Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik og indflydelse Politikker, strategier og planer Planer Affaldsplan

Affaldsplan

Affaldsplan 2023 - 2035 

Indledning

Vores klode er under et enormt pres fra menneskets overforbrug af naturens ressourcer, som vi forbruger med en hidtil uset hastighed. Affald som ressource har derfor fået en øget bevågenhed i de senere år.

FN har med de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling for første gang formuleret en række konkrete ambitioner for fremtiden. I Danmark har et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og en omstilling til en cirkulær økonomi.

Det er derved anerkendt at der er et stærkt behov for et paradigmeskifte, hvor vi bevæger os bort fra den lineære "brug og smid væk" økonomi, og over i en mere cirkulær økonomi, hvor vores ressourcer genbruges eller genanvendes i stedet for at blive brændt eller sendt til deponi.

I foråret 2023 har Ærø Kommune indført nye affaldsordninger i kommunens husstande. Hver husstand sorterer nu i de ti lovpligtige fraktioner. Dermed har vi taget et vigtigt skridt på vejen mod en mere cirkulær økonomi og med den nye ordning sikrer vi, at en endnu højere andel af vores ressourcer recirkuleres, så vi mindsker vores klimaaftryk og får mest miljø for pengene.

I denne planperiode vil vi bygge videre på dette og arbejde mod at opnå EU's målsætninger om reel genanvendelse, men i høj grad også rette et øget fokus mod at forebygge affald samt at genbruge produkter før de ender som affald. På Ærø arbejder vi for, at det nationale mål om udsortering af 80 % dansk plast fra forbrænding i 2030 nås, og for den fynske vision "Fyn 2030" om 80 % genanvendelse af plastaffaldet. Ikke mindst har vi en ambition om at nå en genanvendelsesprocent for husholdningsaffaldet på 55 % i 2025.

I Ærø Kommunes Affaldshåndteringsplan for 2023-2035 får du en status og en kortlægning af affaldshåndteringen anno 2023 på Ærø. Du kan også læse om, hvad kommunen i samarbejde med Ærø Forsyning A/S konkret vil arbejde med, for at øge genanvendelsen af affald og forbedre vores håndtering af affald i planperioden.

Affaldshåndteringsplanen er godkendt af Ærø Kommunes Kommunalbestyrelse d. 17. januar 2024.

Hvad er en Affaldshåndteringsplan ?

Kommunerne er ifølge Affaldsbekendtgørelsen forpligtet til hvert sjette år, at udarbejde og vedtage en 12-årig kommunal plan for håndtering af affald.

Denne plan er Ærø Kommunes samlede plan for håndtering af affald for perioden 2023-2035. Den skal være detaljeret for de første seks år og mere overordnet for den resterende del af den 12- årige planperiode. Formålet med det 12-årige fokus i Affaldshåndteringsplanen er at sikre, at kommunen råder over tilstrækkelig kapacitet til forsvarlig håndtering af de fremtidige affaldsmængder. Her er det i særdeleshed kapaciteten for forbrænding, deponering og farligt affald, der skal tages stilling til.

Formålet med den seksårige mere detaljerede planlægning er at fastsætte en langsigtet retning og vision for kommunens arbejde på affaldsområdet.

Affaldshåndteringsplanen er et styrings- og planlægningsværktøj i vores hverdag. Da der kan ske ændringer i lovgivning og teknologi eller komme ny viden, der udfordrer vores tidligere beslutninger, er planen ikke bindende.

En Affaldshåndteringsplan skal ifølge lovgivningen området indeholde følgende elementer:

  • En kortlægningsdel, som beskriver status for affaldsområdet i kommunen.
  • En målsætningsdel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet.
  • En planlægningsdel, med særlig fokus på planlægningen de første seks år af planperiode

Med de initiativer, vi allerede har gennemført, og aktiviteterne i denne plan, er det kommunens opfattelse at Affaldshåndteringsplanen er i overensstemmelse med affaldshierakiet og bidrager med at forebygge og mindske de negative følger af affaldshåndteringen.

Affaldshierakiet

Affaldshierarkiet er grundstenen for arbejdet med affald og ressourcer. Affaldshierarkiet beskriver et hierarkisk system for hvordan vi ønsker at håndtere vores affald. Vi vil have mest af det fra toppen (affaldsforebyggelse) og mindst af det fra bunden (deponi). Arbejdet med affald i Ærø Kommune sker ud fra affaldshierarkiet.

Affaldsforebyggelse er at undgå at skabe affald og omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af mængden af affald. Dette kan være at mindske spild i produktions­ processer og husstande, ved at reducere indholdet af problematiske stoffer i produkter og ved direkte genbrug af produkter uden forarbejdning. Affaldsforebyggelse er i toppen af hierarkiet, fordi forbruget af naturressourcer mindskes mest muligt.

Forberedelse til genbrug er, når produkter forberedes (kontrol, rengøring eller reparation), de kan genbruges uden anden forbehandling. Genbrug er, når produkter bruges igen til samme formål, som de var udformet til. Det kan være brugte flasker, der rengøres og genbruges som de er, eller brugte mursten som rengøres og indgår i et nyt byggeprojekt.

Genanvendelse er, når affaldsmaterialer laves om til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller andre formål. Det kan eksempelvis være brugte glasflasker, der smeltes om, så glasset kan indgå i nye produkter eller brugt papir, der indgår i papirmasse tor at blive til nyt papir.

Anden nyttiggørelse er, når affaldet erstatter anvendelsen af andre og nye materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion. Affaldet kan også blive forberedt med henblik på at opfylde en funktion. Det er eksempelvis forbrænding af ikke-genanvendeligt affald. Anden nyttiggørelse kan også være når nedknust byggeaffald bruges til opfyldning under veje.

Bortskaffelse er, når affaldet ikke opfylder et nyttigt formål. Ved forbrænding erstattes andre brændsler, især fossile, men samtidig ødelægges de fleste materialer og kan derfor ikke fortsætte i kredsløbet. Hermed spildes også den energi og de råvarer, der er anvendt til fremstilling af materialerne og produkterne. Bortskaffelse er når affald brændes uden energiudnyttelse eller deponeres.

Deponering skal kun anvendes, når andre behandlingsformer ikke er muligt, eller hvis det er nødvendigt for at undgå spredning af farlige stoffer via genanvendelse af materialerne.

