---
title: "Projekt ved Grønnegade udskydes"
description: "Projektet udskydes til senere på året"
date: "2024-10-24"
created: "2024-10-24"
---

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen)

                    [Kommunikation og presse](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/nyheder)

                [Projekt ved Grønnegade udskydes](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/nyheder/projekt-ved-groennegade-udskydes)

# Projekt ved Grønnegade udskydes

Grønnegade ved Marstal Skole skal lukkes permanent for gennemkørsel – men projektet udskydes til senere på året.

Der skal være
bedre trafiksikkerhed for børn og unge i Marstal Skole og SFO. Derfor blev det
i 2023 besluttet, at Grønnegade skal spærres permanent for gennemkørsel, og at
der i samme forbindelse skal etableres fartdæmpende pudebump på Halvejen.

Projektet har
nu været i udbud og skulle med den oprindelige tidsplan stå færdigt i maj 2024.
Det eneste indkomne tilbud var dog markant dyrere end forventet, og projektet
bliver derfor udskudt. Projektet vil komme i et fornyet udbud senere på året,
forventeligt efter sommer.

Grønnegade vil
være åben for bilkørsel, frem til anlægsarbejdet starter. Der sættes altså ikke
midlertidig spærring op.

## Hvorfor
bliver Grønnegade lukket for bilkørsel?

Sagen om
lukning af Grønnegade har været behandlet i Teknik-, miljø- og havneudvalget af
flere omgange. Sagen har desuden været i offentlig høring, og der er i
samarbejde med skolen og SFO’en udarbejdet en trafiksikkerhedsplan.

Grønnegade var
spærret for gennemkørsel fra Halvejen fra januar 2022 og frem til, at SFO’en
stod færdig i foråret 2023. Park og Vej modtog i perioden med afspærringen ikke
klager fra beboere eller brugere af skolen.

I forbindelse
med opførelsen af den nye SFO modtog Park og Vej et ønske fra skolen om, at
lukningen for gennemkørsel i Grønnegade blev permanent. Mange forældre, der
skal hente og bringe børn, kører ind fra Møllevejen ad den lille stikvej til
Grønnegade. Det skaber meget trafik i den smalle gade, hvor mange børn færdes
på cykel og gåben. Trods mange opfordringer fra skolen til forældre, har
det været svært at få ændret kørselsadfærden.
