--- title: "Byfornyelsesprogram - Mit Marstal" description: "En del af helhedsplanen MitMarstal" date: "2026-05-21" created: "2026-05-19" --- # Byfornyelsesprogram - Mit Marstal Marstal står foran en spændende udvikling. Med byfornyelsesprogrammet sætter vi retningen for en mere levende, sammenhængende og attraktiv bymidte frem mod 2031. Åbn byfornyelsesprogrammet - Mit Marstal (pdf) [Hjem](https://www.aeroekommune.dk/) [Om kommunen](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen) [Projekter](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/projekter) [Byfornyelsesprogram - Mit Marstal](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/projekter/byfornyelsesprogram-mit-marstal) Byfornyelsesprogrammet for Marstal skal gøre byen endnu bedre at bo, leve og besøge. Programmet er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 20. maj 2026 og sætter rammen for udviklingen i Marstal frem mod 2031. Byfornyelse handler om at løfte områder, hvor der er behov, og om at skabe liv, aktivitet og nye muligheder. Målet er, at Marstal skal være et levende sted med handel, historie og søfart i et fælles byrum. Åbent, grønt og aktivt året rundt. Det sker gennem tre indsatsområder: 1. Vores mødesteder 2. Et fælles løft til gågaden 3. By og havn bindes sammen Programmet tager udgangspunkt i Marstals særlige styrker; det maritime miljø og de stærke fællesskaber, og bygger videre på de idéer og ønsker, som borgere og lokale aktører allerede har bidraget med. ## Værd at vide 1. Vores mødesteder2. Et fælles løft til gågaden3. By og havn bindes sammenLokal forankring ## 1. Vores mødesteder Det er vigtigt at turde favne, at de strukturelle ændringer af handelsmønstre også rummer muligheder. Ved at løfte et sted, løftes hele området. I dag har Marstal en velfungerende SuperBrugs i den nordlige ende af gågaden, hvor der i forlængelse heraf også findes en stor parkeringsplads. Af den grund skabes det meste gående trafik fra handlende og turister fra denne retning. Det betyder desværre, at den sydlige ende af gågaden har sværere betingelser for at skabe liv og aktivitet. Det har medført, at den sydlige del af Kirkestræde har udfordringer med tomme erhvervslokaler, og pres på at få lov til at omdanne dem til boliger, da de er svære at leje ud. For at sikre liv i bymidten, skal der formentligt tænkes i alternativer såsom hybride erhvervsfunktioner, foreningsliv og kommunale funktioner. For at få gågaden til at hænge bedre sammen, skal der skabes en bevægelse af trafik fra syd mod nord. Herved skabes de bedste betingelser for liv og aktivitet i centrum. Til gavn for alle, ikke mindst det eksisterende handelsliv. Der skal derfor laves en række indsatser, så det bliver naturligt at søge til den sydlige ende, og starte sin færd herfra. **Mål** Gågaden skal bindes sammen, så der både er liv og aktivitet i den sydlige og nordlige del. ## 1.1 Forundersøgelse af borgerhus Torvecentret er i dag et forenings- og aktivitetssted. Stedet er dog utidssvarende og kan med en gennemgående ombygning og reorganisering omdannes til et borgerhus, som kan være et samlingssted i den sydlige del af gågaden. Målet er, at borgerhuset kan samle nogle af de mange aktiviteter, der i dag sker rundt omkring Marstal. Borgerhuset skal skabe et anker, hvorudfra ringe af aktivitet kan sprede sig. Der er også mulighed for, at borgerhuset kan rumme kommunale funktioner og private erhvervsdrivende fx i form af en cafe. Det er oplagt at tage udgangspunkt i Torvecentret, da bygningen ligger lige ved siden af den fornyelig forskønnede torveplads, og samtidigt er bygningen bygget sammen med