GENBRUGSGULD OG HAVJUVELER

’Havjuveler fra Ærø’ står der på en lille lap - sirligt skrevet på en skrivemaskine af ældre dato - under rækker af matslebet, grønt havglas i en fin, gammel ramme.

”Folk kan godt lide det, fordi der er lidt humor over det. Det er jo bare slebet glas fundet på stranden. Men hvem bestemmer, hvad en juvel er? Havglasset har jo fået værdi efter at have rullet rundt i bølgerne. Og her er det kommet til hæder og ære.”

Genbrug - Recykle & Upcykle - er dagens tema. Jeg er på besøg i Lina Hallunds hyggelige hjem i Lille Rise. Den ene halvdel af stuen bruger hun som kreativt værksted. Smukke, gamle indbundne bøger, fine blonder, porcelænsfigurer, plasticdyr, drivtømmer, havglas og meget, meget mere står på hylderne og venter på at få nyt liv.

”Jeg ved ikke altid, hvad jeg skal bruge det til, men pludselig får jeg en idé, som skal prøves igennem og leves ud.”

Lina og hendes mand, Bent, som begge oprindeligt er fra Storkøbenhavn, flyttede fra Lolland til Ærø for få måneder siden - ind i det hus, som de har haft som sommerhus i over 12 år.

”Det, der tiltrak mig ved Ærø, var strandene, vandet, lyset, fuglelivet og roen. Den ro, når jeg gik nede på standen – specielt udenfor højsæson – og jeg havde stranden næsten for mig selv, tiltrak mig helt vildt meget. Herovre blev jeg så inspireret og var fyldt med idéer, når jeg tog tilbage til Lolland. Som årene gik, kunne jeg mærke mere og mere intenst, at hver gang vi havde været herovre på ferie, så blev jeg helt trist, når vi sad på færgen væk fra øen.”

Bent fik i foråret job som chauffør på Ærø og der gik ikke mange måneder, så fik Lina job i Dagli’ Brugsen i Søby.

”Den modtagelse, vi har fået herovre, den er helt unik. Vi var til velkomstmøde for nytilflyttere med borgmesteren og det var rigtig rart at møde nogle af de andre. Man er ikke alene og man kan hurtigt få nogle kontakter. Folk snakker jo på kryds og tværs. Der bliver taget hånd om en og der bliver spurgt ind til en. Det kan jeg også mærke på arbejdet. Nu begynder jeg at kende kunderne, og de begynder at kende mig.”

Det var til julemarkedet i Måehallen, at jeg fik øje på Lina. Hun havde en næsten udsolgt bod med smukke pyntegenstande, lavet af genbrugsmaterialer. Jeg endte med at blive lykkelig ejer af en fin, lille dåse, som åbnede op til et lille eventyr. Vi faldt i snak, og jeg inviterede mig selv på kaffe.

Nu bliver jeg vist rundt i Linas eventyrlige hjem, der som forventet er pyntet med hjemmelavet julepynt. Jeg nævner de smukke skøjter, som hun har dekoreret hoveddøren med og Lina fortæller, at skøjterne har hun byttet sig til ved en nabo.

”Der findes nok et særligt, sentimentalt genbrugs-gen. Mange er glade for, at ting har en historie. Jeg er selv glad for genbrug og ikke særlig materialistisk. Samtidig kan jeg godt lide at sætte tingene i en ny kontekst. Så kan man aldrig få en, der er hundrede procent mage til. Det du får, er helt unikt.”