For at vi kommer så godt i gang som muligt, har vi ændret en smule på indsamlingen i uge 1 og 2.

Da affaldsfolderen beklageligvis først bliver omdelt med ugeavisen i uge 3 kan du nedenfor læse, hvordan tømningerne i januar måned bliver kørt.

Uge 1: Postnummer 5960, der tømmes dagrenovation onsdag til fredag. Får du normalt tømt dagrenovation om tirsdagen, vil du få tømt onsdag. Resten af ugen køres normalt, dog med det forbehold, at der kan opstå mindre forsinkelser og du derfor først får tømt din beholder dagen efter.

Uge 2: Postnummer 5970 og 5985, der tømmes dagrenovation og pap/papir.

Uge 3: Postnummer 5960, der tømmes dagrenovation samt gule sække og rød miljøkasse

Uge 4: Postnummer 5970 og 5985, der tømmes dagrenovation samt gule sække og rød miljøkasse.

I uge 3 køres der desuden storskrald. Tilmelding kan ske på tlf. 23 20 68 18 eller e-mail: karsten@p-pedersen.dk.
Tilmelding skal ske senest mandag i uge 3.

I forbindelse med overgang til ny renovatør, vil pap/papir fremover blive tømt på samme ugedag, som du får tømt dagrenovation, en gang hver 4. uge. Se i affaldsfolder og på tømningskalenderen for dine specifikke datoer.

Bemærk at affaldsfolderen først bliver omdelt med ugeavisen i uge 3. Hvis du ikke får den med ugeavisen kan den afhentes på Borgerservice, Statene 2, 5970 Ærøskøbing eller hos Ærø Vand A/S, Industrivej 6, 5960 Marstal.

Tømningskalenderen for 2019 kan ses allerede her  Her kan du se de specifikke datoer for tømning på netop din adresse.

Information vedrørende udlevering af gule sække til indsamling af genbrug:
Alle husstande vil få udleveret to ruller gule sække i begyndelsen af det nye år, til brug for indsamling af flasker, glas, plastfolie, plast- og metalemballage.

Har man brug for yderligere sække, kan disse tilkøbes hos Borgerservice eller Genbrugsstationen, for 5 kr. pr. rulle.

Såfremt det ikke er muligt at afhænde de to ruller til en adresse, vil der blive lagt et brev i postkassen, hvormed man på Borgerservice eller Genbrugsstationen kan få udleveret to ruller gule sække.