Natur

Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred vifte af lovgivning, planlægning og gennemførelse af konkrete natur- og friluftsprojekter (naturforvaltning). Som en del af naturforvaltningen har kommunerne fået en stor opgave i forbindelse med at opfylde EU’s vandrammedirektiv og naturbeskyttelsesdirektiver ved at skulle udarbejde vand- og Natura 2000- handleplaner samt gennemføre disse.

Administration

Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

  • Naturbeskyttelsesloven (beskyttede naturtyper (§3), fredninger, adgang, sejlads med vandscootere)
  • Vandløbsloven
  • Habitatbekendtgørelsen (særlige hensyn i Natura 2000-områder og til bilag IV-arter (særligt beskyttede dyr og planter)
  • Museumsloven (sten- og jorddiger)
  • Kystbeskyttelsesloven/bekendtgørelse om bade- og bådebroer · Planloven/VVM-bekendtgørelsen
  • Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur (15 års genopdyrkningsret, rydningspligt)

Myndighedsopgaven omfatter behandling af ansøgninger samt tilsyn med at lovgivningen overholdes. Kommunen er forpligtet til at sikre ulovlige forhold lovliggjort (håndhævelse). Det kan enten ske ved at kommunen meddeler dispensation eventuelt med vilkår (hvis det er muligt inden for lovens rammer) eller ved at den ansvarlige (ejer) reetablerer forholdet fysisk.

Planlægning

Kommunerne har ansvaret for den fysiske planlægning i det åbne land, som udmøntes i kommuneplanen. Planlægningens omfang er fastlagt i planloven. Her i indgår blandt andet naturkvalitetsplanlægning, særlige biologiske interesseområder, lavbundsarealer og potentielle vådområder samt rekreative interesser.

Naturforvaltning

Kommunens forpligtigelse:

  • Kommune skal pleje egne § 3-arealer, sten- og jorddiger samt fortidsminder
  • Kommunen skal gennemføre vand- og Natura 2000-handleplaner
  • Herudover er kommunen bemyndiget til at indgå aftaler med private lodsejere om naturpleje/- genopretning og friluftsliv.
    Kommunerne har i forbindelse med strukturreformen fået DUT-midler til denne opgave, hvilket indebærer, at kommunerne generelt forudsættes at gennemføre naturforvaltningsprojekter i et omfang svarende til den statslige bevilling.

EU’s vandrammedirektiv samt habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv er implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven. Målet er at sikre en god økologisk tilstand for vandløb, søer og kystnære havområder og for grundvand samt at bevare og genoprette de internationale naturområder (Natura 2000-områderne). På baggrund af overordnede statslige vand- og Natura 2000-planer har Ærø Kommune udarbejdet en vandhandleplan for hele kommunen og har i samarbejde med Svendborg, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Naturstyrelsen udarbejdet en Natura 2000-handleplan for Natura 2000-området Sydfynske Øhav. Proceduren er fastlagt i miljømålsloven. Kommunerne har ansvaret for at gennemføre projekterne i vand- og Natura 2000-handleplanerne. Natur- og Miljøklagenævnet har efterfølgende kendt statens vandplaner ugyldige på grund af en procedurefejl. Konsekvenserne heraf er uddybet nedenfor.

Forpligtende samarbejde med Svendborg Kommune

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 stillede Indenrigsministeriet lovbestemt krav om, at Svendborg Kommune skal varetage visse administrative opgaver på natur- og miljøområdet for Ærø Kommune. De politiske beslutninger ligger fortsat på Ærø. Det forpligtende samarbejde omfatter på naturområdet opgaver i relation til naturbeskyttelsesloven, bestemmelserne om internationale naturbeskyttelsesområder samt vand- og Natura 2000-indsatsen.

