Sundhedsberedskabsplanen er et værktøj til håndtering af større hændelser og kriser.

Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsnets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig.

Forord
Ærø Kommunes sundhedsberedskabsplan er et værktøj til håndtering af større hændelser og kriser.

Sundhedsberedskabet er en del af kommunens generelle beredskab, men med fokus på sundhedsvæsnets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet med videre, ud over det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Formålet er, at der skal være en organisatorisk robusthed til at opretholde det aftalte serviceniveau over for borgerne og derved være en evne til at modstå, begrænse og afhjælpe konsekvenserne af hændelser, samt at sikre en hurtig genopretning og tilbagevenden til hverdagen.

Sundhedsberedskabet består af sygehusberedskabet, den præhospitale indsats, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedssektor. Sidstnævnte omfatter i kommunalt regi hjemmepleje, hjemmesygepleje og kommunale institutioner, så som plejecentre, bofællesskaber, skoler, børnehaver og aktivitetscentre.

Sundhedsberedskabsplanlægningen er en integreret del af den overordnede beredskabsplan for Ærø Kommune. Planlægningen tager udgangspunkt i det daglige beredskab og sikrer en fleksibel tilpasning af dette beredskab til mulige beredskabssituationer i samarbejde med og under hensyntagen til planer for det kommunale redningsberedskab.

Det interne samarbejde er vigtigt, ikke mindst af hensyn til ejerskabet, samarbejdet og den efterfølgende implementering af sundhedsberedskabsplanen i de berørte forvaltningsområder.

Sundhedsberedskabsplanen er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 15. december 2021.

DEL 1 Krisestyringsorganisationen

1.1 Indledning

1.1.1 Formål

Formålet med sundhedsberedskabsplanen er at beskrive, hvordan Ærø Kommune kan udvide og omstille sin behandling, plejekapacitet med videre ud over det daglige beredskab. Dette er nødvendigt ved større ulykker, katastrofer og lignende hændelser, herunder krig.

Sundhedsberedskabet skal hurtigt og fleksibelt kunne håndtere større ulykker og katastrofer. Samfundets funktioner skal genoprettes så hurtigt som muligt, eventuelt. i form af en midlertidig udvidelse af det daglige beredskab og med udgangspunkt i den daglige drift.

Sundhedsberedskabet er sammenhængende med det øvrige beredskab i Ærø Kommune.

Sundhedsberedskabet l sikrer en entydig ledelse, koordination og kommunikation mellem de involverede sektorer.

Sundhedsberedskabet er koordineret med regionen og kan efter hændelsestype koordineres med omkringliggende kommuner efter behov.

1.1.2 Planens præmisser

Ansvaret følger de overordnede principper for beredskabsplanlægning, hvilket vil sige, at beredskabsarbejdet i alle sektorer og på alle niveauer bygger på følgende fem overordnede principper, jf. den nationale beredskabsplan:

• Sektoransvarsprincippet: den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område til daglig, bevarer ansvaret i en krisesituation. Ansvaret gælder planlægning for videreførelse af de kritiske funktioner.
• Lighedsprincippet: den organisation og de procedurer og ansvarsforhold, der anvendes til daglig, benyttes også i videst muligt omfang i en krisesituation.
• Nærhedsprincippet: beredskabsopgaverne løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.
• Samarbejdsprincippet: myndighederne har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer.
• Handlingsprincippet: i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild.

1.1.3 Gyldighedsområde

Sundhedsberedskabsplanen er ansvars- og ledelsesmæssigt forankret ved Kommunaldirektøren i Ærø Kommune. Grundet Ærø Kommunes størrelse med en befolkning på cirka 6000 borgere er det mest hensigtsmæssig, at sundhedsberedskabsplanen er en del af kommunens generelle kriseberedskab og den øvrige planlægning på beredskabsområdet. Mere specifikt med planer for redningsberedskabet, regionens sundhedsberedskab, den præhospitale indsats, samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Der kan ved specifikke hændelser, hvor opgaverne er af mere praktisk karakter, der kan ansvaret delegeres ud til områdeledere for eksempel i tilfælde af snestorm er ansvaret delegeret ud til leder af hjemmeplejen og sygeplejen.

1.1.4 Afprøvning, evaluering og ajourføring

Kommunaldirektøren er ansvarlig for ajourføring og afprøvning af planen, samt at der iværksættes en evaluering efter enten en beredskabshændelse eller øvelse.

Sundhedsberedskabsplanen skal minimum afprøves en gang inden for den fireårige byrådsperiode. Afprøvningen og øvelser med henblik på at kunne håndtere beredskabshændelser, koordineres med øvelsesvirksomheden i henhold til den generelle beredskabsplan i kommunen, samt med sygehusberedskabet og det præhospitale beredskab.

Der kan afholdes øvelser inden for fire overordnede øvelses typer: procedureøvelser, dilemmaøvelser, krisestyringsøvelser og fuldskalaøvelser. 

For at uddrage læring af de erfaringer beredskabsaktørerne gør sig i forbindelse med en beredskabshændelse eller en afprøvning af sundhedsberedskabsplanen, er det nødvendigt efterfølgende at foretage en evaluering. Har indsatsen involveret flere forskellige beredskabsmyndigheder, bør evalueringen koordineres med de involverede.

Sundhedsberedskabsplanen ajourføres årligt. Ajourføringen sker ved, at alle rettelser sendes til Kommunaldirektøren eller en person udpeget af denne.

1.2 Overordnede opgaver

1.2.1 Kommunens opgaver

Sundhedsberedskabets opgaver er at kunne varetage:

• Indsatser ved ekstraordinære hændelser såsom større ulykker, forsyningssvigt, pandemier med videre
• CBRNE- hændelser. Hændelser med kemisk, biologisk, radiologisk, nuklear agens eller eksplosivstoffer.
• Den psykosociale indsats, herunder at planlægge krisestøtte og social assistance.
• Etablere Evaluerings- og pårørende center (EPC)
• Samarbejdet med Region Syddanmark og omkringliggende kommuner
• Kommunikation mellem de personer, der deltager i sundhedsberedskabet herunder regionens aktører
• Aktivering af sundhedsberedskabet, herunder samarbejde med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)
• Kvalitet og kvalitetssikring
• Uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet, evt. i samarbejde med region og omkringliggende kommuner

1.2.2 Operative opgaver for sundhedsberedskabet i Ærø Kommune

• Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehuset, samt andre syge og smittede i eget hjem.
• Behandling af lettere tilskadekomne som aflastning af sygehuset for eksempel ved hedebølge eller CBRNE (Kemiske, Biologiske, Radiologiske, Nukleare og Eksplosive) hændelser.
• Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme, herunder bistå regionen eller de praktiserende læger ved test og massevaccination.
• Plejeopgaver i relation til ekstremt vejrlig og forsyningssvigt.
• Tilvejebringelse af ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr.
• Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder krisestøtte.

De operative indsatser fungerer på baggrund af et antal udarbejdede instrukser og action cards og beskrives mere detaljeret i sundhedsberedskabsplanen del 2.

1.3 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet

Sundhedsberedskabet er en del af Ærø Kommunes overordnede beredskab

1.3.1 Kriseledelsens sammensætning

Kriseledelsen er i forhold til håndtering af den udløsende hændelse øverste myndighed, når sundhedsberedskabsplanen er trådt i kraft. Kriseledelsen i sundhedsberedskabet består af:

• Kommunaldirektør
• Kultur- og socialdirektør
• Teknik- og miljødirektør
• Ældre- og sundhedschef
• Børne- og ungechef
• Job- og voksenchef

Kriseledelsens kontaktoplysninger findes i bilag 4.1.