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi bygger på en grundforståelse af, at jordens ressourcer er svindende og at det derfor er nødvendigt at bevare dem bedst muligt til gavn for klima, miljø og mennesker i fremtiden. Dette betyder, at levetiden for produkter og materialer skal forlænges mest muligt bl.a. gennem genbrug og reparation. Når produkternes levetid ikke længere kan forlænges, skal det sikres at produkternes materialer adskilles og indgår i nye kredsløb og derved genanvendes i stedet for at blive brændt eller deponeret. Derved reduceres både forbruget af jomfruelige råstoffer og miljøbelastningerne igennem hele forsyningskæden.

Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen af nye materialer igen.

Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller - endnu bedre - affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes. Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering.

Rammer og lovgivning

Affaldshåndteringsplan 2023-2035 og kommunens tilrettelæggelse af affaldshåndteringen er forpligtet til at leve op til gældende regler og nationale Affaldshåndteringsplaner.

Som så meget andet lovgivning på affaldsområdet udspringer de danske regler om Affaldshåndteringsplanlægning fra EU's direktiver om affald.

Rammedirektivet om Affald fastsætter, at der skal udarbejdes en national plan og en række kommunale planer, og at kommunernes planer ikke være modstridende med den nationale plan.

National affaldshåndteringsplan

Handlingsplanen for cirkulær økonomi udgør Danmarks nationale plan for forebyggelse og håndtering af affald, og gælder for perioden 2020-2032, med revidering efter 6 år. Planen har udgangspunkt i den aftale regeringen indgik i 2020 med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om en Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Handlingsplanen for cirkulær økonomi indeholder desuden en række initiativer, der er vedtaget i forbindelse med Plastikhandlingsplanen og Strategi for cirkulær økonomi fra 2018 samt implementeringen af affaldsdirektiver, ligeledes vedtaget 2018.

Visioner:

  • Affaldskurvenskal knækkes - mindre affald, mindre spild og mere genbrug
  • Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030
  • Udsortering af 80% dansk plastik fra forbrænding i 2030

Målsætning:

  • Sikre mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcerne
  • Sikre mere og bedre genanvendelse
  • Væsentlig reduktion af mængden af affald i havene.
  • Reducere mængden af madaffald i alle led af værdikæden for fødevarer
  • Sikre mere værdi fra fornybare råvarer
  • Reducere miljøbelastningen fra byggeri og nedrivning
  • Reducere forbrug og forbedring af genbrug og genanvendelse af plastik.

Genanvendelsesmål:

Den nationale målsætning er at opnå en reel genanvendelsesprocent i 2025 for:

  • Husholdningsaffaldet 55%
  • Al emballage 65%
  • Plast 50%
  • Træ på 15%
  •  Jern og metal på 50%
  • Glas 70%
  • Papir og pap 75%
  • Husholdningslignende erhvervsaffald 55%
  • Haveaffald fra husholdninger 75%

Ved reel genanvendelse forstås de faktisk genanvendte mængder af det indvejede affald. Dermed måles genanvendelsesgraden ikke længere på de indsamlede mængder til genanvendelse, men derimod på, hvor meget af den totalt indsamlede mængde affald, som reelt genanvendes.

Affaldsbekendtgørelsen

Henteordninger:

Indsamlingen af danskernes affald strømlines og øges ved at indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.

Indsamlingen af affaldet skal foregå husstandsnært, men tage hensyn til forskellige boligtyper, herunder gennem mulighed for kombineret indsamling, så nogle typer affald kan indsamles sammen.

Indsamlingsmateriel og placering:

Kommunerne skal have fleksibilitet i udmøntningen af strømliningen, jf. ovenfor, så løsningen kan tilpasses og optimeres i forhold til de konkrete lokale forhold, ved både etageejendomme, enfamilieboliger og sommerhuse. Det vil f.eks. fortsat være muligt at gøre brug at kuber og sorteringsøer, hvor lokale forhold ikke tillader indsamling ved matriklen, fx i nogle sommerhusområder.

I implementeringen af den strømlinede indsamling vil et almindeligt parcelhus som udgangspunkt skulle have 2-4 beholdere med flere rum til de 10 affaldsfraktioner. Kommunerne kan dispensere herfor, hvis der allerede er foretaget investeringer, der gør det økonomisk uhensigtsmæssigt med 2-4 beholdere. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der træffer beslutning herom.

Aftalepartierne mødes i 2025 og evaluerer udviklingen.

Sortering og piktogrammer:

Der stilles krav om at bruge ens affaldspiktogrammer til alle indsamlingsordninger. Kravet følger tidsmæssigt de enkelte affaldsordninger. Derudover igangsættes en national informationsindsats inspireret af bl.a. nudging. Indsatsen skal udbrede de nationale sorteringsvejledninger på en brugervenlig måde som understøtter, at affaldssortering bliver en vane både derhjemme, på arbejde og på farten.

Fyn 2030

Foruden de nationale krav har Ærø forpligtet sig til den fynske vision "Fyn 2030 - Sammen om en bæredygtig fremtid". Her øges målsætningen om genanvendelse af plastaffald til 80 % samt 70 % af det øvrige husholdningsaffald.

Kommuneplan

Den gældende kommuneplan 2009 - 2021 er ikke blevet revideret endnu i forhold til planlægning for nye eventuelle nye affaldsanlæg. Siden sidste planperiode er der i 2015 etableret et anlæg til oplagring og sortering af affald til henholdsvis genanvendelse, nyttiggørelse og bortskaffelse, et karteringsanlæg til jord samt en ny komposteringsplads. I 2022 er omlastestationen udvidet og ombygget, så der kan omlastes madaffald, plast inkl. fødevarerkartoner, pap og papir samt restaffald og småt brændbart. Alle anlæg er beliggende på Ærø Kommunes Affaldsanlæg, Husmarken 2A, 5970 Ærøskøbing

Det vurderes ikke længere rentabelt at arbejde for opførelse af et biogasanlæg.

Klimahandleplan (DK 2020)

Ærø Kommune tilsluttede sig DK2020 i oktober 2020. Formålet med DK2020 er at bringe Parismålsætningerne til et kommunalt plan og udarbejde en klimaplan, der viser vejen mod et klimaneutralt og klimarobust samfund på Ærø. Klimaplanen indeholder to spor: neutraliteVforebyggelse og robusthed/klimatilpasning. Klimaplanen skal desuden indeholde politisk vedtagne klimamål, som sikrer CO2e-neutralitet senest i 2050, beskrivelser af status for kommunen, heriblandt CO2e-opgørelse og beskrivelser af klimascenarier, samt mulige handlinger, som viser vejen til målene. Tiltag vedr. affaldsforebyggelse hører ind under sporet neutraliteVforebyggelse.

