Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Byg og bolig Lokalplaner og planlægning Kommuneplan Vedtagelse af Kommuneplantillæg - Byer og landsbyer

Vedtagelse af Kommuneplantillæg - Byer og landsbyer

Ærø Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 15. december 2021 endeligt vedtaget Kommuneplantillæg Byer og Landsbyer.

Yderligere information

Kommuneplantillægget kan læses her:

Offentlighedsperiode

Kommuneplantillæg Byer og Landsbyer var i offentlig høring i perioden den 24. august 2021 til den 2. november 2021.

Høringssvar

Der indkom 55 høringssvar i offentlighedsperioden.

Den politiske behandling og høringssvar

Referatet, høringssvar, hvidbog med videre fra Kommunalbestyrelsesmødet kan ses i Ærø Kommunes dagsordenssystem. 

Materiale fra høring af Kommuneplantillæg byer og landsbyer findes under Lokalplaner og planlægning – eller via dette link 

Fornyet høring

I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplantillæg Byer og landsbyer, var der en række emner, som Kommunalbestyrelsen ønskede at ændre på eller lave tilføjelser til. Derfor blev emnerne ikke vedtaget. Nyt materiale vil blive sendt i høring i 2022.

Emnerne der vil blive sendt i fornyet høring er:

Turisme

I høringsperioden er der stillet forslag om, at der udarbejdes kommuneplanrammer for Sommerlyst (2 og 4 Pilegård, Marstal), at kommuneplanrammen for Aggershøj (1p Landsbyen Marstal) udvides så ejendommen ud over boliger kan anvendes til overnatning i form af hoteldrift, samt at der udarbejdes kommuneplanrammer planlægges for feriehuse ved Egehovedvej 21 på matrikel 236 og 237 Gudsgave, Marstal.

Derudover har det vist, sig, at der er et behov for at præcisere forskellen på de forskellige turistaktiviteter, herunder hvad forskellen på Hotel og Bed & Breakfast. Derudover indarbejdes muligheden for mindre ferie og fritidsanlæg ved landsbyerne i kommuneplanens retningslinjer.

Kommuneplantillæggets redegørelse og retningslinjer for turisme revideres således og sendes i fornyet høring.

Bymidteafgrænsning

Bymidten består i kommuneplansammenhæng af en geografisk afgrænsning og en retningslinje. I det forslag til Kommuneplantillæg Byer og landsbyer der var i høring i efteråret 2021, var bymidteafgræsningen ændret for Marstal og Ærøskøbing og retningslinjen var opdateret men sammenskrevet for de to bymidter.

I både Marstal og Ærøskøbing er forslaget til udvidelsen af bymidten, baseret på koncentrationen af eksisterende butikker, kulturtilbud med videre.

På Kommunalbestyrelsesmødet den 15. december 2021 besluttede Kommunalbestyrelsen at sende et nyt forslag til en afgrænsning af bymidten i Marstal i høring.

Da kommuneplanen skal se på udviklingen i kommunen som helhed, og da det ikke kan afvises at ændringer i den ene bymidte kan have indflydelse på den anden bymidte, udtages både bymidteafgrænsningen for Marstal og Ærøskøbing, redegørelsen for udpegningen af bymidterne, samt retningslinjerne for bymidterne af kommuneplantillægget og sendes i fornyet høring i 2022.

Omdannelseslandsby og landsbyafgrænsning for Bregninge (BR BL1) og ferie og fritidsanlæg ved Bregninge (BR.E1)

Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at kommuneplanrammen for Bregninge skal udvides så den indeholder hele matrikel 5f Vester Bregninge by, Bregninge inden for landsbyafgræsningen og kommuneplanramme Br.Bl1.

Kommunalbestyrelsen besluttede at Kommuneplanramme Br.E1 for et ferie– og fritidsanlæg ved Bregninge skal sendes i fornyet høring med en ændret bebyggelsesprocent. Kommuneplantillægget udpeger Bregninge som omdannelseslandsby. Omdannelseslandsbyens afgrænsning og landsbyafgrænsningen følger grænserne for kommuneplanrammerne for Bregninge. Redegørelse, afgrænsning, og retningslinje for omdannelseslandsby sendes derfor i fornyet høring sammen med de ændrede kommuneplanrammer.

