Du kan brevstemme til kommunal- og regionsrådsvalget fra tirsdag den 10. oktober til og med fredag den 17. november 2017. Alle der har stemmeret til valget den 21. november har mulighed for at brevstemme.

Du kan brevstemme i alle Borgerservice-centre i Danmark. Du møder blot op og afgiver din stemme. Husk, at du skal tage gyldig legitimation, fx. pas, kørekort eller sundhedskort med, når du vil brevstemme. 

I Ærø kommune kan du brevstemme i Borgerservice på Ærø Rådhus og på Marstal Bibliotek indenfor den almindelige åbningstid.

Vi holder ekstraordinært åbent for brevstemmer:

  • Lørdag den 4. november kl. 10.00 - 12.00 på Ærø Rådhus og Marstal Bibliotek
  • Lørdag den 11. november kl. 10.00 - 12.00 på Ærø Rådhus og Marstal Bibliotek
  • Fredag den 17. november kl. 09.00 – 16.00 på Ærø Rådhus

(bemærk, at Marstal Bibliotek lukker kl. 14.00 den 17. november)

Stemmerummene er på begge brevafstemningssteder udstyret med handicapvenlig lup. På Ærø Rådhus er der endvidere opsat handicapvenligt hæve-sænkebord.