsten Bang-Olsen har oplevet en stor stigning i vandprisen og har aktuelt opgjort den til 147 kr. pr. kubikmeter for hendes ejendom. Hvad bliver de penge brugt til? I henhold til oplysninger på miljøstyrelsens hjemmeside bør kommunen lave et handlingsplan. Har den det? Hvad bliver stigningen brugt til?

De øvrige mødedeltagere kunne ikke umiddelbart genkende vandprisen.

Kirsten Johansen svarer, at Ærø har en speciel geologi med skrå jordlag, der gør det svært at vide hvor drikkevandet bliver dannet og i hvilken mængde. Det gør det også svært at vide, hvilke jorde man skal beskytte for at sikre drikkevandet mod forurening. Da man udpegende BNBO’er på Ærø gjorde man det efter en beregningsmetode der foreskrev 2-årig tilstrømning. Lovgivningen er efterfølgende ændret og beregningsgrundlaget er nu 1-årigt. Miljøstyrelsen har ønsket at opnå et bedre beslutningsgrundlag i forhold til udpegningen af grundvandsinteresser og BNBO’er på Ærø. De har derfor bedt NIRAS om at lave en række undersøgelser. Den rapport der henvises til i dagsordenen er en opsamling af data fra disse undersøgelser. Det er nu op til miljøstyrelsen at fortolke disse data og foretage en fornyet udpegning af grundvandsressourcerne på Ærø.

Når der foreligge en ny udpegning fra miljøstyrelsen skal Ærø lave en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Miljøstyrelsens endelige udpegning forventes at foreligge i 2025.

Grønt råd ønskede ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 7.

Kirsten Johansen orienterede om, at der er lavet en registrering af skader ovenpå stormflod. Nogle skader er uoprettelige. Nogle skader kan genoprettes. Der forestår en politisk prioritering af hvad og hvordan man skal gøre.

Ift. Øhavsstien bliver der lavet et ”stormflodskort”, hvor ødelagte stier og andre skader vil fremgå. Lisbeth Heinesen mener, at der mangler information om at klinterne er farlige. Kan man gøre turister opmærksom på det? Kirsten Johansen svarer at advarsel vil fremgå af stormflodskortet.

Tinglysningen af Øhavstien gør at Ærø Kommune har ret til at flytte stien ind i land når den bliver eroderet væk og bliver ødelagt. Kystdirektoratet skal dog ansøges hver gang Ærø Kommune laver ændringer på stien, og der forventes lang sagsbehandlingstid.

Der er skader på strækningen fra Ulveholm til Borgnæs, og stien er forlagt til stranden.

Kirsten Johansen: Kyststien er ændret flere steder, så man ikke længere skal gå så meget på asfalt. Bl.a. i Vitsø og Oldemark. Til gengæld er man ved teglværket i Øster Bregninge nødt til at rykke stien op på vejen, da sammenstyrtning af skrænterne langs kysten har gjort det meget vanskeligt at komme langs stranden og op og ned af de tidligere op- og nedgange.

I forhold til Havsmarken er stien ”Spor i landskabet” væk. Lodsejer forventer at stien bliver etableret igen.

Kirsten Johansen fortæller at der har været en henvendelser om hård kystsikring ved Sjoen. Det er der ikke nogle planer om. Og der er heller ikke planer om det andre steder på Ærø for nuværende.

Kirsten Johansen fortæller at ift. Eriks hale har strandhusejerne organiseret sig, og forventningen er at strandhusene bliver genopført.

Kurt Nørmark orientere om, at Nevrestien lige nu så våd at der ikke kan arbejdes på at genetablere den. Når vejret bliver til det, vil retablering blive igangsat, men det er et stor arbejde der venter.

Kurt Nørmark fortæller at Skåret er blevet genetableret.

De træer der er væltet ved kysterne pga. stormflod bliver liggende. Både for naturens skyld og for ikke at bruge penge på at fjerne dem.

