---
title: "Venteliste til plejebolig"
description: "Ventelisten er opdateret 24.03.2025"
date: "2025-08-18"
created: "2023-08-03"
tags:
  - "venteliste"
  - "plejecentre"
---

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

                    [Mit liv](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv)

                    [Ældre](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/aeldre)

                    [Boliger til seniorer](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/aeldre/boliger-til-seniorer)

                    [Plejebolig](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/aeldre/boliger-til-seniorer/plejebolig)

                [Venteliste til plejebolig](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/aeldre/boliger-til-seniorer/plejebolig/venteliste-til-plejebolig)

# Venteliste til plejebolig

## Når du
bliver visiteret (godkendt) til en plejebolig vil du som udgangspunkt komme på
vores garantiventeliste.

### Regler
for at stå på Garantiventeliste:

Står
du på garanti ventelisten, er Ærø Kommune forpligtiget til at tilbyde dig en
plejebolig indenfor 2 måneder. Du kan vælge at tage i mod tilbuddet eller
afslå. Afslår du et plejebolig tilbud fra garantiventelisten, slettes du ikke
af garantiventelisten, men kommunens 2 måneders frist annulleres. Fristen på de
2 måneder vil starte på ny fra det tidspunkt, kommunen modtager dit afslag. Du
vil herefter igen indenfor 2 måneder modtage et nyt tilbud om plejebolig

### Regler
for at stå på fritvalgs venteliste:

Ønsker du
kun at bo på et bestemt plejecenter, vil du blive optaget på
fritvalgsventelisten. Her gælder kommunens forpligtigelse til at tilbyde dig en
plejebolig indenfor 2 måneder ikke. Du vil få tilbudt en plejebolig efter, at
kommunen har opfyldt sin forpligtigelse overfor borgerne, som står på
garantiventelisten. Du skal derfor være opmærksom på, at der kan gå lang tid,
før du får tilbudt en bolig, hvis du vælger at stå på fritvalgsventelisten.

### Gældende
regler for begge ventelister til plejebolig:

Såfremt du i
ventetiden på en plejebolig opholder dig på et midlertidigt ophold, og det
vurderes, at du ikke kan komme hjem i eget hjem, er du jævnfør
garantiventelisten, forpligtiget til at tage imod det først kommende tilbud om
plejebolig. Dette er uanset, om du har ønsket en plejebolig på et andet
plejecenter. Du vil fortsat kunne stå på fritvalgsventelisten til den
plejebolig, du ønsker. I visitationen sker en endelig tildeling ud fra en
aktuel behovsvurdering.

## Se ventelisterne her

###

                                    Garantiventeliste

Pr. 18. 8. 2025
står der: 2 borgere

###

                                    Fritvalgsventeliste

Pr. 18.8. 2025
står der: 7 borgere