Marstal Svømmehal. På grund af sammenbygningen giver det god mening at samtænke svømmehallen og borgerhuset, så aktiviteten det ene sted smitter af på det andet sted. I første omgang sættes der midler af til en forundersøgelse, hvori det skal afdækkes hvad borgerhuset skal rumme, og hvordan aktiviteterne skal organiseres, herunder mulige eksterne samarbejdspartnere. Indsatsen varer fra 2026 til 2031, og der er afsat 550.000 kroner til forundersøgelse af hvordan Torvecentret kan omdannes til borgerhus, og spille bedre sammen med svømmehallen og torvepladsen. Forundersøgelsen skal også undersøge muligheden for at samarbejde med eksterne fonde. Der er for nuværende ikke sat økonomi af til selve ombygning af Torvecentret eller svømmehallen. ## 1.2 Synliggørelse af svømmehal Det er unikt at have en kommunal svømmehal centralt placeret i gågaden. Derfor er det oplagt at lave en indsats for at synliggøre svømmehallen bedre i bybilledet. Det vil gøre, at den kan blive brugt mere og derved trække flere mennesker til området. En synliggørelse kan fx ske ved at lave et facademaleri i stil med den ene tvillingefærge. Indsatsen er varer fra 2026 til 2027, og der er afsat 100.000 kroner til at gøre svømmehallen synlig i gadebilledet. ## 1.3 Opholds- og oplevelsesrum Hvad end ens færd gennem gågaden starter i den nordlige eller sydlige ende, er det vigtigt, at gågaden rummer muligheder for ophold fx bænke og lignende, og ”oplevelser”, som gør, at man stopper op for en stund. Disse opholds- og oplevelsesmuligheder skal have et maritimt præg, der understøtter fortællingen om Marstal som en vigtig søfartsby, og bør skabes i samarbejde med lokalsamfundet. Indsatsen varer fra 2027 til 2029, og der er afsat 1.000.000 kroner til at lave opholds- og oplevelsesrum. Her forventes det, at der vil være ekstern rådgivning tilknyttet og at der vil blive lavet et samarbejde med lokale foreninger og institutioner. ## 1.4 Forskønnelse af Marstal Torv Torvepladsen er blevet omdannet til et grønt opholdssted, og det er vigtigt at fortsætte denne udvikling. Der vil derfor blive arbejdet for at forskønne torvepladsen yderligere fx i form af vandkunst. Indsatsen varer i 2027, og der er afsat 75.000 kroner til at understøtte en forskønnelse af torvet fx i form af kunst. ## 1. Vores mødesteder Det er vigtigt at turde favne, at de strukturelle ændringer af handelsmønstre også rummer muligheder. Ved at løfte et sted, løftes hele området. I dag har Marstal en velfungerende SuperBrugs i den nordlige ende af gågaden, hvor der i forlængelse heraf også findes en stor parkeringsplads. Af den grund skabes det meste gående trafik fra handlende og turister fra denne retning. Det betyder desværre, at den sydlige ende af gågaden har sværere betingelser for at skabe liv og aktivitet. Det har medført, at den sydlige del af Kirkestræde har udfordringer med tomme erhvervslokaler, og pres på at få lov til at omdanne dem til boliger, da de er svære at leje ud. For at sikre liv i bymidten, skal der formentligt tænkes i alternativer såsom hybride erhvervsfunktioner, foreningsliv og kommunale funktioner. For at få gågaden til at hænge bedre sammen, skal der skabes en bevægelse af trafik fra syd mod nord. Herved skabes de bedste betingelser for liv og aktivitet i centrum. Til gavn for alle, ikke mindst det eksisterende handelsliv. Der skal derfor laves en række indsatser, så det bliver naturligt at søge til den sydlige ende, og starte sin færd herfra. **Mål** Gågaden skal bindes sammen, så der både er liv og aktivitet i den sydlige og nordlige del. ## 1.1 Forundersøgelse af borgerhus Torvecentret er i dag et