De ni fynske kommuner og Ø-kommuner som udgør Kulturregionen har hver mulighed for at indstille 1-2 kandidater til prisen. Kultur- og Socialudvalget i Ærø Kommune opfordrer såvel kulturelle foreninger som enkeltpersoner til at indsende forslag om kandidater fra Ærø Kommune. Det skal bl.a. leve op til følgende for, at komme i betragtning.
 

  1. En kulturbegivenhed der har fundet sted i perioden 1. maj 2018 til og med 1. maj 2019.
  2. Et værk, der er blevet udgivet/vist i perioden 1. maj 2018 til og med 1. maj 2019.

Fortæl, hvordan begivenheden eller værket opfylder kriterierne.

Du finder de nøjagtige kriterier her

Du må meget gerne vedlægge materiale, der kan underbygge din indstilling – for eksempel billeder, anmeldelser eller program. Det kan også være, at vi kontakter dig, så du kan uddybe din indstilling. Indstillingen sendes til lfl@aeroekommune.dk eller Kulturafdelingen, Statene 2, 5970 Ærøskøbing, så vi har den senest fredag den 10. maj 2019. Yderligere oplysninger fås hos Kulturafdelingen, Lone Flügge, lfl@aeroekommune.dk eller på tlf. 63 52 50 40.