Fredag den 24. november 2023 fra klokken 07.00 – 20.00 vil hovedvejen være afspærret ved Søbygaard.
Det skyldes, at der bliver arbejdet på at tætne det afløb, der går fra søen omkring Søbygaard og under hovedvejen. Køretøjer og mandskab vil færdes på vejbanen, mens arbejdet står på, og derfor er en afspærring nødvendig.
Der vil være afspærret fra klokken 07.00 – 20.00, men hvis der mod forventning opstår udfordringer undervejs, kan arbejdet strække sig ud over denne periode.
Hvilken rute kan du køre?
Trafikken fra hver retning bliver dirigeret uden om hovedvejen.
Kommer du kørende fra Søby, bliver du sendt rundt om Søbygaard. Kører du i retningen mod Søby, går ruten via Leby og Vitsø. Se ruterne på de vedlagte kort.
Der vil være skiltning med omkørsel på vejen.
Skal du med bussen?
Rutebusser kører efter sædvanlige køreplaner. Vær dog opmærksom på, at der kan forekomme forsinkelser som følge af arbejdet på ruten.
Udrykningskøretøjer kan passere, selvom arbejdet står på.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Park & Vej:
- Mail parkvej@aeroekommune.dk
- Telefon 63525649 / 63525648