forenings- og aktivitetssted. Stedet er dog utidssvarende og kan med en gennemgående ombygning og reorganisering omdannes til et borgerhus, som kan være et samlingssted i den sydlige del af gågaden. Målet er, at borgerhuset kan samle nogle af de mange aktiviteter, der i dag sker rundt omkring Marstal. Borgerhuset skal skabe et anker, hvorudfra ringe af aktivitet kan sprede sig. Der er også mulighed for, at borgerhuset kan rumme kommunale funktioner og private erhvervsdrivende fx i form af en cafe. Det er oplagt at tage udgangspunkt i Torvecentret, da bygningen ligger lige ved siden af den fornyelig forskønnede torveplads, og samtidigt er bygningen bygget sammen med Marstal Svømmehal. På grund af sammenbygningen giver det god mening at samtænke svømmehallen og borgerhuset, så aktiviteten det ene sted smitter af på det andet sted. I første omgang sættes der midler af til en forundersøgelse, hvori det skal afdækkes hvad borgerhuset skal rumme, og hvordan aktiviteterne skal organiseres, herunder mulige eksterne samarbejdspartnere. Indsatsen varer fra 2026 til 2031, og der er afsat 550.000 kroner til forundersøgelse af hvordan Torvecentret kan omdannes til borgerhus, og spille bedre sammen med svømmehallen og torvepladsen. Forundersøgelsen skal også undersøge muligheden for at samarbejde med eksterne fonde. Der er for nuværende ikke sat økonomi af til selve ombygning af Torvecentret eller svømmehallen. ## 1.2 Synliggørelse af svømmehal Det er unikt at have en kommunal svømmehal centralt placeret i gågaden. Derfor er det oplagt at lave en indsats for at synliggøre svømmehallen bedre i bybilledet. Det vil gøre, at den kan blive brugt mere og derved trække flere mennesker til området. En synliggørelse kan fx ske ved at lave et facademaleri i stil med den ene tvillingefærge. Indsatsen er varer fra 2026 til 2027, og der er afsat 100.000 kroner til at gøre svømmehallen synlig i gadebilledet. ## 1.3 Opholds- og oplevelsesrum Hvad end ens færd gennem gågaden starter i den nordlige eller sydlige ende, er det vigtigt, at gågaden rummer muligheder for ophold fx bænke og lignende, og ”oplevelser”, som gør, at man stopper op for en stund. Disse opholds- og oplevelsesmuligheder skal have et maritimt præg, der understøtter fortællingen om Marstal som en vigtig søfartsby, og bør skabes i samarbejde med lokalsamfundet. Indsatsen varer fra 2027 til 2029, og der er afsat 1.000.000 kroner til at lave opholds- og oplevelsesrum. Her forventes det, at der vil være ekstern rådgivning tilknyttet og at der vil blive lavet et samarbejde med lokale foreninger og institutioner. ## 1.4 Forskønnelse af Marstal Torv Torvepladsen er blevet omdannet til et grønt opholdssted, og det er vigtigt at fortsætte denne udvikling. Der vil derfor blive arbejdet for at forskønne torvepladsen yderligere fx i form af vandkunst. Indsatsen varer i 2027, og der er afsat 75.000 kroner til at understøtte en forskønnelse af torvet fx i form af kunst. Luk ## 2. Et fælles løft til gågaden Det er vigtigt, at Marstal fortsætter med at være et sted med liv og aktivitet. Derfor er fokusset i dette indsatsområde at understøtte og udvikle de fysiske rammer i gågaden, og den sydlige del af kirkestræde. Der skal være et tydeligt gennemgående visuelt udtryk i valget af byrumsinventar, så Marstal fremstår som en moderne Skipperby med rødder i de maritime traditioner. Mange af gågadens facader fremstår slidte og giver et indtryk af en lidt træt og opgivende gågade. Stik imod hvad der faktisk foregår. Udfordringen består i, at bygningsejerne ikke nødvendigvis har så stort incitament til at vedligeholde bygningerne, der