Ærøs Klimaplan indeholder følgende klimamål for forbrug

  • I 2024 i Ærøs klimaplan version 2.0 indgår forbrug som et indsatsområde.
  • I perioden frem til 2050 understøtter kommunen løbende tiltag for at reducere klimabelastende forbrug Ærø.
  • I perioden frem til 2050 understøtter kommunen løbende tiltag for at reducere plastik Ærø.
  • I perioden frem til 2050 understøtter kommunen løbende tiltag for at reducere madspild Ærø.

FN's verdensmål

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere et topmøde i New York 25. september 2015. Det markerede en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Man kan læse mere om verdensmålene her: https://www.verdensmaal.org/maalene.

Ærø Kommunes Affaldshåndteringsplan 2023-2035 bidrager til følgende verdensmål:

  • Industri, innovation og infrastruktur (9)
  • Bæredygtige byer (11)
  • Ansvarligt forbrug og produktion (12)
  • Partnerskaber

Miljøvurdering

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr. 4 af den 03. januar 2023, fastsætter, at der skal udarbejdes en miljøvurdering af en række planer og programmer - bl.a. i forbindelse med affaldshåndtering.

Lovens §10 fastsætter dog, at en miljøvurdering kan udelades, hvis de ændringer, der måtte være i planen, er af underordnet betydning, uden væsentlig indvirkning på miljøet.

Ærø Kommune har i denne forbindelse gennemført en miljøscreening af Affaldshåndteringsplanen i henhold til kriterierne i Bilag 3 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Miljøscreeningen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Miljøscreeningens resultater viser, at en miljøvurdering ikke er nødvendig.

Kommunalbestyrelsen har derfor ved vedtagelsen af Affaldshåndteringsplanen afgjort, at en miljøvurdering ikke vil blive udarbejdet.

Status og kortlægning
Status for målsætninger og indsatser i den forrige affaldshåndteringsplan.

Ærø Kommune satte tre målsætninger i forrige Affaldshåndteringsplan. Tabel 1 viser de tre målsætninger samt resultater:

Målsætning

Resultalt

 Mindst 50% af den samlede mængde husholdningsaffald i 2020  genanvendes

Ikke opnået

Miljøstyrelsen har beregnet Ærø Kommunes genanvendelsesprocent i forhold til 50 % målsætningen til 43 % i 2019. Der foreligger hverken en færdig beregning for 2020 eller 2021 endnu, men med uændrede
indsamlingsordninger vil 50%'s målet ikke være opfyldt

 Mindst 45% af dagrenovationen genanvendes inden 2018

Ikke opnået

På baggrund af registrerede mængder i Affaldsdatasystemet, opnåede Ærø Kommune en genanvendelse af dagrenovation 32 % i 2018.

Mindst 70% af ikke-farligt bygge- og anlægsaffald, som ikke er jord og sten, gennemgår forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenuttiggørelse inden 2020

Ikke opnået

På baggrund af registrerede mængder i Affaldsdatasystemet, opnåede Ærø Kommune en genanvendelse af ikke-farligt bygge- oganlægsaffald 60 % i 2020.


Affaldsmængder for forrige planperiode

Opgørelsen over affaldsmængder for Ærø kommune er opgjort af affald fra hhv. husholdninger og erhverv. Affaldsmængderne for husholdninger er baseret på Ærø Forsynings egne affaldsstatistikker mens affald fra erhverv er baseret på udtræk fra Affaldsdatasystemet.

Affaldet er opgjort på behandlingsformerne genanvendelse, forbrænding, deponi og specialbehandling, hvor_specialbehandling omfatter al håndtering af farligt affald.

 Den samlede affaldsmængde frembragt i Ærø Kommune 18.618 ton i 2021.

Figur 1 viser fordelingen opgjort behandlingsform.

Affaldsmængder fordelt behandlingsform, 2021.

Figur 1: Fordelingen af affald opgjort på behandlingsform.

Erhvervsaffald udgjorde 12.565 ton, mens affald fra de kommunale indsamlingsordninger udgjorde 6.050 ton.

 I 2021 blev 28,5 % af alt affald, som blev indsamlet via de kommunale affaldsordninger, afsat til genanvendelse. Ærø Kommune havde i den forrige Affaldshåndteringsplan sat mål om mindst 50% genanvendelse af husholdningsaffald i 2020. Fra 2023 er de nye affaldsordninger for husholdningsaffald blevet udrullet. Disse forventes at hæve genanvendelsesprocenten og derved efterleve de nationale målsætninger.

Husholdningsaffald 2021

Husholdningsaffald er defineret som affald fra husholdninger, virksomheder, kommunale institutioner og kommunale virksomheder, indsamlet via kommunale affaldsordninger. Data er opgjort ud fra Affaldsdatasystemet. Der blev i 2021 indsamlet 22 forskellige fraktioner, hvoraf 15 blev indsamlet til genanvendelse.

Den samlede mængde husholdningsaffald i Ærø Kommune er for perioden 2013-2021 faldet med omkring 2.800 tons (Figur 2), svarende til 31,6 %. Samtidig ses en forøgelse i genanvendelsesprocenten, som i perioden er steget fra 15,2 % til 28,6 %, mens andelen bortskaffet til forbrænding er faldet fra 74,8 % til 56,6 %. Affald bortskaffet til deponi og specialbehandling er i perioden steget fra 8 % til 14, 8 %.

Figur 2: Udviklingen i husholdningsaffald i Ærø Kommune for perioden 2013-2021. Søjlerne angiver fordelingen af affald i %, aflæst på 1. akse, mens den gule kurve angiver samlede mængde husholdningsaffald pr. år, aflæst på 2. lodrette akse.

Faldet i den samlede mængde husholdningsaffald skyldes primært en faldende affaldsproduktion på husstandsniveau (Figur 3). Fra 2013 til 2021 faldt mængden af affald pr. husstand med 27,7 %. I samme periode faldt antallet af husstande i Ærø Kommune med 5,32 %.

Figur 3: Årlig mængde husholdningsaffald opgjort på behandlingsform.

Husholdningsaffald blev indsamlet enten ved henteordninger (husstandsnært) eller ved bringeordninger (genbrugspladserne). Andelen af affald indsamlet ved henteordninger er faldet fra ca. 83% til 40 % mens affald indsamlet ved bringeordninger er steget tilsvarende. På baggrund af de nye henteordninger forventes denne tendens dog at vende, men vi forventer at borgerne vil fortsætte den gode tendens med mere sortering.

Erhvervsaffald 2021

Erhvervsaffald er i denne sammenhæng affald udsorteret fra erhverv og håndteret via private affaldsaktører. Oplysninger om affaldsmængder fra erhverv er hentet fra Affaldsdatasystemet.

