--- title: "Beredskabsplan for bekymring om Ekstremisme og Radikalisering blandt børn, unge og voksne" description: "Godkendt i maj 2026" date: "2026-09-30" created: "2026-09-30" --- [Hjem](https://www.aeroekommune.dk/) [Mit liv](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv) [Børn og unge](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/boern-og-unge) [Beredskab](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/boern-og-unge/beredskab) [Beredskabsplan for bekymring om Ekstremisme og Radikalisering blandt børn, unge og voksne](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/boern-og-unge/beredskab/beredskabsplan-for-bekymring-om-ekstremisme-og-radikalisering-blandt-boern-unge-og-voksne) # Beredskabsplan for bekymring om Ekstremisme og Radikalisering blandt børn, unge og voksne ## *Lovgrundlag* *Denne udgave af Ærø Kommunesberedskab og handleguide for forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme og radikalisering er udarbejdet i perioden aug. 2024 til april 2026. Den er godkendt i Kommunalbestyrelsen d.17.juni 2026.* ***Børne-ungeområdet*** *Beredskabet for ekstremisme og radikalisering er en ud af tre beredskabsplaner på børne- og ungeområdet i Ærø Kommune, som dækker følgende:* - *Vold og seksuelle overgreb (Barnets Lov §15, stk. 2)* - *Æresrelaterede konflikter og social kontrol (Barnets Lov §15, stk.3)* - *Ekstremisme og radikalisering (Barnets Lov §15, stk.3)* *Det kommunale beredskab vedrørende ekstremisme og radikalisering er lovpligtigt jf. Barnets Lov § 15, stk. 3:* *”Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.”* ***Voksenområdet*** *Da ekstremisme og radikalisering ikke kun begrænser sig til børne-ungeområdet, dækker denne plan også voksenområdet.* *Det kommunale beredskab vedrørende ekstremisme og radikalisering på er på voksenområdet lovpligtig jf. Serviceloven §12b: ”* *Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere har mulighed for at få gratis, målrettet rådgivning i henhold til* [*§ 10*](https://danskelove.dk/serviceloven/10)*, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for at blive radikaliserede eller de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø. Tilbuddet om rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i tilrettelæggelse af den målrettede rådgivning efter* [*stk. 1*](https://danskelove.dk/serviceloven/12b#1) *etablere kontaktperson- eller mentorordninger. Stk. 3. I forbindelse med den målrettede rådgivning efter* [*stk. 1*](https://danskelove.dk/serviceloven/12b#1) *skal kommunalbestyrelsen overveje, om den pågældende har behov for yderligere støtte efter denne lov eller anden lovgivning. Stk. 4. Rådgivningen efter* [*stk. 1*](https://danskelove.dk/serviceloven/12b#1) *skal ske i samarbejde med borgeren.* ***Offentliggørelse*** Beredskabsplanen skal i henhold til lovgivningen offentliggøres. Det sker på Ærø Kommunes hjemmeside. Ligeledes bliver den gjort tilgængelig på Ærø Kommunes intranet og på de enkelte institutioners hjemmesider. ***Revision****Beredskabsplanen skal revideres hvert fjerde år.* **** ## Aktionskort 1 Til fagpersoner ved bekymring om radikalisering eller ekstremistisk adfærd. Aktionskort 1| **Konkret bekymring** **med behov for akut handling?** | **Bekymring** **om en persons involvering?** | | --- | --- | | **Kontakt politiet på telefon 114 eller foretag en anmeldelse på politi.dk**

**I tilfælde af akutte situationer, hvor borgeres sikkerhed er i fare, bør du alarmere politiet på telefon 112.** | **Drøft din bekymring med din leder.** Sammen kan I begrunde bekymringen ud fra definitioner, tegn og opmærksomhedspunkter i forhold til ekstremisme og radikalisering oplistet i kap. 2 i denne plan

**Kontakt Infohus Ærø tovholder på telefon:** 63525056/29103841 **eller e-mail:** infohusaeroe@aeroekommune.dk

Uden for vores åbningstid kontakt den nationale hotline mod radikalisering på:

4174 9090. Åben dagligt kl. 08:00-22:00.