er udlejede. Når først tilstrækkelig mange facader fremstår slidte, er det nemmere at ”gemme” sig i mængden. Gågaden trænger derfor til en kærlig håndsrækning. Mange gader og snorre er gennem årene blevet belagt med asfalt. Det har været billigt, og praktisk for køretøjer, men er samtidigt med til at ødelægge det samlede indtryk af den velbevarede bymidte. Det er økonomisk dyrt at udskifte asfalt med ny belægning. Derfor vil der blive fokuseret på andre fysiske forbedringer, som kan være med til at tydeliggøre og bevare Marstals historiske bymiljø. Samtidig vil forbedringerne fungere som visuelle pejlemærker, der kan lede folk gennem byen. **Mål** Det historiske Marstal skal træde tydeligere frem gennem en forskønnelse af bymidten. ## 2.1 Renovering af bygningsfacader Gågadens bygningsfacader skal renoveres fx ved at lave et renoveringsprogram, så bygningsejere kan søge økonomisk støtte til at renovere for. Indsatsen varer fra 2027 til 2031, og der er afsat 1.250.000 kroner til at renovere bygningsfacader. Planen er, at kommunen støtter renoveringen økonomisk, så bygningsejerne ikke skal dække hele udgiften selv. ## 2.2 Designguide og byrumsinventar For at sikre, at der er et gennemgående visuelt udtryk i byrummet, skal der laves en designguide, som kan bruges ved nyanskaffelser og løbende udskiftninger af byrumsinventar. Indsatsen varer i 2026, og der er afsat 500.000 kroner til at udarbejde en designguide og udskifte byrumsinventar. ## 2.3 Udskiftning af belægning og ny beplantning Byrummet skal gøres grønnere, så både borgere og besøgende oplever byen som mere levende og åben. Der kan fx plantes træer på steder, hvor der tidligere har været træer. Belægningen på veje og fortove spiller en stor rolle for helhedsindtrykket i bybilledet. Kommunen har før indgået i et samarbejde med lokale, som har fået stillet pigsten til rådighed, så husejere selv kunne udskifte flisebelægningen på ”træd til side”-arealet ved deres ejendomme. Et sådant samarbejde ønskes gentaget. Det har stor værdi, både økonomisk og i forhold til det lokale ejerskab og sammenhold det skaber mellem kommunen og borgerne. Indsatsen varer fra 2027 til 2030, og der er afsat 750.000 kroner til udskiftning af belægning på "træd til side"-arealer og beplantning. Det er ønsket, at udskiftningen af belægningen sker i samarbejde med borgere, hvorved anlægsudgiften reduceres. ## 2.4 Forbedre parkeringsforhold Der skal etableres flere og bedre parkeringsmuligheder på grusparkeringen på Vestergade 26A. Samtidigt skal parkeringsarealet gøres grønnere. Det skal understøtte målsætningen om at skabe bevægelse fra syd mod nord, og samtidig mindske behovet for biltrafik i bymidten, idet gåafstandene gøres mindre. Indsatsen varer i 2026, og der er afsat 250.000 kroner til at forbedre parkeringsforhold. ## 2. Et fælles løft til gågaden Det er vigtigt, at Marstal fortsætter med at være et sted med liv og aktivitet. Derfor er fokusset i dette indsatsområde at understøtte og udvikle de fysiske rammer i gågaden, og den sydlige del af kirkestræde. Der skal være et tydeligt gennemgående visuelt udtryk i valget af byrumsinventar, så Marstal fremstår som en moderne Skipperby med rødder i de maritime traditioner. Mange af gågadens facader fremstår slidte og giver et indtryk af en lidt træt og opgivende gågade. Stik imod hvad der faktisk foregår. Udfordringen består i, at bygningsejerne ikke nødvendigvis har så stort incitament til at vedligeholde bygningerne, der er udlejede. Når først tilstrækkelig mange facader fremstår slidte, er det nemmere at ”gemme” sig i mængden. Gågaden trænger derfor til en