 Erhvervsaffald herunder affald fra bygge- og anlægsopgaver indsamles typisk af private aktører uden om de kommunale affaldsordninger. Affald fra bygge- og anlægsopgaver indsamles desuden via de kommunale genbrugspladser. Her er der tale om en blandet fraktion fra både husholdninger og erhverv. Jord er udeladt af opgørelsen da jordmængden, jf. Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2020 medfører betydelige udslag i den totale affaldsmængde fra år til år. Udslag grundet jordmængden, risikerer derfor at overskygge udviklingen af de øvrige affaldsfraktioner.

Figur 4 viser udviklingen i mængderne af erhvervsaffald opgjort på behandlingsform for perioden 2013-2021. Den samlede affaldsmængde er steget med ca. 500 tons fra 2013 til 2021 og toppede i 2018 med ca. 13.100 tons. Genanvendelsesprocenten er steget fra 26,3 % i 2013 til 43,7 % i 2021, mens forbrændingsegnet affald i samme periode er faldet tilsvarende fra 62 % til 44 %.

 

Figur 4: Udviklingen i erhvervsaffald i Ærø Kommune for perioden 2013-2021. Søjlerne angiver forde/ingen af affald i %, aflæst på 1. akse, mens den gule kurve angiver samlede mængde erhvervsaffald pr. år, aflæst på 2. lodrette akse

Der indsamles store mængder erhvervsaffald til genanvendelse. Det er dog ikke alt, som indsamles til genanvendelse, som faktisk bliver genanvendt. Fra erhverv produceres der ofte ensartede affaldsmaterialer, hvilket gør det let at genanvende, men der er fortsat udfordringer med at indsamlet de små og forskelligartede affaldsstrømme fra erhverv til genanvendelse - de ender ofte til forbrænding eller deponi.

Erhvervsaffald kan indeholde miljøfarlige stoffer, hvilket gør det endnu mere nødvendigt, at affaldet ikke kun indsamles til genanvendelse, men også genanvendes korrekt.

Nuværende affaldsordninger

Husholdningsaffald

Ærø Kommune udrullede i april 2023 nye affaldsordninger for husholdningsaffald. Derved efterlever Ærø Kommune de nationale krav om udsortering af husholdningsaffald.

En samlet oversigt over Ærø Kommunes affaldsordninger for husholdningsaffald kan ses i Tabel 2. 

Tabel 2: Oversigt over Ærø Kommunes ordninger for husholdningsaffald

Affaldstype

Henteordninq

Brinaeordning

Restaffald

X

 

Madaffald

X

 

Pap

X

X

Papir

X

X

Glas

X

X

Metal

X

X

Plast

X

X

Mad- oq drikkekarton

X

 

Farliat affald

X

X

Tekstilaffald

X

X

Haveaffald

 

X

PVC

 

X

Genbrugspladser

 

X

Imprægneret træ

 

X

Elektriske og elektroniske komoonenter (WEEE)

X

X

Bærbare batterier og akkumulatorer

X

X

Byqqe- og anlæqsaffald

 

X

Storskrald

X

X

Erhvervsaffald

I henhold til miljøbeskyttelseslovens §49d stk. 3 har Ærø Kommune, som ø-kommune uden fast broforbindelse, mulighed for at tilbyde indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald. Ærø Kommunes virksomheder og kommunale institutioner tilbydes derfor samme affaldsordninger som husholdninger. Virksomheder og kommunale institutioner tilbydes desuden henteordninger som bestilleordninger, hvorimod husholdningerne kun tilbydes ruteindsamling.

Ærø Kommune har tidligere haft dispensation til at eje og drive dels et komposteringsanlæg og et oparbejdningsanlæg for sorterede stenmaterialer. Der afleveres årligt reviderede regnskaber for hver af anlæggene til Energistyrelsen. Dispensationsadgangen er med lovændringer i 2022 gjort permanent, mod fortsat aflæggelse af reviderede regnskaber for de enkelte anlæg.

Foruden affaldsordningerne for husholdningsaffald tilbydes følgende affaldsordninger til erhvervsaffald i Tabel 3:

Tabel 3: Affaldsordninger for erhvervsaffald i Ærø Kommune pr. 1. april 2023

Affaldstype

Henteordnina

Brinaeordnina

Anvisninasordnina

Husholdningslignende restaffald

X

X

 

Genbruosplads

 

X

 

Ikke-genanvendeligt farligt affald

X

X

X

Klinisk risikoaffald

X

 

 

Ikke-genanvendeligt PVC-affald

 

X

 

Forbrændingsegnet affald

 

X

X

Deponeringsegnet affald

 

X

X

Olie- og benzinudskillere

X

 

 

 

Mad

X

 

 

 

Glas

X

X

 

 

Metal

X

X

 

Plast- og fødevarekarton

X

X

 

Pap- og papir

X

X

 

Yderligere beskrivelse af ordningerne kan ses i Ærø Kommunes gældende regulativ for hhv. husholdningsaffald og erhvervsaffald.

Det forventes ikke, at der i planperioden skal udvides med yderligere indsamlingsordninger for husholdningsaffald i Ærø Kommune, da de på nuværende tidspunkt lever op til gældende regler i AffaldsbekendtgøreIsen.

Behandlingsanlæg

Ærø Forsyning A/S har kontrakter eller leveringsaftaler med flere modtage- og behandlingsanlæg for at sikre tilstrækkelig kapacitet til affaldshåndteringen i kommunen for både husholdningsaffald og erhvervsaffald.

Affaldsforbrændingsanlæg

Ærø Kommune afsætter brændbart affald til Svendborg Kraftvarme P/S beliggende på Bodøvej 15 i Svendborg. Værket har kapacitet på 50.000 tons om året.

I 2021 blev der leveret 3.693 tons forbrændingsegnet affald til Svendborg Kraftvarme A/S. Heraf udgjorde dagrenovation ca. 2.145 tons, 549 tons blev indleveret på genbrugspladsen og erhvervsvirksomhederne indvejede 999 tons på Ærø Kommunes Affaldsanlæg. Derudover anviste Ærø Kommune 4.200 tons forbrændingsegnet erhvervsaffald til Svendborg Kraftvarme A/S. Mængden af forbrændingsegnet affald fra husholdningerne forventes fra 2023 at være væsentligt lavere, da de nye indsamlingsordninger reducerer mængden af restaffald.

Svendborg Kommunes Kommunalbestyrelse besluttede i 2023, at Svendborg Kraftvarme lukkes 1. november 2023.