Afhængig af den udløsende hændelse kan berørte institutionsledere indtræde i kriseledelsen. Det kan være leder af hjemmeplejen, ledere af plejecentre og bofællesskaber, leder af skoler eller ledere af børnehaver.

1.3.2 Ansvar og roller

Kriseledelsens ansvar er at få organisationen igennem krisen ved hjælp af løsning af kerneopgaver i krisestyringen.

Kommunaldirektøren leder og koordinerer sundhedsberedskabet og er forbindelsesofficer mellem sundhedsberedskabets kriseledelse, og politiets lokale beredskabsstab (LBS). 

Kommunaldirektøren er sikkerhedsgodkendt. Det samme gør sig gældende for Kultur- og socialdirektøren, og Ældre- og Sundhedschefen, hvorfor de også vil kunne fungere som forbindelsesofficerer.

Kommunaldirektøren har kontakten til det politiske niveau.

1.3.3 Kerneopgaver i krisestyringen

Sundhedsberedskabsplanens beskrivelse af kerneopgaverne i krisestyringen bygger på Beredskabsstyrelsens koncept om helhedsorienteret beredskabsplanlægning og vil i de efterfølgende afsnit i planen beskrive de enkelte kerneopgaver jf. nedenstående figur:

1.4 Kerneopgave 1: Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab

Aktivering og drift af sundhedsberedskabet sker jf. den generelle beredskabsplan i Ærø Kommune og den dertilhørende ”Instruks for aktivering af krisestyring”.

1.4.1 Modtagelse af varsler, alarmer med videre

Varsler og alarmer kan komme mange steder fra. De mest almindelige er:

• Politiet
• Redningsberedskabet
• Regionen/AMK
• Sundhedsstyrelsen
• Praktiserende læger
• Kommunernes Landsforening
• Andre kommuner
• Styrelsen for Patientsikkerhed
• Borgere

Listen er ikke udtømmende.

Der henvises til action cards i Del 3.

Planen skal aktiveres, når:

• der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, som kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Sådanne hændelser kan være svigt i forsyningssikkerheden (vand, varme, strøm), massevaccinationsbehov, aflastning af sygehuset med behandling af lettere tilskadekomne, plejeopgaver ved hedebølge m.m.
• Sundhedsstyrelsen kan erklære Danmark for pandemisk ramt område.

1.4.2 Aktivering af sundhedsberedskabet

Aktivering af sundhedsberedskabet sker på:
Akutberedskabstelefon (døgnbemandet): 24264615

 

• Aktiveringen af sundhedsberedskabet går til vagthavende sygeplejerske. Sygeplejersken, som modtager et varsel, en alarm eller lignende, vurderer om hændelsen kan håndteres effektivt inden for Ærø Kommunes daglige beredskab.
• Hvis ikke, aktiveres sundhedsberedskabet og dennes kriseledelse via kontaktlisten bilag 4.1. Når første medlem af kriseledelsen er kontaktet, overtager vedkommende en viderealarmering af de øvrige medlemmer af kriseledelsen, og indkalder til 1. møde i kriseledelsen. Indtil der er skabt kontakt til kriseledelsen har den vagthavende sygeplejerske bemyndigelse til at iværksætte uopsættelige tiltag.
• En fra kriseledelsen overtager akutberedskabstelefonen fra den vagthavende sygeplejerske, når kriseledelsen er tiltrådt.

1.4.2.1 Anden kontakt til sundhedsberedskabet

Ved akut behov for at fremsende skriftlig information til kommunen vedrørende beredskabshændelser kan dette ske på følgende døgnaflæste mail: post@aeroekommune.dk

1.4.3 Kriseledelsens samlingssted og udstyr.

Kriseledelsen i sundhedsberedskabet samles ved det 1. møde online eller på:

Kommunaldirektørens kontor
Ærø Kommunes Rådhus
Statene 2
5970 Ærøskøbing

Efterfølgende koordineres samlingsstedet med kommunens overordnede krisestyringsstab jf. den generelle beredskabsplan, såfremt den udløsende hændelse kræver en tæt koordineret indsats.

På Kommunaldirektørens kontor og på kommunens interne drev forefindes:

• Opdateret sundhedsberedskabsplan
• Intern og ekstern telefonliste

Alle medlemmer af kriseledelsen er udstyret med mobilt kommunikationsudstyr, der både kan modtage telefonopkald, sms og mails.

Kriseledelsen har til opgave at sikre, at sundhedsberedskabet i Ærø Kommune fungerer mest hensigtsmæssigt under krisen. På 1. møde i kriseledelsen sammensættes situationsafhængigt en robust kriseledelse således, at der sikres døgndækket ledelse igennem hele hændelsesforløbet.

I bilag 4.2 findes dagsorden for første møde i kriseledelsen. I bilag 4.3 findes skabelon til efterfølgende møder i kriseledelsen.

1.5 Kerneopgave 2: Informationshåndtering

1.5.1 Informationer udefra

Kriseledelsen kan forvente at modtage informationer fra:

• Den lokale beredskabsstab ved Politiet (LBS)
• Beredskabsstyrelsen
• AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter)
• Sundhedsstyrelsen
• Styrelsen for Patientsikkerhed
• Kommunens afdelinger
• Kommunernes Landsforening
• Region Syddanmark
• Medier
• Borgere

Listen er ikke udtømmende.

1.5.2 Information via medier

Informationerne vil tilgå i form af:

• Telefon
• Mail
• SMS
• Sociale medier, eks Facebook, Twitter, Instagram
• TV, radio

1.5.3 Information til kommunens medarbejdere

Kommunens ansatte som er eller vil blive berørte af hændelsen vil blive kontaktet direkte af nærmeste leder.

Generel information til kommunens ansatte om hændelsen vil ske via intranettet.

1.5.4 Overvågning af kommunikationskanaler

Kriseledelsen kan indkalde sekretær og / eller kommunikationsmedarbejder til at bistå med at overvåge telefonopkald, mailadresser, SMS, sociale medier med videre

1.5.5 Rapportering

Kriseledelsen giver besked til de berørte institutioner eller vagthavende sygeplejerske, om at der skal indsendes en melding om situationen i løbet af den første time. Frekvensen for situationsmeldinger indrettes herefter i forhold til situationen.

Både aftalte situationsmeldinger og hastemeldinger tilgår kriseledelsen.

Rapportering fra eksterne myndigheder tilgår enten kriseledelsen direkte på telefon eller overvåges af sekretær eller kommunikationsmedarbejder.

1.5.6 Behandling af information

Under krisen udarbejdes der elektronisk logbog. Logbogen skal indeholde centrale ind- og udgående informationer, samt kriseledelsens beslutninger. Logbogen tjener endvidere som dokumentation og kan efterfølgende anvendes ved evalueringen. Skabelon til logbog findes i bilag 4.4.

1.5.7 Udarbejdelse af det samlede situationsbillede

Kriseledelsen udarbejder situationsbillede på baggrund af de tilgængelige informationer. Skabelon til udfærdigelse af situationsbillede findes i bilag 4.5

1.6 Kerneopgave 3: Koordination af handlinger og ressourcer

1.6.1 Koordination i forhold til andre aktører i beredskabet

1.6.1.1 Region Syddanmark

Region Syddanmark er ansvarlig for den samlede præhospitale indsats ved større ulykker. Regionen har på Ærø aftale med øens praktiserende læger om at deltage i den præhospitale indsats, både i det daglige beredskab og ved større hændelser.