Natur – uddybning

Administration

De ’største’ lovområder beskrives hermed nærmere.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven afføder den største sagsmængde på naturområdet med tyngden på § 3. Ifølge § 3 må tilstanden i en række beskyttede naturtyper (de fleste ferske enge, moser, strandenge, overdrev, vandhuller, søer og vandløb) ikke ændres. Arealerne må for eksempel ikke opdyrkes, tilplantes, gødskes eller afvandes. Kommunen kan i helt særlige tilfælde dispensere for eksempel ved naturforbedringer. Økonomiske interesser kan som udgangspunkt ikke begrunde en dispensation.
Sagerne afgøres normalt administrativt.
Kommunerne har ansvaret for at afgrænse de beskyttede naturtyper, og der skal foreligge en vejledende registrering af arealerne (på Miljøportalen).
Registreringen er vejledende, fordi områder kan vokse ud og ind af beskyttelsen. For at sikre en opdateret og ensartet registrering på landsplan har Naturstyrelsen i 2010- 2013 gennemgået registreringerne i hele landet. I de tilfælde, hvor styrelsen finder uoverensstemmelser, vil det være op til kommunerne at vurdere, om der har været tale om en fejl i registreringen, eller der er tale om en overtrædelse af § 3. Naturstyrelsen vil aflevere resultatet af undersøgelsen til Ærø Kommune primo 2014. På baggrund af erfaringer fra andre kommuner forventes det at give anledning til en række sager ud over det normale. Kommunen skal fremover vedligeholde og opdatere den vejledende registrering mindst hvert 10. år (der har ikke tidligere været krav til hyppighed af opdateringen). Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser giver anledning til et mindre antal sager om året. Sagerne afspejler ofte forskellige interesser, involverer flere parter og er meget tidskrævende.

Vandløbsloven

Opgaver efter vandløbsloven fatter:

  • Administration
  • Regulativer
  • Vedligeholdelse

Administration

Vandløbsloven omfatter åbne vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger, dræn, søer og damme. Lovgivningen skal sikre de afvandingsmæssige interesser samt de miljømæssige krav til vandkvaliteten. Etablering, omlægning eller anden form for regulering af vandløb kræver kommunens godkendelse og afgøres normalt administrativt. Vandløb deles op i offentlige og private vandløb, som beskriver, hvem der har vedligeholdelsespligten og ikke hvem, der ejer det.
Et vandløb ejes altid af bredejer.

Regulativer

For de offentlige vandløb er der udarbejdet regulativer. Regulativerne indeholder dels en række fællesbestemmelser for alle vandløbene samt særbestemmelser for det enkelte vandløb.
Regulativerne beskriver for eksempel hvor ofte der skal skæres grøde og hvilken vandføring, der skal være i det enkelte vandløb.
Vandløbsregulativerne sammenholdt med vandløbsloven er grundlaget for administrationen af det enkelte vandløb.

Vedligeholdelse

Kommunen vedligeholder alle offentlige vandløb. Vedligeholdelsen er afhængig af vandløbsregulativets anvisning, samt tilsyn med vandløbene. Vandløbenes vandføringsevne sikres desuden ved bortskaffelse af opstuvende elementer, som eksempelvis væltede træer.

Habitatbekendtgørelsen

Habitatbekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om naturhensyn i planlægning og administration af planer og projekter (for eksempel byggeri, anlæg og aktiviteter), der berører internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Bekendtgørelsen indeholder også regler om beskyttelse af særlige arter (bilag IV-arter). Disse arter er beskyttede både inden for og uden for habitatområderne. Habitatbekendtgørelsen skal inddrages ved behandling af al anden arealrelateret lovgivning.

Museumsloven

Der må ikke foretages indgreb, der ændrer tilstanden i beskyttede diger (§ 29). Myndighedsområdet er delt mellem kommunerne og staten. Kommunerne har dispensationsbeføjelsen, mens Kulturstyrelsen har håndhævelsesforpligtigelsen.

Naturforvaltning

Kommunernes opgaver inden for naturforvaltning omfatter:

  • pleje af eksisterende natur (naturtyper og arter)
  • naturgenopretning
  • forbedring af offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder i naturen
  • naturformidling

Status for perioden 2007-2012

Kommunerne overtog naturforvaltningsopgaven efter amterne ved kommunalreformen i 2007.
Ærø Kommune har alene og i samarbejde med Svendborg Kommune gennemført en række projekter med:

  • Naturovervågning
  • Naturpleje af fredede arealer og beskyttede naturtyper
  • Pleje for særlige arter
  • Pleje af fortidsminder
  • Etablering af stier
  • Guidede naturture ( Blå flag)

Vand- og Natura 2000-handleplaner (Miljømålsloven)

Vandplaner Danmark og de øvrige EU-lande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have ”god økologisk tilstand” i år 2015. Og tilstanden må ikke forringes i forhold til i dag.
Målsætningen om ”god økologisk tilstand” betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter.
Derfor skal Danmark gennemføre en målrettet planlægning for en aktiv indsats for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Processen er fastlagt i miljømålsloven. Kommunerne skal medvirke til planlægningen og har ansvaret for at gennemføre dele af indsatserne. Arbejdet med vandplanerne er opdelt i tre planperioder på hver seks år. Første planperiode går til og med 2015.

