Sygesikring
Alle borgere med bopæl i Danmark har ret til gratis behandling hos egen læge og speciallæger.
Du kan også få tilskud til medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp.
Du kan vælge mellem to sikringsgrupper. Du kan se på dit sundhedskort, hvilken sikringsgruppe du er i, men langt de fleste borgere er i sikringsgruppe 1.
Sikringsgruppe 1
- er tilmeldt en praktiserende læge
- skal have henvisning fra praktiserende læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog
Hvis du er i sikringsgruppe 1, skal du have en henvisning fra din praktiserende læge til behandling hos speciallæge, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog. Du skal dog ikke have en henvisning hos øre- og øjenlæge, tandplejer, tandlæge og kiropraktor.
Det er gratis at få behandling hos praktiserende læge eller speciallæge. Du skal dog være opmærksom på, at den praktiserende læge/speciallæge skal have en aftale med regionen, og at nogle læger, som har en aftale, også tilbyder privat behandling, du selv skal betale for.
Hvis du er i sikringsgruppe 1, må praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, tandplejere, kiropraktorer, fodterapeuter, psykologer og fysioterapeuter kun tage den overenskomstaftalte pris for din behandling.
Tilskud til medicin, tandlægehjælp, tandpleje, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp bliver automatisk trukket fra din regning før, at du betaler.
Sikringsgruppe 2
- er ikke tilmeldt en bestemt læge
- skal ikke have henvisning til speciallæger, kiropraktorer, tandlæger og tandplejere
- skal selv betale forskellen, hvis prisen på behandling hos praktiserende læge eller speciallæge er højere end tilskuddet fra regionen.
Hvis du er i sikringsgruppe 2, kan du frit søge behandling hos alle praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Du skal dog have lægehenvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog.
Vær opmærksom på, at du som gruppe 2-sikret kan få behandling på samme vilkår og med de samme begrænsninger som gruppe 1-sikret. Det betyder, at du kan få det samme antal behandlinger, som hvis du var i sikringsgruppe 1. Din praktiserende læge skal vurdere dit behov for behandling, hvis din speciallæge mener, at du har behov for flere behandlinger, end du normalt ville få som gruppe 1-sikret.
Psykologer skal have en aftale med regionen for, at du kan få tilskud. Speciallæger, tandlæger, tandplejere, fysioterapeuter, fodterapeuter og kiropraktorer behøver ikke at have en aftale med regionen for, at du kan få tilskud.Praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, tandplejere og fysioterapeuter fastsætter selv prisen for behandling for patienter i sikringsgruppe 2. Hvis du er i sikringsgruppe 2, skal du selv betale forskellen, hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet fra regionen.
Hvis du er i sikringsgruppe 2, får du samme tilskud, som en patient i sikringsgruppe 1 får til en tilsvarende behandling. Nogle steder bliver tilskuddet trukket fra regningen, og du skal selv betale resten af lægens honorar. Andre steder skal du først betale hele regningen, og du kan derefter få tilskuddet refunderet ved at henvende dig til din kommune.
- Børn under 15 år følger som udgangspunkt deres forældres (forældremyndighedsindehaver eller værge) valg af læge og sikringsgruppe.
- Har forældrene valgt hver sin læge, kan forældrene beslutte, hvilken læge barnet skal følge.
- Har forældrene fælles forældremyndighed men hver sin bopæl, følger barnet samme læge som den forældre, barnet er bopælsregistreret hos.
Ønske om anden læge eller sikringsgruppe
- Barnet kan med forældrenes samtykke vælge en anden læge end forældrenes.
- Barnet kan ligeledes med forældrenes samtykke vælge anden sikringsgruppe.
Unge mellem 15 og 18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
Hvis du ønsker at skifte sikringsgruppe, træder virkningen i kraft 14 dage efter, at kommunen har modtaget din skriftlige anmodning. Fornyet gruppeskift kan tidligst finde sted 1 år herefter. Du får nyt sundhedskort ved gruppeskift.
Du kan også henvende dig til borgerservice.
Du skal bestille nyt sundhedskort digitalt.
Du kan også bestille et nyt sundhedskort til dit hjemmeboende barn, indtil det fylder 18 år.
Er du over 15 år, kan du selv bestille et nyt sundhedskort. Det kræver, du har NemID/MitID.
Det er gratis at skifte læge, hvis:
- din nuværende læge lukker sin praksis
- din nuværende læges praksis deles i flere
- du skifter læge i forbindelse med en flytning
- du bliver 15 år og ønsker at skifte læge
- du vælger plejehjemmets eller bostedets tilknyttede læge (§ 108 institutioner).
Ellers koster det 220 kr. (2023), at skifte læge.
