Ejendommen Vestergade 52 A, 5970 Ærøskøbing udbydes af Ærø Kommune til salg uden mindstepris.

Salget sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Eventuelle henvendelser vedrørende spørgsmål og besigtigelse kan ske til Teknisk afdeling på tlf. 63525000.

 

Der er ikke fastsat nogen mindstebud.

Frist for afgivelse af købstilbud skal være Ærø Kommune, Statene 2, 5970 Ærøskøbing i hænde senest tirsdag den 28. marts 2017 kl. 12.00. Der vil ikke være adgang for de bydende til at overvære åbningen af de indkomne købstilbud.

Købstilbud kan afleveres personligt, fremsendes pr. post, eller pr. mail til kjo@aeroekommune.dk  Afleveres købstilbuddet personligt, eller fremsendes det pr. post, skal det afleveres/fremsendes i lukket kuvert mrk. ”Ærøskøbing Skole”.

Købstilbuddet er bindende for tilbudsgiver indtil den 20. april 2017, idet sælger den 19. april 2017 tager stilling til om købstilbuddet kan accepteres. Er købstilbuddet ikke accepteret senest den 20. april 2017 kl. 16.00, bortfalder købstilbuddet.

Ærø Kommune forbeholder sig ret til at vælge frit mellem de indkomne købstilbud, eller forkaste samtlige købstilbud.

Køber erklærer sig bekendt med at reglerne om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom ikke er gældende i nærværende handel.

Sælger betinger sig, at handlen berigtiges af Ærø Kommune.