kærlig håndsrækning. Mange gader og snorre er gennem årene blevet belagt med asfalt. Det har været billigt, og praktisk for køretøjer, men er samtidigt med til at ødelægge det samlede indtryk af den velbevarede bymidte. Det er økonomisk dyrt at udskifte asfalt med ny belægning. Derfor vil der blive fokuseret på andre fysiske forbedringer, som kan være med til at tydeliggøre og bevare Marstals historiske bymiljø. Samtidig vil forbedringerne fungere som visuelle pejlemærker, der kan lede folk gennem byen. **Mål** Det historiske Marstal skal træde tydeligere frem gennem en forskønnelse af bymidten. ## 2.1 Renovering af bygningsfacader Gågadens bygningsfacader skal renoveres fx ved at lave et renoveringsprogram, så bygningsejere kan søge økonomisk støtte til at renovere for. Indsatsen varer fra 2027 til 2031, og der er afsat 1.250.000 kroner til at renovere bygningsfacader. Planen er, at kommunen støtter renoveringen økonomisk, så bygningsejerne ikke skal dække hele udgiften selv. ## 2.2 Designguide og byrumsinventar For at sikre, at der er et gennemgående visuelt udtryk i byrummet, skal der laves en designguide, som kan bruges ved nyanskaffelser og løbende udskiftninger af byrumsinventar. Indsatsen varer i 2026, og der er afsat 500.000 kroner til at udarbejde en designguide og udskifte byrumsinventar. ## 2.3 Udskiftning af belægning og ny beplantning Byrummet skal gøres grønnere, så både borgere og besøgende oplever byen som mere levende og åben. Der kan fx plantes træer på steder, hvor der tidligere har været træer. Belægningen på veje og fortove spiller en stor rolle for helhedsindtrykket i bybilledet. Kommunen har før indgået i et samarbejde med lokale, som har fået stillet pigsten til rådighed, så husejere selv kunne udskifte flisebelægningen på ”træd til side”-arealet ved deres ejendomme. Et sådant samarbejde ønskes gentaget. Det har stor værdi, både økonomisk og i forhold til det lokale ejerskab og sammenhold det skaber mellem kommunen og borgerne. Indsatsen varer fra 2027 til 2030, og der er afsat 750.000 kroner til udskiftning af belægning på "træd til side"-arealer og beplantning. Det er ønsket, at udskiftningen af belægningen sker i samarbejde med borgere, hvorved anlægsudgiften reduceres. ## 2.4 Forbedre parkeringsforhold Der skal etableres flere og bedre parkeringsmuligheder på grusparkeringen på Vestergade 26A. Samtidigt skal parkeringsarealet gøres grønnere. Det skal understøtte målsætningen om at skabe bevægelse fra syd mod nord, og samtidig mindske behovet for biltrafik i bymidten, idet gåafstandene gøres mindre. Indsatsen varer i 2026, og der er afsat 250.000 kroner til at forbedre parkeringsforhold. Luk ## 3. By og havn bindes sammen Mange af Marstals gæster kommer sejlede til byen, og starter deres færd fra havnen. Havnen – sammen med den historiske bymidte – udgør Marstals største kvaliteter. Der skal skabes forbindelse mellem byen og havnen, så liv og aktivitet kan bevæge sig mellem de to steder. I dag fremstår disse to stærke elementer i høj grad adskilte, både fysisk og oplevelsesmæssigt. Som besøgende kan det være vanskeligt at orientere sig fra havn til bymidte – og omvendt. Marstals særlige charme og identitet bygger på den historiske bykerne og den velbevarede havn. For at skabe synergi mellem by og havn bør udvalgte gader og snorre nytænkes, så de kan virke som naturlige ledelinjer til og fra by og havn. Nytænkningen af gaderne og snorre kan ske ved beplantning, ny belægning, skiltning og storytelling, så borgere og besøgende inviteres fra havnens liv op til aktivitet, oplevelser og handel i bymidten. Gaderne skal være