Der vil blive sandfodret på Eriks hale. For at sandet ikke flyver bort igen, lægger man tang under sandet. Det gør man selvom der er affald opskyllet sammen med tangen. Man har tidligere brugt halmballer, men det ønsker man ikke at gøre igen.

Udløbet til det lille hav er blevet dækket til af stenmaterialer. Derfor har Park og Vej gravet en rende så man kan lede vandet fra.

Kim Bang Jensen pointere at selvom nogle naturværdier går tabt, vil det samtidigt kunne give mulighed for at nye naturværdier kan opstå.

Kirsten Bang-Olsen supplerer med, at mange vandløb i Danmark er lagt i rør. Også på Ærø og spørger, om der er nogle planer om at ændre det? Kirsten Johansen svarer, at i forhold til Ørbækken har man undersøgt det. Problemet er, at der er for lidt fald i landskabet. Dog kunne andre steder godt være muligt. Der er ikke nogle aktuelle planer om det.

Lars Kromann: For ca. 10 år siden foreslog DN at Ærø Kommune åbnede vandløbene på Ærø. Især ift. Ørbækken. Det blev afvist politisk.

Kim Bang Jensen: Sportsfiskerforeningen har set en opgang af ørreder især i Langemade og Eskebækken, men også i Landkanalen helt op i Møllesørenden. Så forholdene for ørreder er forbedret. Kurt Nørmark fortæller at Park og Vej de senere år har været på kurser i vandløbspleje. Mange steder bliver vandløbene slået og ikke gravet med maskiner som førhen.

Grønt råd ønskede ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 8.

Arne Bruun vurderede før mødet, at der ikke var mere at bidrage med ift. det der blev præsenteret på sidste møde. Svendborg Kommune beder om at spørgsmål, kommentarer og høringssvar gives hurtigst muligt, og at man om muligt ikke venter til høringsfristens sidste dag.

Grønt råds medlemmer er velkommen til at kontakte Arne direkte, hvis der er nogen spørgsmål.

Grønt råd ønskede ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 9.

Spildevandsplanen kan findes på Ærø kommunes høringsportal. Spildevandsplanen laves hvert 4 år, og omhandler områder hvor man i seneste periode har etableret kloaker og områder hvor man forventer at etablere nye kloaker.

Grønt råd ønskede ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 10.

Kurt Nørmark oplyste, at der har været afholdt møde om driften af Gråsten Nor. Forsyningen, Ærø Kommune, Formand for Gråsten Nor og Peter Nordquist deltog. Norkanelen blev regulativlagt for nogle år siden, som betød at Ærø Kommune nu passer kanalen. Der er blevet etableret pumpestation ved flyvepladsen. Samtidig er styringen af pumpestationen blevet flyttet højere op, så den ikke kan blive oversvømmet. Derudover er der blevet sat styring på så pumpen stopper med at pumpe når kanalen indeholder så meget vand, at det alligevel løber tilbage igen. Der planlægges et årligt driftsmøde fremover.

Der er lavet beskæring af træer i Bøssehage ved Molestien. Det er gjort efter anvisning af skovdyrkerene og med hjælp fra aburist Stefan Skov. Ligeledes er træer langs Omfartsvejen også blevet beskåret

I Bøssehage har der engang stået en række store kastanjetræer. I det område vil der nu blive sået en blomstereng indtil der skal ske en kloakering i området.

Der vil blive lagt jord om den gamle losseplads i Bøssehage, for at dække huller så gammelt affald ikke kommer til syne.

Der har været lavvandet i Søbygård voldgrav, fordi der har været sivet vand ud. Der har været udført arbejde så man har lukke af for at vanden kunne sive. Efterfølgende er vandstanden blevet hævet igen.

Der bliver spurgt til Drejet og det arbejde der udestår omkring kystsikring. Kurt Nørmark svarer at man politiske skal besluttet hvad man ønsker at der skal gøres. Skal Drejet blot genetableres eller ønsker man også at lave mere kystsikring? Når det er afgjort vil der blive lavet et udbud, og derefter kan arbejdes laves.