Sammen med de øvrige fynske kommuner, har Ærø Kommune via Ærø Forsyning A/S i 2022 udbudt modtagelsen og forbrændingen af deres forbrændingsegnede affald. I rammeaftalen er der indskrevet en option, hvorved Ærø Kommune kan indtræde i aftalen på et hvilket som helst tidspunkt. Denne option forventes at blive aktiveret, når Svendborg Kraftvarme lukker. Ærø Kommune indgår i aftalen med en forventet årlig leverance af 3000 tons affald. Udbuddet om modtagelse og forbrænding af de fynske kommuners forbrændingsegnede affald blev vundet af Fjernvarme Fyn, beliggende Havnegade 120, 5000 Odense C. Etablering af eget forbrændingsanlæg på Ærø vurderes ikke at være en realistisk mulighed.

Deponeringsanlæg

Ærø Kommune anviser alt deponeringsegnet affald til Klintholm I/S, Klintholmvej 50, 5874 Hesselager. Undtaget er affald som ikke står på Klintholms "positivliste", det vil sige affald som er klassificeret som farligt.

Klintholm I/S er et kommunalt interessentselskab med deltagelse af Kerteminde, Nyborg, Faaborg­ Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø kommuner.

Ærø Kommune leverede i 2021 824 tons deponeringsegnet affald modtaget på Ærø Kommunes Affaldsanlæg, og anviste ca. 1.400 tons deponeringsegnet erhvervsaffald, til Klintholm I/S.

Klintholm I/S har kapacitet til de næste 60-80 år og har derfor kapacitet til kommunens deponeringsegnede affald i planperioden.

Genbrugsstationer og modtagepladser

Ærø Forsyning NS driver en genbrugsstation beliggende på Ærø Kommunes Affaldsanlæg, Husmarken 2A, 5970 Ærøskøbing.

En oversigt over hvilke fraktioner genbrugspladsen modtager, kan ses Ærø Forsynings hjemmeside www.aeroeforsyninq.dk

Foruden genbrugsstationen findes følgende ubemandede genbrugsstationer til aflevering af haveaffald, fordelt rundt om i kommunen

  •  I Søby står containeren Ellehøjvej 4.
  • I Ærøskøbing står containeren Pilebækken 12.
  • I Marstal står containeren for enden af Rønnevej.

Der er desuden opstillet flaskecontainere rundt om øen.

Jorddepot

Ærø Kommunes Affaldsanlæg modtages ren overskudsjord, som anvendes til slutafdækning af det nedlukkede deponi. Når slutafdækning er gennemført, er der plangrundlag til at øge slutkoten på deponiet, så der kan deponeres mere ren jord. Der er endvidere etableret yderligere et jorddepot på affaldsanlægget. Der forventes at være kapacitet til aflevering af ren jord i hele planperioden.

Sorterings og oplagsplads

Sorterings- og oplagspladsen opbevares og sorteres følgende fraktioner:

Affald til deponering.
Stor brændbart til neddeling.
Rent træ til neddeling.
Trykimprægneret træ til neddeling. Blandet, usorteret affald til sortering.
Ren, harpet muldjord.
Alt affald mellemlages til det sendes til behandling godkendte anlæg uden for øen. 

Endvidere er indrettet en milekomposteringsplads arealet, til kompostering af have-parkaffald.

På pladsen oplagres:
Blødt haveaffald og grenaffald til nedknusning med henblik kompostering.
Færdig kompost til salg.
Sigterest.
Trærødder.

  pladsen er også indrettet et areal til kartering og sortering af potentielt lettere forurenet jord. lettere forurenet jord køres til Klintholm I/S.

pladsen oplagres:
Opbrudt asfalt.
Frasorterede, forurenede stenmaterialer.

I tilknytning til pladsen er placeret et selvstændigt anlæg til sortering og nedknusning af rene stenmaterialer af tegl og beton.

pladsen oplagres:
Blandinger af tegl- og beton.
Marksten.
Nedknuste materialer til salg.

Omladestation

Omlastestationen er ombygget i 2022 og modtager:

Madaffald, plast-og fødevarekartoner, pap- og papir, restaffald og småt brændbart. Affaldsfraktionerne (bortset fra madaffald) omlastes via komprimatoranlæg til henholdsvis genanvendelse og nyttiggørelse på godkendte anlæg uden for øen.

Nedlukket deponi

Deponiet består af tre etaper. Første etape er taget i brug i 1985. Deponiet blev lukket i 2009. Deponiet er omfattet af en nedlukningsafgørelse fra Miljøstyrelsen, som regulere vilkårene for nedlukningen.

Med etablering af sorterings- og oplagspladsen i 2015 blev alle biaktiviteter på deponiet lukket ned, med undtagelse af omlastestationen. Det er intentionen bag deponeringslovgivningen, at alle biaktiviteter skal fjernes fra et nedlukket deponi. I forhold til omlastestationen på Ærø Kommunes Affaldsanlæg anses dette ikke for at være hensigtsmæssigt, idet alle kommunens affaldsaktiviteter er samlet på Husmarken 2A, 5970 Ærøskøbing.

Oparbejdningsvirksomheder, der modtager genanvendeligt affald fra Ærø Kommune

I 2022 - 2023 har Ærø Affald A/S indgået flerårige kontrakter med nedenstående virksomheder om oparbejdning og genanvendelse af affald indsamlet i Ærø Kommune:

Madaffald Gemidan A/S, Nørresundby
Metal H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S, Odense
Glas Norrecco NS, Odense
Pap Marius Pedersen NS, Odense
Papir Marius Pedersen NS, Odense
Plast Scrap Solution NS, Nyborg
Fødevarekartoner Scrap Solution NS, Nyborg
Tekstiler I udbud
Gips Norrecco NS, Odense
Træ Norrecco NS, Odense

Økonomi

Den samlede økonomi for renovationsområdet består af omkostninger til drift af affaldsordninger, drift og vedligehold af Ærø Kommunes affaldsanlæg og til administrative omkostninger til planlægning, informationsarbejde etc. Implementering af den nye affaldsordning i 2023 medfører desuden en række lånefinansierede anlægsinvesteringer, som der skal afdrages på.

Omkostningerne forbundet med husholdningsaffald finansieres igennem en todelt gebyrstruktur, hvor der dels betales et grundgebyr og dels et gebyr for afhentning af husholdningsaffaldet ved husstanden. Grundgebyret dækker de fælles omkostninger der er til affaldsområdet som fx drift af genbrugsstation, storskraldsindsamling, drift af de decentrale haveaffaldscontainerpladser mv.