vigtige årer som pumper liv rundt mellem bymidten og havnen. At skabe mere sammenhæng mellem by og havn handler ikke kun om mobilitet, men om at byen og havnen ikke opleves som adskilte enheder, men som to sider af samme fortælling. **Mål:** Der skal skabes forbindelse mellem byen og havnen, så liv og aktivitet kan bevæge sig mellem de to steder. ## 3.1 Wayfinding i Prinsensgade Der er især én gade, Prinsensgade, som er oplagt at gøre til en tydelig, levende ledelinje mellem havn og bymidte. I hver sin ende af gaden ligger Marstal Søfartsmuseum og Marstal Bibliotek. To institutioner som hvert år har mange besøgende, og som kan lede folk til og fra havnen og bymidten. Desuden slutter Prinsensgade oppe ved Marstal Torv, og indsatsen vil derfor spiller positivt sammen med indsatserne omkring borgerhuset og svømmehallen. Hvordan Prinsensgade skal gøres til en ledelinje, skal undersøges nærmere, men det er oplagt at inddrage Søfartsmuseets maritime fortælling og bibliotekets kulturelle fortælling i en overordnet gadefortælling. Der kan ske en beplantning og fredeliggørelse af gaden, så den i højere grad indbyder til, at gående bevæger sig af denne vej. Det er nødvendigt at prioritere Prinsensgade på bekostning af andre steder. Skulle det i fremtiden blive økonomisk muligt, er det oplagt at bruge erfaringerne fra Prinsensgade til at lave en tilsvarende indsats på Møllergade/Snaregade. Det vil gøre, at besøgende fra Eriks Hale og lystbådehavnen mere naturligt bliver ledt op til bymidte. Indsatsen varer fra 2027 til 2028, og der er afsat 350.000 kroner til at skabe wayfinding i Prinsensgade og fx lave en visuel fortælling i gaden i relation med Søfartsmuseet og biblioteket. ## 3.2 Fremkommelighed i Snorrene I nogle af Marstals mange snorre er der udfordringer med, at skraldespande og bevoksning spærre for færdsel. Det gør det utydeligt, om man har lov til at færdes. Der skal derfor skabes en dialog med ejendomsejere, og laves tiltag, der modarbejder dette. Indsatsen varer i 2027, og der er afsat 100.000 kroner til dialog og tiltag i forhold til Marstals snorre. ## 3.3 Fortælleruter med videre For at skabe oplevelser og mulighed for at lære byen bedre at kende, skal der skabes tematiske ruter rundt i byen. Opsatte skilte kan eventuelt anvendes til at anvise vej rundt. Ruterne og skiltningen skal både være fysiske i form af kort, og digitale fx via QR-koder. De skal guide og hjælpe besøgende rundt i byen til spændende steder, historier og butikker. Indsatsen varer fra 2027 til 2028, og der er afsat 250.000 kroner til at etablere fortælleruter fx ved brug af QR-koder i bymiljøet. ## 3. By og havn bindes sammen Mange af Marstals gæster kommer sejlede til byen, og starter deres færd fra havnen. Havnen – sammen med den historiske bymidte – udgør Marstals største kvaliteter. Der skal skabes forbindelse mellem byen og havnen, så liv og aktivitet kan bevæge sig mellem de to steder. I dag fremstår disse to stærke elementer i høj grad adskilte, både fysisk og oplevelsesmæssigt. Som besøgende kan det være vanskeligt at orientere sig fra havn til bymidte – og omvendt. Marstals særlige charme og identitet bygger på den historiske bykerne og den velbevarede havn. For at skabe synergi mellem by og havn bør udvalgte gader og snorre nytænkes, så de kan virke som naturlige ledelinjer til og fra by og havn. Nytænkningen af gaderne og snorre kan ske ved beplantning, ny belægning, skiltning og storytelling, så borgere og besøgende inviteres fra havnens liv op til aktivitet, oplevelser og handel i bymidten. Gaderne skal være vigtige årer som pumper liv rundt mellem bymidten og