Hyggen er omdrejningspunkt

Tilflytternetværk på Ærø

Solen skinner fra en blå himmel denne knitrende sprøde december-dag.  Jeg er på vej for at mødes med Bjørg Pipaluk Skovsende Motzfeldt, som bor på midt-øen sammen med sin kæreste Thomas Jensen i et dejligt udlejningshus i den charmerende, lille landsby, Voderup.

Jeg når lige kort at hilse på Thomas, inden han er ude af døren. Der er nemlig eksamen på Navigationsskolen i dag. Thomas begyndte først at sejle for 2 år siden, men blev som så mange andre før ham bidt af livet på søen og besluttede sig for at tage navigatøruddannelsen. I dag er han 41 år og glad for beslutningen om at lægge livet om: Sammen med Bjørg at flytte til en lille ø og tage en uddannelse som sømand og dermed for alvor blive en del af Det Blå Danmark. 

Bjørg og Thomas flyttede fra Viborg til Ærø i april 2018, da Thomas skulle starte på navigationsskolen i Marstal. Bjørg er selv af sømandsfamilie og har prøvet at være ude og sejle, men kunne ikke holde til det. Hun har nemlig en nervesygdom, fibromyalgi, og er derfor pensioneret, selv om hun kun er 37 år. ”Han havde snakket meget om at prøve at tage ud og sejle,” fortæller Bjørg. ”Jeg skubbede lidt på: Prøv det! Hvis du gerne vil være sømand, så prøv det! ”


Hvis noget mangler, gør man det selv

Der er en helt særlig grund til, at jeg har inviteret mig selv på besøg hos Bjørg: I begyndelsen af året startede hun nemlig et tilflytternetværk på Ærø.  ”En anden tilflytter spurgte mig, om der fandtes et netværk for tilflyttere. Det gjorde der ikke. Jamen, så lavede vi da bare et selv!’

Bjørg laver te i søde julekrus fra Den Gamle Købmandsgård og vi sætter os godt til rette ved bordet i det smukt julepyntede køkken. ”Man skal ikke bo på Ærø længe, før man opdager, at det er en typisk Ærø-ting: Hvis noget mangler, gør man det selv,” siger Bjørg smilende mens hun puster lidt til den varme te.

Bjørg og Thomas har for eksempel også startet en brætspilsklub. ”Det gjorde vi i april i år. Men det kan være svært at få deltagerne herud til Voderup. Det er flest unge, der har lyst til brætspil og de er som regel afhængige af bus. Vi overvejer at flytte brætspilsklubben til Marstal. Men ikke tilflytternetværket. Det har udgangspunkt i Voderup.”

Jeg fortæller, at bosætningsteamet i Ærø Kommune gerne støtter op omkring forskellige foreninger, netværk og aktiviteter. Vi tror på, at alene kan man meget, men sammen kan vi flytte bjerge. Og arrangementer behøver ikke at være kæmpestore for at have værdi.  Jeg spørger ind til tilflytternetværket.

”Her kan nye tilflyttere få en lille tryg base,” fortæller Bjørg. ”Når man flytter til Ærø med børn, får man næsten automatisk et netværk. Men når man flytter herover uden børn, så kan det være svært at finde ind i fællesskaberne. Netværksmøderne foregår sådan, at vi samles nogle aftener omkring bordet her til kaffe, te og kage. Ingen alkohol.  Og så snakker vi. Både mænd og kvinder og børn i alle aldre er velkomne. Vi vil gerne inkludere alle. Hyggen er omdrejningspunktet. Så kan det være, at folk snakker sammen og finder ud af, at de har fælles interesser – også udenfor tilflytternetværket. Jeg har været med til at starte en strikkeklub og den kører stadigvæk. Man kommer på skift i hinandens hjem, og det er jeg ikke så god til. Men så er der sat nogle mennesker sammen og det er rigtig fint.”


Det skal ikke være "os og dem"

Bjørg tænder kalenderlyset, der nu næsten er brændt halvt ned og minder os om, at julen står for døren.

”Vi har haft flere møder i løbet af året. Til nogle af møderne laver vi noget kreativt og nogle gange sidder vi bare og snakker. Det er gået rigtig godt, men der må gerne komme nogle flere. Hvis der kommer 3-4 stykker er det fint.  Over 10 stykker kan virke lidt overvældende og jeg kan være lidt træt bagefter. Vi har været samlet 10 på et tidspunkt. Så vendte vi bordet den anden vej og det blev lidt proppet. Men det er også meget hyggeligt.”

Selv om bussen går hver time oppe fra hovedvejen – et kvarters gang fra landsbyen – kan det være svært at få folk til Voderup, derfor tænker Bjørg, at til næste år skal der laves noget nyt. Det kan være bowling, biografen, svømmehallen, gå en tur, tage til nogle arrangementer sammen.