1.6.1.2 Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)

I forbindelse med større hændelser, hvor både regionens og kommunernes sundhedsberedskab er udfordret, er det aftalt, at det er Akut medicinsk Koordinationscenter, der koordinerer den samlede sundhedsfaglige indsats.

1.6.1.3 Almen praksis

De praktiserende læger vil være informeret/varslet via AMK eller Region Syddanmarks praksisafdeling, når en sundhedsberedskabssituation gør det nødvendigt. De praktiserende læger vil da indgå i den præhospitale indsats jf. deres aftale med Region Syddanmark.

Det forventes, at almen praksis løser deres sædvanlige opgaver, samt de opgaver, der er nødvendige i forbindelse med en beredskabshændelse, for eksempel ekstraordinære udskrivelser fra sygehuset eller massevaccination.

1.6.1.4 Ekstraordinære udskrivelser

Ekstraordinære udskrivelser vil komme fra OUH (Svendborg og Odense), som udskriver til kommunerne ved større hændelser. Sygehusenheden på Ærø vil muligvis blive aftagere af nogle af disse patienter, sammen med Ærø Kommunes hjemmepleje. Eventuelle aftaler træffes med OUH og evt. sygehusenheden Ærø. Patienterne udskrives med medicin og efter varsel, jf. Region Syddanmarks delplan om ekstraordinære udskrivelser.

1.6.1.5 Omkringliggende kommuner

Der er ikke indgået faste aftaler med omkringliggende kommuner på grund af Ærøs beliggenhed.

1.6.1.6 Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning

Styrelsen for patientsikkerhed kan bistå kommunen med rådgivning i forbindelse med smitsomme sygdomme, anvisninger til personale, CBRNE hændelser, vandforurening med videre

1.6.1.7 Statens Serum Institut (SSI) og Giftlinjen

Som en del af det biologiske sundhedsberedskab varetager SSI det diagnostiske beredskab (døgnberedskab og udrykningstjeneste) ligesom SSI har ansvaret for vaccineberedskabet. SSI rådgiver kommunen i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme og bistår i opklaring og kontrol ved større udbrud af smitsomme sygdomme.
Giftlinjen på Bispebjerg Hospital rådgiver om behandling af alle former for forgiftninger. Der rådgives ikke om biologiske toksiner, identifikation af kemikalier eller brug af sikkerhedsudstyr

1.6.2 Anmodning om akut bistand og samarbejde med samarbejdspartnere

Anmodning om hjælp kan komme fra såvel egne institutioner eller fra eksempelvis sygehuset. Alle anmodninger forelægges hurtigst mulig sundhedsberedskabets kriseledelse, der tager stilling til om, og hvordan de kan bidrage.

Kriseledelsen har bemyndigelse til at træffe beslutning om indkaldelse af ekstra personale til at bistå ved en beredskabshændelse. Beslutninger skrives i logbogen.

Kriseledelsen er ansvarlig for en kortlægning af, hvilke ressourcer, der er indsat, og hvilke, der er mulige at sætte ind.

Hver institutionsleder har en personaleoversigt med kontaktoplysninger, der er tilgængelig for kriseledelsen.

Kriseledelsen har en liste over andre interne og eksterne samarbejdspartnere, som der kan trækkes på, eks. andet sundhedsfagligt personale, socialrådgivere, SSP konsulent, psykologer med videre

1.7 Kerneopgave 4: Krisekommunikation

I forbindelse med at kriseledelsen træder sammen, nedsættes der også en informationsgruppe, der enten indgår i kriseledelsen eller opererer parallelt med denne.

Informationsgruppen består af repræsentanter fra sundhedsberedskabets kriseledelse, kommunens overordnede krisestyringsstab, kommunikationsmedarbejder, samt politisk repræsentation. Informationsgruppens formål er, i samarbejde med kriseledelsen, at håndtere den interne og eksterne kommunikation. Dette vil sige, at lægge en kommunikationsstrategi, der sikrer et højt og målrettet informationsniveau over for de berørte parter, pressen, borgere, ansatte og så videre Gruppen stiller desuden en talsmand/talsmænd til rådighed, som pressen og andre kan kontakte.

Pårørende, borgere, medierne, ansatte med flere skal tidligt og løbende orienteres om situationen og kommunens tiltag.

Målet er at få truede borgere til at tage ansvar for egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde, samt at give relevante informationer til medierne, kommunens borgere og ansatte.
Kommunikationskanaler kan være telefoniske hotlines, hjemmeside, sociale medier, radio og TV.

1.8 Uddannelse

Kriseledelsen, samt ledere og medarbejdere, som har opgaver i sundhedsberedskabet, skal inden udgangen af 2023 deltage i relevante uddannelser.

Kriseledelsen skal have tilbudt uddannelsen ”Samfundets beredskab”.  Denne og andre beredskabsuddannelser, som kan være relevante for institutionsledere, udbydes af Beredskabsstyrelsen.

Medarbejdere i sundhedsberedskabet skal tilbydes et kursus i psykisk krisestøtte og eventuelt et kursus i krisekommunikation.

Uddannelse skal koordineres med kommunens uddannelsesplanlægning jf. den generelle beredskabsplan, samt med det øvrige sundhedsberedskab på Ærø. Sidstnævnte koordineres i regi af sundhedsforum Ærø.

Uddannelse af medarbejdere sker endvidere gennem øvelser og undervisning i beredskabsplanen med dertilhørende instrukser og aktions cards.

Sundhedsberedskabsplanen skal indgå i introduktionen af nye medarbejdere, der har mulighed for at skulle tage del i sundhedsberedskabet.

Kurser og øvelser planlæges og afholdes i de enkelte sektorer efter behov, for eksempel kurser i hygiejne, brandbekæmpelse og førstehjælp.

DEL 2 Operativ indsats og genopretning

2.1 Kerneopgave 5. Operativ indsats

2.1.1 Smitsomme sygdomme

Smitsomme sygdomme, herunder epidemier og pandemier, adskiller sig fra andre beredskabshændelser ved, at mange bliver eller risikerer at blive syge, inkl. sundhedspersonalet. Opgaver i forbindelse med smitsomme sygdomme vil kræve ekstra beskyttelses udstyr og eventuel massevaccination.

Det er Sundhedsstyrelsen der varsler pandemisk influenza, og som kan yde rådgivning til kommunen. Sundhedsstyrelsens generelle epidemiplan (2020) følges. Beredskabsplanen findes på www.sst.dk

Ved udbrud af smitsomme sygdomme indkaldes kommunens tværgående hygiejneorganisation af Ældre- og Sundhedschefen. Anvisninger fra Styrelsen for forsyningssikkerhed følges ift. sikring af tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr og værnemidler. Der tages. kontakt til regionen jf. kommunens aftale om infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne i Region Syddanmark.

Alle lokale institutioner har infektionshygiejniske instrukser og akut kasse med beskyttelsesudstyr.

Der forefindes ekstra beskyttelsesudstyr i hjemmesygeplejen depot for sygeplejeartikler og på hjælpemiddeldepotet, og ved behov for ekstra udstyr kan det afhentes eller rekvireres hos sygeplejen eller pedellerne.

Ærø Kommune har indgået aftale med en ekstern leverandør, der kan levere linned, håndklæder med videre ved ekstraordinært behov.

Smittede borgere skal som udgangspunkt forblive i eget hjem. Ved behov for karantæne faciliteter til mange smittede kan kommunen enten etablere egne faciliteter og bistå med personale eller indgå aftaler med omkringliggende kommuner.

