---
title: "Detalje"
date: "2025-12-11"
created: "2023-09-18"
---

Høring

# Afsluttet - Høring af Kommuneplan 2025-2037

Kommuneplan og lokalplan

                        [Tilbage](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportal/)

## Kommuneplan 2025-2037 var i offentlig høring fra den 20. juni 2025 til den 24. august 2025

                                        [Tilbage](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/hoeringsportal/)

Denne høring er afsluttet - den er stadig tilgængelig, for at give borgere og andre interesserede mulighed for at sætte sig ind i det materiale der ligger på siden.

Sagen blev behandlet af  Teknik-, miljø- og havneudvalget den 16. september 2025. Du kan læse referatet her: [https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=44b49168-2b69-4667-86e0-dbd2d58d6a6c&punktid=ab43d3ce-91c7-4e94-b636-aeae43241500](https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=44b49168-2b69-4667-86e0-dbd2d58d6a6c&amp;punktid=ab43d3ce-91c7-4e94-b636-aeae43241500 "https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=44b49168-2b69-4667-86e0-dbd2d58d6a6c&amp;punktid=ab43d3ce-91c7-4e94-b636-aeae43241500")

Sagen blev behandlet af Økonomi- og erhvervsudvalget den 30. september 2025. Du kan læse referatet her: [https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=12d19e66-742b-4b58-a37c-637456b067c5&punktid=d33d1c73-f81a-4d97-9fc1-3c67365d7e43](https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=12d19e66-742b-4b58-a37c-637456b067c5&amp;punktid=d33d1c73-f81a-4d97-9fc1-3c67365d7e43 "https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=12d19e66-742b-4b58-a37c-637456b067c5&amp;punktid=d33d1c73-f81a-4d97-9fc1-3c67365d7e43")

Kommuneplan 2025-2037 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen på deres møde den 8. oktober 2025. Du kan læse referatet her: [https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=3fa4cfa3-b82f-4d38-87a3-e4b7b3961e3e&punktid=3fd86cf7-635c-4046-8aeb-9eb3ba874047](https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=3fa4cfa3-b82f-4d38-87a3-e4b7b3961e3e&amp;punktid=3fd86cf7-635c-4046-8aeb-9eb3ba874047 "https://dagsordener.aeroekommune.dk/vis?id=3fa4cfa3-b82f-4d38-87a3-e4b7b3961e3e&amp;punktid=3fd86cf7-635c-4046-8aeb-9eb3ba874047")

Den vedtagne kommuneplan kan læses her: [Velkommen | Kommuneplan 2025-2037](https://kommuneplaner.plandata.dk/kommune/0492/kp/11902114/emne/11939096)

## **Høringsperiode og politisk behandling**

På Kommunalbestyrelsesmødet den 18. juni 2025 besluttede Kommunalbestyrelsen at sende Kommuneplan 2025-2037 i høring i minimum 8 uger.

**Kommuneplan 2025-2037 er i offentlig høring fra den 20. juni 2025 til den 24. august 2025.**

Der kan ikke længere afgives høringssvar, da høringsperioden er afsluttet.

## **Informationsmøde**

Der blev afholdt et  orienterende borgermøde om kommuneplanens indhold mandag den 11. august 2025.

Powerpointen der blev gennemgået på borgermødet, kan findes som pdf under filer ud til højre. Emnereferat fra mødet ses samme sted.

## Læs Kommuneplanen

Kommuneplan 202-2037 er en digital kommuneplan - Se den på https://kommuneplaner.plandata.dk/kommune/0492/kp/11902114/emne/11939096

Kommuneplan 2025-2037 kan også læses som pdf. Den kan hentes i oversigten til højre.

## **Kommuneplanens indhold**

Den gældende kommuneplan 2009-2021 blev vedtaget i 2011. I 2020 besluttede Kommunalbestyrelsen at revidere hele kommuneplanen gennem tre kommuneplantillæg. I forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi I 2023 var processen så langt, at kommuneplanens afsnit om 'Landskab, natur og jordbrug' og 'Byer og landsbyer' var blevet revideret. Det sidste kommuneplantillæg om 'Teknik og forsyning' var ikke udarbejdet.

Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen med vedtagelse af Planstrategi 2023 at de to kommuneplantillæg skulle samskrives, og emnerne for 'Teknik og forsyning' skal revideres og tilføjes, så Ærø igen har en samlet kommuneplan, der erstatter Kommuneplan 2009-2021.

I Kommuneplan 2025-2037 er følgende emner derfor revideret:

- **Teknik- og forsyning**

    Kommuneplanens
afsnit om Teknik og forsyning har ikke været revideret siden 2011, og er derfor blevet revideret. Der
er tale om følgende afsnit:
    - Miljø
og
teknik, herunder: Affaldsbehandling, forurenet jord, affaldsanlæg, spildevandsrensning
/
rensningsanlæg.
    - Klima
og
vedvarende energi, herunder: Antennemaster / telemaster, højspændingsanlæg / transformerstationer,
vindmøller, solenergi og fibernet.
    - Klimatilpasning,
herunder: Klimasikring (oversvømmelse og erosion), kystbeskyttelse.
    - Trafik
og
transport, herunder: Kollektiv trafik (busser), færger, lufthavn, havne, vejnet
og trafiksikkerhed.
- **Fra Kommuneplantillæg Byer og landsbyer, revideres afsnittene om**:
    - Erhverv,
    - Boligbehov og boligudvikling
    - Byggeri i landsbyer og samlede bebyggelser.
- **Fra Kommuneplantillæg Landskab, natur og jordbrug revideres afsnittene**
    - Om det ærøske landskab med særligt fokus på de større sammenhængende landskaber, og de geologiske bevaringsværdier.
    - Planlægning, byggeri og anlæg i det åbne land.

