title: "Handleplan - Rotter"
description: "Forebyggelse og bekæmpelse af rotter"
date: "2025-06-16"
created: "2025-06-12"

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

[Politik og indflydelse](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse)

[Politikker, strategier og planer](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/politikker-strategier-og-planer)

[Handleplaner](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/politikker-strategier-og-planer/handleplaner)

[Handleplan - Rotter](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/politikker-strategier-og-planer/handleplaner/handleplan-rotter)

# Handleplan - Rotter

## Indledning

Ærø Kommune har udarbejdet sin første rottehandlingsplan i 2012 i henhold
til Rottebekendtgørelsens krav.

Handlingsplanen skal som minimum revideres hver 3. år.

Denne handlingsplan er gælder for perioden 2025- 2027.

## Lovgrundlag

Rottebekendtgørelsen (1) fastsætter regler om
forebyggelse og bekæmpelse af rotter (Rattus norvegicus og Rattus rattus). I
henhold til bekendtgørelsen skal Kommunalbestyrelsen foretage en effektiv
bekæmpelse af rotter. Bekæmpelsen skal derudover foregå i overensstemmelse med
Miljøstyrelsens retningslinjer om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Læs
nærmere om disse på http://www.mst.dk

Jf. Rottebekendtgørelsen kap 3. skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
handlingsplan til bekæmpelse og forebyggelse af rotter.

Rottehandlingsplanen, skal som
minimum indeholde følgende, jf. rottebekendtgørelsens Bilag 1:

- Overordnet målsætning for rottebekæmpelsen i
kommunen
- Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen
- Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen
- Beskrivelse af de konkrete tiltag til
opnåelse af beskrevne mål
- Plan for den kommunale kloakrottebekæmpelse
og samarbejde med forsyningen om kloakrottebekæmpelse indeholdende beskrivelse
af omfang og metode (fælder, spærre, gift mv.)
- Oplysning om, hvorvidt kommunen tillader
privat bekæmpelse, herunder f.eks. om privat bekæmpelser er geografisk
begrænset til bestemte bekæmpelsesmetoder.
- Plan for kommunens tilsyn med privat
rottebekæmpelse, hvis kommunen tillader privat rottebekæmpelse.

Handlingsplanen skal, hvor det er relevant, beskrive særlige indsatsområder
vedrørende forebyggelse og bekæmpelse på:

- Tilsynspligtige ejendomme
- Andre ejendomme end tilsynspligtige ejendomme
- Fødevarevirksomheder
- Kloakker og stikledninger (herunder også
anvendelse af kloakgiftblokke og rottespærre)
- Havnearealer
- Kommunale genbrugsstationer
- Lossepladser og deponier
- Vildtfodringspladser

(1) Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, nr. 991 af 21/08/20224

## Status på rottebekæmpelse i perioden 2022 - 2024

Rottebekæmpelsen har i planperioden 2022 -2024 været udliciteret til
rottebekæmpelsesfirmaet - Mortalin A/S

### Rotteanmeldelser

Antallet af rotteanmeldelser er for planperioden 2022 -
2024 opgjort.

![Diagram der viser antal af rottebekæmpelser i 2022 -2023 -20245](https://www.aeroekommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/63e125e0-574f-44ef-333b-08dda22a7775?width=800)

Rotteanmeldelserne har i
en årrække været dalende, men i 2024 var der en eksplosion at anmeldelser, jf.
[Miljøministeriets hjemmeside](https://mst.dk/nyheder/2024/december/rotteaar-2024 "Miljøministeriets hjemmeside"):  Der er ikke en enkelt årsag til de mange
rotteanmeldelser. Stigningen skyldes en kombination af et meget vådt efterår,
en mild vinter og at det er oldenår - kombineret med den naturlige populations svingning.

![Diagram der viser antal rotteanmeldelser om året i 22 - 23 og 24](https://www.aeroekommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/404961a6-f615-484f-3355-08dda22a7775?width=800)

## Årsag til rottetilhold

Årsagen til rottetilholdet er registreret af
rottebekæmperen i det digitale rottedatasystem ”DriftWeb” efter hvert første besøg
og udtræk fra denne giver følgende diagram.