Gebyret for afhentning af husholdningsaffaldet dækker tømning af beholderen ved den enkelte husstand samt behandling af affaldet.

Erhvervsvirksomheder, der benytter genbrugsstationen betaler for benyttelse efter vægt.

Der er fastsat en pris pr. ton affald som indvejes til Ærø Kommunes Affaldsanlægs forskellige anlæg. Prisen afspejler dels udgiften til drift af det enkelte anlæg samt udgiften til bortskaffelse af affaldet til godkendt anlæg udenfor øen.

Da Ærø kommune er en ikke brofast ø har kommunen lov til at tilbyde erhvervsvirksomheder indsamling af genanvendeligt affald til en pris, der svarer til markedsprisen for ydelsen.

Erhvervsordninger udrulles i løbet af 2023 for en række genanvendelige fraktioner. Der er stor usikkerhed om benyttelsesgraden af ordningerne, som er frivillige for virksomhederne at anvende. Beregningen af gebyrer for erhvervsordningerne og udarbejdelse af regnskab for drift af genanvendelsesanlæg sker særskilt og overvåges af Forsyningstilsynet.

Den samlede økonomi for affaldshåndtering er beskrevet i nedenstående oversigt for 2023 - 2027.

Affaldshåndteringsplanen forventes ikke at påvirke kommunalbestyrelsens budget, da der ikke forventes yderligere investeringer i planperioden.

Fremskrivning af affaldsmængder

Ifølge Affaldsbekendtgørelsens §16 stk. 1 skal der i Affaldshåndteringsplanen redegøres for kommunens fremtidige affaldsmængder, bortset fra erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

Husholdningsaffald

Fremskrivningen af mængderne af husholdningsaffald i Ærø Kommune for planperioden er udarbejdet på baggrund af Miljøstyrelsens FRIDA 2017-model. Udgangspunktet for FRIDA-modellen er at affaldsproduktionen afhænger af økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, og at forskellige aktiviteter producerer forskellige typer og mængder af affald. Fremskrivningen tager højde for, den forventede udvikling i antal husstande i Ærø Kommune, den økonomiske udvikling i Danmark, sammenhængen mellem samfundsmæssige aktiviteter og affaldsmængder.

Til udarbejdelsen af fremskrivningen er der anvendt affaldsmængder for 2021 fra Ærø Forsyning. Da der på dette tidspunkt ikke var udrullet en ordning for madaffald, er forholdet mellem restaffald og madaffald fra Svendborg Kommune anvendt. Dette svarer til, at 40 % af dagrenovationsaffaldet udsorteres til madaffald.

Antal Husstande

Fremskrivningen af antallet af husstande er hentet fra www.folketal.dk som er en demografisk vidensbank udviklet af det rådgivende ingeniørfirma COWI. Tallene i vidensbanken er udarbejdet af COWI i forbindelse med de befolkningsprognoser, de udarbejder for en stor del af landets kommuner.

Antallet af husstande falder i planperioden fra 3364 til 3279 svarende til et fald på 85 husstande eller ca. 2,5 %.

Fremskrivning

Fremskrivningen af affaldsmængder i Ærø Kommune kan ses i Figur 5.

Fremskrivningen viser en stigning i affaldsmængden fra 2023 til 2035 på ca. 632 tons, svarende til ca. 8 %. Da der samtidig forventes et fald i antallet af husstande på 2,5 % betyder dette, at mængden af affald pr. husstand forventes at stige i planperioden. Dette strider imod tendensen fra forrige planperiode, hvor de samlede affaldsmængder faldt pr. husstand.

I fremskrivningen opgøres affald til forbrænding i kategorierne ”Dagrenovation” og ”Forbrændingsegnet affald”. Den samlede mængde af affald til forbrænding stiger i planperioden med ca. 477 tons, svarende til ca. 9,5 %.

Mængden af affald til deponi stiger med 142 ton, svarende til ca. 17 % i forhold til 2023.

Figur 5: Fremskrivning af affaldsmængder fra husholdninger i Ærø Kommune baseret på Miljøstyrelsens FRIDA-model

Erhvervsaffald

Udviklingen i mængden af erhvervsaffald til hhv. forbrænding og deponi forventes at følge udviklingen i affaldsmængder fra husstande fra Figur 5.

Målsætninger

Ærø Kommune og Ærø Forsyning A/S har formuleret nedenstående målsætninger, som skal bidrage til at de nationale mål om genbrug og genanvendelse opnås.

Genbrugsstationen

1. Minimum 2% af de indleverede effekter på genbrugsstationen bliver genbrugt direkte i 2025.

 

Genbrugsstationen rummer et stort potentiale for direkte genbrug. Renheden af de indleverede materialer, er en forudsætning for, at de kan bidrage til den cirkulære økonomi.

 

Handling: Ærø Forsyning A/S etablerer et område til direkte genbrug af byggematerialer på genbrugsstationen i 2024.

 

2. Borgerne oplever en høj brugervenlighed på genbrugsstation.

 

Brugerne af genbrugsstationen er helt afgørende for, om der bliver sorteret korrekt. Det er ikke altid, at det er enkelt at sortere. Til at fremme korrekt sortering er der fokus på god indretning, fremkommelighed og et højt serviceniveau.

 

Handling: Ærø Forsyning A/S opsætter nye skilte ved indkørslen og ny opdateret skiltning ved nye fraktioner i 2024.

 

3. Borgere har let adgang til at orientere sig om, hvordan affaldet behandles og genanvendes.

 

Der skal være god information, der understøtter hvordan der skal sorteres. Det er vigtigt at pladspersonalet kan vejlede på et kvalificeret grundlag. Det er alt sammen et led i at kvalificere genbrugsstationen til den nære fremtids krav.

 

Handling: Ærø Forsyning A/S opsætter nye skilte ved indkørslen og ny opdateret skiltning ved nye fraktioner i 2024.

 

Handling: Ærø Forsyning A/S gennemfører min. 3 formidlingsaktiviteter årligt i planperioden.

 

4. Der er fokus på miljø og ressourcer, når der vælges behandlingsform for affald indleveret på genbrugsstationen.

 

Affaldshåndtering skal udføres på et bæredygtigt grundlag, der tager hensyn til nuværende og fremtidige generationer, og med fokus på at mindske belastningen af miljøet og forebygge konsekvenserne af klimaudfordringer.

 

Handling: Ærø Forsyning A/S stiller fra og med 2024, og i resten af planperioden, krav om dokumentation for reel genanvendelse fra de benyttede affaldsmodtageanlæg. 