Til desinficering af boliger og andre fælles rum råder kommunen over en særlig maskine til dette formål. Rekvireres hos Ældre- og Sundhedsområdets pedeller.

Regionen ansvaret for massevaccination. Efter anmodning kan kommunen stille lokaler til rådighed på plejecentrene og de kommunale sygeplejersker kan bistå ved massevaccination.

2.1.2 CBRNE-beredskab

En CBRNE hændelse er forårsaget af kemiske, biologiske, radioaktive, nukleare eller eksplosive stoffer.

En CBRNE hændelse vil altid aktivere kommunens overordnede krisestyringsorganisation og generelle beredskabsplan, da hændelser af denne type vil kunne være forurenet drikkevand, udslip af kemikalier eller radioaktive stoffer, giftig røg fra store brande, trafikulykker med tankvogne med videre

Kommunen har lokale delberedskabsplaner til håndtering af CBRNE hændelser, men kan situationsafhængigt også indhente rådgivning hos følgende ekspertberedskaber:

• Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen, Telefon 72852000, mail: BRS-KTP-KEM@brs.dk
• Center for Biosikring og Bioberedskab, Statens Serum Institut, Telefon 70206606, mail: cbb@ssi.dk
• Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen, Telefon 44943773
• Styrelsen for forsyningssikkerhed, Telefon 45161666, mail: sfos@sfos.dk
• Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelse, Telefon 72852000, mail: BRS-KTP-NUC@brs.dk
• Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, Telefon 72840000, mail: fko@mil.dk

Sundhedsberedskabet aktiveres af AMK eller kommunes krisestyringsorganisation. Kriseledelsen i sundhedsberedskabet foretager ud fra hændelsen en risikovurdering på opgaver i sundhedsberedskabet, og indkalder relevant personale.

Opgaverne for sundhedsberedskabet vil primært være at yde støtte og hjælp til de borgere, der er ramt af den konkrete uforudsete hændelse. Der henvises til sundhedsberedskabsplanens øvrige operative delplaner og action cards.

2.1.3 Psykosocial indsats

Kommunens sundhedsberedskab kan komme i situationer, hvor brandvæsen, politi eller andre myndigheder er i aktion i kommunen i forbindelse med ulykker. Der er en forventning om, at kommunens sundhedsberedskab hjælper, hvor de kan, og støtter op omkring regionens kriseterapeutiske beredskab.

AMK afgør, om der i ekstreme situationer er behov for hjælp fra sundhedsberedskabet.

2.1.3.1 Krisestøtte

Det krisestøttende beredskab kan aktiveres både ved hændelser, hvor det er nødvendigt at bistå regionens kriseterapeutiske team, og ved hændelser, som kun omfatter Ærø Kommune. I situationer, hvor det krisestøttende beredskab bistår regionen, er det regionen, der har ledelsen af den psykosociale indsats, som vil ske ved oprettelse af Evakuerings- og Pårørendecenter på Ærø. I situationen, hvor det krisestøttende beredskab fungerer alene, refereres til sundhedsberedskabets kriseledelse.

Det krisestøttende beredskab skal yde omsorg, støtte, aflastning og social assistance.

Omsorg kan bl.a. handle om at hjælpe den berørte væk fra skadestedet og placere vedkommende i et sikkert, roligt område samt tilbyde tæppe, mad og drikke.

Støtte ydes ved venligt og tålmodigt at lytte til den berørte, der ofte har brug for at gentage hændelsesforløbet mange gange. Hjælperen skal ikke være belærende, omklamrende, bebrejdende, bagatelliserende eller give urealistiske løfter, men lytte og indgive håb, samt løbende give korte beskeder om, hvad der faktuelt er sket, som for eksempel at huset er brændt og ambulancen er på vej.

Aflastning ydes ved at give praktisk hjælp til den berørte for eksempel ved at hjælpe vedkommende med at komme hjem. Der kan være behov for at kontakte et familiemedlem eller en ven, som kan hjælpe den berørte hjem og efterfølgende aflaste denne ved at bistå med praktiske gøremål i hjemmet. Pårørende og/eller venner anbefales at fortsætte krisestøtten i hjemmet alt efter behovet hos den berørte.

Social assistance kan være hjælp til indkvartering, genhusning, forplejning, kontakt til andre myndigheder med videre

Krisestøtte kan ydes af kommunens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, lærere, pædagoger, sundhedsplejerske, SSP medarbejder, socialrådgivere og øvrigt personale fra redningsberedskabet.

Personale, der indgår i det krisestøttende beredskab er undervist i normale krisereaktioner og hvordan, der ydes krisestøtte i akutfasen.

Kommunen stiller lokaler til rådighed for det krisestøttende beredskab / kriseterapeutiske team.

Hvis berørte borgere fortsat har psykiske problemer henvises til regionen til kriseterapeutisk visitation og behandling.

2.1.3.2 Evakuerings- og pårørendecenter

Kommunen kan oprette lokaliteter til Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC).

Det gælder både, hvor det regionale kriseterapeutiske team arbejder i samarbejde med kommunens krisestøttende beredskab, men også i tilfælde, hvor regionen ikke er involveret i den psykosociale indsats ved hændelsen.

Ved behov for lokaler kontaktes kommunen af AMK eller politiet.

Ud fra hændelsen vurderer kriseledelsen, hvor mange personer der skal kunne håndteres, om det er gruppevis eller enkeltpersoner, der skal håndteres.

Afhængigt af behovet, er det muligt at etablere evakuerings- og pårørendecentre på skoler, i sportshaller eller hoteller.

Lager med madrasser og tæpper findes på kommunens hjælpemiddeldepot i Store Rise. Hjælpemiddelpedel kontaktes og sørger for transport.

2.1.4 Lægemiddelberedskab

I forbindelse med beredskabshændelser og smitsomme sygdomme skal kommunen stille medicinsk udstyr i form af værnemidler, utensilier, forbindinger og hjælpemidler til rådighed.

Alle institutioner har et lille akutdepot med medicinsk udstyr.

Medicinsk udstyr leveres fra sygeplejedepotet på Sundhedshuset. Vagthavende sygeplejerske er ansvarlig for bestilling af udstyr hos kommunens leverandør. Ved akut mangel kan Ærø Sygehus kontaktes.

Større hjælpemidler leveres fra kommunens hjælpemiddeldepot i Rise. Ved behov kontaktes kommunens hjælpemiddel pedel.

Udskrevne patienter fra sygehus medsendes medicin til 48 timer. Der samarbejdes med Marstal apotek om forsyning af lægemidler efter de 48 timer, og bortskaffelse af medicinaffald med videre

2.1.5 Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter

Modtagelse af patienter sker dagligt. ved behov for at hjemtage ekstraordinære udskrevne patienter opgraderer organisationen ved forsat at følge SAMBO og de eksisterende procedurer, samt sikre at som udgangspunkt sendes borgere til eget hjem eller til lokaliteter, som kan sikre en sundhedsforsvarlig pleje og omsorg. Egen læge kontaktes og der aftales besøg efter behov.

Patienterne tilses af kommunal sygeplejerske, og der indkaldes ekstra plejepersonale efter behov.

Den kommunale visitation koordinerer udskrivelserne med sygehuset og den kommunale hjemmepleje / sygepleje. Alle aftaler indskrives i kommunens elektroniske omsorgsjournal og følger gældende aftaler ved udskrivelse af patienter fra sygehus til kommunerne.  