Du kan også søge sparring hos SSP i Ærø Kommune på tlf. 51779107 eller hos Interkulturelt Team i Svendborg på tlf. 51524656.

Hvis bekymring drejer sig om et barn, så vær særligt opmærksom på, at du har underretningspligt. | **** ## 1. RAMMESÆTNING AF BEREDSKABET ### 1.1 Formål Risikoadfærd i form af ekstremisme og radikalisering kan for både børn, unge og voksne få vidtrækkende konsekvenser for deres trivsel, deres fysiske, psykiske og sociale udvikling samt deres deltagelse i fællesskabet. Risikoadfærden kan fx bestå af, at en person begår kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, eller at vedkommende vurderes at være i overhængende risiko for at gøre det. I Ærø Kommune har vi ansvaret for at beskytte børn, unge og voksne og bidrage til, at vi så tidligt som muligt bliver opmærksomme på og reagerer, hvis borgere udsættes for overgreb, påvirkning eller udvikler risikoadfærd i form af ekstremisme eller radikalisering. Det kræver viden, kompetencer og handling. Derfor er det afgørende at have en fælles forståelse af, hvad ekstremisme og radikaliseret adfærd er, og hvilke tegn man skal være opmærksom på, således at risici kan opdages, og de professionelle voksne kan tage ansvar for at beskytte den enkelte – barn, ung eller voksen – så tidligt som muligt. Vi har i Ærø Kommune udarbejdet et beredskab, hvoraf det fremgår, hvordan vi arbejder forebyggende og opsporende, samt hvordan kommunens medarbejdere og ledere skal håndtere mistanke eller viden om risikoadfærd i forhold til både børn, unge og voksne. Beredskabet er udarbejdet for at skærpe bevidstheden om ansvar og pligter samt sikre en hurtig, ensartet og professionel håndtering af sager med mistanke eller viden om ekstremistisk eller radikaliseret adfærd. Beredskabet skal medvirke til, at fagpersoner i Ærø Kommune – både centralt og decentralt: - er med til at ruste børn, unge og voksne med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer, som skaber modstandskraft over for udvikling af risikoadfærd - har fokus på at forebygge, at radikalisering og ekstremistisk påvirkning finder sted - har tilstrækkelige kompetencer og viden til at opspore borgere, der er udsat for at udvikle risikoadfærd i form af ekstremisme og radikalisering - kan håndtere sager, hvor børn, unge eller voksne udsættes for radikalisering og ekstremistisk påvirkning eller udviser tegn på risikoadfærd - arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af en sag. Udgangspunktet er, at alle borgere – børn, unge og voksne – har ret til den bedst mulige hjælp. På et område, som er komplekst både i praksis og i lovgivning, og som kan vække usikkerhed, handletrang og stærke følelser, kan beredskabet hjælpe os med at huske de mange detaljer – og give os overskud til altid at have fokus på den enkelte borger. ### 1.2 Målgruppe for beredskabet ekstremisme og radikalisering Beredskabet for forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme og radikalisering i Ærø Kommune henvender sig til alle ansatte, der arbejder med børn, unge og voksne. For børn- og ungeområdet omfatter beredskabet ledere og medarbejdere i dagplejen, børnehuse, skoler, SFO, kommunale fritidstilbud, UU, sundhedspleje, tandpleje, familieafdeling, pleje- og aflastningsfamilier samt øvrige ansatte med direkte kontakt til børn og unge under 18 år. For voksenområdet omfatter beredskabet ansatte i fx jobcenter, voksen- og handicapområdet, socialpsykiatrien, misbrugsbehandling, forebyggende hjemmebesøg, botilbud, beskæftigelsestilbud og øvrige afdelinger med kontakt til voksne borgere over 18 år. Beredskabet henvender sig yderligere til andre kommunale afdelinger, relevante myndigheder og eksterne samarbejdspartnere, der har kontakt til borgere på tværs af alder, herunder politi, sundhedsvæsen og regionale eller statslige