Park og Vej roses for deres arbejde med at rydde tang, jord, træer osv. efter stormfloden.

Grønt råd ønskede ikke at afgive kommentarer til TMHU.

Ad. 11.

Det blev overladt til administrationen bestemmer en dato.

Næste møde er herefter fastsat til tirsdag den 1. oktober 2024 kl. 15.00

Ad. 12.

Kirsten Johansen orienterede om EU's naturgenopretningsforordning der samme dag er blevet vedtaget. Det betyder at EU's medlemslande skal lave national lovgivning der implementere forordningen. Formentlig skal 20% omlægges til beskyttet natur. Hvordan det bliver implementeret i Danmark vides ikke endnu. Der håbes dog at der følger penge med til arbejdet. Det kommer også til at kræve en afgrænsning og diskussion om hvad der skal defineres som beskyttet natur.

Kirsten Johansen gav en kort opdatering omkring skovrejsning ved Skovby. Jorden er blevet handlet. Forventning er at skoven er plantet i 2026.

Lars Kromann: Foreslår at Ærø Kommune køber jord i tilknytning til Tofteskoven. Kirsten Johansen svarer hvis det bliver aktuelt, så bør det være Naturstyrelsen der køber jorden, da Ærø Kommune ikke har kapacitet til at drifte skov.

Det ønskes at en opdateret deltagerliste vedhæftes referatet.

Der henstilles til, at når man som forening har sat punkter på dagsordenen også sørger for at være repræsenteret på mødet.

Der udtrykkes ros til mødelederen.

Anmeldelser om hel- eller delvis fjernelse af diger bliver videresendt til Slots- og Kulturstyrelsen. Ærø Kommune foretager ikke opsøgende arbejde vedr. fjernede diger, men reagerer på klager og anmeldelser.

Der blev spurgt til naturpolitikken og midlerne til udmøntningen af politikken. Kirsten Johansen orienterede om, at hovedparten af de afsatte midler i kommunens budget er blevet reserveret til at medfinansiere Life Ring projektet i Stokkeby nor mv. Der er derfor for nuværende ikke midler til så meget andet. Vedtagelse af naturpolitikken giver ikke kommunalbestyrelsen handlepligt i forhold til de beskrevne indsatser.

Vandområdeplaner-slides-.pdf

Natura-2000-planer-til-handleplaner-slides.pdf

Naturstyrelsens-slides.pdf

Der var en debat i dette grønne råd om værdien af indsatsen, når vandkvaliteten samlet set ikke forbedres, men forbedringen alene ses i og omkring stenrevene. Hovedparten af medlemmerne i Grønt råd fandt at det var en indsats, der var værd at arbejde videre med. DN og Iværk mente ikke tiltaget var tilstrækkeligt.

I forhold til ålegræsbeplantning var der enighed om, at indsatsen virker interessant, men at det lyder vanskeligt og usikkert om man kan få etableret et stabilt plantedække.

Slides er bilagt referatet.

Ad. 3

Området hører under vandrammedirektivet. Tilstanden tilstræbes at være god økologisk tilstand, hvilket vil sige næsten uberørt af menneskehånd.

Rensekrav for spildevand reguleres af vandoplandsplanerne. Der stilles kun krav om spildevandsrensning i det åbne land, hvis målopfyldelse ikke er sket.

Via miljøgis https://mst.dk/service/miljoegis/ kan finde tilstanden af et konkret vandløb. I forhold til Natura2000 skal man kigge på udpegningsgrundlaget.

Problematikken med indgåelse af frivillige aftaler om for eksempel vådområdeprojekter blev drøftet.

Ad. 4

Kommunalbestyrelsen valgte at samle alle budgetønsker i forhold til naturpolitikken i en pulje på 2 mio. kroner. Der er desværre ikke midler til en ansættelse af en naturvejleder i kommunalt regi.

Knud Nielsen orienterede om de 5 Blå Flag ture som betales af Ærø kommune, samt om de øvrige ture der gennemføres i privat regi.