2.1.6 Kapacitetsudvidelse i forhold til fysiske rammer og personale

Kriseledelsen har bemyndigelse til at indkalde ekstra personale ud fra en risiko- og situationsvurdering.

Der kan indkaldes ekstra personale til at håndtere opgaver i det kommunale sundhedsberedskab.

Der kan stilles lokaler til rådighed i kommunens skoler og sportshaller. Det er i perioder af året også muligt at anvendes øens hoteller. Rekvirering af tæpper og madrasser er en del af kommunens generelle beredskabsplan.

2.1.7 Ekstremt vejrlig

Ekstremt vejrlig kan være sne, hedebølge, orkan og oversvømmelser.

Kommunen skal sikre at der kan udføres pleje, omsorg, pasning og undervisning og andre livsnødvendige funktioner, og ved varsel om ekstremt vejrlig, træffer enten kommunens overordnede krisestyringsorganisation eller sundhedsberedskabets kriseledelse beslutning om relevante indsatser til opretholdelse af de kommunale borgernære indsatser.

Kriseledelsen skal skabe sig overblik over livsvigtige opgaver, som primært vil være inden for pleje og omsorg til de svageste ældre borgere, og sikre koordinering af indsatsen med hjemmeplejen, sygeplejen og beredskabet. Der kan være behov for at indkalde ekstra bemanding, således at det udekørende personale kan køre to sammen, ligesom det kan være nødvendigt at evakuere udsatte og svage borgere.

2.1.8 Forsyningssvigt

Der kan som følge af en hændelse være forsyningssvigt på el, varme, rent drikkevand. Sundhedsberedskabet kan aktiveres af kommunens overordnede krisestyringsorganisation med henblik på at bistå beredskabet med at identificere udsatte og svage borgere, og sikre at livsnødvendige foranstaltninger sættes i værk.

Som en del af den generelle beredskabsplan, forefindes særskilte beredskabsplaner på forsyningssvigt.

2.1.9 Lokale planer til kommunale institutioner

Kommunale institutioner så som skole, børnehaver, plejecentre, bofællesskaber har egne instrukser for brand, forsyningssvigt, hygiejne, evakuering ect.

2.2 Kerneopgave 6: Genopretning

Planlægning og iværksættelse af genopretning påbegyndes snarest muligt efter at en hændelse er indtruffet. Af hensyn til samfundets funktioner, og i særdeleshed berørte borgere er det væsentligt så hurtigt som muligt at kunne vende tilbage til en normal hverdag.

Da mange aktører kan være ansvarlige for genopretning i forbindelse med samme hændelse, er det hensigtsmæssigt at etablere et koordinerende forum for genopretning efter en hændelse, som sikrer information og bistand til alle involverede institutioner, grupper og individer.

Som minimum bør kriseledelsen indgå og alt afhængig af omfanget af hændelsen bør en repræsentant fra redningsberedskab, politi, sundhedsvæsen, forsikringsselskaber, boligforeninger, grundejerforeninger, lejeforeninger og nødhjælpsorganisationer (listen er ikke udtømmende).

DEL 3 Action Cards

Oversigt over action cards:

1. Smitsomme sygdomme – Pandemi
2. Massevaccination ved pandemi
3. Evakuering
4. Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter
5. CBRNE hændelser
6. Krisestøtte
7. Forsyningssvigt på el, varme, vand
8. Sne
9. Hedebølge
10. Orkan og forhøjet vandstand
11. Evakuerings- og pårørende center

3.1 Smitsomme sygdomme og pandemi

Action card 1: Smitsomme sydomme , pandemi
Opgaver	Varetage hygiejniske foranstaltninger Forebyggelse af spredning og behandling af infektioner og smitsomme sygdomme Bistå ved massevaccination
Ansvar for opgaven	Kriseledelsen
Udførende	Sygeplejen, Hjemmesygeplejen, Læger, Institutionsledere og –personale, Pedeller og Administration.
Materiel og udstyr	Værnemidler og beskyttelsesudstyr Linned ect. Sygeplejeartikler
Handlinger	Kriseledelsen sørger for Nødvendige instrukser til information på alle arbejdspladser. Løbende information til og kommunikation med implicerede ovenstående parter. Opdatering fra Sundhedsstyrelsen og andre relevante myndigheder Hver institutions- eller arbejdspladsleder 1.tager ansvar for håndhævelse af instrukser, der sigter mod mindskelse af smittespredning: Håndhygiejne Brug af maske og handsker Rengøring og desinfektion på arbejdspladse Isolering af og hjemsendelse af smittede 2. vurderer samlet frafald og identificer funktioner, som er vitale for opgaveudførelsen på stedet eller til borgerne 3. sikrer fornødent udstyr til pleje, omsorg for og omgang med smittede.
Actions cards og instrukser	Ærø Kommunes infektionshygiejniske instrukser Action Card 2: Massevaccination ved pandemi Action Card 3: Evakuering Action Card 11: Evakuerings – og pårørendecentre

3.2 Massevaccination ved pandemi

Action card  2: Massevacination ved pandemi
Opgaver	At bistå regionen  i gennemførelse af massevaccination af hele eller dele af borgerne på Ærø
Ansvar for opgaven	Ældre- og Sundhedschef
Udførende	Administrationen Sygeplejersker og Social- og Sundhedspersonale
Materiel og udstyr	Lokaler og indretning Injektionsudstyr Vaccine Værnemidler og beskyttelsesudstyr
Handlinger	Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut eller AMK kontakter kommunen. Der udleveres vejledning/instrukser i forhold til omfang og procedurer vedrørende massevaccination af hele eller dele af befolkningen. Kommunikation med regionne om koordination af hvilke grupper sygeplejerskerne skal vaccinere Eventuel oprettelse af vaccinationscentre Kommunikation til borgere og personale
Actions cards og instrukser	Action card 1: Smitsomme sygdomme og pandemi Action Card 11: Evakuerings- og pårørendecentre

3.3 Evakuering

Action card 3: EVAKUERING

Opgaver	At flytte udsatte borgere fra et område til et andet
Ansvar for opgaven	Kriseledelsen
Udførende	Leder af hjemmeplejen Ledere af institutioner Beredskab Fyn Hjemmeværnet Lokale bus- og taxi operatører Sagsbehandlere
Materiel og udstyr	Evaluerings- og pårørendecentre Hoteller ect. Senge, tæpper, mad med videre
Handlinger	Skabe overblik over hvilke borgere, der har behov for hjælp til evakuering i samarbejde med beredskabet Kontakt og forbered lokaliteterne Kontakt hjælpemiddeldepot Give besked til involverede borgere om evakueringen Transportere borgere til ny lokalitet Informer offentligheden og borgerne
Actions cards og instrukser	Action Card 1: Smitsomme sygdomme og pandemi Action Card 7: Forsyningssvigt på el, varme, vand Action Card 8: Sne Action Card 10: Orkan og forhøjet vandstand Action Card 11: Evakuerings- og pårørendecentre

 

3.4 Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter

ACTION CARD 4: Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter

Opgaver	Sikre modtagelse, pleje og behandling af udskrevne patienter primært til eget hjem
Ansvar for opgaven	Ældre- og sundhedschef
Udførende	Ledere af hjemmesygeplejen og hjemmeplejen Sygeplejesker og Social- og Sundhedspersonale
Materiel og udstyr	Hjælpemidler og sygeplejeartikler Madservice
Handlinger	Ud over de almindelig kendte procedurer i SAM:BO aftalen sikres: Det vurderes, hvor de ekstra udskrevne patienter modtages: eget hjem eller midlertidige pladser, eventuelt evakuerings- / pårørendecentre Kontakt til hjælpemiddeldepot Plan for pleje af borgere tilknyttet hjemmeplejen, herunder visitationsprocedure Indkaldelse af sygeplejersker og hjemmeplejens personale Aftale med de praktiserende læger og vagtlæge. Kontakt til Ærø Madservice Oversigt over faciliteter og materiel/udstyr
Actions cards og instrukser	Action Card 1: Smitsomme sygdomme og pandemi

