Kommunalbestyrelsen har den 19. april 2017 vedtaget ”Forslag til vandforsyningsplan for Ærø Kommune 2017-2029” og ”Beredskabsplan for vandforsyning på Ærø”.

Der er foretaget en miljøscreening af forslag til vandforsyningsplanen. Ærø Kommune vurderer, at vandforsyningsplanen ikke medfører projekter, der vil få en væsentlig virkning på miljøet.


Forslag til Vandforsyningsplan for Ærø Kommune 2017-29

Vandforsyningsplan 2017-29 erstatter de to vandforsyningsplaner, der indtil nu har dækket Ærø. Det er henholdsvis Ærøskøbing Kommunes Vandforsyningsplan fra januar 1992 og Marstal Kommunes Vandforsyningsplan fra maj 2002.

Forslag til Vandforsyningsplan for Ærø Kommune 2017-29, fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra den 9. maj til 5. juli 2017.

Indsigelser, ændringsforslag eller kommentarer til forslaget skal sendes skriftligt og være modtaget af Svendborg Kommune senest den 5. juli 2017.
Læs nærmere på side 3 i forslag til vandforsyningsplan her


Beredskabsplan for vandforsyning Ærø Kommune

I tilknytning til vandforsyningsplanen er der udarbejdet en beredskabsplan for vandforsyningen på Ærø. Denne er vedlagt som bilag 1 til forslag til vandforsyningsplanen.

Der modtages skriftlige kommentarer til beredskabsplanen og de skal være modtaget af Svendborg Kommune senest den 5. juli 2017.
Læs nærmere om kontaktoplysninger på side 3 i forslag til vandforsyningsplan her.


Miljøvurdering af vandforsyningsplanen

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en vurdering af, hvorvidt en vandforsyningsplan medfører væsentlige indvirkninger på miljøet.

Screeningsskema og klagevejledning findes på bilag 2 til forslag til vandforsyningsplanen. Der kan klages over miljøvurderingen frem til den 6. juni 2017.