Pullerter i Ærøskøbing bymidte
Som fodgænger skal du kunne færdes sikkert i Ærøkøbing bymidte. Derfor vil der over sommeren 2022 være pullerter i gadebilledet. Det betyder, at der alle dage i tidsrummet fra klokken 10.00 - 23.00 i perioden fra 30. juni til 31. august vil kræves en kørselstilladelse for at køre ind i byen. Derudover kræver det også en parkeringstilladelse at parkere i det afspærret område.
Har du adresse, ejer en ejendom eller driver et erhverv og har brug for at køre ind i området mellem klokken 10.00 - 23.00, kan du søge om at blive oprettet som bruger af systemet, der betjener pullerterne.