![Diagram der viser årsagerne til rotteanmeldelser](https://www.aeroekommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/10347c8a-b8a9-46fb-3357-08dda22a7775?width=800)

De 5
mest typiske årsager der skiller sig ud som årsagen til rottetilholdet:

- Spiseligt affald udendørs
- Utæt tagkonstruktion
- Utætte døre/porte/vinduer
- Usikret ydermur (gulvudluftning, rørgennemføring,
sprækker, huller m.v.)
- Dyrehold

Anmeldelser om strejfrotter har også en stor andel af
anmeldelserne. Strejfrotter er rotter, der i terrænet søger efter fødekilder
eller redepladser. Det er svært at målrette en indsats overfor strejfrotter.
Der tænkes derfor ikke i øget indsat overfor strejfrotter.

## Forbrug af rottegift i perioden 2022 – 2024

Der har været et fald i
forbruget af gift i rottebekæmpelsen i Ærø Kommune over de sidste 10 år.

På
søjlediagrammet nedenfor kan man se det årlige forbrug af den samlede mængde
gift der er anvendt i bekæmpelsen. Og i 2024 selvom det var et rigtig rotteår
så var anvendelsen af gift alligevel 1/10 af hvad der blev anvendt i 2015

![Diagram der viser giftforbruget de sidste 10 år ](https://www.aeroekommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/ec077dc9-610c-45e6-3356-08dda22a7775?width=800)

Brugen af kemiske
bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af rotter (biocider) skal anvendes i
overensstemmelse med reglerne i rottebekendtgørelsen og bekendtgørelse om
bekæmpelsesmidler. Disse fastsætter og supplerer bekæmpelsesmiddelforordningen
om godkendelse, produktion, import, salg og besiddelse af bekæmpelsesmidler.

Brug af biocider til
bekæmpelse af rotter må kun foretages af personer, som har opnået en
autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter
(R1-autorisation) eller autorisation til at bekæmpe rotter ved brug af visse
kemiske bekæmpelsesmidler på egen erhvervsejendom (R2-autorisation).

Der
er to typer bekæmpelsesmidler der er godkendt I Danmark til kemisk bekæmpelse
af rotter, antikoagulanter og cholecalciferol (D-vitamin forgiftning).
Antikoagulanterne opdeles i 1. og 2. generations antikoagulanter hhv. svage og
kraftige antikoagulante.

Begge typer af kemiske bekæmpelsesmidler kan påvirke
andre dyr, herunder alle pattedyr og fugle. Antikoagulanterne ophobes i
fødekæden (sekundær forgiftning). Der findes en modgift til antikoagulanterne.
D-vitamin forgiftningen er pt. kun mulig via ét middel – cholecalciferol.
D-vitamin ophobes ikke i fødekæden, men har ingen modgift og kan være dødelig
også for større dyr, såsom hunde og mennesker.

Ifølge
rottebekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens vejledning om bekæmpelse af rotter
med kemiske bekæmpelsesmidler fra 2020, skal al bekæmpelse med antikoagulante
bekæmpelsesmidler, skal Miljøstyrelsens resistensstrategi følges ved at indlede
bekæmpelsen ved at anvende en 1. generations antikoagulant, eller D-vitamin
forgiftning. Hvilket betyder at bekæmpelsen skal starte med at anvende de
svageste aktivstoffer først. Dog i enkelte tilfælde, kan dette fraviges,
eksempelvis ved større husdyrsbesætninger, hvor der formodes at der vil være
rigeligt foder tilgængeligt for rotterne. Hvis det vurderes, at bekæmpelse med
1. generations antikoagulanterne ikke er effektiv efter 35 dage, skal bekæmperen
vurdere om det skyldes resistens, eller andre årsager.

Rottebekæmpelsen har
i planperioden været foretaget i Ærø Kommune af rotte-bekæmpelsesfirmaet
Mortalin A/S.

