---
title: "Blå flag-strande og -ture"
description: "Ærø Kommune har en fantastisk kyststrækning og rent badevand"
date: "2025-08-22"
created: "2023-06-09"
tags:
  - "Blå flag"
  - "strand"
  - "tur"
  - "arrangement"
---

[Hjem](https://www.aeroekommune.dk/)

                    [Mit liv](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur og fritidsliv](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritidsliv)

                    [Strandene](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritidsliv/strandene)

                [Blå flag-strande og -ture](https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/kultur-og-fritidsliv/strandene/blaa-flag-strande-og-ture)

# Blå flag-strande og -ture

Ærø Kommune har en fantastisk kyststrækning og rent badevand.

På strandene Eriks Hale i Marstal, Vestre Strand i Ærøskøbing og på Søby Strand har vi Blå Flag.

## Krav til Blå Flag-strande

På en Blå Flag-strand stilles der krav til blandt andet rent badevand. Der er adgang til toilet, redningsudstyr og nødtelefon. Stranden rengøres oftere end almindelige badestrande, og der er altid adgang til skraldespande. Desuden fjernes tang, hvis det er generende.

Der er opsat informationstavler på strandene med info om området og de seneste resultater på badevandsprøver.

## Handicapfaciliteter

I Ærø Kommune er der desuden lavet handicapfaciliteter på Blå Flag-stranden Eriks Hale i Marstal. Der er blandt andet støbt en adgangsrampe til strandkanten.

## Blå Flag-ture

I løbet af sommeren er der arrangeret fem spændende Blå Flag-ture, og det er gratis at tage med på turene.

## Blå Flag-ture 2025

###

                                    Stentur på Eriks Hale, Marstal

Lørdag den 7. juli kl. 14.00 går vi en tur langs stranden og
samler de mest
karakteristiske sten. Der er en masse flintesten i forskellige størrelser, men
dem lader vi ligge. I stedet tager vi sten med tydelige kendetegn med tilbage
til P-pladsen og prøver at finde ud af, hvad det er for nogle. Mange af dem er
bragt hertil under istidernes forskellige fremstød. Nogle er så tydelige at
kende, at man kan se, hvor de kommer fra. Det kan være fra Finland,
Sverige og Norge og bunden af Østersøen.

Arrangementet varer forventeligt 1,5 time.

**Dato**: lørdag den 7. juli 2025

**Tidspunkt**: Mødetid klokken 14.00

**Mødested**: P-pladsen ved Eriks Hale

**GPS-koordinator**: 54.84392 - 10.52046

**Tilmelding**: Ikke nødvendig

###

                                    Biodiversitet på Voderup Klint - for de yngste

Søndag den 13. juli kl. 16.00 tager naturvejleder Nils Ørum
os med på opdagelse langs Voderup Klint. Her venter blomstrende planter, smukke
sommerfugle, firben og måske en snog! En sanselig og lærerig oplevelse for børn
og familier. Arrangementet varer ca. 1,5 time.

**Dato**: søndag den 13. juli 2025

**Tidspunkt**: Mødetid klokken 16.00

**Mødested**: P-pladsen ved Voderup Klint

**GPS-koordinator**: 54.86632
- 10.33507

**Tilmelding**: Ikke nødvendig

###

                                    Planter på Eriks Hale, Marstal

Tirsdag den 15. juli kl. 14.00 går vi en tur langs stranden og lærer om de mange unikke strandplanter – nogle spiselige, nogle stikkende! Fra Strandkarse og Strandarve til Strandmandstro og Hindebæger – du bliver klogere på kystens grønne skattekammer.

Arrangementet varer forventeligt 1,5 time.

**Dato**: tirsdag den 15. juli 2025

**Tidspunkt**: Mødetid klokken 14.00

**Mødested**: P-pladsen ved Eriks Hale

**GPS-koordinator**: 54.84392
- 10.52046

**Tilmelding**: Ikke nødvendig

###

                                    Spiselige planter på Eriks Hale - for de yngste

Søndag den 20. juli kl. 16.00 guider
naturvejleder Nils Ørum os gennem Eriks Hale, hvor vi smager på og indsamler
spiselige planter – perfekt for børn og familier! Lær hvordan man høster
bæredygtigt og få inspiration til salater og krydderurter. Vi smager på ca. 20
planter og samler en håndfuld med hjem. Arrangementet varer forventeligt ca. 1,5 time.

**Dato**: søndag den 20. juli 2025

**Tidspunkt**: Mødetid klokken 16.00.

**Mødested**: P-pladsen ved Eriks Hale

**GPS-koordinator**: 54.84392 - 10.52046

**Tilmelding**: Ikke nødvendig

###

                                    Med naturvejleder på Voderup Klint

Søndag den 10. august kl. 14.00 fører naturvejleder Nils Ørum os på en inspirerende tur langs Voderup Klint. Vi lærer om klintens geologi, dens vilde natur og ser måske både Marktusindgylden og 5-plettede køllesværmere! Arrangementet varer forventeligt 2 timer.

**Dato**: søndag den 10. august 2025

**Tidspunkt**: Mødetid klokken 14.00

**Mødested**: P-pladsen ved Voderup Klint

**GPS-koordinator**: 54.86632
- 10.33507

**Tilmelding**: Ikke nødvendig