Karin Thumilaire orienterede om, at der er 3 private naturvejledertilbud på øen.

Hanne LaBoube henviste til den model man har på Fanø, hvor der er et samarbejdes om naturvejledning med øens skole.

Ad. 5

Forslaget blev drøftet.

Der er generelt ikke ønske om flere mødedeltagere eller ændring af forretningsordenen. Der er enighed om, at møderne skal strammes op.

• Orienteringspunkter skal holdes som orienteringspunkter.
• Mødedeltagerne skal overveje om spørgsmål og kommentarer har privat interesse eller fælles interesse.
• I forbindelse med punkternes behandling, skal der sættes tid af i dagsordenen til en kort drøftelse af, om Grønt råd skal afgive en kommentar til Kommunalbestyrelses eventuelle videre arbejde med sagen.

Oplæg for Det Grønne Råd om Ærø Kommunes restaureringsindsats i DSØ og Lillebæltf

Tilstede: Ejgil Jensen, Ruth Nøjgaard, Lars Ole Gjesing, Bent Nissen, Christen Alb. Christensen, Knud Nielsen, Thomas Albertsen, Kim Bang Jensen, Karin Thumilaire, Kirsten Bang-Olsen, Lisbeth Heinesen, Kirsten Johansen, Arne Bruun, Peter Nielsen, Martin Rasmussen, Kurt Nørmark, Finn Larsen, Marie-Sophie Ahlefeldt (referent)

Afbud: Amdi Groth, Erik Teglbjærg, Sanne Krongaard Christensen, Hanne LaBoube, Steen Andersen

Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden
2. Præsentation af Grønt Råd og teknik- og miljødirektør Peter Nielsen

Hvem er I og hvilke foreninger repræsenterer I, og hvem er Peter.

3. Siden sidst v. teknik- og miljødirektør Peter Nielsen

Kort orientering om de forskellige organisationsændringer i teknisk afdeling, som har haft betydning for opgaveløsningen på naturområdet det sidste lille års tid.

4. Ærøs Klimaplan v. klimakoordinator Marie-Sophie Ahlefeldt
5. Status for arbejdet med BNBO’er v. natur- og planmedarbejder Kirsten Johansen
6. Fælles Fynsk Life Ring projekt v. miljøtekniker Arne Bruun (via teams)

Orientering om projektplanerne i forhold til Ærø.

7. Status for arbejdet med naturhandleplanen v. natur- og planmedarbejder Kirsten Johansen

Vandhuller, vådområdeprojekt, skovrejsning, registrering af jord-og stendiger

8. Alternativ fjernelse af tang ved Vestre Strand v/Kim Bang

Er det muligt at bortskaffe tangen på en alternativ måde? Kunne øens haveejere få glæde af tagen?

9. Kan der indføres områder med plejen ”biodiversitet” i plejeplanerne, der dækker Marstal?

DN Ærø ønsker at diskutere, om der kan tilføjes følgende til områdernes plejeniveau:

• P-plads Marstal Skole: Rabatterne på skolens p-plads kan overgå til biodiversitet
• Lærkegade + Vestergade: Reducere gasbrænding
• Plantagevej: Udvalgte dele af området kan overgå til biodiversitet.

10. Næste møde
11. Eventuelt

Ad. 1

Godkendt.

Ad. 2

Medlemmerne præsenterer sig.

Ad. 3

Peter Nielsen præsenterer sig selv, som den nye Teknik- og miljødirektør.

Peter appellerer til, at hvis medlemmerne har punkter til kommende dagsordener, skal de sendes til sekretær for Grønt Råd; Kirsten Johansen.

Ad. 4

Marie-Sophie præsenterede Ærøs Klimaplan og de tilhørende klimamål (slides er vedhæftet dagsordenen).

Klimaplanen er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 12. oktober 2022.

Arbejdet med de handlinger, som skal bidrage til de målopfyldelse i 2025, igangsættes nu.

Grønt Råds medlemmer er velkommen til at komme med forslag til handlinger.