myndigheder. Beredskabet kan desuden bruges som inspiration for andre institutioner, foreninger, grupper og enkeltpersoner i både kommunalt og privat regi, da det er et fælles ansvar at forebygge og bekæmpe ekstremisme og radikalisering blandt borgere i alle aldre. ### 1.3 Implementering af og kendskab til beredskabet Alle ansatte på både børn-, unge- og voksenområdet i Ærø Kommune skal have kendskab til beredskabet og er forpligtet til at sætte sig ind i, hvordan vi arbejder med det. Lederne på de enkelte arbejdspladser er ansvarlige for implementeringen. Beredskabet skal forankres lokalt på alle arbejdspladser og fungere som et kendt og dynamisk arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i arbejdet med børn, unge, voksne og deres pårørende. Alle institutioner, centre og afdelinger skal med udgangspunkt i beredskabsplanen sætte fokus på det forebyggende arbejde og sikre, at der udarbejdes lokale procedurer, som er kendt af alle ansatte. I den forbindelse kan der udarbejdes lokale aktionskort, som tager højde for de enkelte enheders særlige forhold, herunder særlige arbejdsgange, samarbejdsflader og risikofaktorer. Beredskabet er et fast årligt punkt på dagsordenen på fx ledermøder, MED- og personalemøder samt ved introduktion af nye medarbejdere og ledere – både på børn-, unge- og voksenområdet. Dette sikrer vedvarende kendskab, refleksion og dialog om forståelsen og anvendelsen af beredskabet. ## 2. DEFINITIONER, TEGN OG REAKTIONER ### 2.1 Ekstremisme *”Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med”.* *Ekstremistiske miljøer og ideer er endvidere ofte karakteriseret ved:* - *Manglende respekt for andre menneskers frihed, rettigheder og synspunkter.* - *Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati.* - *Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.* - *Lukkethed omkring miljøet eller gruppen og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem 'os' og 'dem'.* - *Ønsket om at skabe et mere ”ordnet”, ”rent” eller ”retfærdigt” samfund.* *Ekstremisme er et fænomen under løbende forandring og kommer til udtryk på mange forskellige måder. For eksempel ved at emner som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentiteter m.v. behandles på nye måder eller tages op i nye sammenhænge, hvor man – implicit eller eksplicit – søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.* ### 2.2 Radikalisering *”Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi”.* *Termen ”radikalisering” er omdiskuteret. I forskningen går man i stigende grad bort fra at benytte termen, men taler for eksempel om ”pathways” eller ”veje ind og ud af ekstremisme”.* *Både erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.* *Radikalisering er en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som kan ske gradvist eller mere pludseligt. Både personlige, psykologiske og sociale faktorer, inkl. familiemæssige forhold, kan spille ind.* *Radikalisering er ofte karakteriseret ved:* - - *At processen kan ske gradvist eller mere pludseligt – i visse tilfælde i forbindelse med en kognitiv åbning knyttet til en væsentlig livsbegivenhed.* - *At der ingen simple årsagssammenhænge er, men radikaliseringen kan ske på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål.* - *At radikalisering kan komme til udtryk ved en støtte til radikale synspunkter eller ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk/religiøst mål.* - *At der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper samt – i de seneste år – også en mere åben påvirkning via sociale medier.* - *At personen kan tage afstand fra familie, venner, fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber uden for det ekstreme miljø.* - *At der kan ske en ‘dehumanisering’, hvor dem, man opfatter som fjender, ikke anses som medmennesker længere.