 **I forlængelse af ændringer i lovgivningen og indgåelse af politiske aftaler er følgende afsnit tilføjet**

- Strategisk planlægning for bymidter
- Grøn trepart.

De resterende dele af er en sammenskrivning af kommuneplantillæggene ' Landskab, natur og jordbrug' og 'Byer og landsbyer'.

Kommuneplanen og kommuneplantillæggene genvedtages, men samskrives med ovenstående ændringer til en samlet kommuneplan. Der vil kunne forekomme mindre justeringer i andre temaer som konsekvens af revision af ovenstående, samt af teknisk eller juridisk karakter ved f.eks. tilpasning til ny lovgivning.

En samlet oversigt over ændringer mv. ses i dokumentet 'Planlægningsmæssig redegørelse'  under 'Dokumentation og tilladelser' til højre.

## **Retsvirkninger**

Efter vedtagelsen af kommuneplanen kan Kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med kommuneplanens bestemmelser for området (jf. Planlovens (LBKG 2024-05-29) § 12 stk. 2 og 3.

## **Miljøvurdering**

Kommuneplan 2025-2037 er screenet for miljøvurdering. Det er vurderingen, at Kommuneplanen ikke skal miljøvurderes.

Afsnittene nævnt under punkt 1 og 2 ovenfor, der sendes i høring, vurderes ikke at skulle miljøvurderes jf. Miljøvurderingslovens § 2 stk. 1., nr. 1 litra a, da de ikke alene kan danne grundlag for en anlægstilladelse eller påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Hertil tilføjes det, at afsnit, der sendes i høring som følge af en revision, men hvor retningslinjer mv. er stort set uændret overført fra Kommuneplan 2009, heller ikke skal miljøvurderes jf. Miljøvurderingslovens§ 8 stk. 2 nr. 1.

Afsnittene nævnt under punkt 3 ovenfor, der er revideret i kommuneplantillæggene og videreført med mindre præciseringer og redaktionelle ændringer som følge af overgangen til den digitale kommuneplan, skal ikke screenes for miljøvurdering. Baggrunden for ikke at screene dem er, at de blev screenet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget. I forbindelse med overgangen til digital kommuneplan, kan der være foretaget præciseringer som f.eks. opdatering af befolkningstal, restarealer mv., sproglige præciseringer af retningslinjer mv. uden ændringer i retningslinjen reelle indhold. Afsnittet miljøvurderes derfor ikke, da der jf. Miljøvurderingslovens § 8 stk. 2.1 er tale om mindre ændringer i planer og programmer.

**Screening for miljøvurdering fremgår af dokumentet 'Planlægningsmæssig redegørelse'  under 'Dokumentation og tilladelser' i oversigten til højre.**

*Klagevejledning*

I henhold til Miljøvurderingslovens § 48 stk. 1, kan en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til. Forslag til Kommuneplantillæg Byer og landsbyer, fornyet høring II, Turisme og Bregninge, er udarbejdet i henhold til Planloven. Den trufne afgørelse, om ikke at udarbejde en miljøvurdering, kan derfor, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Planklagenævnet jf. Planlovens § 58. Øvrige spørgsmål kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. En eventuel klage skal modtages af Planklagenævnet senest 4 uger fra offentliggørelsen. Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Ærø Kommune via klageportalen.

Når du klager skal du betale et klagegebyr. Klagegebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Ærø Kommune. Hvis Ærø Kommune fastholder afgørelsen, sender Ærø Kommune klagen videre til behandling i Planklagenævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, med mindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for brug af klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen.

## Informationer

                                            Start

                                            20.06.2025

                                                Slut

                                                24.08.2025

                                                Høring id

                                                S2024-2362

                                            Kategori

                                            Kommuneplan og lokalplan

                                            Område

                                            Marstal, Søby, Ærøskøbing

## Dokumentation & Tilladelser

- [Forslag til Kommuneplan 2025-2037 sommer 2025.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/forslag_til_kommuneplan_2025-2037_sommer_2025_YS7h.pdf)
- [Planmaessig redegoerelse for Aeroe Kommunes Kommuneplan 2025\_4.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/planmaessig_redegoerelse_for_aeroe_kommunes_kommuneplan_2025_4_oX2D.pdf)
- [Solcellescreening for Aeroe Kommune  - WEB version.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/solcellescreening_for_aeroe_kommune__-_web_version_Okif.pdf)
- [Vindmoellescreening for Aeroe Kommune - WEB version.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/vindmoellescreening_for_aeroe_kommune_-_web_version_ExP5.pdf)
- [Naturpolitik.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/naturpolitik_MAjV.pdf)
- [20250620\_Landskabskarakterkortlaegning - endeligt dokument\_let.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/20250620_landskabskarakterkortlaegning_-_endeligt_dokument_let_a482.pdf)
- [Detailhandelsanalyse Aeroe kommune 24.08.21 - Endelig version.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/detailhandelsanalyse_aeroe_kommune_24.08.21_-_endelig_version_T6LR.pdf)
- [Borgermøde\_Kommuneplan2025\_Slides.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/borgerm&#xF8;de_kommuneplan2025_slides_QN0O.pdf)
- [Referat fra borgermøde om kommuneplanen den 11. august 2025.pdf](https://www.aeroekommune.dk/HearingMedia/referat_fra_borgerm&#xF8;de_om_kommuneplanen_den_11._august_2025_GLWP.pdf)

## Links

- [Forslag til Kommuneplan 2025-2037 - Digital version](https://kommuneplaner.plandata.dk/kommune/0492/kp/11902114/emne/11939096)
- [Planstrategi 2023](https://dokument.plandata.dk/70_11271804_1705590012635.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://www.aeroekommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
