---
title: "Fernisering af fotoudstillingen \"Døve hører ikke luftalarmer\""
description: "30. november 2026"
date: "2026-10-21"
created: "2026-10-21"
---

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen)

                    [Kommunikation og presse](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse)

                    [Det sker](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/det-sker)

                [Fernisering af fotoudstillingen "Døve hører ikke luftalarmer"](https://www.aeroekommune.dk/om-kommunen/kommunikation-og-presse/det-sker/fernisering-af-fotoudstillingen-doeve-hoerer-ikke-luftalarmer)

# Fernisering af fotoudstillingen "Døve hører ikke luftalarmer"

                        mandag
                        30. november

                            Klokken
                            15.00 - 17.30

                        Marstal Bibliotek

                        Prinsensgade 21, 5960 Marstal

                            Gratis

I udstilling ”Døve hører ikke luftalarmer”  skildrer fotograf Olaufur Gestsson og journalist Frederik Tillitz livet og dagligdagen for mennesker med handicap i et Ukraine, der har vært i krig i mere end fire år. Serien sætter fokus på en overset virkelighed i krig: At mennesker med handicap alt for ofte bliver glemt, når katastrofer rammer. Nogle kan ikke høre sirenerne. Andre kan ikke komme med, når mennesker flygter. Kåret som Årets Portrætserie ved Årets Pressefoto 2025.

Mennesker med handicap er blandt de mest sårbare under krigen i Ukraine. Mange kan ikke høre advarsler, bruge flugtveje eller reagere på ændrede rutiner, hvilket gør evakuering vanskelig og efterlader nogle fanget i deres hjem.

Trods de farer engagerer flere sig i den ukrainske handicapbevægelse og arbejder for bedre vilkår og et mere inkluderende Ukraine. Krigen har forværret livet for de 2,7 millioner ukrainere, der allerede levede med handicap før 2022.  Samtidig har det givet hundredtusinder af nye krigsrelaterede handicap. Alligevel finder mange strukturer, fællesskab og håb midt i kaosset.

Dansk og ukrainsk samarbejde skal sikre, at genopbygningen efter krigen gør landet mere tilgængeligt for alle. Fotoserien *Døve hører ikke luftalarmer* formidler 22 personlige fortællinger om tab, modgang, styrke og handling.

”Døve hører ikke luftalarmer” har fernisering den 30. november 2026 kl. 15.00 på Marstal Bibliotek, hvor alle er velkomne.
