Torsdag den 7. september var borgmesteren forbi børnehaven Kernehuset for at hejse deres nye flag - Det Grønne Spirer Flag. Flaget er en anerkendelse af, at børnehaven har fokus på at skabe læring og glæde gennem naturoplevelser.
Kernehuset modtager desuden Friluftsrådets Bæredygtighedsflag for deres særlige indsats for at bringe FN's verdensmål ned i børnehøjde. I Kernehuset lærer børnene nemlig om klima ved blandt andet at skabe en grønnere hverdag gennem affaldssortering og brug af naturens spisekammer.
Vi ønsker børn og voksne i Kernehuset et stort tillykke med de nye flag!