havnen. At skabe mere sammenhæng mellem by og havn handler ikke kun om mobilitet, men om at byen og havnen ikke opleves som adskilte enheder, men som to sider af samme fortælling. **Mål:** Der skal skabes forbindelse mellem byen og havnen, så liv og aktivitet kan bevæge sig mellem de to steder. ## 3.1 Wayfinding i Prinsensgade Der er især én gade, Prinsensgade, som er oplagt at gøre til en tydelig, levende ledelinje mellem havn og bymidte. I hver sin ende af gaden ligger Marstal Søfartsmuseum og Marstal Bibliotek. To institutioner som hvert år har mange besøgende, og som kan lede folk til og fra havnen og bymidten. Desuden slutter Prinsensgade oppe ved Marstal Torv, og indsatsen vil derfor spiller positivt sammen med indsatserne omkring borgerhuset og svømmehallen. Hvordan Prinsensgade skal gøres til en ledelinje, skal undersøges nærmere, men det er oplagt at inddrage Søfartsmuseets maritime fortælling og bibliotekets kulturelle fortælling i en overordnet gadefortælling. Der kan ske en beplantning og fredeliggørelse af gaden, så den i højere grad indbyder til, at gående bevæger sig af denne vej. Det er nødvendigt at prioritere Prinsensgade på bekostning af andre steder. Skulle det i fremtiden blive økonomisk muligt, er det oplagt at bruge erfaringerne fra Prinsensgade til at lave en tilsvarende indsats på Møllergade/Snaregade. Det vil gøre, at besøgende fra Eriks Hale og lystbådehavnen mere naturligt bliver ledt op til bymidte. Indsatsen varer fra 2027 til 2028, og der er afsat 350.000 kroner til at skabe wayfinding i Prinsensgade og fx lave en visuel fortælling i gaden i relation med Søfartsmuseet og biblioteket. ## 3.2 Fremkommelighed i Snorrene I nogle af Marstals mange snorre er der udfordringer med, at skraldespande og bevoksning spærre for færdsel. Det gør det utydeligt, om man har lov til at færdes. Der skal derfor skabes en dialog med ejendomsejere, og laves tiltag, der modarbejder dette. Indsatsen varer i 2027, og der er afsat 100.000 kroner til dialog og tiltag i forhold til Marstals snorre. ## 3.3 Fortælleruter med videre For at skabe oplevelser og mulighed for at lære byen bedre at kende, skal der skabes tematiske ruter rundt i byen. Opsatte skilte kan eventuelt anvendes til at anvise vej rundt. Ruterne og skiltningen skal både være fysiske i form af kort, og digitale fx via QR-koder. De skal guide og hjælpe besøgende rundt i byen til spændende steder, historier og butikker. Indsatsen varer fra 2027 til 2028, og der er afsat 250.000 kroner til at etablere fortælleruter fx ved brug af QR-koder i bymiljøet. Luk ## Lokal forankring ## Lokal forankring Borgere, foreninger og erhvervsliv skal inddrages i byfornyelsen, så de kan være med til at sikre, at vi sætter gang i de indsatser, som giver værdi for dem. Inddragelsen sikrer, at der skabes et ejerskab for udviklingen af byen. Dette ejerskab er en forudsætning for byfornyelsesarbejdet. Helhedsplanen MitMarstal indeholder en lang række anbefalinger for hvor og hvad den fremtidige fysiske udvikling i Marstal bør være. Da den blev udarbejdet, skete det med stor inddragelse af borgerne og lokale aktører i Marstal. Derfor giver det god mening, at byfornyelsesprogrammet, helt naturligt, tager afsæt i helhedsplanen. ## Lokal følgegruppe I forbindelse med byfornyelsen i Marstal er der blevet dannet en lokal følgegruppe bestående af repræsentanter for Marstal Lokalråd, Marstal Handelsforening, Foreningen Snorren, Torvegruppen og Turist- og Erhvervsforeningen. Følgegruppen er blevet understøttet af kommunale medarbejdere. Følgegruppen er kommet med ideer til konkrete mål og indsatser, og foreslået