Saltning af kommunens veje

Efter en politisk beslutning udfører Ærø Kommune overvågning og præventiv saltning af de 45 km A-veje (tidligere amtsveje) i kommunen døgnet rundt. Det vil sige, at vejene skal saltes, inden et eventuelt glatføre sætter ind.Derfor har Park og Vej valgt at udlægge overvågning og udkald til saltning hos Vejdirektoratets vagtstue i Aalborg, der udfører overvågning og udkald på alle statsveje og flere kommuneveje.

Parametrene for en saltning er lufttemperaturen, luftfugtigheden, vejens temperatur samt skydækket i de kommende 24 timer. Målingerne af disse parametre foretages af en vejrstation opstillet i Vindeballe, og dataene indsendes til DMI. Herfra bliver de lagt ud på Vejvejr, som er en speciel vejrtjeneste for kommuner og Vejdirektoratet.

Kort og regulativer

I linksene herunder finder du kort med kategorier over de enkelte veje, samt regulativer for saltning og snerydning i Ærø Kommune.

Kort med kategorier over de enkelte veje
Vintertjeneste 2015
Regulativ for snedrydning og bekæmpelse af glatføre i Ærø kommune