Byggeri og anlæg

5. Mere byggeaffald genbruges direkte.

 

Byggeaffald udgør en tredjedel af de samlede affaldsmængder i Danmark og er dermed en af de væsentligste affaldsfraktioner. Alene i de store mængder affald der genereres i byggebranchen, er byggeaffald et væsentligt indsatsområde. Vi vil derfor arbejde for at mere byggeaffald genanvendes eller genbruges direkte. 

 

Handling: Ærø Forsyning A/S og Ærø Kommune forholder sig i planperioden, ved udbud vedr. om- eller nybyg, til muligheden for at anvende og/eller bortskaffe byggematerialer til direkte genbrug.

 

6. Byggeaffald med problematiske stoffer er korrekt frasorteret det genanvendelige affald.

 

Der findes mange forskellige miljøfremmede stoffer i vores bygninger. Stofferne er til skade for mennesker og miljø, og de udgør en barriere for genanvendelsen af byggeaffaldet. Vi vil derfor fokusere på at byggeaffald med problematiske stoffer er korrekt frasorteret, og at den videre bortskaffelse eller nyttiggørelse af byggeaffald sker forsvarligt og korrekt.

 

Handling: Ærø Forsyning A/S etablerer i 2024 en Big Bag ordning for indsamling og håndtering af asbestholdigt byggeaffald.

Kommunale institutioner

7. Kvaliteten af det udsorterede affald fra kommunale institutioner er høj.

 

Ærø Kommune er en stor arbejdsplads, hvor mange mennesker har sin dagligdag. Der bliver derfor genereret store mængder af især husholdningslignende affald. Det er derfor vigtigt, at de mange medarbejdere har nogle gode forudsætninger for at kunne agere korrekt ift. udsortering af affald. Vi vil derfor arbejde for at højne kvaliteten af det indsamlede affald i de kommunale institutioner.

Affaldsordningerne for de kommunale bygninger skal gøre sorteringen nemmere både for kommunens medarbejdere og for de borgere, som benytter sig af de kommunale tilbud. Sorteringen vil derfor foregå på samme måde i alle kommunens virksomheder og institutioner.

 

Handling: Ærø Kommune sammenkobler i planperioden sit arbejde med implementering af Ærøs Klimaplan 2022 med Affaldshåndteringsplanen, med henblik på at opnå både bedre affaldssortering og CO2-reduktion. 

 

Handling: Ærø Kommune påbegynder i 2023 ensartet sortering for medarbejdere og brugere af kommunale institutioner. 

 

8. Fremme den cirkulære tankegang i indkøb og projekter i kommunen.

 

Det er vigtigt, at der allerede i vores indkøb, i langt højere grad end i dag tænkes i forebyggelse, recirkulering af ressourcer og materialer. Vi vil derfor arbejde for at affaldsforebyggelse og genanvendelighed bliver indtænkt i kommunens indkøbsaftaler, da indkøb af varer er direkte koblet til affaldets sammensætning og genanvendelsespotentiale, foruden selve produktionens klimabelastning. .

 

Handling: Ærø Kommune indarbejder bestemmelser om cirkularitet når kommunens indkøbspolitik fra 2021 skal revideres. 

 

Affald i det offentlige rum

9. Mere og bedre sortering af affaldsfraktioner i det offentlige rum.

 

Der sorteres i dag en stor mængde affald i de private hjem, dog er der ikke nær så mange muligheder for at sortere affaldet når man befinder sig i det offentlige rum. Derfor går der ressourcer tabt, som ellers ville kunne blive genanvendt.

 

Handling: Ærø Kommune etablerer i 2023 affaldsstationer på udvalgte rastepladser, strande mv. hvor mange mennesker færdes. På affaldsstationerne sorteres op til 8 fraktioner.

 

Handling: Ærø Kommune tilpasser løbende behovet i forhold til høj- og lavsæson for turister.

Erhverv

10. Mere og bedre sortering af affaldsfraktioner i virksomheder.

 

Erhvervsaffald udgør ca. 23% af den samlede affaldsmængde i Danmark. Erhvervsaffald består både af produktionsaffald og husholdningslignende affald. Som virksomhed på en ikke brofast ø opleves det ofte vanskeligt at kunne afsætte sit affald til oparbejdning. Ærø Kommune har som ø uden fast broforbindelse lov til at etablere indsamlingsordninger for husholdningslignende erhvervsaffald når det sker på markedsvilkår. 

 

Handling: Ærø Forsyning A/S sikrer, at der i hele planperioden er mulighed for at få afhentet husholdningslignende erhvervsaffald på Ærø. 

 

Handling: Ærø Forsyning A/S informerer løbende i planperioden om de forskellige indsamlingsordninger og hvordan virksomhederne skal sortere affaldet.

 

Private husstande

11. Flere private iværksættere og borgerdrevne initiativer inden for affaldsområdet.

 

Lokalt iværksætteri skaber en lokal forankring, og derved ejerskab over projektet. Dette er vigtigt, da ejerskab er en vigtig del af at lave den omstilling der skal til, for at nå i mål. Desuden har private virksomheder, borgere og organisationer adgang til nogle andre ressourcer og kanaler end kommunen. Derfor er det vigtigt at vi i fællesskab arbejder med at skabe en mere cirkulær økonomi som fx Ærø–eksperimentet og Repair café.

 

Handling: Ærø Kommune vil i planperioden understøtte borgere, der vil udføre prøvehandlinger indenfor cirkulær økonomi. 

 

12. Mere direkte genbrug i private husstande

 

Husholdningsaffald fra private husstande er en stor del af kommunens affald. Det er vigtigt, at affaldet sorteres korrekt og potentialet for direkte genbrug udnyttes.

 

Handling: Ærø Forsyning A/S vil i planperioden løbende gennemføre kampagner eller events der understøtter affaldsplanens målsætninger.

 

Bilag 1 - Ordforklaring

Affald egnet til materialenyttiggørelse: Affald, som kan forberedes til genbrug, kan genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på dette. 

Affaldsbehandlingsanlæg: Anlæg, som nyttiggør eller bortskaffer affald, og også anlæg, som forbereder affald før nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Affaldsfraktion: Underopdeling af affald efter materiale, sammensætning og oprindelse. Affald opdeles f.eks. i : asfalt, papir, pap, dæk, metal, elektriske og elektroniske produkter, batterier og akkumulatorer, PVC, plast, glas, shredderaffald, jord og træ.

Affaldsproducent: Enhver, som producerer affald, eller som foretager forbehandling, blanding eller andet, som medfører, at affaldets karakter eller sammensætning ændres.

