Ærø Kommune har indført en whistleblower ordning for alle ansatte og tidligere ansatte samt samarbejdspartnere, leverandører og frivillige der arbejder for Ærø Kommune.
Kommunalbestyrelsen vedtog den 15. september 2021 at indføre en whistleblowerordning.
Ærø Kommune ønsker en åben virksomhedskultur, hvor alle frit kan stå frem og indberette mistanke om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder vedrørende Ærø Kommunes medarbejdere og ledelse samt varetagelsen af kommunale opgaver.
Whistleblowerordningen har til formål, at øge Ærø Kommunes ansattes mulighed for at ytre sig og samtidigt beskytte dem, som ytre sig via ordningen.
Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation i Ærø Kommune om eventuelle fejl og utilfredsstillende forhold.
Problemer bør således i første omgang søges løst ved henvendelse til for eksempel nærmeste leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller MED-organisationen.
Status på whisteblowerordningen:
Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 15. september 2021 at etablere whistleblowerordning.
Whistleblowerordningen trådte i kraft den 17. december 2021.
Status på whistleblowerordningen er, at der i perioden 17. december 2021 til 8. september 2022 ikke er indkommet indberetninger.