Forslag sendes til Marie-Sophie.

Ad. 5

Kirsten fortalte om processen vedrørende BNBO’er på Ærø (Slides er vedhæftet dagsordenen).

Status på Ærø er, at der er indgået frivillige aftaler med samtlige lodsejere af BNBO’er. Det forventes, at alle erstatninger er udbetalt, og BNBO’erne er tinglyst, i foråret 2023.

Ejgil oplyste, at der til dato kun er indgået ca. 6% af de potentielle aftaler om BNBO i Danmark. Derfor kan vi være stolte af processen på Ærø.

På Ærø er det både nitrat og pesticider, der ikke må anvendes inden for BNBO’erne.

Prisen for BNBO’erne betales af vandværkernes forbrugere.

DN spurgte om indvindingsoplandene potentielt kan inddrages i fremtiden. Det blev drøftet om BNBO’erne er dækkende for de faktiske indvindingsforhold qua øens geologi. Ingeniørfirmaet NIRAS er på foranledning af Miljøstyrelsen i gang med at kortlægge grundvandet på Ærø, og deres konklusioner vil danne grundlag for en fremtidig udpegning af områder med særlig drikkevandsinteresse samt for genberegning af BNBO’erne.  

Ad. 6

Arne orienterede om den fælles fynske LIFE-ansøgning om EU-midler til biodiversitetsprojekter på Fyn, Ærø og Langeland. For Ærøs vedkommende fokuseret indsatsen til Stokkeby Nor. Midlerne er knyttet til projekter inden for Natura 2000 områder.

Bent påpegede vigtigheden af, at der sker afgræsning med kvæg af hensyn til fuglelivet. Arne oplyste, at afgræsning af arealerne er en vigtig del af projektet.  

Arealerne i Stokkeby nor er med få undtagelser udpeget til §3 område, hvor der i forvejen er forbud mod at sprøjte eller gødske. Stokkeby Nor omfatter ca. 114 hektar.

Projektet indeholder indsatser på småøer og holme i Det sydfynske Øhav. Ift. øerne skal der findes en langvarig løsning på at sejle dyr ud til afgræsning på øerne, da aftalen om Yrsa ophører om 3 år.

En indsats, der diskuteres en del, er mindskelse af antallet af prædatorer som rotter, husmår og ræve.  

Ad. 7

Kirsten orienterede om nedenstående projekter:

1. Skovrejsningsprojektet ved Skovby/Leby.

Turist- og erhvervsforeningen har en betinget købssaftale med 2 lodsejere vedr. ca. 16 ha landbrugsjord. Projektet vil bidrage til målopfyldelse af klimaplanen. Idéen er, at erhvervsdrivende også kan være med til at finansiere skovprojektet, så deres klimakompensationen sker lokalt. Selvom Skov- og naturstyrelsen egentlig har en minimumsgrænse på 25 ha. areal for at medvirke i skovrejsningsprojekter, har de indvilliget i at arbejde videre med projektet og vil bidrage med 25% af prisen på jordkøb. Ligesom de skal varetage plantning og fremtidig drift af skoven. Der skal stadig tales med fonde, for at projektet kan finansieres helt. Ideen er, at skoven skal være en kunstskov, og rumme 1 – 2 kunstværker. Beplantning vil også kunne være et kunstværk i sig selv.

2. Vådområdeprojektet i Kattemosen.

Projektet er desværre opgivet, da der ikke kunne opnås enighed om erstatningssummen.  

3. Oprensning af vandhuller.

De vandhuller i Voderup, der i naturhandleplanen er påtænkt oprenset, er renset op. Der er etableret et stort vandhul i Tranderupmark for klokkefrø. I forbindelse med oprensning i Voderup er der etableret indhegning til afgræsning omkring et vigtigt vandhul.