### Oversigt
over *1. og 2. generationsantikoagulanter:﻿﻿*

1. generation:

- Clorphacinon
- Coumatetralyl

2. generation:

- Bromadiolon
- Difenacoum
- Brodifacoum
- Difethialon
- Flocuomafen

![Diagram der viser giftforbruget i 22 - 23  og 24](https://www.aeroekommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/ab287cac-09da-4b32-3358-08dda22a7775?width=800)

Kigges der på
giftsforbruget for 2022-2023-2024 som er anført i figuren ovenfor kan man se at
størstedelen af det gift er anvendes er Cholocalciferol (D-vitamin) som ikke ophobes
i fødekæden.

### Giftfri bekæmpelse

For at minimere påvirkning på andre dyr end rotter, ønsker Ærø
Kommune så vidt muligt at undgå brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

### Giftfri bekæmpelse på overfladen

Giftfri bekæmpelse foregår ved almindelig
mekaniske klapfælder, som primært bruges til indendørs rottebekæmpelse, men
anvendes også i lukkede kasser udendørs. Der foreligger ingen opgørelser over
antal rotter, der er bekæmpet på denne måde, da der ikke er krav om opgørelse
af disse.

### Giftfri bekæmpelse i kloak

Udlægning af gift i
brønde er stoppet, da undersøgelser har vist, at det ingen eller begrænset
effekt har.

## Status på rottespærrer, offentlige skoler og daginstitutioner med mere.

Indsatsen på private, regionale og statslige skoler,
plejehjem, daginstitutioner og hospitaler er afsluttet i planperioden 2022 -
2025 og der er nu udelukkende drift af spærrerne med 2 årlige serviceringer.

Har spærrerene haft
nogen forebyggende effekt på rottetilhold.

Anmeldelserne på de kommunale institutionerne har
omhandlet strejfene rotter og udendørs tilhold (overfladerotter). Der har ikke
været anmeldelser af rotter indendørs på nogen af de kommunale institutionerne
i planperioden. Spærrerne har kunne tilskrive en positiv effekt mod
kloakrotter, som forhindres i at søge ind i bygninger gennem stikledninger.

Der har været et tilfælde af indendørs rotter på en
privat institution, hvor der nu er etableret rottespærre.

## Evaluering på målopfyldelse af indsatser i perioden 2021 - 2024

Kommunen har opstillet en række
overordnede målsætninger for planperioden 2021 - 2024 for at fremme
forebyggelsen og bekæmpelsen af rotteforekomster. Dertil er der udarbejdet
konkrete tiltag for at opnå målsætningen. Evaluering af disse indsatser er
beskrevet nedenfor.

Evaluering af indsatser
| Målsætning 1 | Forebyggelse af rottetilhold, ved at begrænse rottens adgang til mad og skjulesteder |

| Indsats | Forsat omdeling af eksisterende pjece om hønsehold.

Forsat kampagne på kommunes hjemmeside med animationsfilm om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Udarbejdelse af ny pjece om dyrehold, fuglefodring, nedfalds frugt og overfyldte skraldespande. |
| Konkret aktivitet | Rottebekæmper vejleder, rådgiver og henstiller. |
| Succeskriterie | Succeskriteriet kan betragtes som delvist opfyld |
| Evaluering 2022 til 2025 | Bekæmpelsesfirmaet har fået udleveret pjece om hønsehold, der afleveres til borger.

Kampagne på kommunes hjemmeside er opfyldt men kan forbedres. Animationsfilm om forebyggelse og bekæmpelse af rotter er ikke iværksat, Der vil søges vejledning med Svendborg kommune.

Udarbejdelse af ny pjece om dyrehold, fuglefodring, nedfalds frugt og overfyldte skraldespande, er under udvikling i med vejledning fra Mortelins rottebekæmpere tilknyttet den kommunale bekæmpelse.

