Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

OPEN CALL - Undervisere til 'Kultur i nye fællesskaber'

Vil du være underviser i vores tilbud til ensomme borgere over 55 år: Kultur i nye fællesskaber?

Her får borgere, som savner et fællesskab mulighed for at deltage i et forløb med forskellige kultur- og naturaktiviteter.

Vi søger undervisere med voksenundervisningserfaring inden for kunsthåndværk, trædrejning, keramik, musik, knytning, litteratur/fortælling m.m. som brænder for at formidle at formidle kultur og aktiviteter til andre voksne.

Hvad er Kultur i nye fællesskaber?

Kultur i nye fællesskaber er et trivselstilbud til borgere, hvor kulturoplevelser og arbejde med kunsthåndværk er omdrejningspunktet for at fremme deltagernes trivsel, livskvalitet og mulighed for at møde mennesker i nye fællesskaber.

Forløbet er målrettet borgere over 55, der føler sig ensomme og savner nye fællesskaber.

Formålet med Kultur i nye fællesskaber er at fremme trivsel og mental sundhed ved at involvere deltagerne i gruppeforløb, hvor de får en kulturel pause fra personlige bekymringer og hvor selvudvikling og fællesskab træder i forgrunden.

Kultur i fællesskaber er et 8-ugers kultur- og naturforløb, hvor deltagerne i grupper på 6-8 borgere oplever og deltager aktivt i aktiviteter inden for kunsthåndværk, keramik, trædrejning, knytning og knob, fortælling/litteratur, musik og bevægelse m.m.

Aktiviteterne foregår i cirka to timer 1 gang om ugen, og der vil være to hold om ugen. Forløbene starter i begyndelsen af september.

Læs mere om Kultur i fællesskaber

Hvem søger vi?

Vi søger kreative og engagerede personer, der brænder for at formidle det bedste fra kulturen til andre voksne.

Du:

• Arbejder med kunsthåndværk, som fx vævning, trædrejning, knob og knytning el.lgn, keramik, billedkunst, musik, litteraturformidling, historie eller har andre kompetencer inden for kulturområdet.

• Har erfaring med undervisning af voksne

• Er god til at engagere og motivere dine kursister

• Er god til at opbygge relationer og skabe god dynamik i en gruppe

• Har ideer til, hvordan et sådant kulturforløb kan planlægges, gerne så naturen eller byens rum.

Hvad er din opgave?

Din opgave i forløbet er delt i to:

I løbet af sommeren/sensommeren 2025 mødes vi et par gange for at tale om, hvordan du bedste tilrettelægger og underviser i et kulturforløb til den målgruppe, som forløbet henvender sig til.

Herefter skal alene og sammen med de andre undervisere planlægge og gennemføre et 8 timers undervisningsforløb til målgruppen, som skal afvikles 2 gange i løbet af efteråret 2025.

Forløbet må gerne tilpasses, så det kan foregå forskellige steder: i naturen, på biblioteket, på museer, i kirker, i byrummet eller andet.

Det er afgørende at have forståelse for, at der IKKE er tale om terapeutiske forløb. Kultur i fællesskaber er et trivselsfremmende forløb i et diagnosefrit rum, hvor kulturoplevelserne, dynamikken og fællesskabet giver deltagerne et pusterum fra hverdagen og dermed åbner for nye perspektiver og tilgange til tilværelsen og livet, som kan styrke deres trivsel og selvværdsfølelse.

Ansøgning

Send os en motiveret ansøgning, hvor du skriver om dig selv og din faglige baggrund, din erfaring med voksenundervisning og meget gerne ideer og input til aktiviteter til denne målgruppe.

Ansøgningen sendes til Kulturmedarbejder Lone Flügge på lfl@aeroekommune.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 27. juni 2025.

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte Lone Flügge på lfl@aeroekommune.dk eller 6352 5040.

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Torsdag09:00 - 15:00
Fredag09:00 - 13:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00