4. Registreringen af jord- og stendiger på Ærø.

Resultatet af registreringsarbejdet, der har pågået siden 2019, er at 464 km diger fortsat skal registreres som beskyttede, 134 km er nyregistreret, 17 km diger er taget ud af registrering. 10 km diger, som er fjernet af forskellige årsager, måtte efterfølgende indarbejdes som enten fortsat beskyttede eller udtaget af beskyttelse. Registreringen er ultimo november 2022 indsendt til Slots- og kulturstyrelsen, som har 12 uger til at kommentere på registreringerne, hvorefter den endelige udpegning skal godkendes af Ærø Kommune og annonceres med mulighed for at klage over udpegningen. Det er Miljøministeriet, som efterfølgende skal sikre at digernes status bliver tilgængelig på miljøportalen.

Ad. 8

Tang fra Venstre strand fjernes til gavn for badende og er et krav for Blå Flag strande. Kim spurgte til placering af den fjernede tang, og om der er en alternativ placering. Den nuværende placering pynter ikke i landskabet og lystfiskerne frygter gener.

Er det teknisk muligt at nøjes med at få rent tang op, og derved ikke få så meget sand og sten med?

Kurt informerede om, at tang allerede fjernes med rive for at undgå sten og sand. Med det grej, som er til rådighed kan det ikke gøres anderledes.

Kirsten supplerede med, at når der spredes tang på markerne eller når det flyttes til genbrugspladsen skal der tages prøver. Derfor bliver det meget omkostningsfuldt for kommunen.

Der var enighed om, at det bør meldes offentligt ud, at borgere er velkomne til at hente tang ved strandene.

Kurt overvejer om der kan findes alternative placeringer til det fjernede tang.

Ad. 9

DN har kigget på kommunens plejeplaner, primært i Marstal. De forslår, at der indføres mere biodiversitet i plejen af kommunale områder.

Karin oplyste, at det også var et forslag fra haveselskabet om ovenstående i forbindelse med udarbejdelse af Helhedsplanen for Marstal

Kurt oplyste, at plejeplanerne blev revideret i 2022 af en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Grønt Råd og fra Park og vej. Plejeplanerne har været fremlagt på Grønt Råd og er politisk godkendt.

Idéerne medtages, når plejeplanerne skal revideres næste gang.

Rabatten langs den nye cykelsti blev komplimenteret rundt om bordet. Rabatten er anlagt med sten og råjord, som har haft en god effekt i forhold til den vilde flora.

Ad. 10

Kirsten orienterede om, at der er et andet projekt under opsejling omkring etablering af stenrev.

Terkel Broe Christensen fra Svendborg Kommune vil gerne involvere Grønt Råd i arbejdet og har foreslået, at der indkaldes til et møde primo marts.

Mødet fastsættes til torsdag den 2. marts 2023 kl. 15.00 – 16.00. Grønt Råd vil gerne, at mødet bliver med fysisk tilstedeværelse på rådhuset.

Næste ordinære møde er i september 2023. Der er et ønske om, at det bliver en torsdag. Teknisk afdeling bemyndiges til at fastsætte en mødedato. Mødet er således fastsat til torsdag den 14. september kl. 15.00 – 17.30.

Ad. 11

Kurt har været til møde med Torvegruppen i Marstal. Torvet bliver omlagt til et rekreativt område. De er i gang med at søge penge til projektet. Det skulle gerne bidrage til en lille oase i Marstal.

Kurt orienterede om den kommende affaldssortering i det offentlige rum. Det er etableret et samarbejde mellem Ærø Forsyning, Park & Vej og havnene, så affaldsløsningerne ensartes. De små skraldespande i det åbne land bliver sløjfet.

Kim spørger, hvad de personer som samler skrald langs strandene skal gøre i fremtiden?

Lars Ole spørger til den påkrævede udmelding fra kommunerne i forhold til kommende fjernvarmeområder. Udmeldingen vedrørte kun kommuner med varmeforsyning primært baseret på gas. Ærø Kommune igangsætter arbejdet med udarbejdelse af kommunens første vareplan i 2023.

Ejgil anmoder om en opdateret liste over medlemmer af Grønt råd. Listen udsendes med referatet.

