Nærmere oplysninger om tilladelsers og afgørelsers omfang og vilkår kan fås ved henvendelse til Teknisk afdeling, Rådhuset, Statene 2, 5970 Ærøskøbing, tlf. nr. 63525000, hvor sagens akter er fremlagt.

Klagevejledning
Trufne afgørelser kan – for så vidt angår retlige spørgsmål – påklages til Planklagenævnet, jf. Planlovens (LBK nr. 1529 af 23/11/2015) § 58, stk. 1, nr. 4. Øvrige spørgsmål kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. En eventuel klage skal modtages af Planklagenævnet senest 4 uger fra offentliggørelsen.  Klagen skal sendes digitalt gennem klageportalen, som du finder på borger.dk eller virk.dk – søg efter ”klageportal”.

Det er en betingelse for Planklagenævnet behandling af klagen, at der indbetales et gebyr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Planklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke indenfor den af nævnet fastsatte frist, afvises klagen fra behandling.

For flere oplysninger om gebyr, klageportal, tilbagebetaling af gebyr mv. se Planklagenævnets hjemmeside 

 

Fritagelse for at klage gennem klageportalen
Hvis du vil fritages fra at klage gennem miljøportalen, skal du sende en anmodning til Ærø Kommune på post@aeroekommune.dk eller til Ærø Kommune, Statene 2, 5970 Ærøskøbing. Anmodningen skal indeholde:

  • Begrundet anmodning om fritagelse.
  • Den påklagede afgørelse.
  • Oplysning om hvorvidt duer fritaget fra digital post.

 

Ærø Kommune sender materialet videre til Planklagenævnet, der herefter tager stilling til anmodningen. Planklagenævnets afgørelse sendes både til Ærø Kommune og til borgeren.