Opsamling på inputs fra høringssvar vedr. Ny børne- og ungepolitik i Ærø Kommune
Tilgang
Tilgangen til, definitionen og formen på politikker varierer. Børne- ungepolitikker gribes forskelligt an i forskellige kommuner. Nogle kommuner har valgt at sammenskrive børne-ungepolitikken med deres børnesyn. Andre har valgt at skrive succeskriterier eller eksempler på handlinger ind i politikken. Vi har valgt at holde de forskellige dele adskilte. Det vil sige, at der i Ærø Kommune i den forgangne proces er udarbejdet følgende:
• Børnesyn
• Børne- og ungepolitik
• Om Børne-unge-politik og børnesyn
De tre dokumenter udgives samlet. Børnesyn eller Om børne- og ungepolitik og børnesyn var ikke lagt ind i høringsportalen, men fremgik som bilag af dagsordenen for KSU d.23 marts 2025. Vi ser nu, at de burde have ligget på høringsportalen også, da de rummer nogle af de væsentlige elementer omkring politikken, som efterspørges i høringssvar. Bl.a. Hvem er ”vi”?, implementering og forankring mm.
Politik og handleplaner
Vi har indsamlet viden fra børn og unge, medarbejdere, forældre og andre aktører på børne-ungeområdet, som har dannet grundlag for politikformuleringen, men den indsamlede viden vil i den grad også blive brugt til at skabe handlingsplaner og konkrete handlinger. Ud fra den viden, vi allerede har indsamlet, ønsker vi at sætte nogle rammer og retning, men handleplaner og handlinger er ikke formuleret konkret. Vi vil skabe rum og være åbne for, at netop de inputs, vi har fået i inddragelsen skal kunne iværksættes, men de skal konkretiseres yderligere. Dette skal medarbejdere, børn og unge også indgå i arbejdet med. For at sikre implementeringen skal vi etablere en medskabende proces og stadig være åbne for ny inddragelse og dialog. Netop også for at sikre at implementeringen sker nedefra og ikke top-down.
Vi giver her et par eksempler på, hvordan dele af en handleplan og konkrete handlinger kunne se ud:
| Politik | Handleplan | Konkret handling |
|---|---|---|
| Vi arbejder for at skift mellem de fællesskaber, som de fleste børn og unge indgår i fx pasning, skoler, uddannelse bliver gode, og at der er en oplevelse af sammenhæng. | Skift mellem daginstitution og skole: Samarbejde mellem dagtilbud og skoler styrkes, så der opnås større kendskab til og konsensus om den pædagogiske praksis på tværs af områderne. En pædagogisk praksis, der sikrer, at den tilgang man arbejder med i dagtilbud og skole hænger sammen og rummer genkendelighed for børnene, så den understøtter både den personlige og fællesskabets trivsel i overgangen. | En arbejdsgruppe på tværs af dagtilbud og skoler nedsættes. Gruppen skal udarbejde et konkret samarbejdsdesign for, hvordan der gensidigt deles pædagogisk viden og erfaring med henblik på at implementere en fælles pædagogisk praksis og succeskriterier herfor. |
Ærø er en ø, derfor skal vi gøre os særligt umage for, at der er gode fællesskaber fra alle… Det er vigtigt, at vi har fokus på at alle indgår i gode fællesskaber i … fritid… I ærøske fællesskaber bliver børn og unge lyttet til, og de er med til at bestemme. De får mulighed for selv at sætte gang i og danne fællesskaber. Ærø har et stærkt foreningsliv. Det er fællesskaber skabt af frivillighed, hvor vi inviterer til, at børn og unge også bidrager. De får mulighed for selv at sætte i gang i og danne fællesskaber. Ærøs børn og unge skal opleve Ærø, som et sted med muligheder. Når vi skaber muligheder, skal vi lytte til børn og unge, spørge dem om råd og give dem opgaver. | Styrkelse af fritidslivet for unge mellem 13-25 