Digital indskrivning til 0. klasse for det kommende skoleår 2018/2019.

Indskrivning til 0. klasse i Ærø Kommune er digital. Det betyder at selve indskrivningen til 0. klasse foregår via internetadressen her

Den digitale indskrivning er åben nu og frem til torsdag den 15. marts 2018.

Du skal bruge din NemID ved indskrivningen.

Uanset om dit barn skal gå på Marstal Skole, Ærø Friskole eller du ønsker skoleudsættelse, skal du benytte den digitale indskrivning, for at dit barn bliver registreret korrekt.


Vejledning
-
sådan indskriver du dit barn

Du kan indskrive dit barn ved enhver computer, der har adgang til internettet.

  1. Gå til siden: https://indskrivning.dk
  2. Log på med din NemID og følg anvisningerne i blanketten.
  3. Udfyld felterne med alle nødvendige oplysninger. Husk også at udfylde dit telefonnummer.
  4. På det sidste skærmbillede skal du huske at klikke på ”godkend”, herefter får du en kvittering for indskrivning.
  5. Hvis du ønsker dit barn indmeldt i SFO, kommer der et link til dette på kvitteringssiden.

 

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om indskrivningen, er du velkommen til at kontakte skolens sekretærer på telefon 63 52 64 00, eller komme på skolen, så hjælper vi dig gerne.

Optagelse i 0. klasse:
Børn, der fylder 6 år i kalenderåret 2018, vil efter anmodning fra forældrene blive optaget i 0. klasse.

Børn, der fylder 5 år inden 1. oktober 2018, vil efter anmodning fra forældrene, blive optaget, hvis de må antages at kunne følge undervisningen i 0.klasse med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.

Optagelse i SFO
Hvis du ønsker dit barn indskrevet i SFO, skal du gå til hjemmesiden  her eller følge linket på kvitteringssiden for skoleindskrivning.