 

3.5 CBRNE hændelser

Action card  5: CBRNE hændelser

Opgaver	Støtte og hjælp til borgere, der er ramt af en CBRNE (kemiske, biologisk, radiologisk, nuklear, og eksplosiv) hændelse
Ansvar for opgaven	Kriseledelsen
Udførende	Ledere og medarbejdere Hjemmesygeplejen, Hjemmeplejen og kommunale institutioner
Materiel og udstyr	Evakuerings- og pårørende centre, madrasser, tæpper, hjælpemidler, mad, sygeplejeartikler, værnemidler med videre.
Handlinger	Sundhedsberedskabet aktiveres af AMK eller kommunens    krisestyringsorganisation. Ud fra den konkrete CBRNE hændelse beskriver kriseledelsen opgaverne til de udførende aktører.
Actions cards og instrukser	Action Card 3: Evakuering Action Card 4: Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter Action Card 6: Krisestøtte Action Card 7: Forsyningssvigt på el, varme og vand Action Card 3: Evakuerings- og pårørendecenter

3.6 Krisestøtte

Action card 6: Krisestøtte
Opgaver	Støtte Regionens kriseterapeutiske beredskab Yde omsorg, støtte, aflastning og social assistance
Ansvar for opgaven	Kriseledelsen
Udførende	Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, lærere, pædagoger, sundhedsplejerske, SSP medarbejder, socialrådgivere, sagsbehandlere med videre.
Materiel og udstyr	Vest eller skilt markeret med krisestøttende beredskab Lokaler til krisestøttende beredskab eller kriseterapeutiske team Evakuerings- og pårørende center
Handlinger	AMK kontakter sundhedsberedskabet og koordinerer den krisestøttende indsats. Udsender AMK kriseterapeutisk team, har den koordinerende kontaktperson i teamet ledelsen på stedet inkl. ledelsen af den krisestøttende indsats. Krisestøttende kan også iværksættes ved hændelser, som kun omfatter Ærø kommune og ikke iværksættes og koordineres af AMK. Indsatsen kortlægges og der ydes krisestøttende foranstaltninger i form af omsorg, støtte, praktisk hjælp, aflastning, social assistance med videre Henvise til regionen ved behov for efterfølgende hjælp.
Actions cards og instrukser	Skriftligt pjecemateriale om krisereaktioner Vejledning om procedure for henvisning til kriseterapeutisk visitation og behandling Action Card 5: CBRNE hændelser Action Card 1: Evakuerings- og pårørendecentre

3.7 Forsyningssvigt på el, varme og vand

Action card 7: Forsyningssvigt på el, varme og vand

Opgaver	Samarbejde med Beredskab Fyn at sikre, at forsyninger opretholdes til borgere, som modtager hjælp fra hjemmeplejen, samt til beboere på plejecentre og i bofællesskaber. Foretage evakuering af borgere
Ansvar for opgaven	Kriseledelsen
Udførende	Ledere og medarbejdere i Sygeplejen, Hjemmeplejen og kommunale institutioner Pedel på hjælpemiddeldepotet
Materiel og udstyr	Madrasser, tæpper, lommelygter, mad, vand ect.
Handlinger	Sundhedsberedskabet aktiveres af Beredskab Fyn eller kommunens krisestyringsorganisation. Til kommunens generelle beredskabsplan forefindes særskilte beredskabsplaner for forsyningssvigt. Identifikation af udsatte og svage borgere Skabe overblik over livsnødvendige installationer / maskinelt udstyr, eksklusiv iltapparater Sætte livsnødvendige foranstaltninger i værk, eventuelt evakuering af borgere. Information til borgere, pårørende og personale
Actions cards og instrukser	Action Card 3: Evakuering Action Card 11: Evakuerings- og pårørendecentre

3.8 Sne

Action card 8: Sne

Opgaver	Sikre at der kan udføres livsnødvendig pleje til borgere med behov for hjælp fra sygeplejen eller hjemmeplejen.
Ansvar for opgaven	Ledere af sygeplejen og hjemmeplejen
Udførende	Sygeplejersker, social- og sundhedspersonale Park og vej Madudbringning /chauffører Redningskorps Hjemmeværn (4x4 lastbil)
Handlinger	Træder i kraft, når veje er ufremkommelige og / eller når politiet fraråder al ikke livsnødvendig udkørsel. Leder af sygeplejen / hjemmeplejen 1.Sørger for oplistning af borgere med behov for hjælp og mad – tager kontakt til køkken. 2. Borgerlisten prioriteres i Akut  Absolut nødvendigt i dag Indenfor 1 til 2 døgn 3. Der skal tages stilling til om borgeren på grund af stort plejebehov med fordel kan flyttes. 4. Kontakt til Park og vej på Telefon: 63525649 / 21797362 5. Kontakt til: Redningskorps Telefon: 62522222 Vinderup taxi: Telefon 30311313 6. Kontakt til Hjemmeværn: Telefon 72132743 Park og vej 1. Stiller nødvendig hjælp til rådighed 2. Kører evt. med personalet i hjemmeplejen/ personaleafhentning. Taxa + busselskab 1. Påtager sig at flytte borgere. Hjemmeværn 1.Stiller med mandskab til hjælp for en enkelt udekørende i hjemmeplejen (der bør køres 2 og 2).
Actions cards og instrukser	Action Card 3: Evakuering Action Card 11: Evakuerings- og pårørendecentre

3.9 Hedebølge

Action card 9: Hedebølge

Opgaver	Plejeopgaver udsatte borgere, når DMI har varslet hedebølge
Målgruppe	Svage borgere i eget hjem Borgere på ældrecentre Skoler Børneinstitutioner Dagpleje
Ansvar for opgaven	Ledere af sygeplejen
Udførende	Sygeplejersker Plejepersonale Pedeller Lærere Pædagoger Sundhedsplejerske Læger
Handlinger	Leder af sygeplejen udsender opfordring til det udførende led om at iagttage gennemførsel af forholdsregler ved hedebølge: Væsketilførsel Skygge  Mindre tøj  Nedsættelse af aktivitetsniveau Eventuelt salttabletter til voksne Ved akut medtagne personer (konfusion, ophør af svedproduktion, tørhed og rødme af huden) Svøb personen i kolde/våde klæder eller afkøl personen i vand Brug evt. is til at køle med Sørg for skygge Koldt vand til at drikke, med 1 teske salt pr. ½ liter. RING 112
Actions cards og instrukser	Lokale procedurer i de kommunale institutioner

