Alle Blå Flagture er gratis
Stentur på Erikshale, Marstal.
Fredag den 8. juli kl. 14.00 går vi en tur langs stranden og samler nogle af de karakteristiske sten op.
De allerfleste er flintesten som vi lader ligge, og i stedet for samler vi nogle der ikke ligner flintesten op og tager dem med i en pose tilbage til P-pladsen.
Her prøver at finde ud af, hvad det er for nogle. Mange af dem er bragt hertil under istidernes forskellige fremstød. Mange af dem er så tydelige at kende, at vi kan se hvor de kommer fra. Det kan være fra Finland, Sverige og Norge og bunden af Østersøen. Man kalder dem for ledeblokke.
Mødested: P-pladsen på Erikshale.
Turen er gratis og den varer ca. 1½ time.
Guide er naturvejleder Knud Nielsen.
Planter på Erikshale strand, Marstal.
Tirsdag den 12. juli kl. 14.00 går vi en tur ud på Erikshale og stranden langs Egehoved og finder en mængde forskellige strandplanter.
Det er blandt andet Strandarve, Sandkryb, Strandkarse, Strandært, Strandsennep, Strandbede og gul Snerre.
Vi finder også planter som man kan stikke sig frygteligt på, hvis man vil plukke dem.
Det er sådan en som Strand-Mandstro. Nogle af planterne er giftige, men de fleste er spiselige eller kan bruges til at lave kryddersnaps med. Der er smagsprøver med, så man kan finde ud af hvad man bedst kan lide.
Mødested: P-pladsen på Erikshale.
Turen er gratis og den varer ca. 1½ time.
Guide er naturvejleder Knud Nielsen.
Vesterstrand, Ærøskøbing
Søndag den 17. juli kl. 10 går vi med afgang fra badebroen på Vesterstrand ud til Uhrehoved.
Det Sydfynske Øhav har en bred vifte af interessante ting at byde på.
Dette enestående istidslandskab har såvel national som international værdi, og hele det indre øhav har status af Natura 2000. Hvad betyder det for lokalbefolkningen, og hvorfor er det nødvendigt at ty til love og internationale bestemmelser i ønsket om at bevare og udvikle det særligt interessante, der findes her.
Mødested: P-pladsen på Vesterstrand, Ærøskøbing
Turen er gratis og den varer ca. 1½ time.
Guide er naturvejleder Nils Ørum.
Ommelshoved, Ommel. Varighed ca. 1,5 time
Søndag den 24. juli kl. 10.00 går vi en tur rundt om Ommelshoved og ser på kultur og natur i kystlandskabet.
Undervejs fortæller naturvejlederen om naturarv og bosætning i området.
Mødested: P-pladsen på Ommelshoved.
Turen er gratis og den varer ca. timer.
Guide er naturvejleder Nils Ørum.
Voderup Klint, Voderup
Søndag den 31. juli går vi en tur langs de kæmpemæssige terrasser og finder nogle af de forskellige planter der vokser på det man kalder et overdrev.
De smukkeste netop på denne tid er den ret sjældne Marktusindgylden, der hører til Ensianfamilien, men også Agermåne, Merian og Kongelys står i blomst. Hvis vi er heldige med vejret, kan vi se den 5-plettede køllesværmer på Blåhat og Knopurt.
Mødested: P-pladsen på Voderup Klint
Turen er gratis og den varer ca. 1½ time.
Guide er naturvejleder Nils Ørum.