Indledning

Status: Bindende ramme Politisk status: Politisk godkendt 22-6-2011

Kommuneplan 2009 er den første kommuneplan for Ærø Kommune. Den er udarbejdet på grundlag af de tidligere kommuneplaner i Marstal og Ærøskøbing kommuner samt Fyns Amts regionplan.

Kommuneplanens rammer er en samling af bestemmelserne fra de tidligere kommuneplaner. Derudover er alle kommuneplantillæg indarbejdet og  beslutninger fra visionsmøder forud er indarbejdet

Rammerne fastlægger de overordnede regler for byggeri og ændret anvendelse. De overordnede rammer kan detaljeres med lokalplaner og danner i det hele taget baggrund for administrationen.

Grundlag for lokalplaner
Rammerne danner grundlag, når der skal udarbejdes lokalplaner. Det betyder, at lokalplaner kan fastsætte bestemmelser, som er mere detaljerede og ”strammere” end rammene. Ønsker kommunalbestyrelsen, at vedtage projekter, der ligger ud over rammerne, skal rammerne ændres med et kommuneplantillæg før en lokalplanen kan vedtages.

Grundlag for administration
Rammerne danner sammen med resten af kommuneplanen og andre kommunale planer administrationsgrundlag for sagsbehandling.

I byzoner, hvor der ikke er lokalplaner, er rammene grundlag for behandling af bl.a. byggesager. I landzoneområder er rammerne grundlag for behandling af landzonetilladelser m.v.

Hvis en ansøgning om byggetilladelse strider mod rammerne, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod byggeriet eller en ændret anvendelse.

Ændring af rammer
Der kan opstå situationer, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at fremme et projekt, som strider mod rammerne. Der kan vise sig projekter, som man ikke umiddelbart havde tænkt på.

Ved et mindre projekt, der ikke kræver lokalplan, har kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige rammerne. Men et mere omfattende projekt, der kræver lokalplan, kan kommunalbestyrelsen kun ændre rammerne med et kommuneplantillæg.

Udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen skal ske efter de samme procedurer som ved udarbejdelse af kommuneplanen. Oftest vil tillæg til kommuneplanen blive udarbejdet samtidig med lokalplanen.

Kommuneplanens rammedel formelt
Kommuneplanens rammedel skal i henhold til planlovens § 11, stk. 3, 5 og 6 fastlægge rammer for indholdet af lokalplaner.

Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel (Planlovens § 12, stk. 3) eller rækkefølgebestemmelser. Såfremt arealet er udlagt til offentlige formål, eller arealet er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, kan forbuddet kun håndhæves ved udarbejdelse af en ny lokalplan.

Efter planlovens § 14 kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan gælde indtil et år. I dette tidsrum skal kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan, der detaljeret fastlægger, hvad området må anvendes til.

Opbygning af rammerne
Rammedelen indeholder dels fælles rammer, der gælder for hele kommunen og dels bestemmelser for de enkelte rammeområder.

Rammerne er opbygget på den måde, at de omfatter et afgrænset geografisk område og fastlægger en hovedanvendelse: boliger, erhverv m.v. Disse kan igen være opdelt efter anvendelse som eksempelvis tæt-lav eller åben-lav boliger. Bestemmelser og opdelinger tager udgangspunkt i PlanDK2 standarden, som er en model for kommunale plandata udsendt af Miljøministeriet og Servicefællesskabet for geodata.

Hvert rammeområde har et nummer, som er sammensat på følgende måde:
2 bogstaver fra områdets navn – Anvendelsesbogstavs koden - Et fortløbende nr.

Eksempel:
et boligområde i Søby har følgende nummer:
Sø.B1.

Anvendelses bogstavs koder:
C    Centerområder
B     Boligområder
Bl    Blandet bolig- og erhvervsområder
E     Erhvervsområder
O    Områder til offentlige formål
R     Rekreative områder
S     Sommerhusområder
T     Tekniske Anlæg
L     Landområder

Ændringer
Der er med de nye rammebestemmelser sket en harmonisering af kommuneplanen for Marstal og Ærøskøbing kommune. Det gælder både med hensyn til indhold og opbygningen af rammerne. Desuden er der sket ændringer som følge af lovgivning m.v.

I det følgende er de væsentligste generelle ændringer angivet. Ved specifikke ændringer for enkeltområder er det anført ved det pågældende rammeområde. Ændringerne er delt i tekniske ændringer, der omfatter nummerændringer og omformuliringer samt politiske ændringer.

Generelle ændringer
De tidligere betegnelser for rammeområder er angivet under de tekniske ændringer

Der er sket justeringer og sammenlægning af rammeområder, dette er skrevet under tekniske ændringer.

Bebyggelsesprocent
Med baggrund i det nye bygningsreglement er bebyggelsesprocenten de fleste steder hævet, idet overdækkede terrasser, udestuer og den del af udhuse, carporte, garager m.fl. der samlet overstiger 35 m² nu skal medregnes. Ændringen giver således ikke mulighed for væsentlig mere bebyggelse. I B og BL områderne hvor der tidligere var en bebyggelsesprocent på 25 der den hævet til 30

Erhverv
I erhvervsområder med en maksimal højde på 8,5 m er en tidligere maksimal bebyggelse på 1/3 af grunden og 2 m³ pr. m² grund ændret til en maksimal bebyggelsesprocent på 40. Det betyder at der er mulighed for byggeri af et større volumen.

Flere bestemmelser er udtaget idet de er reguleret af anden lovgivning. Eksempelvis krav om dokumentation for overholdelse af vejledende miljøgrænser.

Der er fastlagt miljøklasser for erhvervsområder, som supplerer eller erstatter tidligere bestemmelser om erhvervstyper, hvor der ikke er nævnt andet i rammerne. Det er præciseret i hvilke områder, der må være boliger.

Boldbaner og idrætsanlæg
Idrætsanlæg er ændret til rekreative områder uden bebyggelser, medens skoler, idrætshaller, klubhuse m.v. er beliggende i offentlige områder.

Offentlige formål
Der er sket en harmonisering og konsekvensrettelse af de forskellige områder. Det vil sige, at hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, er muligheden for bebyggelse sat ens i forhold til anvendelsen.

Centerområder / Blandet bolig og erhverv
Der er foretaget en justering af de forskellige områder således, at centerområde i Ærøskøbing i de mindre bebyggelser er ændret til blandet bolig og erhverv.

Links

Der foreligger ikke yderligere redegørelser, målsætninger og retningslinjer.