3.10 Orkan og forhøjet vandstand

Action card 10: Orkan og forhøjet vandstand
Opgaver	Sikre at der kan udføres livsnødvendig pleje til borgere med behov for sygepleje / hjemmeplejen Evakuering af borgere.
Ansvar for opgaven	Kriseledelsen
Udførende	Hjemmesygeplejen, hjemmeplejen Park og vej Madudbringning / chauffører Hjemmeværn Beredskab Fyn Taxa
Handlinger	Ledere af sygeplejen og hjemmeplejen 1. Sørger for oplistning af borgere med behov for hjælp og mad. 2. Borgerlisten prioriteres i Akut Absolut nødvendigt i dag Indenfor 1 til 2 døgn 3. Der skal tages stilling til om borgeren på grund af stort plejebehov med fordel kan flyttes. 4. Kontakt til Park og Vej på Telefon: 63525649 5. Kontakt til: Redningskorps Telefon: 62522222 Vinderup taxi Telefon: 30311313 Hjemmeværn Telefon: 72132743 Park og vej 1. Stiller nødvendig hjælp til rådighed Taxa + busselskab
Actions cards og instrukser	Action Cards 3: Evakuering Action Card 11: Evakuerings- og pårørendecentre

3.11 Evakuerings- og pårørendecenter

Action card 11: Evakuerings- og pårørendecenter
Opgaver	Sikre husly til mange nødstedte ifm. ekstremt vejrlig, CBRNE hændelser og andre beredskabs hændelser. Sikre lokaler til kriseterapeutisk / krisestøttende indsats
Ansvar for opgaven	Kriseledelsen
Udførende	Ledere sygeplejen, hjemmeplejen og kommunale institutioner Sygeplejen Beredskab Fyn Hjemmeværnet Pedel på hjælpemiddeldepotet Ærø Madservice
Materiel og udstyr	Madrasser, tæpper, mad, vand ect.
Handlinger	Kriseledelsen eller leder udpeget til den operationelle indsats tager kontakt til hoteller, vandrerhjem, skoler, sportshaller eller lignende overnatningssteder, som kan være velegnede som EPC i forhold til den konkrete hændelse. Kontakt til Hjemmeværn Telefon: 72132743 Kontakt til sygeplejersker, hjemmeplejen, pedel på hjælpemiddeldepot, Ærø Madservice og andre relevante aktører. Indkaldelse af personale til at bistå med hjælp til mange nødstedte. Hjemmeværn: Stiller nødvendigt mandskab til rådighed til praktiske opgaver. foranstaltninger
Actions cards og instrukser	Action Card 1: Smitsomme sygdomme og pandemi Action Card 3: Evakuering Action Card 5: CBRNE hændelser Action Card 6: Krisestøtte Action Card 7: Forsyningssvigt på el, varme og vand Action Card 8: Sne Action Card 10: Orkan og forhøjet vandstand

 

DEL 4 Bilag

4.1 Kontaktoplysninger på kriseledelsen

Navn	Adresse	Telefon
Kommunaldirektør Allan Filtenborg	Fyn	20531329
Kultur- og socialdirektør Kimma Vingaard Thomsen	Bregninge	50423800
Teknik- og miljødirektør Kirsten Johansen	Olde	61545923
Ældre- og sundhedschef Marianne L. Møller	Marstal	30619453
Børne- ungechef Jes Jørgensen	Ommel	20288677
Job- og voksenchef Marianne Vitus	Fyn	23350495

 

4.2 Dagsorden for første møde i kriseledelsen

Der henvises til den generelle beredskabsplan med dertilhørende instrukser for aktivering af krisestyring og sammensætning af krisestyringsorganisationen. Om en hændelse kategoriseres som værende i grønt, gult eller rødt beredskabsniveau, vil være afgørende for sammensætning og mødeaktivitet i kriseledelsen i sundhedsberedskabet.

Som udgangspunkt anvendes følgende skabelon ved beredskabshændelse på grønt og gult niveau

1. Velkomst v. mødeleder
   1. Præsentationsrunde (hvis relevant)
   2. Referent (udpeges)
   3. Mødeleder (udpeges)
2. Situationen (opridses)
   1. Lokalt
   2. Nationalt
   3. Forventet/mulig udvikling
3. Opgaver (opridses og prioriteres)
4. Mediebilledet (aktuelle presseemner og henvendelser)
5. Kommunikation (internt og eksternt)
   1. Vurdering af behov for orientering af samarbejdspartnere
6. Talsmand (udpeges)
7. Fastlæggelse af niveau for krisestyringsorganisationen
   1. Informationsberedskab, Stabsberedskab eller Operationsberedskab?
   2. Evt. kriseledelse (hvem skal indgå fremadrettet?)
   3. Evt. krisestab (hvem skal indgå?)
   4. Evt. støttefunktioner (hvem skal aktiveres?)
8. Særlige procedurer
   1. Modtagelse og fordeling af informationer, evt. iværksættelse af vagttelefoner, e-mailgruppe, SINE-terminaler, udvidelse af kapacitet til at modtage opkald fra borgere og presse etc.?
   2. Iværksættelse af rapportering fra andre organisatoriske niveauer fx sygehusafdelinger, sygehuse, forvaltninger eller andre samarbejdspartnere?
   3. Logføring
   4. Økonomi, bemyndigelse m.v.
9. Eventuelt
10. Opsummering af beslutninger v. mødeleder
11. Næste møde

4.3 Dagsorden for møder i kriseledelsen

Der henvises til den generelle beredskabsplan med dertilhørende instrukser for aktivering af krisestyring og sammensætning af krisestyringsorganisationen. Om en hændelse kategoriseres som værende i grønt, gult eller rødt beredskabsniveau, vil være afgørende for sammensætning og mødeaktivitet i kriseledelsen i sundhedsberedskabet.

Som udgangspunkt anvendes følgende skabelon ved beredskabshændelse på grønt og gult niveau

1. Velkomst v. mødeleder

• Præsentationsrunde (hvis relevant)

2. Situationen (opridses)

• Lokalt. Kort om udvikling siden sidste møde
• Nationalt. Kort om udvikling siden sidste møde
• Forventet/mulig udvikling

3. Opgaver (opridses og prioriteres)

• Status på tidligere aftalte opgaver
• Nye opgaver
• Forventninger om kommende opgaver

4. Mediebilledet (aktuelle presseemner og henvendelser)

• Kort om udvikling siden sidste møde

5. Kommunikation (internt og eksternt)

• Kort om udvikling siden sidste møde 

6. Eventuelt
7. Opsummering af beslutninger v. mødeleder
8. Næste møde

Følgende punkter medtages ved behov:

Behov for ændring i niveau for krisestyringsorganisationen

• Informationsberedskab, Mødeberedskab eller Operationsberedskab?
• Kriseledelse
• Krisestaben
• Støttefunktioner

Behov for ændring af procedurer

• Modtagelse og fordeling af informationer, evt. iværksættelse/nedlæggelse af vagttelefon, e-mailgruppe, SINE-terminal og udvidelse af kapacitet til at modtage opkald fra borgere og presse etc.?
• Iværksættelse/ændring/nedlæggelse af rapportering fra andre organisatoriske niveauer for eksempel sygehusafdelinger, sygehuse, forvaltninger eller andre samarbejdspartnere?
• Logføring
• Økonomi, bemyndigelse med videre

4.4 Vejledning vedrørende logføring

En log er en kronologisk optegnelse af de begivenheder, der vedrører krisestaben. Den skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at fastslå og tidsbestemme vigtige begivenheder, således at en hurtig gennemlæsning af logen kan give et klart billede af, hvad der er sket.

Logen skal derfor indeholde følgende oplysninger i en kort, klar præcis fremstilling og optaget i den form de fremkommer:

• Hovedpunkterne i ind- og udgående skriftlige ekspeditioner
• Modtagne og udgivne mundtlige befalinger, meldinger, oplysninger og aftaler i fuld ordlyd, hvis de er korte eller som resume.
• Tidspunkter for møder med dagsorden og mødedeltagere
• Egne handlinger eller begivenheder, der ikke fremgår på anden måde, for eksempel afbrydelse af kommunikationslinjer.

