Skip til hoved indholdet

Tilskud til foreninger

Som forening har I forskellige muligheder for at søge tilskud til jeres arbejde og aktiviteter.

For at søge Ærøordningen og Lokaletilskud skal foreningen være godkendt som folkeoplysende forening. Læs mere om at blive godkendt som folkeoplysende forening i Foreningshåndbogen.

Ærøordningen

Foreninger, der er godkendt som folkeoplysende foreninger, kan søge tilskud til aktiviteter, kurser og rejser efter folkeoplysningsloven.

Næste ansøgningsfrist er 1. april.

Det samlede beløb afsat til Ærøordningen (fratrukket beløb til udviklings- og materialetilskud) fordeles efter følgende principper:

  • Alle klubber får et grundtilskud på 2.000 kr. Det resterende beløb kaldes fordelingssummen.
  • Ekstra grundtilskud: 15 procent af fordelingssummen afsættes til ekstra grundtilskud.
  • Aktivitetstilskud: 50 procent af fordelingssummen afsættes til aktivitetstilskud.
  • Kursustilskud: 5 procent af fordelingssummen afsættes til kursustilskud.
  • Rejsetilskud: 30 procent af fordelingssummen afsættes til rejsetilskud.

Se tilskuddets retningslinjer for, hvordan tilskuddene fordeles mellem foreningerne samt for yderligere info.

Ansøgningsskemaer og retningslinjer

Lokaletilskud

Foreninger, der er godkendt som folkeoplysende foreninger, har også mulighed for at søge tilskud til egne eller lejede lokaler i Ærø Kommune efter Folkeoplysningsloven. Se følgende retningslinjer for yderligere info:

Udviklings- og materialetilskud til foreninger

Foreninger og selvorganiserede grupper i Ærø Kommune kan søge tilskud til udvikling og materialer. Der er deadline for at søge om tilskud den 1. april og den 1. november. En forening kan kun få ét tilskud pr. år. 
 
Beløbet fordeles efter følgende principper:

Der er i 2024 afsat 154.000 kroner til udviklings- og materialetilskud.

  • En forening kan maksimalt få udbetalt 8.500 kroner i tilskud pr. år.
  • Der skal være en egenbetaling på 50 % til udgiften.
  • Materialetilskud kan søges til alle aktiviteter i foreningen, og der bliver ikke differentieret mellem aldersgrupper.
  • Ordningen administreres af Folkeoplysningsudvalget.
  • Tilskuddet kan søges af foreninger og selvorganiserede grupper, som ikke hører under Ærøordningen.

Der kan kun søges om udviklings- og materialetilskud til forventet udvikling samt indkøbt materiale for indeværende år. Der kan også søges tilskud til materialer, der er indhentet tilbud på. Dog vil tilskuddet først blive udbetalt, når indkøbet dokumenteres.

Har du spørgsmål?

Kontakt Kulturafdelingen på telefon 63525000 eller mail kult-soc-afd@aeroekommune.dk

Det er Folkeoplysningsudvalget, der administrerer Ærøordningen. Relevante links:

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag 09:00 - 12:00

 

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

 

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00