* ### 2.3 Tegn på ekstremisme og radikalisering ### Tabel 1 Tabellen viser et mere konkret overblik over, hvad man skal kigge efter i forbindelse med ekstremisme og radikalisering: Overblik over opmærksomhedspunkter med ekstremisme og radikalisering| Adfærd | Holdninger | Relationer | | --- | --- | --- | | Er involveret i vold, kriminalitet eller anden alvorlig risikoadfærd. | Giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller er moraliserende og prøver at pådutte andre sin overbevisning. | er isoleret eller splittet i forhold til familien. | | Er involveret i bekymrende begivenheder, f.eks. demonstrationer, voldelige sammenstød eller deltagelse i møder med ekstremistiske eller voldelige budskaber. | Giver udtryk for konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper. Det kan være jøder, muslimer, danskere, kapitalister, indvandrere, homo-seksuelle eller andre. | Får nye venner og har relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring, eventuelt personer, som er kendt for kriminalitet eller ekstreme holdninger. | | Opsøger hjemmesider, sociale medier, litteratur eller film med voldelige/ekstreme budskaber. | Argumenterer for “absolutte løsninger”, f.eks. at en bestemt gruppe skal fjernes, eller at noget skal bombes. | Trækker sig fra familie og venner og tidligere fællesskabet og er (unormalt) meget sammen med det nye fællesskab. | | Ændrer udseende, tøjstil, adfærd, holdninger og fritidsaktiviteter og/eller benytter sig af totalitære symboler, f.eks. ved sin påklædning, tatoveringer og plakater på sit værelse. | Søger at legitimere disse holdninger ved at give udtryk for indignation over forhold i samfundet eller i verden.

Dyrker fortællinger om uretfærdighed, trusler og undertrykkelse og taler om kampen mod bestemte grupper som retfærdig. | | | | Taler om at skabe et mere ”ordnet”, ”rent” eller ”retfærdigt” samfund. | | | | Taler om holdningsmodstandere og ser dem som fjender – udtrykker sig f.eks. med ”dem og os”. | | | | Begynder at bruge et ideologisk og følelsesladet sprog, der kritiserer og diskriminerer andre. | | ## 3. HÅNDTERING AF SAGER OM EKSTREMISME OG RADIKALISERING På side 4 i denne plan forefindes et aktionskort. Dette giver kort og konkret anvisninger til, hvordan man som fagperson skal håndtere sager om ekstremisme og radikalisering. I dette kapitel uddybes nogle af de enkelte elementer fra aktionskortet med det formål at støtte og vejlede dig. ### 3.1 Akut – kontakt Fyns Politi på 114 eller 112 Hvis du har en bekymring om, at der er sket eller vil ske ulovlige handlinger med baggrund i ekstremisme, bør du straks melde det til Fyns Politi på 114. I tilfælde af akutte situationer, hvor borgeres sikkerhed er i fare, bør du alarmere politiet på telefon 112. ### 3.2 Bekymring vedr. en person involvering i ekstremisme eller radikalisering #### 3.2.1 Orientering af din leder Drøft din bekymring med din leder. Sammen kan I begrunde bekymringen ud fra definitioner, tegn og opmærksomhedspunkter i forhold til ekstremisme og radikalisering oplistet i kap. 2 i denne plan. Der gøres opmærksom på, at underretningspligten er personlig, så i tilfælde af, at lederen ikke er enig i ens bekymring, skal man selv sørge for at gå videre med bekymringen og kontakte Infohus Ærø. #### 3.2.2 Info-hus Ærø Er du bekymret for, at en person er involveret i ekstremisme eller radikalisering skal du sammen med din leder kontakte Infohus Ærø og den kommunalt ansvarlige infohustovholder (B&U-chefen) Infohus Ærø er et kriminalpræventivt samarbejdsforum mellem Ærø Kommune og Fyns Politi. Både borgere og fagpersoner kan henvende sig til Infohus Ærø med bekymringer om ekstremisme. Info-hus ÆRØ er lokalt placeret i §115-udvalget. Her har man lovhjemmel til at drøfte og udveksle navngivne personer inkl. CPR-nr., som man er bekymrede