---
title: "Ærø Kommune deltager i nationalt forskningsprojekt om stress"
description: "Ærø Kommune er med i et nyt, landsdækkende forskningsprogram om stress, som skal give ny viden om, hvordan stress opstår, behandles og forebygges."
date: "2025-09-19"
created: "2025-09-19"
---

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen)

                    [Kommunikation og presse](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse)

                    [Nyheder](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/nyheder)

                [Ærø Kommune deltager i nationalt forskningsprojekt om stress](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/nyheder/aeroe-kommune-deltager-i-nationalt-forskningsprojekt-om-stress)

# Ærø Kommune deltager i nationalt forskningsprojekt om stress

Ærø Kommune er
med i et nyt, landsdækkende forskningsprogram om stress, som skal give ny viden
om, hvordan stress opstår, behandles og forebygges. Projektet hedder Stress i
Danmark og ledes af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital
i samarbejde med en række danske kommuner og Region Hovedstaden.

## Formålet med forskningsprogrammet

Formålet med Stress
i Danmark er at skabe en bedre forståelse af langvarig stress - herunder
årsager, forløb, behandling og forebyggelse. Projektet skal blandt andet:

- Kortlægge udviklingen i stress i
     Danmark over de seneste 10 år
- Undersøge effekten af kommunale og
     regionale tilbud til stressramte
- Vurdere, hvilke behandlinger der
     virker bedst
- Belyse, hvordan sygemeldinger med
     stress påvirker arbejdsmarkedstilknytning

## Dataudveksling med Ærø Kommune

Som en del af
projektet har Ærø Kommune indgået et dataudvekslingssamarbejde med
Region Hovedstaden. Det betyder, at kommunen deler relevante oplysninger om
sygemeldte borgere med stress – fx sygefraværsdata og oplysninger fra kommunens
journalsystemer. Alle data behandles fortroligt og i overensstemmelse med
gældende databeskyttelseslovgivning.

Data anvendes
udelukkende til videnskabelige formål og anonymiseres, så enkeltpersoner ikke
kan identificeres i de endelige resultater.

## Et vigtigt skridt mod bedre forebyggelse

Forskningsprogrammet
løber frem til 2034 og forventes at give værdifuld viden, som kan bruges til at
forbedre både lokale og nationale indsatser mod stress.

[Læs mere om forskningsprojektet
på Bispebjerg Hospitals hjemmeside](http://www.bispebjerghospital.dk/stressidanmark)https://www.aeroekommune.dk/MOLIRIPAGE/d12f6d1f-c020-4263-b454-2fe7609dcf79

[Læs mere om Dataudvekslingssamarbejde mellem Region Hovedstaden og Ærø Kommune](https://www.aeroekommune.dk/MOLIRIPAGE/d12f6d1f-c020-4263-b454-2fe7609dcf79 " Læs mere om Dataudvekslingssamarbejde mellem Region Hovedstaden og Ærø Kommune")
