Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Ny transportdirektør til Ærø

Den 1. december 2025 tiltræder Hilmar Eliasen som ny transportdirektør i Ærø Kommune.

Solid maritim erfaring

Hilmar kommer fra en stilling som juridisk chefkonsulent hos Grønlands nationale forsyningsselskab Nukissiorfiit. Han har tidligere været administrerende direktør for Strandfaraskip Landsins, hvor han bl.a. har haft ansvaret for styring af kollektiv transport på Færøerne og heraf de otte færger i indenrigsfart på Færøerne.

"Jeg er sikker på, at Hilmar er den rette direktør for Ærøfærgerne. Med Hilmar får Ærø en transportdirektør med en imponerende bredde i erfaring og en stærk strategisk forståelse for både drift og udvikling. Jeg ser frem til samarbejdet og er overbevist om, at Hilmar vil være en stærk drivkraft i arbejdet med at sikre en effektiv, bæredygtig og fremtidssikret transport på Ærø," siger Allan Krogh Filtenborg, kommunaldirektør.

Hilmar Eliasen er 58 år, opvokset på Færøerne og flytter til Ærø i forbindelse med sin tiltrædelse. Privat er han gift med Pavla, og sammen har de tre voksne sønner.

”Som ny transportdirektør ser jeg frem til at stå i spidsen for den samlede mobilitet på Ærø, hvor vi både værner om den traditionsrige færgedrift og den lokale trafik på øen. Samtidig skal vi sætte kursen mod en grønnere og mere fremtidssikret transport. Jeg vil dedikere fuld opmærksomhed til at sikre en fortsat formålsdrevet betjening med den nuværende kapacitet, mens vi arbejder målrettet på udviklingen og indfasningen af nye emissionsfrie færger,” fortæller Hilmar Eliasen, kommende transportdirektør.

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Torsdag09:00 - 15:00
Fredag09:00 - 13:00

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00