Gratis lægeskift er først gennemført, når du har fået information via eBoks eller fysisk brev fra region eller kommune om lægeskiftet.
Du har mulighed for at klage digitalt over en afgørelse om særligt sundhedskort til Patientklagecenteret i Styrelsen for Patientsikkerhed. Patientklagecenteret skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Klag digitalt til Patientklagecentret
Du kan som udgangspunkt kun klage digitalt. Hvis du ikke kan klage digitalt, kan du kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed på: 72 28 66 00.
Det blå EU- Sygesikringskort
- borger.dk/EU-sygesikringskort
Du skal bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et andet EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein
Med det blå EU-sygesikringskort har du ret til samme sygesikring, som borgerne i det land du rejser i.
Læs mere om det blå EU-sygesikringskort på borger.dk
Du kan få det blå EU-sygesikringskort, hvis du bor i Danmark, er statsborger i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, og du er dansk sygesikret.
Du kan i særlige tilfælde have ret til et EU-sygesikringskort, hvis du:
- bor i udlandet og arbejder i Danmark.
- er udsendt af en dansk arbejdsgiver til at arbejde i udlandet.
Derudover kan du have ret til et kort, hvis du er statsløs, konventionsflygtning eller familiemedlem til en dansk sikret. Et familiemedlem er din ægtefælle eller samlever og dine børn under 18 år. Dog har forældre til børn med statsborgerskab i et EU/EØS-land eller Schweiz ikke ret til et blåt EU-sygesikringskort.
Læs mere om hvem der kan få det blå EU-sygesikringskort på borger.dk
Du kan give en anden fuldmagt til at handle på dine vegne i kontakten med Udbetaling Danmark.
Læs mere om fuldmagt til det blå EU-sygesikringskort på borger.dk
Det er Udbetaling Danmark, der behandler ansøgninger om det blå EU-sygesikringskort og udsteder kortet.
Her kan du:
- søge om at få det blå EU-sygesikringskort.
- få svar på de oftest stillede spørgsmål om det blå EU-sygesikring
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte Udbetaling Danmark, International sygesikring
Sygesikring for udlændige i Danmark
Enhver person, der har bopæl i Danmark (dvs. er tilmeldt folkeregistret), har ret til alle offentlige sundhedsydelser. Dine rettigheder dokumenteres ved sundhedskortet, som du får fra din bopælskommune.
Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land (dvs. medlemslandene i EU samt Island, Norge og Liechtenstein) eller Schweiz, kan du være berettiget til et særligt sundhedskort. Kortet giver dig mulighed for behandling i Danmark på lige vilkår med alle andre.
Det særlige sundhedskort udstedes for op til to år ad gangen og er som udgangspunkt gratis.
Hvis du mister eller ødelægger sundhedskortet, koster det 220 kr. (2023) at få et nyt.
Du kan også have ret til det blå EU-sygesikringskort.
Hvordan får jeg det særlige sundhedskort?
Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan du søge Udbetaling Danmark om at få det særlige sundhedskort.
Du kan læse om det særlige sundhedskort og søge om kortet her på borger.dk.
Hvordan får jeg det blå EU-sygesikringskort?
Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, kan du også søge Udbetaling Danmark om det blå EU-sygesikringskort. Du skal bruge en selvbetjeningsløsning, hvis du har NemID/MitID. Ellers kan du få en papirblanket ved at kontakte Udbetaling Danmark, International Sygesikring.
Hvis du opholder dig i Danmark og bliver syg, vil regionen opkræve betaling for både akut og fortsat sygehusbehandling.
Der kan dog være undtagelser til, at du skal betale for behandlingen, fx hvis:
- Du er omfattet af reglerne i EU-forordningen og EU-retten generelt eller Danmarks internationale eller bilaterale aftaler
- Du har bopæl i et af de nordiske lande (Sverige, Norge, Finland eller Island)
- Du har bopæl på Færøerne eller Grønland, (der kan dog opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling)
- Du kan dokumentere, at du er under 18 år på behandlingstidspunktet
Er du i tvivl, om du skal betale for en behandling, kan du få rådgivning og vejledning om dine rettigheder og muligheder ved en af regionernes patientvejledere. Du kan finde en samlet oversigt over patientvejlederne her:
Du kan få dækket merudgiften til din hjemtransport, hvis:
- du kommer fra et nordisk land og er sygeforsikret i det pågældende land, og hjemtransporten er ordineret af en læge tilknyttet det danske sundhedsvæsen.
Andre må selv betale udgifterne til hjemtransporten.
Hvis du vil klage over afgørelser vedrørende sundhedskort, skal du sende klagen til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget afgørelsen. Klagen behandles af Styrelsen for Patientsikkerhed.