for i forhold til kriminalitet, herunder ekstremisme og radikalisering og forebyggelse heraf. Udvalget mødes ca. fire gange årligt, men kan også indkaldes ad hoc i tilfælde af konkret bekymring om ekstremisme og radikalisering. Info-hus Ærø/§115-udvalget består af SSP-medarbejderen, (som hos os også er infohustovholder), børne-ungechefen, en socialrådgiver fra Voksen- og beskæftigelsesområdet og en socialrådgiver fra Børn og Unge, samt en-to repræsentanter fra Fyns Politi. I Infohus Ærø bliver bekymringen vurderet ud fra et helhedsbillede. Her undersøges risiko og trussel, samt borgerens modstandskraft. Her anvendes *vurderingsværktøjet til anvendelse ved bekymring for ekstremisme*. Hvis analysen giver anledning til yderligere analyse, kan der på foranledning af infohustovholderen, indkaldes til yderligere møder med deltagelse af eksterne relevante fagpersoner. Vurderes der bekymring for den unges trivsel og udvikling bør der koordineres med Børne-ungeafdelingen og jf. Barnets Lov, sendes der en underretning til Børne- og Ungeafdelingen. Underretningsskema forefindes på Ærø Kommunes hjemmeside, hvor der også er vejledning til, hvordan den udfyldes, og sagsgangen i Børne- og ungeafdelingen beskrives. Være opmærksom på almindelig og skærpet underretningspligt, samt tavshedspligt. #### 3.2.3 Andre sparringspartnere, samt oplysning og rådgivning Ved behov for yderligere rådgivning og sparring kan man kontakte eller søge information hos nedenstående instanser og hjemmesider: - Interkulturelt Team på telefon (Svendborg): 51 52 46 56 - National – tværkommunal faglig viden og sparring: - http://www.antiradikalisering.dk Hotline vedrørende radikalisering - http://www.stopekstremisme.dk På hjemmesiden, finder du en lang række materialer til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme. - http://www.ekstremisme.kk.dk ## 4. FOREBYGGELSE OG OPSPORING AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING ### 4.1 Forebyggelse I Ærø Kommune er forebyggelse af ekstremisme og radikalisering en del af vores bredere arbejde med trivsel, fællesskaber og demokratiske værdier. På Ærø er forebyggelse af ekstremisme først og fremmest et spørgsmål om at styrke trivsel, sikre sunde fællesskaber og fremme en kultur præget af tolerance, demokrati, kildekritik og gensidig respekt. Med vores stærke lokale sammenhold og nærhed kan vi – gennem helt almindelige, hverdagsnære indsatser – sikre, at vores ø fortsat er et trygt sted for alle borgere. #### 4.1.1 Stærke fællesskaber som beskyttende faktor På Ærø spiller foreningslivet, skolen, dagtilbuddene, arbejdspladserne og de mange nære netværk en central rolle. Når borgere – uanset alder – deltager i trygge fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, mindskes risikoen for isolation og sårbarhed over for ekstreme miljøer. Eksempler på beskyttende fællesskaber: - Deltagelse i idrætsforeninger, kreative klubber eller lokale aktiviteter - Nær kontakt til naboer, familie og andre lokale netværk - Trygge relationer til pædagoger, lærere, trænere, mentorer, hjemmevejledere og andre voksne fagpersoner - Oplevelsen af at blive lyttet til og taget alvorligt #### 4.1.2Demokratiske værdier i hverdagen Forebyggelse handler ikke om særlige indsatser, men om daglige handlinger, der styrker tolerance, respekt og forståelse for demokratiske principper. Det kan fx være: - At børn, unge og voksne øver sig i at give udtryk for egne holdninger – og lytte til andres - At medarbejdere i alle sektorer står for respektfuld dialog, også når man er uenig - At man taler åbent om forskelle i kultur, baggrund og livssyn uden at dømme Når demokratiske værdier praktiseres i det små, skabes der robusthed mod ekstreme idéer. #### 4.1.3 Kildekritik og digital dannelse Særligt online kan ekstreme budskaber fremstå overbevisende eller ufarlige. Derfor er kildekritik en central del af forebyggelsen. Konkrete anbefalinger - Tal med børn og unge om, hvordan man vurderer troværdigheden af en hjemmeside, video eller profil - Drøft med voksne borgere – fx i jobcenter eller sociale tilbud – hvordan misinformation kan påvirke holdninger - Brug eksempler fra dagligdagen, fx: *“Hvem står bag dette opslag? Hvad er formålet? Er der andre kilder?”