Affaldstransportør: En virksomhed, som transporterer affald for fremmed regning ved at bruge f.eks. køretøjer, jernbane, fly eller skib.

Anden endelig materialenyttiggørelse: De almindelige nyttiggørelsesprocesser er, når affald forberedes til at blive genbrugt, genanvendt, energiudnyttet ved forbrænding eller forbehandlet. Anden endelige materialenyttiggørelse kan f.eks. være, når kompost anvendes i haver eller på landbrugsjord, og når nedknust bygge- og anlægsaffald bruges i anlægsprojekter.

Anvisningsordning: En ordning, hvor kommunen har fastlagt den måde og eventuelt på hvilket anlæg affaldsproducenten skal benytte, når affaldet bliver håndteret.

Behandling: Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesprocesser. Behandling dækker også over at forberede affaldet, så det kan nyttiggøres eller bortskaffes.

Benyttelsespligt: En affaldsproducent skal: anvende den indsamlings- eller anvisningsordning, som er beskrevet i kommunens erhvervsregulativ. følge kommunens konkrete anvisninger på, hvordan affald skal behandles, der ikke er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning.

Bioaffald: Affald, der kan brydes ned af naturen, det vil sige have-park-affald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra virksomheder, der forarbejder fødevarer.

Bortskaffelse: Enhver proces, der ikke er nyttiggørelse, også selvom processen medfører, at stoffer genvindes eller energi udnyttes. Deponering er eksempelvis bortskaffelse.

Dagrenovation: Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre, kasserede materialer, der typisk kommer fra private husholdninger. Det kan være madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., som ikke er omfattet af andre ordninger.

Dagrenovationslignende affald: Affald, som er skabt af virksomheder, og som ligner dagrenovation fra private husholdninger.

Deponeringsanlæg: Kaldes også en losseplads. Et sted, hvor affald kan deponeres til evig tid eller deponeres i en periode, så det kan nyttiggøres eller behandles senere. Et sådant anlæg ejes og drives typisk af én eller flere kommuner.

Deponeringsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller til forbrænding.

Emballage: Alle produkter og materialer, som anvendes til at pakke, beskytte, håndtere og levere råvarer og færdigvarer fra producenten til forbrugeren. Engangsartikler er også emballage.

Emballage omfatter i denne forbindelse kun salgsemballage, multipak og transportemballage. Det kan f.eks. være wrapfolie omkring paller med materialer, papkasser osv.

Emballageaffald: Emballage m.v., der er omfattet af definitionen på affald. Spild fra produktion er ikke emballageaffald.

Erhvervsaffald: Affald, som er skabt af virksomheder og institutioner, f.eks. dagrenovationslignende affald, have/park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.

Farligt affald: Affald, som står som farligt affald på listen over affald i Affaldsbekendtgørelsens bilag 2. Det kan f.eks. være kemikalier, olie, trykimprægneret træ og elektronik.

Forbehandling: Håndtering, der ligger før selve nyttiggørelsen eller bortskaffelsen. Det kan f.eks. være balning af pap, sortering af papir, knusning af beton eller anden form for forberedelse af håndtering.

Forberedelse med henblik på genbrug: En proces, som forbereder affaldet, eller en del af affaldet, til at blive genbrugt. Processen kan bestå af kontrol, rengøring eller reparation, inden affaldet eller dele af det kan genbruges.

Forbrændingsegnet affald: Affald, der er egnet til forbrænding, som ikke kan genanvendes og som kan brændes med energiudnyttelse.

Forhandler: Enhver virksomhed, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende salg af affald.  En forhandler kan også være én, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.

Genanvendeligt affald: Affald, som er egnet til genanvendelse, og som skal genanvendes ifølge lovgivningen.

Genanvendelse: Enhver nyttiggørelse, hvor affaldsmaterialer laves om til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Omforarbejdning kan være, at organisk materiale laves til kompost, men det gælder f.eks. ikke, hvis der laves energi ved affaldsforbrænding

Genanvendelsesanlæg: Anlæg, der kan bruges til at lave genanvendelse

Genbrug: Enhver proces, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til det formål, som de var udformet til.

Husholdningsaffald: Affald, som naturligt opstår i en privat husholdning. Det kan f.eks. være dagrenovation, haveaffald, storskrald, aviser/reklamer.

Håndtering: Et andet ord for at arbejde med noget. Det kan f.eks. være indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald.

Indsamling: At indsamle/hente affald.

Indsamlingsordning: En kommunal ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldet, når det er indsamlet. En indsamlingsordning kan enten være en henteordning eller en bringeordning.

Indsamlingsvirksomhed: En virksomhed, som indsamler/modtager affald. Hvis virksomheden udover at indsamle eller modtage affald også sorterer, knuser, ballerer eller lignende, så er det en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg.

Kildesortering: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres. Affald sorteres i forskellige grupper: affald egnet til materialenyttiggørelse, affald egnet til forbrænding og deponering og affald opdelt efter materiale og anvendelsesform.

Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse: Affald fra erhverv, der er sorteret, og som kan behandles med en form for materialenyttiggørelse.

Kommunale behandlingsanlæg: Kommunalt ejede anlæg, som behandler affald til materialenyttiggørelse, og hvor en eller flere kommuner sammen ejer en stor del af anlægget. Forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg er ikke kommunale behandlingsanlæg.

Materialenyttiggørelse: Forberedelse af affald til genbrug, genanvendelse eller anden endelig materialenyttiggørelse. Det kan også være, at affaldet skal forbehandles, så det kan genbruges, genanvendes eller bruges til anden endelig materialenyttiggørelse. Genanvendelse af papir og glas samt kompostering af haveaffald er eksempler på materialenyttiggørelse.

Mægler: Enhver virksomhed, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på andres vegne. En mægler kan også være én, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.

Nyttiggørelse: En proces som gør, at affaldet ressourcer bliver udnyttet, eller hvor affaldet ressourcer bliver forberedt på at blive udnyttet. Affaldsforbrænding, der har til formål at producere energi, er f.eks. nyttiggørelse, fordi det erstatter fossile brændstoffer, som ellers skulle være brugt til at skabe energi på kraftværker.

Oparbejdning: At affaldet bearbejdes og håndteres til et nyt produkt.

Reel genanvendelse: Ved reel genanvendelse forstås de faktisk genanvendte mængder af det indvejede affald. Dermed måles genanvendelsen ikke længere på de indsamlede mængder til genanvendelse.

 

 

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag  09:00 - 12:00

 

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

 

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00