Første planperiode (2010-2015)

Staten (Naturstyrelsen) har haft ansvaret for at tilvejebringe det faglige grundlag for indsatsen (basisanalyser) og en overordnet planlægning (vandplaner) med opstilling af miljømål, indsatsprogram og retningslinjer for indsatsen. Indsatsen er delt op i generelle virkemidler og målrettede virkemidler. De generelle virkemidler som for eksempel randzoner og efterafgrøder gennemføres ved generel statslig regulering. De målrettede virkemidler gælder kun bestemte arealer, der er udpeget i vandplanerne som for eksempel vandløbsstrækninger, hvor vedligeholdelsen skal ændres eller konkrete spærringer, der skal fjernes. Kommunalbestyrelsen skal senest et år efter vandplanernes offentliggørelse vedtage én vandhandleplan for hele kommunen. En vandhandleplan skal beskrive, hvordan den målrettede del af vandplanernes indsatsprogram tilrettelægges og prioriteres i kommunen, så den fastlagte indsats kan gennemføres inden udgangen af 2015. Kommunernes råderum i handleplanerne er begrænset, da indsats og virkemidler for en stor del er fastlagt af staten. Staten offentliggjorde i december 2011 1. generation af de statslige vandplaner. Ærø Kommune er omfattet af to vandplaner: 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.15 Sydfynske Øhav. Kommunalbestyrelsen vedtog i november 2012 vandhandleplanen for Ærø Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet har i december 2012 afgjort, at de statslige vandplaner, der blev offentliggjort i december 2011 er ugyldige, fordi den supplerende, otte dages høring forud herfor i december 2011 var for kort. Staten har i juni 2013 sendt nye forslag til vandplaner for 2010-2015 i høring indtil den 23. december 2013. Nye statslige vandplaner forventes offentliggjort i 2014. Som følge af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er Ærø Kommunes vandhandleplan også ugyldig. Arbejdet med at realisere handleplanen er derfor stillet i bero.

Anden planperiode (2016-2021)

Folketinget har i 2013 besluttet (lov om vandplanlægning), at vandplanlægningen i Danmark fremover skal foregå gennem et nyt koncept. I forhold til hvorledes 1. generation vandplaner er udarbejdet bliver processen mere enkel og med øget inddragelse af kommuner og interessenter. Den hidtidige praksis med idéfasen, teknisk forhøring, supplerende høring og kommunale handleplaner afskaffes. Som noget nyt skal kommunerne nedsætte et vandråd og udarbejde forslag til indsatsprogram til de statslige vandplaner. Vandrådene skal nedsættes – et for hvert vandopland, hvis en eller flere organisationer ønsker det. Formålet med vandrådet er at rådgive kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet i forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsprogram. Af den fremlagte tidsplan fremgår, at miljøministeren 1. april 2014 udmelder en ramme bestående af udkast til regler om konkret miljømål, undtagelsesbestemmelser, indsatsbehov m.v. På baggrund af disse skal kommunerne udarbejde forslag til indsatsprogrammernes vandløbsindsatser.

Kommunerne skal så senest 1. oktober 2014 sende forslag til indsatsprogram til Miljøministeriet. Forslag til indsatsprogram vedtages i kommunalbestyrelsen.

Vådområder og VOS – et selvstændigt forløb

Vådområder er yderlige et af vandplanens virkemidler, og der er besluttet en vis reduktion pr. vandopland, eksempelvis skal der etableres vådområder som kan reducere udledningen af kvælstof med 52 ton pr. år i oplandet til Det Sydfynske Øhav. Indsatsen er bundet op i en selvstændig bekendtgørelse og økonomi. Det er kommunernes ansvar at gennemføre projekterne. Til at koordinere denne indsats på tværs af kommunegrænser er der nedsat en såkaldt vandoplandsstyregrupper (VOS), hvis medlemmer består af politisk valgte og administrative medarbejdere.

Natura 2000-indsatsen

Som opfølgning på EU’s naturbeskyttelsesdirektiver har staten udpeget en række habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der tilsammen kaldes Natura 2000-områder. Inden for Natura 2000-områderne skal der tages særlige hensyn til naturværdierne og EU-landene er forpligtet til at virke aktivt for at sikre og genoprette en god naturtilstand (gunstig bevaringsstatus) inden for de udpegede områder og sikre robuste bestande af områdernes særlige arter. Staten (Naturstyrelsen) har ansvaret for at tilvejebringe det faglige grundlag for indsatsen (basisanalyser) og en overordnet planlægning (Natura 2000-planer) for hvert område med opstilling af mål og retningslinjer for indsatsen. Kommunerne har fået ansvaret for planlægningen af de konkrete handlinger (Natura 2000- handleplaner) og at gennemføre indsatserne. Danmark har udpeget 246 Natura 2000-områder, der samlet set omfatter 8,4 % af landets areal. I Ærø Kommune ligger ca. 1.900 ha af landarealet inden for Natura 2000-området Sydfynske Øhav (N 127).