Kommunalplanramme SØ.R2 - Måehallen

Kommunalbestyrelsen besluttede at Sø.R2 - Måehallen skal tilføjes bestemmelser om, at området kan anvendes til idræts, rekreative og/eller kulturelle formål. Kommuneplanrammen sendes derfor i fornyet høring.

Kommuneplanramme HV.BL1 - Landsbyafgrænsning ved Haven by

I høringsperioden viste det sig, at det blev nødvendigt at tilpasse den foreslåede landsbyafgrænsning om Haven by, da afgrænsningen havde inddraget et område, der er omfattet af Grønt Danmarkskort. Den Kommuneplanrammen sendes derfor i fornyet høring.

Kommuneplanramme ÆR.OF18 - Parkeringsplads ved Vestre Allé

Kommunalbestyrelsen besluttede, at kommuneplanrammen sendes i fornyet høring med bestemmelser om, at parkeringsarealet ikke må asfalteres.

Øvrige ændringer

Som følge af høringssvarene, korrektur og konsekvensrettelser er der foretaget følgende ændringer:

Kommuneplantillæggets Redegørelse

s. 17 under Kommunalbestyrelsen vil, er tilføjet:

”Nybyggeri og fornyelse af den eksisterende bygningsmasse, skal ske under hensyn til den eksisterende bygningskultur og bymiljøerne.”

s. 42 tilføjet tekst om Kleven og Strandbyen havn, slæbesteder mv. så den fulde tekst er:

Der er lystbådehavne i Søby, Ærøskøbing og Marstal med sejlklubber i alle tre havne og kajakklub i Marstal og Ærøskøbing. Kleven og Strandbyen havne er åbne for kajakker og joller. Ligesom der er andre mindre naturhavne, slæbesteder mv. mange steder på øen. For en mere detaljeret gennemgang se Kommuneplantillæg Landskab, Natur og Jordbrug.

s. 43 tilføjet:

Museer

Ærø Museum med afdelingerne Ærø Museum, Hammerichs Hus og Søbygaard.

Marstal Søfartsmuseum.

Det gamle Vært.

Flaske-Peters Samling.

Kapitel 11 er omdøbt til Kapitel 10.0 Redegørelse for sammenhæng med kommuneplantillægget Landskab, natur og jordbrug, overordnet planlægning og nationale interesser.

Efter dialog om med Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen er der tilføjet afsnit om:

  • Planlægning på Ærø
  • Landsbyerne i kystnærhedszonen
  • Naturbeskyttelsesinteresser.
  • Kulturarv
  • Jordbrug
  • Geologi, landskab og Geopark

Kommuneplantillæggets Retningslinje

2.4 Boligudbygning og 3.1 Byggeri i landsbyer og samlede bebyggelser

Tilføjet:

Der kan forekomme Bilag IV-arter inden for alle kommuneplanrammer på Ærø. Der skal tages højde for det senest ved lokalplanlægningen for områderne.

Tilsvarende tekst er slettet fra kommuneplanrammerne, da det kun fremgik af nogle af kommuneplanrammerne.

3.1 Retningslinjer - Byggeri i landsbyer og samlede bebyggelser:

Tilføjet:

  1. Nye stuehuse bør opføres med respekt for de omkringliggende bebyggelse, kulturmiljø, landskab og øvrige bevaringsinteresser. Når der er særlige bevaringsværdier ea. der taler for det, bør nye stuehuse bør opføres således de stilmæssigt svarer til den omkringliggende bebyggelse. Løsningen baseres på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

I. Tilføjet, så den fulde tekst er:

  1. Ved nedrivning af ejendomme i landsbyerne kan grunden efterfølgende bruges til:
  • Ny bebyggelse.
  • Plads, grønt område eller rekreativt areal.
  • Parkering.
  • Forbedring af trafikale forhold.

