Albertsens Bazar genåbner onsdag den 1. juli i nye containere. Der er en container til møbler og store ting og en container til nips og mindre ting.

Samtidig starter Hans, som skal hjælpe med at holde styr på containerne og vejlede brugerne omkring sortering og genbrug. Hans er der 12 timer om ugen, så det vil ikke være hver dag I kan møde ham.

Har I ting, som I gerne vil give videre til en anden i stedet for at smide den ud, så tjek lige om tingen er hel og om den virker efter hensigten.

Elektronik som ikke virker, skåret porcelæn og uhygiejniske eller defekte ting skal ikke til bazaren men sorteres i de andre opstillede containere.

Som noget nyt vil vi også gerne have dig til at være opmærksom på om der sidder rigtig gamle hængsler og beslag på døre og vinduer, som du skiller dig af med. Vi vil gerne kunne give dem videre til andre som er ved at renovere deres gamle hus og leder efter originale beslag, håndtag o.l.

Vi afhænder ikke effekter fra Albertsens Bazar med henblik på videresalg, så hvis du kommer med det for øje, vil du blive afvist.