Tilsyn i sygeplejen
Styrelsen for Patientsikkerhed har været på tilsyn hos sygeplejen i Ærø Kommune. Resultatet af tilsynet er, at Styrelsen vurderer, at der i sygeplejen i Ærø Kommune er ”Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden”.
Styrelsen for Patientsikkerhed konstaterede at alle målepunkter var opfyldt. Sygeplejen fremstod sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik, og vi identificerede ikke problemer af betydning for patientsikkerheden.
Styrelsen stiller ingen krav eller henstillinger til sygeplejen på baggrund af det aktuelle tilsynsbesøg. Tilsynet er afsluttet.