Indsatsen forsætter i næste planperiode. |

Evaluering af indsatser
| Målsætning 2 | Bekæmpelse og forebyggelse af rotter koordineres gennem samarbejde med spildevandsforsyning, Havnen, rottefirma, dagrenovation samt Park- og Vej |

| Indsats | Kommunen holder regelmæssig kontakt eller møder med spildevandsforsyningen, Rottefirmaet, dagrenovation, Park-og Vej, hvor rottebekæmpelse og forebyggelse koordineres |
| Konkret aktivitet | Regelmæssig kontakt til spildevandsforsyning og Park- og Vej. |
| Succeskriterie | Succeskriteriet kan betragtes som delvist opfyldt |
| Evaluering 2023 -2025 | Der er regelmæssig kontakt mellem rottebekæmper og kommunen. Dertil tager Rottebekæmperen efter behov selv kontakt til Park- og Vej, og spildevandsforsyningen.

Indsatsen forsætter i næste planperiode. |

## Privat rottebekæmpelse

Det
er tilladt at foretage privat rottebekæmpelse i kommunen ved erhvervelse af en
R1- eller R2-autorisation.

Retningslinjer
for privat bekæmpelse:

- Privat
rottebekæmpelse skal foretages i overensstemmelse med den til enhver tid
gældende rottebekendtgørelse’s bestemmelser.
- Enhver,
der konstaterer forekomst af rotter, skal straks anmelde det til Ærø Kommune
ved anvendelse af kommunens digitale selvbetjening på http://www.aeroekommune.dk
- Privat
bekæmpelse kan først påbegyndes efter at den R1 hhv. R2-autoriserede person
skriftligt har meddelt Ærø Kommune, at vedkommende varetager bekæmpelsen på en
ejendom hhv. R2 på egen erhvervsejendom. Dette skal ske på e-mail, hvor der
også angives dato, bekæmperens navn, bekæmpelsesadresse, bekæmperens
bopælsadresse (kun R2) og CVR-nr.
- Bekæmpelse
af rotter i kloakken må kun foregå ved giftfrie metoder, hvilket medfører, at
brug af antikoagulanter i kloakker ikke tillades.
- Isættes
eller ændres placering af rottespærre på den private del af kloakken skal dette
straks meddeles, ved at fremsende en tegning over placeringen af spærren på
ejendommen til kommunen. Rottespærremontøren skal sikre, at der etableres en
markering af, enten i dæksel eller i selve brønden, at der er installeret en
rottespærre. Rottespærren bør serviceres jævnligt, f.eks. gennem et abonnement
hos til autoriseret kloakmester eller rottespærremontør.
- Der
må ikke isættes rottespærre på den offentlige del af kloakken uden Ærø
Forsyning A/S samtykke.
- Kommunen
kan til enhver tid forlange dokumentation for erhvervelse af R1- eller
R2-autorisation.
- Kommunen
kan til enhver tid forlange dokumentation for ansættelse hos et autoriseret
kloakmestervirksomhed og certifikat som rottespærremontør.
- Bygningsgennemgangsrapport
skal på kommunens anmodning vederlagsfrit fremsendes til Ærø Kommune.

## Plan for kommunens tilsyn med privat
rottebekæmpelse

Kommunens
tilsyn afgrænses til administrative ikke-fysiske tilsyn med at R1 og R2
bekæmpere indberetter bilag 6 til den fællesoffentlige rottedatabase.

Fysiske
tilsyn med privat rottebekæmpelse vil foregå ved stikprøver ved anmeldelse og
foretages af kommunens rottebekæmpelsesfirma. Sådanne tilsyn vil omhandle
hvorvidt besiddelse, brug og håndtering af antikoagulanter til brug i
rottebekæmpelsen opfylder rottebekendtgørelsens bestemmelser.

## Målsætninger for rottebekæmpelse i perioden 2025 –
2027

Nogle
målsætninger for rottebekæmpelsen fra rottehandleplan 2022 til 2025 vil
videreføres, da disse stadig er aktuelle.

**Nye målsætninger for forebyggelse ogbekæmpelse af rotter i for perioden 2025 til 2027**

1. Forebyggelse
af rottetilhold, ved at begrænse rottens adgang til mad og skjulesteder.

1. Bekæmpelse og forebyggelse af rotter koordineres gennem
samarbejde med spildevandsforsyning, Havnen, rottefirma, dagrenovation samt
Park- og Vej.