Lb.nr. (start med 1 forhvert døgn beredskabetopretholdes)	Kl. (tidspunkt angives)	Fra/til Hvem kommersagen fra ellersendes til	Begivenhed/ Indhold afinstruks samtale	Hvad er foretaget (selve handlingen)

Logen tjener til fastholdelse af enkeltheder, der er af betydning for den løbende og fremtidige læring, samt til orientering ved afløsning.

4.5 Kommunens samlede situationsbillede

Situationsbilledet er ikke nødvendigvis kun til internt brug, så indforståede fagtermer og forkortelser skal undgås, og fælles terminologi bør så vidt muligt anvendes.

Situationsbilledet skal kunne deles med samarbejdspartnere og tværsektorielle krisestabe i forsøget på at nå frem til et fælles situationsbillede. Eksempelvis vil Sundhedsstyrelsen have ansvaret for at levere bidrag til situationsbilledet i den nationale operative stab (NOST) ved hændelser af national interesse.

Udfærdiget: den ___/___ kl. ___ Godkendt af:__________________

1. Situationen (kort beskrivelse):

2. Hvad er der sket? (faktuelle oplysninger om situationen)

Dræbte:

Sårede:

Berørte:

Materielle skader:

3. Hvor er hændelsen/-erne sket?

4. Trusselsvurdering (fastsættes og vurderes af efterretningstjenesterne)

5. Det generelle beredskabsniveau (jf. National Beredskabsplan)
Dagligt beredskab/let forhøjet beredskab/forhøjet beredskab/markant forhøjet beredskab/ fuldt etableret beredskab

6. Kommunens beredskabsniveau

7. Kommunens beredskabsforanstaltninger og tiltag

8. Kommunens ressourceanvendelse:
Aktuelle ressourcer (personale og materiel) klar til umiddelbar indsættelse:
Disponerede ressourcer (personale og materiel) indsat hvor:
Reserver (personel og materiel) klargøringstid:

9. Hvordan kan situationen udvikle sig? (vurdering)

10. Mediebilledet og krisekommunikation

11. Kort og illustrationer

4.6 Evaluering/debriefing efter øvelse eller hændelse

Formål: Debriefingen anvendes hurtigst muligt efter øvelsens eller hændelsens afslutning for at fastholde oplevelser, observationer og læring på skrift fra relevante personer.

Forberedelse: Udvælg facilitator (ordstyrer) og referent. Bør ikke være den samme person.

Format: Debriefingen gennemføres som en struktureret brainstorm, hvor der lægges op til en åben, ærlig og ligefrem diskussion. Der skal være plads til uenigheder, men undgå gentagelser og hold tidsrammen.

Under punkt 6 udfylder referenten det fælles afrapporteringsskemaet i skabelonen. Deltagerne anvender kopier af samme skabelon i deres individuelle brainstorm. Det anbefales at afsætte halvanden-to timer til debriefingen. 

Struktur: Det anbefales at lade debriefingen følge nedenstående struktur.

Ca. tid	Aktivitet	Aktør
5 minutter	Introduktion til debriefingens struktur, format og regler.	Facilitator
5 minutter	Tilbageblik. Kort opsummering af hændelsens eller øvelsens forløb. Deltagere får udleveret skabelon til afrapportering.	Facilitator
5 minutter	Individuel refleksion: Hvad fungerede i særlig grad godt og hvorfor? Hver person skriver tre observationer.	Individuelt
5 minutter	Individuel refleksion: Hvad fungerede ikke så godt og hvorfor ikke? Hver person skriver tre observationer.	Individuelt
5 minutter	Individuel refleksion: Hvad kan gøres for at fastholde de styrker eller udbedre de sårbarheder, der blev identificeret under de to foregående punkter? Hver person skriver tre tiltag	Individuelt
25 minutter	Fælles udvælgelse af tre vigtigste fund under punkt 3,4 og 5. Deltagerne fremlægger deres observationer, hvorefter de i fællesskab udvælger de 9 bedste.	Plenum
5 minutter	Eventuelle bemærkninger til andre (for eksempel øvelsestekniske) aspekter	Plenum
5 minutter	Afslutning. Opsummering af debriefingens resultater. Tak for deltagelse.	Facilitator

 

4.6.1 Skabelon til debriefing efter en øvelse eller hændelse

Godt	Tre eksempler på forhold, som fungerede godt, og som der bør gøres en aktiv indsats for at videreføre/udbygge/udbrede
1	Tomt felt til udfyldelse
2	Tomt felt til udfyldelse
3	Tomt felt til udfyldelse
Bedre	Tre eksempler på forhold, som kunne have fungeret bedre, og som der bør gøres en aktiv indsats for at ændre/udvikle
1	Tomt felt til udfyldelse
2	Tomt felt til udfyldelse
3	Tomt felt til udfyldelse
Tiltag	Tre eksempler på mulige tiltag for at fastholde styrker og udbedre sårbarheder
1	Tomt felt til udfyldelse
2	Tomt felt til udfyldelse
3	Tomt felt til udfyldelse

 

4.7 Telefonliste

Alarm	112
Politi	114
Akutberedskabstelefon (døgnbemandet)	24264615
Ærø Redningskorps	62522222
Beredskab Fyn	62511800
Ansvarlig for sundhedsberedskabet, Kommunaldirektør	20531329
Vagtlægen	70110707
Hjemmeværn	72132743
Sygehuset	63521400
Park og vej	63525649
Vagttelefon SNE	21797362
Ved akut behov for social assistance vedrørende børn og unge	114
AMK	70258112
Sundhedsstyrelsens beredskabsvagt	61508181

4.8 Kvalitet og kvalitetssikring

Planlægningen af Ærø Kommunes sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller ved øvelser.

Evalueringen varetages i disse situationer i samarbejde mellem de involverede forvaltninger samt beredskabschefen i Beredskab Fyn.

På baggrund af den konkrete beredskabshændelse eller øvelse foretages en selvevaluering, hvor følgende spørgsmål kan stilles:

• Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt?
• Blev kun noget af planen anvendt?
  • Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev ikke alle dele anvendt?
• Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis og hvorfor?
• Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering?
• Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen?

Med henblik på opfølgning og eventuel ændring af planen, kan følgende spørgsmål stilles:

• Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på kort og på lang sigt?
• Viste beredskabshændelsen/-øvelsen et særligt behov for uddannelse?
  • Hvis ja, hvilken form for uddannelse/kompetenceudvikling?
• Var der andet, der viste behov for ændringer af eller fokus på?

4.9 Risiko- og sårbarhedsvurdering

På baggrund af sundhedsberedskabets lokalkendskab samt tværfaglige og tværsektorielle overvejelser, herunder koordinering med kommunens generelle beredskabsplan samt beredskabsplan på Ærø Sygehus, er der opstillet nedenstående scenarier som beredskabsplanen skal kunne håndtere.

1. Forsyningssvigt

• Lokalt
• Centralt
• Institutioner

2. Evakuering

• Plejecentre, bofællesskaber
• Børneinstitution
• Skole
• Egne større boligkvarterer
• Hjemmeboende svage borgere
• Større ulykker og CBRNE hændelser

3. Unormalt vejrlig

• Sne – islag
• Orkan og forhøjet vandstand
• Hedebølge

4. Etablering af husly for mange nødstedte, Evakuerings- og pårørendecenter

5. Krav om ekstrabemanding til sygehus (stor ulykke)

6. Krisestøttende beredskab

7. Smitsomme sygdomme og pandemi