---
title: "Det kan ramme alle. Hvor meget ved du om alkohol og misbrug?"
description: "I uge 40 rykker Ærø Kommunes rådgivende team ud flere steder på øen for at sætte fokus på alkohol og misbrug"
date: "2026-09-28"
created: "2026-09-28"
---

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen)

                    [Kommunikation og presse](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/nyheder)

                [Det kan ramme alle. Hvor meget ved du om alkohol og misbrug?](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/nyheder/det-kan-ramme-alle-hvor-meget-ved-du-om-alkohol-og-misbrug)

# Det kan ramme alle. Hvor meget ved du om alkohol og misbrug?

Ærø Kommunes rådgivende team sætter fokus på alkohol og misbrug i uge 40. Du kan både stille spørgsmål, få råd og vejledning samt udfordre din viden i forhold til alkohol og misbrug. Der er en æske chokolade på højkant til den, der gætter flest rigtige.

Du vil kunne møde det rådgivende følgende steder i uge 40:

- Mandag den 28. september fra kl. 10.00-12.00 i Dagli'Brugsen i Søby kan du møde teamleder i hjemmepleje Vest Ulla Mouritsen og hjemmevejleder Bettina Sørensen
- Tirsdag den 29. september fra kl. 13.00-16.00 på Marstal bibliotek kan du møde familiekonsulent Heidi Beck og sundhedskoordinator Pernille Rønn Bolding
- Onsdag den 30. september fra kl. 9.00 til kl. 13.30 på Ærøskøbing bibliotek kan du møde kommunens alkoholbehandler, Rusmiddelrådgiver og TUBA-rådgiver.

Derudover har Det rådgivende team inviteret Genklang, til at holde oplæg for Marstal Skole og Friskolen samt for kursister på HF/VUC torsdag den 1. oktober. Genklang yder gratis og onlinebaseret hjælp til børn og unge mellem 12 og 24 år, der lever i en familie med alkohol- eller stofproblemer.

## En samtale kan være første skridt på vejen til et nyt liv

Når man selv drikker for meget eller er pårørende til en der gør, kan man føle sig ensom. Måske fordi man går med en masse bekymringer alene. Ved at åbne op og tale om, hvordan alkohol fylder i ens liv, kan man få opbygget mod og viljestyrke til at tage dét skridt, der kan ændre ens liv.

Sammen med @Alkohol&Samfund sætter Ærø Kommune fokus på, at der er gratis hjælp at få til både dig, der drikker for meget, og til dig, der er pårørende.

## Kontakt Det rådgivende team i Ærø Kommune for at høre mere

E-mail: Detraadgivendeteam@aeroekommune.dk

Telefon:
Heidi Beck: 6352 5058
Pernille Bolding: 6352 5523
Bettina Sørensen: 2059 1134
Ulla Mouritsen: 5150 1539
Pernille Dybro, alkoholbehandler: 6223 3266
Toyna Fladmark, RUS: 3017 4414
Sine Møller, TUBA: 3067 2480