1. Bekæmpelse
og forebyggelse af rotter i områder med gentagende anmeldelser.

1. Øget
fokus på forebyggelse og bekæmpelse af rotter i forhold, hvor udsatte borgere
er involveret.

1. Erfaringsudveksling og administration holdes ajour med nye
regler med videre

Målsætning 1
| Målsætning 1 | Forebyggelse af rottetilhold, ved at begrænse rottens adgang til mad og skjulesteder |

| Indsats | Denne målsætning er en fortsat Indsats fra sidste planperiode.

Forsat omdeling af pjece om hønsehold.

Pjece om hønsehold opdateres, og bliver digitaliseret på kommunens hjemmeside.

Forsat kampagne på kommunes hjemmeside med animationsfilm om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, med inspiration i Svendborg kommunes animationsfilm.

Udarbejdelse af ny pjece om dyrehold, fuglefodring, nedfalds frugt og overfyldte skraldespande.

Indsat om information 1-2 gange årligt i Ærø ugeavis og kommunens sociale medier. |
| Konkret aktivitet | Rottebekæmper vejleder, rådgiver og henstiller, og efterkommes henstillingerne ikke, bliver der varslet påbud fra kommunen.

Efterkommes varslet om påbud ikke vil der blive udstedt påbud efter §10 i Bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Efterkommes påbuddet ikke, kan der efter §60 i samme bekendtgørelse udmåles straf i form af bøde, samt i sidste ende vil der kunne igangsættes en kommunal selvhjælpshandling efter jf. § 17, stk. 5, og § 69, stk. 1, nr. 4. i Miljøbeskyttelsesloven.

Udarbejdelse af ny pjece om dyrehold, fuglefodring, nedfalds frugt og overfyldte skraldespande, er under udvikling i med vejledning fra Mortalins rottebekæmperer tilknyttet den kommunale bekæmpelse |
| Succeskriterie | At der bliver:

udarbejdet ny pjece om dyrehold, fuglefodring, nedfalds frugt og overfyldte skraldespande, der afleveres til borger, på baggrund af den tidligere pjece. Der både bliver digitaliseret og kan være i bekæmpernes biler i fysisk form til uddeling.

udarbejdet animationsfilm om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

indsat om information 1-2 gange årligt i Ærø ugeavis og kommunens sociale medier.

| Evaluering 2025 -2027 |  |

Målsætning 2
| Målsætning 2 | Bekæmpelse og forebyggelse af rotter koordineres gennem samarbejde med spildevandsforsyning, Havnen, rottefirma, dagrenovation samt Park- og Vej. |

| Indsats | Denne målsætning er en fortsat Indsats fra sidste planperiode.

Kommunen holder regelmæssig kontakt eller møder med spildevandsforsyningen, Rottefirmaet, dagrenovation, Park-og Vej, hvor rottebekæmpelse og forebyggelse koordineres. |
| Konkret aktivitet | Regelmæssig kontakt til spildevandsforsyning og Park- og Vej. |
| Succeskriterie | At der fortsat er en regelmæssig kontakt mellem rottebekæmper og kommunen. Dertil tager Rottebekæmperen efter behov selv kontakt til Park- og Vej, og spildevandsforsyningen. |
| Evaluering 2025 -2027 |  |

Målsætning 3
| Målsætning 3 | Stratetisk bekæmpelse og forebyggelse af rotter i lokalområder med gentagende anmeldelser. |

| Indsats | Bekæmpelse i by, sommerhusområdet og kolonihaveområdet er baseret på borgernes anmeldelse af rotte. Og ud fra det øge fokusset på forebyggelse og bekæmpelse i lokalområder hvor der er gentagende anmeldelser.

Dertil vil fokusset øges på områdebekæmpelse. Det vil sige at i stedet for et fokus på den enkelte hustandsbekæmpelse, som hovedsageligt efter bekendtgørelsen skal forebygge og sikre sin egen ejendom mod rotter, vil det være fokus på forebyggelse og bekæmpelse i hele områder.