Kirsten reklamerer for Høringsportalen på kommunens hjemmeside, hvor man kan følge med i hvilke afgørelser der er truffet og som skal offentligt annonceres, samt eventuelle høringer af planer.  Man kan tilmelde sig via siden, så man får en notifikation når der er nyt. https://www.aeroekommune.dk/politik/hoeringsportal

Oplæg om Klimaplan - Grønt råd den 26-01-2023

Oplæg om Life Ring - Grønt råd den 26-01-2023

Status for skovrejsningsprojekt

Matrikelkort skovrejsningsområde.

Kortbilag Ærø Vand, Ellenet

Kortbilag Ærø Vand, Marstal

Kortbilag Ærø Vand, Gravendal

Kortbilag Ærø Vand, Thorup

Deltagere: Eigil Jensen, Jan Clausen, Lars Ole Gjesing, Christen A. Christensen, Knud Nielsen, Karin S. Thumilaire, Sanne K. Christensen, Hanne La Boube, Kurt Nørmark, Marie-Sophie Ahlefeldt, Kirsten Johansen, Finn Larsen.

Lars Ole Gjesing orienterede om at der er 2 havørne på reden. Skiltning er opsat af Park og Vej.

Jan Clausen orienterede om det grønne arbejde der pågår på øens kirkegårde, og foreslår at en repræsentant for menighedsrådet inviteres med til næste møde med henblik på en nærmere orientering om planerne.

Grønt råd anbefaler at vandløbsprojekter, indsats for klokkefrø og formidlingsindsats prioriteres først (projektforslag 16, 17-20, 22 og 23).

Jan Clausen blev genvalgt som næstformand.

Ad. 4.

Kurt Nørmark orienterede om sine planer for opdatering af Park & Vejs driftsinstrukser for græsslåning og beplantning, og om at han gerne så en inddragelse af Det grønne Råd i arbejdet. I den forbindelse foreslog han etablering af en arbejdsgruppe.

Erik Teglbjerg, Thomas Albertsen, Kim Bang og Knud Nielsen ville gerne deltage i arbejdsgruppen, som desuden består af Finn Larsen fra Park & Vej.

Kurt Nørmark indkalder til det første møde.

Målet er, at nye instrukser kan være politisk godkendt til fuld gennemførelse i sæsonen 2022.

Ad. 5.

Frederik Kromann Laursen gennemgik naturhandleplanen, som er blevet vedtaget af Kommunalbestyrelsen, og hvor indsatserne nu er prioriteret over de kommende år.

Peter Hansted foreslog, at der som led i formidlingsindsatsen blev afholdt nogle borgerarrangementer om hvad kommunen gør, og hvad kan borgerne selv kan gøre, for at få mere natur i lokalområderne.

Involvering af lokalrådene kunne være et udgangspunkt.

Sanne Krongaard Christensen, Jan Clausen og Peter Hansted sætter sig sammen og overvejer, hvordan arrangementerne kan afvikles. Administrationen inddrages i planlægningen, og indkalder til det første møde.

Ad. 6.

Næste ordinære møde er torsdag den 23. september kl. 15.00.

Ad. 7.

Kurt Nørmark orienterede om, at alle Park & Vejs medarbejdere skal på biodiversitetskursus i juni.

Deltagere: Sanne K. Christensen, Jan Clausen, Amdi Groth, Ejgil Jensen, Steen Andersen, Knud Nielsen, Lars Ole Gjesing, Kim Bang Jensen, Christen Alb. Christensen, Hanne La Boube, Frederik K. Laursen, Kurt Nørmark, Marie-Sophie Ahlefeldt, Kirsten Johansen, Peter Hansted.

Godkendt.

Ad. 7. Klimahandleplan

Marie-Sophie Ahlefelt fortalte om arbejdet og formålet med Kommunens klimahandleplan. Plancher vedlagt.

Rådet inviterede Marie-Sophie Ahlefeldt med til næste møde, så de kunne få en opfølgning i arbejdet med klimahandleplanen.

