---
title: "Politik for det underrepræsenterede køn i øverste ledelseslag"
date: "2026-06-29"
created: "2026-06-29"
---

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

                    [Politik og indflydelse](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse)

                    [Politikker, strategier og planer](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/politikker-strategier-og-planer)

                    [Politikker](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/politikker-strategier-og-planer/politikker)

                [Politik for det underrepræsenterede køn i øverste ledelseslag](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/politikker-strategier-og-planer/politikker/politik-for-det-underrepraesenterede-koen-i-oeverste-ledelseslag)

# Politik for det underrepræsenterede køn i øverste ledelseslag

## 1. Formål

Formålet med politikken er at understøtte ligestilling og:

- Sikre en balanceret kønssammensætning i kommunens øverste ledelseslag.
- Fremme lige adgang til direktørstillinger.
- Styrke kommunens attraktivitet som arbejdsplads.

## 2. Afgrænsning

- Politikken omfatter kommunens øverste administrative ledelsesniveau, dvs. Direktionen.

## 3. Måltal og ambition

- Kommunen fastsætter måltal for det underrepræsenterede køn i det øverste ledelseslag, i overensstemmelse med Ligestillingsloven.
- Kommunen arbejder for en kønsfordeling, hvor intet køn i Direktionen som udgangspunkt udgør mindre end 40 %, med respekt for kommunens størrelse og rekrutteringsgrundlag.
- Lige muligheder for alle. Rekrutterings- og udviklingsprocesser skal være kønsneutrale.

## 4. Indsatser

- Stillingsopslag til direktørstillinger udformes kønsneutralt og med fokus på kommunens værdier og ledelseskultur.
- Kommunen opfordrer, hvor det er relevant, det underrepræsenterede køn til at søge.
- Ansættelsesudvalg sammensættes, så der så vidt muligt er opmærksomhed på kønsmæssig balance.
- Ved udvælgelse lægges vægt på kvalifikationer og ledelseskompetencer.

## 5. Opfølgning

- Kommunaldirektøren har ansvaret for, at politikken efterleves.
- Status indgår i kommunens indberetning om måltal for det underrepræsenterede køn i øverste ledelseslag til Miljø- og Ligestillingsministeriet.
- Politikken evalueres mindst hvert andet år eller ved væsentlige organisatoriske ændringer.

Ærø Kommunalbestyrelse, den 20. maj 2026
