Traditioner på Ærø

På Ærø værner man om traditionerne. Især om de lokale af dem. Men hvad betyder det egentlig, når folk taler om at koge æg påskelørdag? Eller når man tænder lyset over gadedøren Hellig tre Kongers aften? Det kan være svært at vide for en tilflytter. Derfor er her din helt egen guide til de ærøske traditioner, så du ikke føler dig helt fortabt, når snakken falder på udklædning, folkevandring mod strandene, maskefald mm.

  

Hellig Tre Konger

”At gå Hellig tre Konger” er en god, gammel, gedigen vest-ærøsk tradition, som går ud på, at man i januar på Hellig tre Kongers aften - eller i dagene lige omkring -, klæder sig ud til ukendelighed og iført maske går på besøg i de huse, hvor lampen ved gadedøren er tændt. I husene fortæller man gode historier – mere eller mindre sandfærdige (nok mest det sidste) og får sig en tår at drikke. De fleste besøg indledes med et ”Go-awten, go’awten” og så går snakken, indtil man finder, at det er tiden til at besøge det næste hus. Man går Hellig Tre Konger i den vestlige ende af øen. I Bregninge, Leby, Skovby, Tværby og Søby, og i Bregninge Kirke afholdes Hellig tre Kongers gudstjeneste med besøg af forskellige maskeklædte folk.

Fastelavn

Ja, hvor skal vi starte… Fastelavn er en meget stor tradition på Ærø med sit helt eget særpræg. Alle skolebørn på Ærø har, i modsætning til i resten af landet, fri fastelavnsmandag, og om morgenen på denne dag vækkes Ærøskøbings borgere meget tidligt af larmende børn, der slår på grydelåg og råber på fastelavnsboller. Herefter fyldes gaderne i alle byer og landsbyer øen langs af udklædte børn, der rasler fastelavn. Flere steder er der i løbet af dagen arrangementer, hvor der slås ”katten-af-tønden”. Når børnene er færdige med at rasle og mørket falder på, er det de voksnes tur til at gå fastelavn. I Marstal, Ærøskøbing og byerne derimellem går maskeklædte folk rundt til de huse, der har annonceret, at de holder åbent hus. De har alle fundet på en god historie, som de nu bilder folk på ærmet, alt imens de får serveret lidt væske, som de drikker af sugerør, da de jo har masker på. Sidst på aftenen er der maskebal et givent sted i byerne, hvor folk så smider maskerne, og der uddeles præmier til de bedst udklædte.

Påskelørdag

I gamle dage tog børnene på stranden for at trille æg påskelørdag. I dag tager hele familien, nabolaget eller slænget afsted, unge, som gamle, og langs kysterne laves hundredevis af bål, så der kan steges pølser og bages snobrød – og ikke mindst koges æg. I alt slags vejr stimler folk sammen på strandene for at tilbringe en dag, der af nogle ærøboer beskrives som værende vigtigere end selveste juleaften.

Andre traditioner

Ja, og så er der selvfølgelig også alle de andre traditioner, som nok ikke har noget specielt ærøsk præg, men som vi nu alligevel finder særligt hyggelige med Ærø som kulisse. Sankt Hans aften er fantastisk med Det sydfynske Øhav eller Østersøen som baggrundstæppe, og julens mange begivenheder tager sig specielt godt ud i øens fine byer, der kan minde om kulisser i en gammel film. Følg med i Ærø Ugeavis, hvor alle de forskellige arrangementer, der finder sted i forbindelse med traditioner, bliver annonceret.

Påskelørdag

Masker - Klip fra TV2 Fyn