år. Dels, fordi både unge og voksne på Ærø udtrykker, at der mangler aktiviteter, særligt i vinterhalvåret, dels fordi dem, som udbyder aktiviteter oplever, at der ikke er opbakning til aktiviteter. Derudover, fordi der mangler fællesskab på tværs af skoler og uddannelsesinstitutioner på Ærø, og for at forebygge tidlig alkoholdebut og alkoholkultur. | Fælles projektdag for overbygningen fra Ærø Friskole og Marstal Skole, samt elever fra HF, faciliteret af Viften, Campus Ærø, SSP, Sundhedskoordinator, samt foreningslivet, hvor eleverne på tværs udarbejder et fælles årshjul for fritidslivet det kommende år. I forbindelse med tildeling af kulturpuljemidlerne spørger vi også børn og unge, hvad DE kunne tænke sig af kulturarrangementer, frem for kun at spørge de voksne og aktører, hvad de kan tilbyde eller har af ideer |
Vi vil gerne understrege, at eksemplerne helt fra politikformuleringerne til konkrete handlinger er affødt af inddragelsen, og at flere af de konkrete ideer er udsprunget deraf. Men her tjener de udelukkende som eksempler. Børn og unge, ledere og medarbejdere, samt fritidslivet skal inddrages for at kvalificere handleplanerne og handlingerne.
Vi ser det sådan, at vi faktisk kun er i starten af en proces, der skal føre meget mere med sig. Politikken er fundamentet ud fra, hvilken vores handlinger skal udspringe. Vi har til orientering i forhold til henvisning til Aarhus Kommune sparet med flere kommuner undervejs i processen, herunder Aarhus om fx inddragelsesdesign. Vi er ikke så langt fremme, som de er. Men det kommer vi, og vi sparer også med dem om implementeringsværktøjer.
Skabelon
KSU vedtog i maj 2024 en skabelon for Børne- og ungepolitikken, som var anderledes end den forrige. Den nye form indebar en forenkling af selve politikdelen, hvor politikken er nogle temaer, der kort uddybes. Den forrige politik var mere detaljeret og delt op i styrker og udfordringer. I den nye politik har vi, dels som et led i strategien om, at børn og unge skal inddrages mere (både i processen med politikken, men også i alt, hvad vi fremover foretager os i kommunen på områder, der vedrører dem) valgt en form, som helt overordnet, og i et sprog de forstår, udtrykker grundlæggende holdninger, der er retningsvisende for, hvad vi vil arbejde for på deres område. Hvordan og indikatorer for, hvordan vi lykkes, er som sagt dels formuleret i ”Om børne- og ungepolitik og børnesyn” og vil blive en del af handleplaner.
Ændringer
Efter at have læst høringssvarene har vi valgt ikke at ændre i børne- ungepolitikken, da vi mener, at de fleste inputs handler om alt det rundt omkring politikken og ikke selve politikken. Vi har i dokumentet ”Om børne-unge politikken” foretaget ændringer og konkretiseringer for at imødekomme nogle af inputs i høringssvar. Ideen om at ændre til du-form har vi valgt ikke at gå med, da politikken selvfølgelig omhandler børn og unge, men gælder for medarbejdere m.fl.
Grafik
Vi samarbejder med samme grafiker, som har udarbejdet postkort til inddragelse om en fin, enkel og børne-ungevenlig opsætning af Børne- og ungepolitikken. Både af det samlede dokument, men også af de enkelte dele, så fx børnesyn og børnepolitik laves som plakater, og temaer/overskrifter laves på postkort.
Midler og forpligtelse
I forhold til inputs omkring ressourcer, kan vi kun opfordre politikerne til at afsætte midler til området, der understøtter politikken og de deraf affødte handlinger. Hvis politikken vedtages, ligger der en forpligtelse heri.
På vegne af arbejdsgruppen
Børne- og ungechef Annemette Laursen
8. maj 2025