Ad. 8. Ændring af forretningsorden.

Steen Andersen foreslog at der i stedet for ”Medlemmerne skal have tilbagemeldt, om de kan godkende referatet inden for 1 uge” stod ”Medlemmerne skal have tilbagemeldt, om de kan godkende referatet inden for 21 dage”. Dette blev vedtaget.

Rettelsen af forretningsordenen forelægges Teknik-, miljø- og havneudvalget til godkendelse.

Jan Clausen bad om at referat blev fra sidst blev udsendt med dagsorden. Der lægges et link i mailen til referaterne.

Ad. 9. Eventuelt

Næste møde afholdes 15. marts 2022 kl. 15. Der startes med rundvisning på Materialegården i Tranderup.

Der vil blive sendt en mail ud til hver forening som de bedes besvare. Den omhandler oplysninger om foreningen.

Indledende undersøgelser for mulige naturindsatser

Slides til grønt råd - Ærøs klimaplan

Slides til grønt råd - Ærøs klimaplan

Ad. 6 

Ad. 9 Næste møde bliver 16. september 2019 kl 15.00, hvor vi mødes på lossepladsen i Husmarken. Derefter går turen til Rådhuset, hvor resten af mødet holdes.

Christen Albert Christensen præsenterer Ærø Familielandbrug næste gang.

Ad. 10 Affaldssortering: Gavepapir skal i dagrenovation. Blanke bøger og reklamer kan gå i Pap og papircontaineren.

Jan Clausen orienterede om strandrensningsdagen på Drejet og Strandby havn. Der mødte ca. 55 mennesker op og det var en god dag. Det opleves, at der knap er så meget affald som tidligere på strandene.

Kirsten Johansen orienterede om naturpolitikken. Kommissorium er godkendt og torsdag i denne uge holder arbejdsgruppen møde. Arne Bruun fra Svendborg Kommune deltager sammen med Palle Kefer fra Ærø Kommune. Kirsten Johansen har trukket sig ud af arbejdet. Maja Johansen deltager også i møderne, da hun indsamler inputs til arbejdet med den nye kommuneplan. Der mangler en landmand i arbejdsgruppen, da Bent Nissen har trukket sig pga. manglende tid. Har nogen et bud på ny, hører Kirsten gerne herom.

Foreningen Norden har 100 års jubilæum. Kommunen vil sammen med foreningen gerne lave en event der markerer Foreningen Nordens jubilæum. Forslaget er en lund, hvor der plantes træer som findes i de nordiske lande. Kommunen stiller træer til rådighed, men mangler et sted til 15-20 træer.

Ejgil Jensen foreslog området ved Søby Mølle. Dette forslag arbejdes der videre med.

Slides til punkt 7

Ad 7 

Knud Nielsen orienterede om status. Arbejdsgruppen er nået rigtig langt i forhold til de områder, som blev nedskrevet i kommissoriet. Der er skrevet rigtig meget, og nu skal det redigeres sammen. Dette arbejder Sanne og Christina med. Deres forslag drøftes på næste møde i arbejdsgruppen, så ved man nogenlunde hvor man er i forhold til tidsplanen.

Ad 8 

Det næste møde blev aftalt til den 17. marts 2020 kl. 15-17, med start på Lossepladsen. Ingen forening fremlægger på næste møde.

Ad 9 

Kirsten Johansen oplyste, at der er lavet et budgetønske om en naturvejleder til budget 2020. Dette afventer budgetforhandlingerne.

Steen Andersen har endnu ikke kunne træffe Allan Harsboe, men har overvejet om naturvejlederens stilling evt. kunne kombineres med noget arboret-arbejde.

Ad 10 

Kirsten Johansen oplyste, at træerne i Elmelunden på Ejnars sti er ved at være en størrelse, hvor de kan plantes ud til blivende steder.

Det er besluttet, at der ved Søby Mølle laves en lille nordisk plantage i samarbejde med foreningen Norden.

Bilag