Natura 2000-handleplaner 2010-2015

Staten har i december 2011 offentliggjort 1. generation af Natura 2000-planer for alle Natura 2000-områder. De statslige planer fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, der er vurderet nødvendig for at sikre eller genoprette de særlige naturtyper og arter, som de enkelte områder er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Planerne gælder for perioden 2010 til og 2015. På baggrund af de statslige planer har Ærø Kommune i samarbejde med Svendborg, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner samt Naturstyrelsen udarbejdet en samlet handleplan for hele Sydfynske Øhav. Handleplanen blev offentliggjort i december 2012. Den fastlægger, hvad der konkret skal ske inden for hhv Naturstyrelsens arealer og de respektive kommuners geografiske områder, for at nå målene i statens Natura 2000-plan. Kommunernes råderum i handleplanen er begrænset, da indsats og virkemidler for en stor del er fastlagt af staten.

Gennemførelse af handleplanen for 2010-2015

Frem til og med 2015 skal følgende indsatser gennemføres på private arealer i Ærø Kommune (statens egne arealer og skovbevoksede fredsskovpligtige arealer indgår ikke, da de hører under Naturstyrelsens ansvar):

  • optimere pleje og drift på op til 162 ha af de udpegede naturtyper
  • forbedre vandstandsforholdene på op til 107 ha våde naturtyper
  • udvide arealer med udpegede naturtyper (rigkær) med ca. 5 ha
  • sikre større levested for engsnarre (70 ha)

Næste planperiode 2016-2021

Staten har den 20. december 2013 offentliggjort basisanalyser 2016-2021 for 2. generation af Natura 2000- planer. Kommunerne inviteres til dialog om planerne. Staten forventer at sende forslag til de næste Natura 2000-planer i høring i slutningen af 2014. Kommunalbestyrelsen vil få forelagt høringssvar. Staten forventer, at de endelige Natura 2000-planer vil blive offentliggjort i efteråret 2015. Kommunen har herefter et år til at vedtage næste generation af Natura 2000-handleplaner. Det er kommunalbestyrelsen, der vedtager handleplanen.

Samarbejder

Det Grønne Råd

I Ærø Kommune er nedsat et Grønt Råd. Rådet er et rådgivende organ for kommunen og beskæftiger sig hovedsageligt med emner inden for natur, miljø, friluftsliv, turisme og planlægning i det åbne land. Rådet er et forum til dialog og debat og består at et bredt udsnit af repræsentanter for organisationer med lokale interesser inden for ovenstående emner, kommunens udvalg og administration.

Naturturisme

Ærø Kommune indgår i den tværkommunale udviklingsorganisation Naturturisme I/S sammen med FaaborgMidtfyn, Langeland og Svendborg kommuner. Naturturisme I/S har til formål at gøre Det Sydfynske Øhav, Sydfyn, Ærø og Langeland mere attraktive for turister og lokale beboere gennem markedsføring og udvikling af oplevelser og aktiviteter. Naturturisme ledes af en selvstændig bestyrelse, der består at otte valgte politiske repræsentanter, to fra hver af de fire kommuner.

Havørred Fyn

Ærø Kommune indgår i det fælles fynske (alle kommuner) erhvervsfremmeprojekt Havørred Fyn. Projektet har tre hovedaktiviter: Forbedring af vandløb, fiskeudsætning og markedsføring af Fyn som den førende lystfiskerdestination for havørredfiskere. Havørred Fyn har genereret en stor omsætning og mange arbejdspladser inden for turisterhvervet. Borgmesterforum (de ti fynske borgmestre) har det politiske ansvar for Havørred Fyn. Kreaturpram ”Yrsa” De Sydfynske kommuner : Faaborg – Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø samarbejder om kreaturprammen ”Yrsa”. Prammen bruges til transport af dyr til græsning på kommuneres små øer og holme. Prammen udlejes endvidere til transport af byggematerialer samt maskiner. Prammen serviceres af Strynø Smakkecenter.