hvilke indsatser, der bør udvælges. Følgegruppen har arbejdet aktivt i udformningen af programmet og været med til at diskutere og kvalificere byfornyelsesprogrammet. De har ageret ambassadører for deres by og været med til at sikre, at flere borgere og lokale aktører er blevet inddraget. Følgegruppen har sammen med Ærø Kommune afholdt en byvandring den 13. september 2025 og et borgermøde den 27. januar 2026, hvor interesserede borgere hørte om de indsatser, som ligger i byfornyelsesprogrammet, og fik mulighed for at stille spørgsmål og komme med input. I perioden fra den 18. december 2025 til den 12. februar 2026 har byfornyelsesprogrammet været i offentlig høring. Efter høringsperioden er programmet blevet gennemskrevet, og denne revideret version er godkendt af kommunalbestyrelsen i maj 2026. ## Lokal forankring ## Lokal forankring Borgere, foreninger og erhvervsliv skal inddrages i byfornyelsen, så de kan være med til at sikre, at vi sætter gang i de indsatser, som giver værdi for dem. Inddragelsen sikrer, at der skabes et ejerskab for udviklingen af byen. Dette ejerskab er en forudsætning for byfornyelsesarbejdet. Helhedsplanen MitMarstal indeholder en lang række anbefalinger for hvor og hvad den fremtidige fysiske udvikling i Marstal bør være. Da den blev udarbejdet, skete det med stor inddragelse af borgerne og lokale aktører i Marstal. Derfor giver det god mening, at byfornyelsesprogrammet, helt naturligt, tager afsæt i helhedsplanen. ## Lokal følgegruppe I forbindelse med byfornyelsen i Marstal er der blevet dannet en lokal følgegruppe bestående af repræsentanter for Marstal Lokalråd, Marstal Handelsforening, Foreningen Snorren, Torvegruppen og Turist- og Erhvervsforeningen. Følgegruppen er blevet understøttet af kommunale medarbejdere. Følgegruppen er kommet med ideer til konkrete mål og indsatser, og foreslået hvilke indsatser, der bør udvælges. Følgegruppen har arbejdet aktivt i udformningen af programmet og været med til at diskutere og kvalificere byfornyelsesprogrammet. De har ageret ambassadører for deres by og været med til at sikre, at flere borgere og lokale aktører er blevet inddraget. Følgegruppen har sammen med Ærø Kommune afholdt en byvandring den 13. september 2025 og et borgermøde den 27. januar 2026, hvor interesserede borgere hørte om de indsatser, som ligger i byfornyelsesprogrammet, og fik mulighed for at stille spørgsmål og komme med input. I perioden fra den 18. december 2025 til den 12. februar 2026 har byfornyelsesprogrammet været i offentlig høring. Efter høringsperioden er programmet blevet gennemskrevet, og denne revideret version er godkendt af kommunalbestyrelsen i maj 2026. Luk ## Spørgsmål og svar ### Hvad er et byfornyelsesprogram? Det er en plan for, hvordan et område kan udvikles og forbedres fysisk og funktionelt – fx gennem nye byrum, bedre forbindelser og renovering. ### Hvorfor laver vi byfornyelse i Marstal? For at skabe mere liv i byen, understøtte handelslivet og gøre Marstal endnu mere attraktiv for både borgere og besøgende. ### Hvornår sker ændringerne? Indsatserne gennemføres løbende frem mod 2031. Midlerne skal være anvendt senest i 2031. ### Kan jeg som borger blive involveret? Ja. Programmet bygger på lokal inddragelse, og samarbejde med borgere og lokale aktører er en vigtig del af gennemførelsen. ### Hvor mange penge er der afsat? Der er afsat  5.125.000 kroner til byfornyelsesprogrammet fordelt på de tre indsatsområder: - 1.675.000 kroner til indsats 1: Vores mødesteder - 2.750.000 kroner til indsats 2: Et fælles løft til gågaden - 700.000 kroner til indsats 3: By og Havn bindes sammen