4.0 Sommerhusområder

Tekst tilføjet så den samlede tekst er:

H. I sommerhusområder skal der udlægges fællesområder. Disse må ikke bebygges. Det samme gælder for eksisterende fællesområder i Borgnæs.  Fællesarealer kan være infrastruktur som for eksempel. areal til veje, stier, såvel som anlæg til affaldssortering / håndtering mv. og områder der bruges til fælles friarealer, beplantning mv.

8.1 Erhvervsudvikling

Tekst tilføjet så den samlede tekst for B er:

B. Der kan opføres erhvervsbebyggelse i Søby indenfor kommuneplanrammeSø.Bl2, der er udpeget til blandet bolig og erhvervsområde. Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal det fastlægges, hvilke virksomhedstyper, der under hensyn til omgivelsernes følsomhed, kan placeres i området.

9.2 Kystkulturmiljø i byerne

Tekst tilføjet:

For områder, der allerede ligger i byzone, skal de kulturshistoriske værdier, tillægges høj prioritet ved fornyet planlægning.

Kommuneplantillæggets Kommuneplanrammer

For alle kommuneplanrammer inden for OSD, OD og IVO er tilføjet tekst, om at der skal tages hensyn til det i planlægningen.

Sø.E3 – ændret så den fulde tekst er:

D. Der kan etableres dagligvarebutikker op til maksimalt 1200 m2. Der fastlægges ingen øvre grænse for størrelsen på den enkelte udvalgsvarebutik. Dog kan det samlede areal til udvalgsvarer ikke overstige 3000 m2, som er det maksimale bruttoetageareal til alle former for butiksformål i hele Søby.

s. 31 Byggelinje langs det østlige skel.

Konsekvensrettelse, så det fremgår, at der er tale om det østlige skel

Retsvirkninger

Kommuneplantillægget har følgende betydning

I medfør af planlovens § 12 stk. 2, kan kommunen i byzone modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.

I medfør af planlovens § 12 stk. 3, kan kommunen i byzone og i sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

Klagevejledning

Den trufne afgørelse kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Planklagenævnet, jf. Planlovens (LBK nr 1157 af 01/07/2020) § 58, stk. 1, nr. 3. Øvrige spørgsmål kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. En eventuel klage skal modtages af Planklagenævnet senest 4 uger fra offentliggørelsen. 

Klagen skal sendes digitalt gennem klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk – søg efter ”klageportal”.

Det er en betingelse for Planklagenævnet behandling af klagen, at der indbetales et gebyr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Planklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke indenfor den af nævnet fastsatte frist, afvises klagen fra behandling.

For flere oplysninger om gebyr, klageportal, tilbagebetaling af gebyr mv. se Planklagenævnets hjemmeside 

Fritagelse for at klage gennem klageportalen

Hvis du vil fritages fra at klage gennem miljøportalen, skal du sende en anmodning til Ærø Kommune på post@aeroekommune.dk eller til Ærø Kommune, Statene 2, 5970 Ærøskøbing. Anmodningen skal indeholde:

  • Begrundet anmodning om fritagelse.
  • Den påklagede afgørelse.
  • Oplysning om, hvorvidt du er fritaget fra digital post.

Ærø Kommune sender materialet videre til Planklagenævnet, der herefter tager stilling til anmodningen. Planklagenævnets afgørelse sendes både til Ærø Kommune og til borgeren.

Ærø Kommunalbestyrelse.

Ærø Kommune

Ærø Rådhus
Statene 2, 5970 Ærøskøbing

CVR-nr.: 28856075
EAN-numre

Telefon: +45 63525000
post@aeroekommune.dk
Send sikker post

Åbningstider - Borgerservice

Mandag - Tirsdag 09:00 - 12:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 12:00
  14:30 - 16:45
Fredag  09:00 - 12:00

 

Vielse/Marriage/Trauung

Mandag - Fredag 09:00 - 15:00

 

Åbningstider - Borgerservice Light, Marstal Bibliotek

Mandag  13:00 - 18:00
Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag - Torsdag 13:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 14:00