Dertil skal udarbejdes en ny infofolder, som kan omdeles efter behov.

Ud over de lovmæssige minimumskrav vil der være et særligt fokus på ejendomme med gentagne rotteangreb, hvor baggrunden for de gentagne rotteangreb kan afdækkes, og en effektiv forebyggelse og bekæmpelse kan iværksættes i lokalområdet. |
| Konkret aktivitet | At der mellem kommunen og bekæmper udarbejdes en specifik bekæmpelsesstrategi for lokalområderne.

Der vil efter behov være opfølgning på rottebekæmpelsen i et lokalområderne, og kan om nødvendigt omarbejdes til pivoteret tilsyn der skal følges op på regelmæssigt. |
| Succeskriterie | Som afspejling af en effektiv bekæmpelse i lokalområder vil succeskriteriet være at få nedbragt antallet af rotteanmeldelser i områderne. |
| Evaluering 2025 -2027 |  |

Målsætning 4
| Målsætning 4 | Øget fokus på forebyggelse og bekæmpelse af rotter i forhold, hvor udsatte borgere er involveret. |

| Indsats | Forebyggelse og bekæmpelse af rotter på ejendomme hvor der bor udsatte borger der ikke på egen hånd kan varetage at anmeldelse og forebygge mod rotter.

Ud over de lovmæssige minimumskrav vil vi fokuserer på de ejendomme, hvor der gentagne gange giver anledning rotteangreb. |
| Konkret aktivitet | Der skal tages dialog med relevante kommunale afdelinger, hvor der i konkrete sager kan være brug for hjælp i forbindelse med anmeldelser af rotter. Hjælpen kan fx dreje sig om kontakt til borger, eller pårørende.

Dette kan være en forudsætning for, at rottebekæmperene kan starte en effektiv bekæmpelse og forebyggelse mod rotter.

Hvis der er sager der hænger sammen med rottebekæmpelsen efter målsætning 3, vil kan det om nødvendigt omarbejdes til pivoteret tilsyn der skal følges op på regelmæssigt. |
| Succeskriterie | At der er en nedgang af gentagende rotteanmeldelser hvor udsatte borgere er involveret. |
| Evaluering 2025 -2027 |  |

Målsætning 5
| Målsætning 5 | Erfaringsudveksling og administration holdes ajour med nye regler med videre |

| Indsats | Denne målsætning er en fortsat Indsats fra sidste planperiode

Medarbejder deltager forsat i årlige ERFA-møder, herunder også andre tema-møder, årsmøder om rotter. |
| Konkret aktivitet | Medarbejder deltager i relevante møder og temadage. |
| Succeskriterie | Medarbejder deltager
løbende i relevante ERFA-møder og temadage.

Medarbejder deltager i
relevante kurser i omhandlende forebyggelse og bekæmpelse af rotter. |
| Evaluering 2025 -2027 |  |

## Ressourcetildeling til rottebekæmpelse i perioden
2025 – 2027

Det er besluttet i Ærø kommune at den kommunale
forebyggelse og bekæmpelse af rotter skal dækkes via gebyr, der opkræves en
gang årligt ud fra den dertil gældende bekendtgørelse om forebyggelse og
bekæmpelse af rotter

Udgifter og Budget
| Udgifter og Budget | 2025 | 2026 | 2027 |

| Rottebekæmpelse | 1.358.575 | 1.370.625 | 1.390.875 |
| Forebyggelse | 51.000 | 51.000 | 51.000 |
| Administrationssystem (Sweco) | 67.285 | 69.976 | 72.776 |
| Diverse | 20.000 | 20.000 | 20.000 |
| Ialt | 1.478.860 | 1.493.601 | 1.516.651 |

Diverse posten rummer ekstraordinær indsat som f.eks. på
Dejrø.

## Revision af rottehandlingsplan

Rottehandlingsplaner skal som minimum revideres hvert 3. år,
dvs. nærværende rottehandlingsplan skal revideres næste gang første halvår 2028

## Vedtagelse

Godkendt på Teknik-, miljø- og
havneudvalget den 22. april 2025