”Vi har været i bowlingcentret og det var faktisk rigtig hyggeligt. Næste år tænker jeg, at vi kan lave noget mere aktivt og også noget, hvor man kan have sine børn med. Også dagsarrangementer. Vi glæder os for eksempel til Skipper Parken kommer. Men måske mangler man bare én at gå i biografen sammen med. Så kan man komme med en udmelding i Facebookgruppen, at ’den film vil jeg gerne se, er der andre, der vil med?’ Der er også en gå-klub herovre, men jeg har ikke været med, fordi de går nogle meget lange ture. Idéen er rigtig god og man kan selv oprette ture, og det er i virkeligheden nok dét, man skal. Vi bliver nødt til at støtte det, vi har. Så er der samtidig også større mulighed for at møde nogen, der har boet her længe. Eller altid. Det vil vi også gerne. Vi skal ud og møde dem, der har boet her altid. Det skal ikke være ’os og dem’.”

Inspireret af snakken, beslutter vi os for at gå den smukke tur ud til Voderup Klint. Bjørg fortæller, at der er godt naboskab i Voderup og i det fjerne kan vi se nogle børn lege på vejen i det gode vejr.

’Da vi lige var flyttet ind, kunne jeg se naboens børn lege på vejen og tænkte: Det gør de bare ikke … indtil jeg opdagede, at der ikke var nogen biler. Og hvis der kom en bil, så stoppede den. Ellers skulle naboens kat nok stoppe den.” Bjørg griner højlydt og man kan tydelig mærke, at hun har fundet sig godt til rette i sine nye omgivelser.

På turen fortæller Bjørg, at hun dagligt indretter sig efter sin sygdom. Og det betyder mindst én daglig gåtur i området, når helbredet tillader det.  Hun fortæller, at det har været godt for hende at flytte til Ærø. Der er færre dage, hvor hun må blive indenfor på grund af smerter. ”Og hvis der kommer gæster, må de tage det, som det er. Jeg var ikke vant til, at folk bare kommer forbi. Men jeg vælger ikke at stresse over det. ”

Og så er der noget med tempoet på Ærø. Allerede første dag på Ærø oplevede Bjørg og Thomas bogstaveligt, at som øbo må man sætte tempoet helt ned: ”Vi kom kørende fra Søbyfærgen med de sidste af vores ting. Så sad der en kat midt på vejen. Og den blev siddende. Så måtte vi bare stoppe og vente. Vi sad lidt og kiggede på hinanden, indtil den flyttede sig, så kørte vi bare videre.”


Det er rart at vide, at der er folk inde ved siden af

Det er ikke første gang, at Bjørg har prøvet at bo et nyt sted: ”Det er ikke sjovt at pakke sit liv ned i kasser. Selve flytningen er fysisk hård og det kan også være svært at lære nye at kende. Men det har været meget mindre belastende at lære nye at kende her på Ærø. I Viborg kendte vi ikke engang naboen. Vi vidste ikke engang, hvem naboen var. Herovre snakker man lige over hegnet, man kommer lige forbi. Måske skal man hjælpe med at finde en hund, der er rendt sin vej. Man lærer hurtigt folk at kende.  Man er måske ikke inde hos alle og drikke kaffe, men man snakker stadigvæk sammen.  Det synes jeg er rigtig hyggeligt. Det er rart at vide, at der er folk inde ved siden af.”

Bjørg fortæller, at hun også har haft god gavn af netværket af sømandskoner på Ærø: ”Det er jo vilkårene, når man har sin partner på søen – så er man alene i flere uger ad gangen. Jeg kan godt lide det, men det er også rart at tale med nogen, der er i samme båd.”

Vi når helt ud til Voderup Klint - en af Danmarks dejligste naturattraktioner. ”Vi sender også alle vores gæster herud. De skal ikke engang se huset først. De skal herned. Jeg går også så vidt muligt min daglige tur langs klinten. Man må godt gå ind til køerne. De gør mig ikke noget. Jeg er en gang blevet overrasket, da de begyndte at løbe. De blev vist lidt forskrækkede, da de fik øje på mig,” fortæller Bjørg grinende, mens hun peger hen imod en flok køer, der har fundet vej helt op til hegnet. ”De går på stierne. Hvordan kommer de derop? Det er jo stejlt!”

Vi vender snuden mod landsbyen igen. Til spørgsmålet om, hvor længe hun har tænkt sig at lægge køkken til tilflytternetværket på Ærø, svarer hun: ”Så længe der er behov for det. Det er jo hyggeligt.”

Vi siger farvel og på gensyn og i bilen tilbage til rådhuset kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan mennesker kan indrette livet præcis sådan, at det passer til dem. Jeg glædes over, at Bjørg har fundet mere livskvalitet ikke alene i samværet med andre, men også i den nære kontakt med naturen, der bogstaveligt ligger lige udenfor hoveddøren. Det er også rart at vide, at en af vores nye øboer har overskud og lyst til at åbne døren for en snak og en kop kaffe. Det er værdifuldt at vide for vores nye tilflyttere.

Se mere om Netværk for tilflytter på Ærø på Facebook

Links til de omtalte aktiviteter:


Tekst og billeder af Bjørg Dalheim, bosætningsmedarbejder i  Ærø Kommune