* Små samtaler i hverdagen kan gøre en stor forskel. ### 4.2 Opsporing – et fælles ansvar Opsporing hviler på, at ingen fagperson står alene med tvivl. Ærø Kommune arbejder ud fra, at professionel tvivl skal deles – ikke bæres af én person. Opsporing handler ikke om at lede efter tegn på radikalisering, men om at være opmærksom på mistrivsel, markante ændringer eller adfærd, der giver anledning til faglig undren. Forebyggelse fungerer bedst, når medarbejdere og ledere arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og bruger hinandens viden. Opsporing sker gennem: - faglig opmærksomhed i hverdagen, - observationer, der kobles til viden og kontekst, - dialog med kollegaer og ledelse, - tidlig tværfaglig sparring, - nysgerrige samtaler med borgeren, - deling af bekymring på rette mødefora. Praksisnære samarbejdsgreb: - Drøft faglige dilemmaer på teammøder - Brug beredskabet som støtte i tvivlssituationer - Involver relevante samarbejdspartnere tidligt og med respekt for borgerens integritet - Fasthold fokus på trivsel frem for mistænkeliggørelse #### **4.2.1 Samtaler med barnet, den unge eller den voksne** Opsporing bygger på gode relationer. Fagpersoner skal: - invitere til samtale, når adfærd vækker bekymring, - lytte uden at dømme, - stille åbne og undersøgende spørgsmål, - undgå at love mere, end de kan holde, - sikre opfølgning og omsorg. Samtaler er ikke afhøring – de er nysgerrige undersøgelser af trivsel og oplevelser. #### 4.2.2 Systematiske redskaber til opsporing på Ærø Opsporing i skole og dagtilbud understøttes af faste systematikker som Tidlig Opsporing i 0–6 års området, hvor sundhedsplejen og dagtilbud arbejder med tidlige tegn på mistrivsel, forældresamarbejde og tværfaglig sparring. Derudover indgår et tæt tværfagligt samarbejde mellem PPR, socialrådgivere, skole, dagtilbud og fritidstilbud, som sikrer hurtig videndeling og flere perspektiver på en bekymring. Trivselssamtaler i dagtilbud og skole gennemføres løbende og giver systematisk indsigt i børns udvikling og trivsel. Endelig fungerer onsdagskonferencerne som en central platform, hvor bekymringer kan drøftes fagligt og tværfagligt, og hvor konkrete tiltag besluttes og følges op – hvilket styrker den samlede opsporing af mistrivsel, herunder tegn på ekstremisme og radikalisering. ### 4.3 Infohus- netværk I forhold til forebyggelse og opsporing så deltager Ærø Kommune også i Infohus Netværk. Infohus Netværk er et tværsektorielt mødeforum for infohustovholdere fra politi og kommuner samt repræsentanter fra andre myndigheder indenfor Fyns Politikreds. Derudover deltager nationale myndigheder som Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, Rigspolitiet, Kriminalforsorgen og PET. Møderne afholdes 1 gang årlig og faciliteres af politiet. På møderne drøftes udfordringer og tendenser, og der deles viden om metoder og erfaringer med håndtering af bekymringer i anonymiseret form. # 5. Kilder - Links - [Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme](https://us.dk/center-for-dokumentation-og-indsats-mod-ekstremisme/) - [Børne- og Ungepolitik for Ærø](https://www.aeroekommune.dk/politik-og-indflydelse/politikker-strategier-og-planer/politikker/boerne-og-ungepolitik-for-aeroe) - [Bekendtgørelse af barnets lov](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/83) - [Serviceloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287)