---
title: "Høring: Budget 2027-2030"
description: "Budget 2027-2030 er netop sendt i offentlig høring frem til 4. september 2026."
date: "2026-08-21"
created: "2026-08-21"
---

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen)

                    [Kommunikation og presse](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/nyheder)

                [Høring: Budget 2027-2030](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/nyheder/hoering-budget-2027-2030)

# Høring: Budget 2027-2030

Budget 2027-2030 er netop sendt i offentlig høring frem til 4. september 2026.

Ærø Kommune opfordrer til, at alle interesserede bidrager med høringssvar.

## Afgiv høringssvar – sådan gør du

Du kan sende dit høringssvar til Løn- og Økonomi via mail okonomi@aeroekommune.dk.

Fristen for høringssvar er fredag den 4. september 2026 kl. 8.00.

## Høringsmateriale

###

                                    Vejledning

## Bruger/skat

Bruger/skat er et grundlæggende dokument for Ærø Kommunes budget. Det viser status på budgettet for 2027 – 2030. I de øverste linjer vises kommunens indtægter fordelt på ”Skatter” og ”Generelle tilskud og udligning”. Herefter kommer kommunens driftsudgifter fordelt på de enkelte hovedområder, samt renteudgifter og puljer til PL-fremskrivning. Indtægterne fratrukket driftsudgifterne giver linjen ”Resultat af skattefinansieret drift”. Dette er det første økonomiske pejlemærke, som skal være på mindst -22.000 t.kr. i hvert år., det vil sige pejlemærket ikke overholdes i 2027, 2028 og 2029.

Herefter kommer anlægsudgifter fordelt på hovedområdet. Disse trækkes fra ”Resultat for skattefinansieret drift”, hvilket giver ”Resultat af skattefinansieret område i alt”. Her ses et underskud i både 2027 og 2028. Derefter fratrækkes finansforskydninger og finansiering, som primært består af afdrag på lån og optagne lån. Alt dette giver tilsammen ”Ændring af likvider i alt”, som viser, hvor meget der tages op af den samlede kommunekasse hvert år. Til sidst kommer ”Ultimobeholdning”, som viser, hvor meget der forventes at være i kassen ved udgangen af hvert år. Her er det andet økonomiske pejlemærke i 2029, hvor ultimobeholdningen skal være mindst 25.000 t.kr. Denne overskrides med 46.608 t.kr. i bruger/skat.

## Servicedriftsudgifter ****

Dette dokument giver et overblik over Ærø Kommunes serviceudgifter. Dette gøres ved først at opgøre de samlede driftsudgifter, hvorefter der fratrækkes en række områder (primært overførselsområdet), hvilket giver serviceudgifterne. Disse holdes op mod Ærø Kommunes serviceramme, der i denne udgave overskrides med 1.253 t.kr.

## Bevillingsoversigt

Bevillingsoversigten viser Ærø Kommunes budget fordelt på de enkelte udvalg, herefter på de enkelte ramme typer og endeligt på det enkelte kapitalmiddel. Dokumentet giver dermed et overblik over fordelingen af budgettet.

## Tekniske korrektioner

De tekniske korrektioner viser de tekniske ændringer, der er foretaget til årene 2027 – 2030 siden vedtagelsen af Budget 2026. Ændringerne er primært foretaget via budgetbidrag fra administrationen for at opretholde serviceniveauet, eller af direktionen ifølge årets lov- og cirkulæreprogram. Bilaget indeholder endeligt nogle tillægsbevillinger, som er givet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2026.

## Katalog med budgetønsker

Kataloget med budgetønsker indeholder administrative og politiske budgetønsker, samt sager der er videresendt fra udvalg til Prioriteringsdebatten. Til Prioriteringsdebatten skal Kommunalbestyrelsen beslutte, hvilke forslag der skal udmøntes.

## Tilpasningskatalog

Tilpasningskataloget indeholder en lang række tilpasningsforslag, der kan bidrage til et budget, der overholder de økonomiske pejlemærker. De økonomiske og faktiske konsekvenser står beskrevet. Til Prioriteringsdebatten skal Kommunalbestyrelsen beslutte, hvilke forslag der skal udmøntes.

###

                                    Budget til 1. behandling

- [Budget 2027-2030 Budget til 1 behandling](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/Budget-2027-2030-Budget-til-1-behandling.pdf "Budget 2027-2030 Budget til 1 behandling")
- [1. Brugerskat til 1. behandling efter direktionens ændringer](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/1.-Brugerskat-til-1.-behandling-efter-direktionens-ændringer.pdf "1. Brugerskat til 1. behandling efter direktionens ændringer")
- [2. Servicedrift til 1. behandling efter direktionens ændringer](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/2.-Servicedrift-til-1.-behandling-efter-direktionens-ændringer.pdf "2. Servicedrift til 1. behandling efter direktionens ændringer")
- [3. Bevillingsoversigt til 1. behandling efter direktionens ændringer](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/3.-Bevillingsoversigt-til-1.-behandling-efter-direktionens-ændringer.pdf "3. Bevillingsoversigt til 1. behandling efter direktionens ændringer")
- [4. Tekniske korrektioner til 1. behandling efter direktionens ændringer](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/4.-Tekniske-korrektioner-til-1.-behandling-efter-direktionens-ændringer.pdf "4. Tekniske korrektioner til 1. behandling efter direktionens ændringer")
- [5. Takstblad til 1. behandling](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/5.-Takstblad-til-1.-behandling.pdf "5. Takstblad til 1. behandling")
- [6. Havnetakster 2027 til 1. behandling](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/6-.-Havnetakster-2027-til-1.-behandling.pdf "6. Havnetakster 2027 til 1. behandling")
- [7. Notat vedrørende udmeldt statsgaranti og generelle tilskud og skatter budget 2027-2030 til 1. behandling](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/7.-Notat-vedr.-udmeldt-statsgaranti-og-generelle-tilskud-og-skatter-budget-2027---2030-til-1.-behandling.pdf "7. Notat vedr. udmeldt statsgaranti og generelle tilskud og skatter budget 2027-2030 til 1.-behandling")

###

                                    Administrative og politiske budgetønsker samt ønsker fra stående politiske udvalg

- [Budget 2027-2030 Budgetønsker til behandling og høring](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/Budget-2027-2030-Budgetønsker-til-behandling-og-høring.pdf "Budget 2027-2030 Budgetønsker til behandling og høring")
- [Katalog Budgetønsker budget 2027 til 1. behandling](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/Katalog-Budgetønsker-budget-2027---til-1.-behandling.pdf "Katalog Budgetønsker budget 2027 til 1. behandling")

###

                                    Tilpasningskatalog

- [Budget 2027-2030 Tilpasningsforslag til behandling og høring](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/Budget-2027-2030-Tilpasningsforslag-til-behandling-og-høring.pdf "Budget 2027-2030 Tilpasningsforslag til behandling og høring")
- [Tilpasningskatalog til høring](https://www.aeroekommune.dk/p/Budget/Budget 2027-2030/Tilpasningskatalog-til-høring.pdf "Tilpasningskatalog til høring")
